| Indhold |

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 6, 2003

Aktørseminar om integreret miljø- og energiledelse

State-of-the-art, barrierer og muligheder

Indholdsfortegnelse

Forord

Denne rapport er resultatet af et aktørseminar gennemført for Miljøstyrelsen, hvis formål har været

"dels at få gjort status for indførelse af integrerede systemer i industrien og dels få et nuanceret billede af de barrierer og muligheder, der er for en forstærket indsats" samt "fremme integrationsbestræbelserne ved at styrke dialogen mellem de to ledelseskoncepter"

Aktørseminaret blev afholdt den 13. september 2002 hos Lego i Billund, som velvilligt lagde lokaler til.

Invitationen til seminaret har været sendt til mange specialister og praktikere på miljø- og energiledelsesområdet. Den samlede invitationsliste er vist i bilag 1 og den endelige deltagerliste er vist i bilag 2.

Med henblik på at bruge selve seminaret til fokusere på at genere ideer til hvorledes integrationen kan fremmes, var der forud for seminarer til alle på invitations listen fremsendt et spørgeskema – se bilag 3. Det blev udsendt bl.a. for at få en ide om, i hvilket omfang der allerede er sket en integration og hvorfor, og få identificeret hvad der yderlige kan gøres for at fremme integrationen. Et sammendrag af virksomhedernes tilbagemelding er vedlagt i bilag 4.

Inden seminaret blev der udarbejdet et "State-of-the-art" notat, som blev mailet ud til deltagerne. Notatet er gengivet i afsnit 2.

Rapportens afsnit beskriver de ideer til fremme af integration, som kom frem på aktørseminaret og som efterfølgende er blevet noteret i denne rapport som forslag til projekter.

Baggrundsnotat om Miljørådet’s plan for renere produkters integration af miljø- og energiledelse 2002:

I foråret 2002 rettede Dansk Industri og Landbrugsrådet henvendelse til Miljøstyrelsen for at få afklaret mulighederne for at aktiviteter vedr. øget integration af miljø- og energiledelse kunne støttes under Program for renere produkter.

På et møde i april 2002 besluttede Miljørådet at afsætte 9 mio. kr. af årets bevilling til Program for renere produkter til at gennemføre en række aktiviteter i 2002. Disse aktiviteter opfyldte både Program for renere produkters overordnede prioriteringer og regelsæt, og udnyttede og videreførte samtidigt eksisterende erfaringer på energiledelsesområdet og miljøledelsesområdet og stilede mod en synergiudvikling på området.

En væsentlig del af midlerne skal gå til demonstrationsprojekter og anden opsamling, bearbejdning og formidling af erfaringer mv. Endeligt er det planlagt at anvende ca. 2 mio. kr. til værktøjsudvikling, uddannelse af rådgivere og andet frontpersonale i forhold til virksomhederne.

De overordnede rammer for midlerne anvendelse er besluttet af Miljørådet, men den endelige udmøntning afventer bl.a. input fra Aktørseminaret. Alle midler skal være bevilget i indeværende år. Den samlede indsats forventes at kunne give et væsentligt vidensbidrag til de parter, der såvel operationelt som politisk er involveret i at opnå høj nytteværdi og dokumenterbare resultater af miljø- og energiindsatsen i erhvervslivet.

Miljørådet har nedsat en følgegruppe med erhvervs- og myndighedsrepræsentation til at følge arbejdet og medvirke til formidling.

Sammenfatning og konklusioner

Denne rapport er resultatet af et aktørseminar gennemført for Miljøstyrelsen, hvis formål har været:

"dels at få gjort status for indførelse af integrerede systemer i industrien og dels få et nuanceret billede af de barrierer og muligheder, der er for en forstærket indsats" samt "fremme integrationsbestræbelserne ved at styrke dialogen mellem de to ledelseskoncepter"

Aktørseminaret blev afholdt den 13. september 2002 hos Lego i Billund, som velvilligt lagde lokaler til. En række specialister og praktikere på miljø- og energiledelsesområdet var inviteret til at deltage i seminaret.

