Fuldskalaforsøg i Hovedstadsområdet
Sammenfatning og konklusioner
Baggrund
Fuldskalaforsøget
Tekniske løsninger
Indsamlingssystemet
Sorteringskriterier og information
Indsamlede mængder
Indsamling og behandling
Økonomiske forhold
Organisatoriske forhold
Forslag til løsninger og
videreudvikling
Baggrund
Københavns Kommune, I/S Amagerforbrænding, I/S Vestforbrænding, Renholdningsselskabet af 1898 (R98) og Affaldsteknisk Samarbejde fik i december 1999 tilskud fra Miljøstyrelsen til at gennemføre et fuldskalaforsøg med indsamling og bioforgasning af organisk dagrenovation fra hovedstadsområdet.
Formålet med fuldskalaforsøget var overordnet at demonstrere og dokumentere bioforgasning som behandlingsform for bioaffald (kildesorteret, organisk dagrenovation), herunder at undersøge de tekniske og organisatoriske forhold omkring indsamling og forgasning af bioaffald.
Fuldskalaforsøget
Forsøget har omfattet indsamling af bioaffald fra 16.366 husstande beliggende i Brøndby, Frederiksberg, Gladsaxe, Herlev, Hillerød, Hvidovre og Københavns Kommuner.
Som grundlag for forsøget blev der anskaffet materiel, sorteringskriterier blev udfærdiget og der blev lagt en informationsstrategi. Efterfølgende blev informationsmateriale udarbejdet. I forsøget er der registreret data om mængden af indsamlet bioaffald, gennemført en undersøgelse af sorteringskvaliteten, og endelig er potentialet af bioaffald i dagrenovationen opgjort. Desuden blev der gennemført en brugerundersøgelse blandt de deltagende husstande for at klarlægge deres erfaringer og holdninger.
Tekniske løsninger
Indsamlingssystemet
Ved valget af indsamlingssystem til forsøget blev der lagt vægt på at sikre et visuelt genkendeligt og entydigt system. Målet var blandt andet at sikre, at det indsamlede bioaffald var så rent, at det kunne indgå i biogasfællesanlægget uden forbehandling. I køkkenet blev der anvendt papirposer placeret i enten trådstativ eller brun køkkenspand. Udendørs blev bioaffaldet opsamlet i enten brune ventilerede plastbeholdere eller papirsække.
Efterfølgende blev affaldet indsamlet og omlastet inden transport til forbehandling og bioforgasning i et biogasfællesanlæg (organisk affald blandet med gylle). Ved indsamlingen af bioaffaldet blev der foretaget visuel kontrol af affaldet for at sikre et rent affaldsprodukt.
Affaldet blev afsat til EGJ's (EnergiGruppen Jylland A/S) biogasfællesanlæg i Herning. Der ikke var forbehandlingskapacitet på anlæg på Sjælland eller Fyn.
Sorteringskriterier og information
Til fuldskalaforsøget blev der udformet sorteringskriterier, som i vid udstrækning blev forstået og fulgt at deltagerne. Dog var der visse dele af bioaffaldet som ikke blev frasorteret. Især blev stort bioaffald ikke frasorteret, fordi papirposerne tilsyneladende var for små. Andet blev ikke taget ud af emballagen og blev derfor bortskaffet som restaffald.
Forud for forsøgets start og gennem hele forsøgsperioden er der givet information til deltagerne. Informationen var dels udformet som trykt information og dels som information publiceret på projektets hjemmeside. Forsøget viste at brugerne i overvejende grad fandt den fremsendte information tilstrækkelig.
Brugerundersøgelsen viste, at kun 4 % af forsøgets deltagere har anvendt projektets hjemmeside på trods af at der her var information om miljøfordele og bioforgasning, som blev efterspurgt af deltagerne.
Indsamlede mængder
Generelt set har indsamlingssystemerne fungeret godt da det indsamlede bioaffald havde en renhedsgrad på 96 %. Det underbygger, at sorteringskriterierne blev forstået og fulgt.
