Optimering og validering af metode til påvisning af Cryptosporidium og Giardia i drikkevand

7 Konklusion

Rapporten beskriver optimering og validering af en metode til detektion af protozoerne Cryptosporidium og Giardia i vand. Metoden er baseret på filtrering af 10 liter vand igennem et membranfilter, opkoncentrering af protozoerne vha. centrifugering og immunomagnetisk separation (IMS) og efterfølgende mærkning af protozoerne med immunofluorescens til aflæsning af prøverne vha. fluorescensmikroskopi.

Ved brug af denne metode til påvisning af Giardia og Cryptosporidium i rent vand vil man kunne forvente at finde ca. 35% af Cryptosporidium oocysterne og ca. 50% af Giardia cysterne. Herudfra må det konkluderes, at det med den beskrevne metode vil være muligt at påvise forekomst af protozoer ned til en koncentration på 10 oocyster/cyster pr. 10 l rent vand. Ved denne forekomst vil da kunne påvises 2-3 Cryptosporidium oocyster og 5 Giardia cyster.

Den øvre grænse for, hvad metoden kan detektere, er først og fremmest afhængig af IMSprocessen.

Metoden kan kun anbefales til test af rentvandsprøver, da den i råvand ikke kan påvise Cryptosporidium oocyster og der tillige er en dårlig farvning af Giardia cysterne, hvilket ikke er acceptabelt i prøver med ukendt status.