Hver gruppe fremkom med en række løsningsforslag. Et sammendrag af løsningsforslagene er beskrevet i det nedenstående.

Løsningsforslag vedr. myndigheder:

1. At man udarbejder en eksempelsamling med de gode historier fra det virkelige liv, hvor myndigheder bruger virksomhedernes integrerede ledelsessystemer og 3. partskontrol til at lette sagsbehandlingen (miljøgodkendelse, tilsyn mv.).
2. At man udarbejder en vejledning i brug af 3. partskontrol af virksomhedernes integrerede ledelsessystemer i myndighedsbehandlingen.
3. At man udarbejder et idé-katalog vedrørende myndighedernes "belønning" af virksomheder med 3. parts kontrol.
4. At man nedsætter et koordineringsforum for myndigheder, som kan bruges f.eks. i forbindelse med ny lovgivning eller revision af lovgivning, som styregruppe for integrationsprojekter, m.v. .
5. At man udarbejder informationsmateriale fra myndigheder til virksomheder om integration af systemer.

Løsningsforslag vedr. rådgivere:

1. At man løbende og målrettet informerer rådgivere elektronisk om succeshistorier med at integrere ledelsessystemer.
2. At man udarbejder vejledninger til rådgivere i integrerede systemer med hjælp fra virksomheder, der stiller deres viden og erfaring til rådighed.
3. At man efteruddanner miljørådgivere i energiforhold og energirådgivere i miljøforhold. Men også at man efteruddanner rådgivere i almene ledelsesforhold samt i at kunne foretage behovsanalyser af virksomheden.
4. I bilaget er yderligere forslag.

Løsningsforslag vedr. værktøjer (hvor målgruppen er virksomheder):

1. At man udbygger hjemmesiden www.energiledelse.com til også at omhandle miljøledelse samt integrerede systemer
2. At man på baggrund af de eksisterende materialer udarbejder vejledninger til indførelse af integrerede ledelsessystemer
3. At man udarbejder et projekt over tilgængeligt og anvendeligt software til ledelsessystemer

Løsningsforslag vedr. virksomheder:

1. At man udarbejder et værktøj "Integreret energi- og miljøledelse, har vi behov for det?" - et værktøj med spørgsmål, svar og en selvanalysedel
2. At man afholder tværfaglige regionale temadage om hhv. energiledelse for miljøfolk og miljøledelse for energifolk.
3. At man etablerer DEMO-projekter på virksomheder, hvor ansvaret for de forskellige områder miljø, energi, kvalitet og arbejdsmiljø er splittet op i organisationen, og hvor det interne samarbejde skal fremmes.
4. At Miljøstyrelsen opretter en FAQ-database, hvor man kan maile sine spørgsmål ind omkring integration af miljø- og energiledelse, og i løbet af et par dage få svar.

Løsningsforslag vedr. systemerne:

1. At man udarbejder en dansk standard for integreret miljø- og energiledelse, som både overholder kravene fra ISO 14001 og fra DS 2403
2. At man udvikler en træning og uddannelse for personer, der arbejder med miljø- eller energiledelse, og som resulterer i en eksamen, et certifikat.
3. At man afholder seminar for topledelser; herunder at man inden da gennemfører nogle analyser af miljøindsatsen og miljøgevinsten i kroner og ører.
4. I bilaget er yderligere et forslag.

1 State-of-the-art

1.1 Miljøledelse

ISO 14001 har formelt været til rådighed for industrien og andre organisationer siden 1996. ISO 14001 er kort sagt den internationale industris svar på Brundtland betænkningen og Rio konferencen i 1992. ISO 14001 standarden har et globalt udgangspunkt med fokus på et markedstræk.

ISO 14001 er allerede under revision. I bedste fald vil være denne være tilendebragt ved udgangen af 2004.

Myndighedstrækket inden for EU på miljøledelse er kommet så at sige i halen på markedstrækket og er reelt kulmineret ved at 14001 kravspecifikationerne er indarbejdet i EMAS II, som trådte i kraft i 2001.