Forsøget har dog vist, at der har været visse vanskeligheder med dele af det valgte indsamlingsmateriel. Papirposerne til opsamling af bioaffald i køkkenet har lækket væske fra bioaffaldet, hvilket brugerne har fundet problematisk. I varme perioder har bioaffaldet også givet anledning til problemer med maddiker i plastbeholderne, hvilket de særligt udformede plastbeholdere med ventilering har ikke i tilstrækkelig grad har reduceret.
Som en del af forsøget er den indsamlede mængde bioaffald fra de enkelte forsøgsområder registreret og der er gennemført undersøgelser af sorteringskvaliteten. I gennemsnit blev der indsamlet mellem 0,5 og 2,3 kg/husstand/uge afhængig af forsøgsområdet.
Figur 0.1:
Samlet oversigt over potentiale af bioaffald, faktisk indsamlet mængde bioaffald i
gennemsnit i fuldskalaforsøget og leveret mængde bioaffald til biogasfællesanlægget
(kg/husstand/uge)
Undersøgelsen af sorteringskvalitet viste, at der i gennemsnit var ca. 4,4 kg bioaffald pr. husstand pr. uge (potentiale) ud af en samlet mængde dagrenovation på ca. 10 kg. I gennemsnit blev der indsamlet 1,4 kg bioaffald pr. husstand pr. uge (33 % af potentialet). Ved forbehandlingen af det indsamlede bioaffaldet blev ca. 1/3 frasorteret - hvoraf en del af bioaffaldet var egnet til at blive bioforgasset. I gennemsnit blev der tilført 1 kg bioaffald pr. husstand til biogasanlægget.
Der blev ikke registreret nogen forskel i de indsamlede mængder fra henholdsvis plastbeholdere og papirsække (udendørs opsamlingsmateriel).
I områder med husstande som har egen beholder (individuelt opsamlingsmateriel), er der indsamlet mest bioaffald, og i områder med fælles opsamlingsmateriel (især etageejendomme) er der indsamlet mindst bioaffald. Dette mønster bekræftes i undersøgelsen af sorteringskvaliteten. Brugerundersøgelsen viste, at en af årsagerne var en lavere deltagelsesprocent i etageejendommene.
For hvert forsøgsområde er der foretaget en beregning af den samlede mængde dagrenovation fordelt på fraktionerne papir, pap, glas, bioaffald samt forbrændingsegnet affald. Resultatet er vist i tabel 0.1 nedenfor. Data er sammenholdt med landsgennemsnittet pr. husstand baseret på ISAG (Informations System for Affald og Genanvendelse) indberetninger for år 2000. Desuden vises resultatet af Miljøprojekt nr. 264, 1994, "Dagrenovation fra private husholdninger" (Miljøstyrelsen). Disse data repræsenterer resultatet af undersøgelser af sammensætningen af dagrenovation fra husholdninger. De data som er medtaget i tabel 0.1 angiver potentialet for de oplistede fraktioner i dagrenovation.
Tabel 0.1
Beregnede mængder dagrenovation indsamlet i forsøgskommunerne fordelt på
fraktioner og opgjort pr. husstand for 2001
Indsamling og behandling
Indsamlingen og transporten, herunder omlastningen af bioaffald fungerede hensigtsmæssigt i forsøgsperioden. Den visuelle kontrol af bioaffaldet, som entreprenøren foretog ved afhentning, bidrog til at sikre en høj kvalitet i det indsamlede bioaffald.
Forsøget har blandt andet vist, at det er vigtigt at der er en ejendomsfunktionær, vicevært eller lignende, som har ansvaret for, at ejendommens affaldssystem anvendes korrekt af beboerne. I de små gamle etageejendommene i København er der ofte ingen vicevært, hvilket vurderes at være medvirkende årsag til den lavere deltagelsesprocent disse etageejendomme.
Undersøgelser af gasproduktionen viste at hvert tons organisk affald (bioaffald fra forsøget blandet med organisk industriaffald og gylle) gav anledning til en gasproduktion på mellem 50 - 60 Nm³. Biogaspotentialet undersøges nærmere i et særskilt projekt. Analyser af restproduktet viste, at gældende grænseværdier overholdes og at restproduktet derfor kan anvendes til jordbrugsformål.
