| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Datamodel for jordforurening

3 Datamodellens anvendelse og begrænsninger

3.1 Datamodellens anvendelse

Datamodellen er udarbejdet med henblik på at arbejde i et GIS-miljø. Entiteter, som beskriver objekter karakteriseret ved en geografisk udbredelse (eksempelvis en jordforurening) indeholder referencer til den tilhørende GIS-flade. På samme måde er administrative afgørelser forsynet med GIS-reference. En administrativ afgørelse kan eksempelvis omfatte beslutning om kortlægning af et areal, udstedelse af tilladelser, påbud, rådgivning mv. i det omfang disse kan henføres til et geografisk afgrænset areal, hvor afgørelsen har gyldighed.

Det er tilstræbt, at datamodellens funktionalitet imødekommer retningslinierne i kortlægningsvejledningen /5/. Et eksempel på modellens funktionalitet er illustreret i fig. 3.1. Figuren fremstiller den tidsmæssige rækkefølge af typiske administrative "hændelser" omkring en forureningskortlægning og læses nedefra.

Figur 3.1:
Funktionel anvendelse af datamodellen

I det viste eksempel registreres en V1-kortlægning af et areal som en flade. Fladens form er uafhængig af skellinier, og kan eksempelvis være resultatet af en faneberegning for en skorsten eller en cirkel omkring et tankanlæg.

Efterfølgende iværksættes en V2-undersøgelse af den del af forureningen, som vedrører to af matriklerne. Iværksættelsen af feltundersøgelsen registreres som en flade, hvortil der dels er knyttet de administrative oplysninger om projektet og dels er knyttet de resultater, som feltundersøgelsen kaster af sig.

Som konsekvens af feltundersøgelsen kortlægges en del af forureningen på vidensniveau 2 mens en anden del udtages af kortlægningen. V2-kortlægningen er en selvstændig administrativ "hændelse". Det er ikke en forudsætning, at V1-kortlægninger erstattes af V2-kortlægninger: Samme areal kan være kortlagt på begge vidensniveauer, dog således at de ikke kan referere til samme forureningskilde (forskellig anvendelseshistorie).

Kortlægningsstatus for et givet areal (eksempelvis en matrikel) vil herefter kunne aflæses af art og rækkefølge af de administrative afgørelser, der som flader er registreret på arealet.

I det viste eksempel er det kortlagte areals geografiske placering og udbredelse alene beskrevet ved en GIS-flade. Fladens matrikulære tilhørsforhold er således ikke forudsat registreret, idet denne information kan aflæses via en forespørgsel med anvendelse af det digitale matrikelkort. Implementering i et GIS-miljø vil altså ideelt set overflødiggøre en række registreringer i datamodellen (matrikel, ejendom, adresse mv.).

Datamodellen er imidlertid udarbejdet således, at implementering i et "rent" databasesystem er mulig, og indeholder f.eks. entiteter til beskrivelse af matrikulære forhold, ejendomsforhold osv., uagtet at disse informationer rettelig kan uddrages af andre registre. Datamodellen er således udarbejdet under hensyntagen til at modellen (eller relevante dele heraf) kan implementeres på mindre platforme uden adgang til data fra eksterne registre.

3.2 Datamodellens begrænsninger

Der er ved opstilling af datamodellen foretaget en række vurderinger af de indbyrdes sammenhænge mellem de registrerede data, og i særdeleshed væsentligheden af disse relationer i lyset af en funktionel og hensigtsmæssig anvendelse af modellen. Det må imødeses, at der ved senere implementering af modellen skal foretages nødvendige tilføjelser af relationelle sammenhænge med henblik på at opnå en funktionalitet, som afspejler arbejdsgange, faktisk til rådighed stående data og ikke mindst søgetider.

På samme måde er der ved udarbejdelse af databasetabellerne foretaget en række vurderinger af den mest hensigtsmæssige dataregistrering. Eksempelvis er der ved oprettelsen af tabellerne "Organisation" og "Privatperson" åbnet mulighed for etablering af et fælles register over alle implicerede parter i (principielt) alle registrerede forureningssager.

3.3 Kvalitetssikring af data

Det har ved udarbejdelse af datamodellen været overvejet, i hvilket omfang særlige procedurer for kvalitetssikring af indtastede data skulle indbygges i datamodellen i form af egentlige regelsæt. Sådanne regler om ejerskab og adgangsrettigheder til de enkelte datatyper stiller imidlertid krav til arbejdsrutiner og procedurer i den organisation, hvori datamodellen implementeres. Da det har været målsætningen at formulere en datamodel som kan anvendes bredt af aktørerne på området er det derfor besluttet, at sådanne krav ikke skulle nedlægges i modellen.

Behovet for en generel god datakvalitet er dog imødekommet ved udstrakt anvendelse af valglister til centrale dataelementer. Valglisterne sikrer både ensartethed i dataregistrering organisationerne imellem samtidig med at simple indtastningsfejl imødegås.

I bilag G i den tilhørende bilagsrapport er opstillet en række valglister til brug for visse dataelementer i modellen. Valglisterne er indledningsvist forsynet med værdikoder således at den hierarkiske opbygning af de enkelte valglister tydeliggøres.

Af hensyn til fremtidige opgørelser af transport af forurenet jord er det principielt ønskeligt, at der på sigt udvikles fælles klassifikationskriterier for forurenet jord. Sådanne kriterier foreligger ikke pt. og er således ikke indeholdt i datamodellen. Forureningsgraden af et givent jordparti er i stedet beskrevet ved de analyseresultater, som registreres på den pågældende jordtransport.

Det anbefales at der i forbindelse med implementering af datamodellen tages højde for, i hvilket omfang data allerede er til stede i den pågældende organisation. Eksempelvis vil dokumentreferencer ofte foreligge i form af journalnumre, ligesom matrikel- og adresseoplysninger kan importeres direkte fra BBR/ESR.

En fremtidig implementering bør understøtte den pågældende organisations egne kvalitetssikringsprocedurer. Dette kan eksempelvis ske ved at udførte valideringer af data kan dokumenteres ved direkte registrering af dato og initialer i de tabeller, hvor data opbevares.

3.4 Videreudvikling og anvendelse af datamodellen

En naturlig videreudvikling af modellen ville være opstilling af et eller flere udvekslingsformater for modellen. For "ren dataoverførsel" i STANDAT-formatet ville dette bl.a. fordre, at der til de anførte valglister opstilles værdikoder i overensstemmelse med STANDAT. For udveksling af geografisk baserede informationer (GIS) ville en mulighed være at forsyne modellens flader med koder til udveksling i DSFL-formatet. Et mere generelt alternativ ville være at basere udvekslingen af data (inkl. GIS data) mellem databaserne på XML-formatet. Dette udvekslingsformat er uafhængigt af platform og understøtter direkte datakommunikation systemerne imellem. Endvidere er formatet yderst velegnet i et web-baseret miljø.

Det vil endvidere være hensigtsmæssigt for den fremtidige brug af data baseret på datamodellen at det beskrives, hvorledes kortlægningsnr. opbygges og bruges.

Modellen er en total beskrivelse af de data, der p.t. er fundet relevante for jordforureningsområdet. Forud for implementering af datamodellen skal der tages stilling til hvilke dataelementer, der skal være obligatoriske, og hvilke der er valgfrie.