Myndighedsinteressen i Danmark kan dateres tilbage til revisionen af miljøbeskyttelsesloven omkring 1994, hvor miljøstyring blev introduceret som et brugbart virkemiddel i forbindelse med det decentrale godkendelses- og tilsynssystem. Ligesom man ved beslutning om indførelse af grønne regnskaber gav virksomheder, der ønskede at indføre miljøledelse, udsættelse med indlevering. Tilsvarende er EMAS-virksomheder fortsat fritaget for at aflevere grønne regnskaber idet redegørelsen træder i stedet.

Senere har der været en række initiativer, der bl.a. har haft til formål at fremme at danske virksomheder indførte miljøledelse, hvor det væsentligste initiativ var tilskudsordningen "Miljøstyring og miljørevision i virksomheder" som blev gennemført af Erhvervsfremme Styrelsen og Miljøstyrelsen i fællesskab. Miljøkompetenceordningen og tidligere tilbud til virksomheder om tilskud til systematisk miljøarbejde er i en vis udstrækning en opfølgning på Miljøstyrings- og revisionspakken, idet virksomheder kan få tilskud til at opbygge miljøledelseskompetence i virksomheden.

Den grundlæggende filosofi bag tilskuddet til systematisk miljøarbejde, og herunder indførelse af miljøledelse, er den veldokumenterede betydning af dette værktøj for virksomhedernes engagement i og kvalitet af både det proces- og produktorienteret miljøarbejde. Produktorienteringen af miljøpolitikken har også lagt grunden til videreudviklinger af miljøledelsessystemer. I programmet for renere produkter for 2002 siges der:

Kilde: Program for renere produkter m.v. 2002

Der siger endvidere at:

Kilde: Program for renere produkter m.v. 2002

Med ændringen af ISO 9000-stadarderne til den nye ISO 9000:2000 er endvidere lagt grunden til en stærkt øget systemintegration, idet den nye kvalitetsstandard på de fleste områder knytter sig til principperne i ISO 14001.

Kombinationen af markedstrækket - nu tæt på 40.000 ISO 14001 certificeringer på verdensplan - kombineret med en mere national og international produktorientering har efterhånden haft sin virkning i produktkæderne. Toneangivende virksomheder world-wide især inden for automobil- og elektroniksektoren stiller nu systematisk miljøledelseskrav til underleverandører. På begge områder er udviklingen stærkt præget af kravene om tilbagetagning af udtjente produkter. Denne virkning vil uden tvivl forstærkes efterhånden som EUs integrerede produktpolitik (IPP) bliver realiseret, herunder forslag til et øget produktansvar. Desuden vil den nye kemikaliestrategi også få stigende betydning i takt med den øgede fokus på forbrugerbeskyttelse og sundhed.

Fremtiden vil derfor i en verden med stadig mere handel over grænserne og mere IT byde på større krav til integreret proces- og produktstyring af alle faserne i livscyklus i alle led i produktkæderne, men ikke mindst krav til større dokumentation af miljøpræstationerne. Rammerne vil være ISO 14000 familiens standarder, der som ISO 14001 vil være under fortløbende udvikling og sandsynligvis vil udvikle sig hen mod at inddrage flere ledelsesmæssige forhold, der giver et bud på hvordan man gennem bevidst miljøledelse bevæger sig i en bæredygtig retning. ISO 14000 komiteen er fx allerede i gang med at drøfte hvordan man kommunikerer eksternt og drøfte i hvilket omfang, man kan gå ind i udviklingen af virksomhedens sociale ansvar etc.