Det samlede organiske affald, der efter forbehandling blev bioforgasset, udgjorde i forsøgsperioden mellem 0,4 - 5,2 % af den samlede biomasse ført til forgasning. Af det behandlede organiske affald blev 97 % afsat til jordbrugsformål og 3 % blev ført til forbrænding.
Økonomiske forhold
De anlægsinvesteringer, som er foretaget i forsøget, vurderes at være repræsentative for hvad det koster at indføre en separat indsamling af bioaffald. Derimod er omkostningerne til driften i forsøget ikke repræsentative for en ordning i en hel kommune, blandt andet fordi indsamlingsområderne lå langt fra hinanden og fordi nogle af områderne var små.
For at vurdere omkostningerne ved separat indsamling af bioaffald er der derfor foretaget en kalkule over forventede omkostninger til indsamling i København og Frederiksberg Kommuner. For de øvrige forsøgsområder er de reelle omkostninger i forsøget opgjort.
Kalkulen for Københavns og Frederiksberg Kommuner viser, at den samlede driftsomkostninger pr. husstand pr. år i etageejendomme er 175 kr. For de øvrige områder er den opgjort til 281 kr. De tilsvarende omkostninger for husstande med individuelt opsamlingsmateriel udgør henholdsvis 650 og 576 kr. pr. husstand pr. år. Omkostningerne dækker indsamling, administration, information, transport samt behandling (med forbehandling).
Forsøget viser, at der var dyrest at etablere indsamling ved husstande med individuelt opsamlingsmateriel primært som følge af at materiellet ikke udnyttes så godt i forhold til beholdernes kapacitet (volumen).
Organisatoriske forhold
Overordnet viste forsøget, at der ikke er væsentlige forskelle på de aftaler, der skulle indgås i fuldskalaforsøget omkring materiel og indsamling i forhold til de aftaler, som kommuner skal indgå, når de skal etablere indsamling af restaffald.
Derimod viste forsøget, at der er væsentlige forskelle på at indgå aftaler med traditionelle affaldsbehandlingsanlæg i forhold til aftaler med biogasfællesanlæg. Den væsentligste forskel består i, at et biogasfællesanlægs primære forpligtigelse ligger i at behandle gylle fra de landbrug som der er indgået kontrakt med. Således sker planlægningen af anlæggets drift ud fra denne primære forpligtigelse, hvilket medførte at anlægget ikke kunne give den behandlingsgaranti, som kommuner normalt forlanger af et affaldsbehandlingsanlæg. Biogasanlægget var i fuldskalaforsøget således kun i stand til at behandle bioaffaldet i 80 % af tiden.
Forslag til løsninger og videreudvikling
Forsøget har vist at det er muligt at indsamle bioaffald, som har en høj renhedsgrad. En stor del af det bioaffald som ikke blev frasorteret burde kunne sikres frasorteres. Ud fra forsøgets resultater kan projektgruppen dog ikke påpege konkrete løsninger der kan sikre en højre grad af sortering.
Forsøget har vist at den anvendte informationsstrategi umiddelbart var tilstrækkelig i relation til brugernes ønsker jævnfør brugerundersøgelsen. Samtidig kan det konstateres at kun en mindre del af bioaffaldet blev frasorteret. Om der er en sammenhæng mellem informationsindsatsen og forsøgets resultater kan der derfor ikke umiddelbart siges noget om. Der er derfor måske behov for supplerende undersøgelser af sammenhængen mellem informationsstrategier og effekten.
Forbehandling af bioaffaldet, som det er sket i fuldskalaforsøget, giver anledning til at ca. 1/3 af bioaffaldet frasorteres og derfor ikke bioforgasses. Skal bioaffald forgasses vil det være en fordel, at der udvikles bedre metoder til forbehandling af affaldet, så en mindre mængde frasorteres i denne proces.
Anvendelse af papirposer til opsamling i køkkenet med tilhørende distribution i etageejendomme i Københavns og Frederiksberg Kommuner udgør op mod 45 % af den samlede driftsomkostning. Der er derfor behov for at finde alternative metoder hertil, som kan nedbringe denne omkostning.