1.1.1 Hovedaktører

1.1.1.1 Miljøstyrelsen og det politiske niveau

Miljøstyrelsen har via sin rolle som nationalt organ for EMAS en praktisk interesse i udbredelsen af ISO 14001, da kravspecifikationen så at sige er integreret i forordningen. Se mere herom på

Miljøledelse og EMAS ( http://www.mst.dk/produkt/04000000.htm)

Danmark har i sin bæredygtighedsstrategi gjort antallet af certificerede virksomheder, til en målestok for evnen til at agere bæredygtigt ikke bare i industrien men i samfundet bredt. I den miljøbevidste indkøbspolitik i den offentlige sektor spiller miljøledelse en central rolle som målestok for leverandørens miljøarbejde. Tilsvarende er der til udøvelsen af en række aktiviteter på affaldsområdet knyttet et krav om dokumenteret miljøledelse.

Markedstrækket via leverandørkæder vil alene, ved at man nu er på over 40 000 ISO 14001 certificeringer på globalt plan, i sig selv sætte industrien i en hovedrolle. ISO 14001 er i dag et must på visse markedssegmenter, hvis man ønsker at være med på vedkommende marked. Udviklingen forstærkes af, at ISO 14000 familiens andre standarder vedr. miljøpræstationer (ISO 14031) og produktstandarderne for alvor begynder at slå igennem, hvad enten det drejer sig om miljømærkning eller miljøvaredeklarationer.

1.1.1.3 EU – IPP

EU kommissionens forslag til hvilke tiltag, man vil fremme de kommende år er beskrevet i den Integrerede Produkt Politik (IPP) – heri indgår brug af 14001 til at fremme renere produkter.

I EU’s miljømærkeforordning tillægges miljøledelse også en særlig vægt, idet man opfordrer til at der tages hensyn hertil ved kontrol af overholdelsen af mærkekrav.

Kilde. IPP http://europa.eu.int/eur-lex/da/com/gpr/2001/com2001_0068da01.pdf

1.1.2 ISO 14001 og EMAS i Danmark

Danske virksomheder, der er ISO 14001 certificeret og/eller EMAS registreret, er nævnt på hjemmesiden http://www.isoqa.com/index.html som opdateres af den private virksomhed "European Quality & Environment". På hjemmesiden er der p.t. 700 danske virksomheder med ISO 14001 certifikat og 140 virksomheder med EMAS. (Virksomheder med flere adresser er nævnt flere gange).

På hjemmesiden http://www.iso.ch/iso/en/ISOOnline.frontpage kan man følge med i de elektroniske publikationer inden for ISO regi. Publikationen "The ISO Survey of ISO 9000 and ISO 14000 Certificates - Eleventh cycle" indeholder bl.a. en lang række tabeller med udviklingen i antallet af ISO 14001 certifikater rundt om i verden.

Se her!

Antal 14001 certifikater i Danmark

1.1.3 Overblik over værktøjer

Miljøstyrelsen har med Miljønyt nr. 59 udgivet "Miljøledelse – katalog over 66 projekter". Det findes elektronisk på adressen

http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2001/87-7944-362-1/html/

1.1.3.1 Andre værktøjer til fremme af mindre miljøbelastende adfærd

Parallelt har der været arbejdet med 2 andre vigtige værktøjer til at reducere miljøbelastningen: Miljømærkning og indkøbsvejledninger. Disse er nævnt her, fordi de har parallelle koncepter på energisiden.

For begge koncepter gælder, at miljøledelse spiller en ikke ubetydelig rolle, enten fordi et fremgår som en anbefaling eller fordi miljøledelse er et vigtigt middel i at dokumentere opfyldelse af kravene i henholdsvis mærkning og indkøbsvejledninger. For begge virkemidler gælder, at de især har fundet anvendelse inden for forbrugerprodukter og mere generelle professionelle produkter. Mens de ikke anvendes ved mere komplicerede tekniske leverancer. Miljøvaredeklarationen er tiltænkt en rolle her, men er endnu i sin vorden især i Danmark.

For alle de tre nævnte virkemidler gælder, at energi spiller en central rolle, og at man, hvor der fx findes energimærkning, som regel benytter sig af kravene her som et delelement.

Det centrale myndighedsværktøj rettet mod den mest miljøbelastende produktion er miljøgodkendelsesordningen. Et lovkrav er, at virksomhederne anvender renere teknologiløsninger og BAT- Best available technology- i sine bestræbelser for løbende reduktion af miljøbelastningerne. Her spiller energi en vigtig rolle i mange brancher.

1.1.4 Anbefalinger om miljøledelse fra slutevaluering

En evaluering af Miljøstyrelsens og Erhvervsfremme Styrelsens tilskudsordning "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder" (1995-1999) findes publiceret i Miljønyt nr. 62/2001.

Anbefalingerne fra rapporten er (her anført i korte træk):

1. Der bør arbejdes med udviklingsprojekter i de brancher eller produktområder, hvor der synes at være et miljømæssigt potentiale. Værktøjerne bør i højere grad være differentierede med henblik på at tage højde for de forskellige behov i virksomhederne.
     
2. Der bør i højere grad satses på at indplacere miljøledelse i en produktorienteret tankegang, så miljøledelse udgør ét blandt flere virkemidler til at nedbringe miljøbelastningen i produktets (eller serviceydelsens) samlede livscyklus.
     
3. Der er behov for værktøjer, der specifikt er rettet mod virksomheder, der ikke ønsker at arbejde med formaliseret miljøledelse.
     
4. Der er behov for at udbrede et kendskab til standarderne, herunder særligt EMAS-forordningen.
     
5. Det anbefales at analysere mulighederne for i højere grad at arbejde med miljøledelse i værdikæden, således at miljøledelse ikke fremstår som isolerede initiativer for enkelte virksomheder, men at det bliver praksis at stille krav til leverandører såvel opad som nedad i værdikæden.
     
6. Der er behov for at stimulere efterspørgelsen efter renere produkter og ydelser, herunder produkter produceret af virksomheder, der arbejder systematisk med miljøledelse.
     
7. Grønne virksomheders muligheder for at synliggøre og dokumentere deres miljøindsats over for kunder og leverandører bør forbedres.
     
8. Det anbefales at arbejde mere strategisk på, at udnytte mulighederne for integreret miljøledelse, idet det er vurderingen, at miljøledelse kan vinde endnu større udbredelse, hvis virksomhederne oplever at det er muligt at koble miljøledelse til andre ledelsessystemer.
     
9. Det bør overvejes at mobilisere den finansielle sektor, idet de kan påvirke virksomheder i en mere grøn retning i låne- og investeringssituationer.

1.2 Energiledelse

1.2.1 Energiledelse som begreb

Udvikling af begrebet energiledelse i den form, vi kender det i dag, har fundet sted gennem de seneste 5-7 år, om end det nært beslægtede begreb energistyring har været under udvikling de seneste 25-30 år. Kulminationen af processen var, da Energistyrelsens koncept for energiledelse blev udviklet til en dansk standard, DS 2403 i sommeren 2001. Hele udviklingen har været støttet fra Energistyrelsens side gennem CO₂-tilskudsordningen, både hvad angår udvikling af koncepter, værktøjer, uddannelser, konsulenthjælp og ikke mindst gennem støtte til virksomhedernes aktiviteter som følge af energiledelse.

En del af Energistyrelsens indsats har været at støtte demonstration, erfaringsudveksling, information og udvikling af værktøjer gennem Projekt Værktøjskassen. Da Projekt Værktøjskassen (PV) blev nedlagt i foråret 2002 var der 27 værktøjer, vejledninger og informationshæfter som blev tilbudt som hjælp til virksomhederne. Disse er stadig til rådighed gennem EnergiOplysningen (www.energioplysningen.dk) . Det forventes, at der kommer yderligere et par reviderede indkøbspjecer i dette efterår

Derudover er en del af PV´s hjemmeside blevet overført til Energistyrelsens hjemmeside, men stadig under den gamle adresse www.energiledelse.com. Navnet Projekt Værktøjskassen er dog slettet fra alle sider, i og med den er nedlagt.

1.2.2 Energiaftaler

Siden 1995 har Energistyrelsen sideløbende med kraftige økonomiske incitamenter (tilskud til betaling af CO₂-afgifter) opfordret de mest energitunge virksomheder til at indføre energiledelse i forskellige varianter (energiaftaler). Denne ordning består endnu og i dag forlanges ved nye aftaler eller forlængelse af tidligere aftaler bl.a. at virksomheden skal certificeres efter DS 2403. Der er i alt indgået ca. 330 aftaler. Heraf er ca. 100 individuelle aftaler og ca. 230 virksomheder der er med i brancheaftaler inden for gartnerier, mælkekondenseringsfabrikker, kartoffelmelsfabrikker og teglværker.

1.2.3 Markedstrækket

Siden december 2001, hvor alle Energistyrelsens øvrige tilskudsordninger stoppede, er det kun virksomheder, der nåede at få tilsagn før det tidspunkt, der stadig indfører energiledelse med tilskud. Det vurderes, at der er en række af de virksomheder (udover aftalevirksomhederne) der i slutningen af 1990’erne indførte energiledelse, som stadig praktiserer energiledelse i forskellige former, netop fordi det er direkte økonomisk attraktivt og markedsskabende. Hvilket viser at det er økonomisk fordelagtigt at arbejde med energiledelse, selvom der ikke ydes økonomisk tilskud. Sammenlagt blev det vurderet i slutningen af 2001, at mere end 400 virksomheder praktiserede energiledelse i en eller anden form.

Derudover er der efter tilblivelsen af DS 2403 måske nogle enkelte virksomheder, som ikke tidligere har fundet det interessant nok, der nu finder energiledelse attraktivt, fordi de kan få et DS 2403 certifikat. Der er endnu i dag kun enkelte virksomheder, som er certificerede efter DS 2403, og der er kun tale om aftalevirksomheder.

1.2.4 Hovedaktørerne

1.2.4.1 Energistyrelsen

Selvom tilskudsordningen er bortfaldet, er det stadig Energistyrelsens opgave at udbrede og støtte anvendelse af energiledelse. Derudover koncentrerer Energistyrelsen sig nu især om indgåelse og fornyelse af aftaler. Således regner Energistyrelsen med at indgå mellem 10 og 30 rumvarmeaftaler, efter at virksomheder efter 1. juli 2002 har fået mulighed for at få tilskud til rumvarmeafgift. Desuden er der et par projekter om medarbejderdeltagelse i energiledelse, der stadig afventer afrapportering her i efteråret. ELO-ordningen (for ejendomme større end 1500 m²) bliver nu ændret, så der er mulighed for at anvende DS 2403 som grundlag for ELO-mærkningen. Endelig har Energistyrelsen visse muligheder for at påvirke anvendelsen af PSO-midlerne (Public Service Obligations) i retning af energiledelse.

1.2.4.2 Dansk Industri (DI) og Landbrugsrådet (LR)

DI og LR opfordrer fortsat sine medlemsvirksomheder til at etablere og praktisere energiledelse, fordi det ofte er økonomisk attraktivt. Særligt aktiviteterne omkring energibevidst indkøb og projektering opmuntres, fordi det har vist sig at være særligt økonomisk attraktivt for virksomhederne. Begge parter er engagerede i den integrerede tilgang.

1.2.4.3 Netselskaberne

Netselskabernes energirådgivere vil fortsat inden for rammerne af den vederlagsfrie rådgivning yde bistand til virksomheder med ydelser, der er relateret til energiledelse, og derfor vil energirådgiverne, fortsat opmuntre virksomhederne til at indføre energiledelse og dermed viderebringe erfaringerne fra Projekt Værktøjskassen.

1.3 Hvorfor virksomheder vælger hhv. miljøledelse og energiledelse

På aktørseminaret oplyste Hanne Eriksen fra Miljøstyrelsen, at der er udarbejdet flere sammenligninger af motiver og barrierer for hhv. systematisk miljø- og energiarbejde.

Sammenligning af motiver ved fortsat indsats med systematisk miljøarbejde og systematisk energiarbejde:

Data oplyst fra Hanne Eriksen, MST. Baseret på oplysninger fra kilde vedr. energi: "Energiledelse i dansk industri - kendskab og praksis. En evaluering af Projekt Værktøjskassen", AKF Forlaget, sep. 2001, samt kilde vedr. miljø: 150 selvevalueringer for afsluttede projekter under Miljøkompetenceordningen

Barrierer for energiledelse og miljøledelse (begrundelser for ikke at have indført et ledelsessystem)

Kilde: AKF sept. 2001 samt for miljøområdet slutevalueringen af tilskudsordningen "Miljøstyring og miljørevision i virksomheder".

2 Resultater fra aktørseminaret

2.1 Selve processen

Forberedelse: På baggrund af de modtagne besvarelser inddelte projektholdet aktørdeltagerne i fire grupper, således at der var repræsentanter fra virksomheder, rådgivere og myndigheder i hver gruppe.

Til inspiration var materiale fra bl.a. EnergiOplysningen udlagt, hovedsageligt materiale produceret i regi af Projekt Værktøjskassen..

2.2 Resultaterne - forslag til øget integration af miljø- og energiledelse

For hver gruppe er der i bilag 6-9 anført de barrierer og løsningsforslag, som de fire tovholdere har udarbejdet på baggrund af gruppediskussionerne. De fleste af løsningsforslagene er beskrevet med de forventede resultater, hovedaktiviteter og et skønnet ressourceforbrug.

Her er udelukkende anført et sammendrag:

Gruppe 1 om forslag vedr. myndighederne:

6. At man udarbejder en eksempelsamling med de gode historier fra det virkelige liv, hvor myndigheder bruger virksomhedernes integrerede ledelsessystemer og 3. partskontrol til at lette sagsbehandlingen (miljøgodkendelse, tilsyn mv.).
7. At man udarbejder en vejledning i brug af 3. partskontrol af virksomhedernes integrerede ledelsessystemer i myndighedsbehandlingen.
8. At man udarbejder et idé-katalog vedrørende myndighedernes "belønning" af virksomheder med 3. parts kontrol.
9. At man nedsætter et koordineringsforum for myndigheder, som kan bruges f.eks. i forbindelse med ny lovgivning eller revision af lovgivning, som styregruppe for integrationsprojekter, m.v. .
10. At man udarbejder informationsmateriale fra myndigheder til virksomheder om integration af systemer.

Gruppe 2 om forslag vedr. rådgivere:

5. At man løbende og målrettet informerer rådgivere elektronisk om succeshistorier med at integrere ledelsessystemer.
6. At man udarbejder vejledninger til rådgivere i integrerede systemer med hjælp fra virksomheder, der stiller deres viden og erfaring til rådighed.
7. At man efteruddanner miljørådgivere i energiforhold og energirådgivere i miljøforhold. Men også at man efteruddanner rådgivere i almene ledelsesforhold samt i at kunne foretage behovsanalyser af virksomheden.
8. I bilaget er yderligere forslag.

Gruppe 2 om forslag vedr. værktøjer (hvor målgruppen er virksomheder):

4. At man udbygger hjemmesiden www.energiledelse.com til også at omhandle miljøledelse samt integrerede systemer
5. At man på baggrund af de eksisterende materialer udarbejder vejledninger til indførelse af integrerede ledelsessystemer
6. At man udarbejder et projekt over tilgængeligt og anvendeligt software til ledelsessystemer

Gruppe 3 om forslag vedr. virksomheder:

5. At man udarbejder et værktøj "Integreret energi- og miljøledelse, har vi behov for det?" - et værktøj med spørgsmål, svar og en selvanalysedel
6. At man afholder tværfaglige regionale temadage om hhv. energiledelse for miljøfolk og miljøledelse for energifolk.
7. At man etablerer DEMO-projekter på virksomheder, hvor ansvaret for de forskellige områder miljø, energi, kvalitet og arbejdsmiljø er splittet op i organisationen, og hvor det interne samarbejde skal fremmes.
8. At Miljøstyrelsen opretter en FAQ-database, hvor man kan maile sine spørgsmål ind omkring integration af miljø- og energiledelse, og i løbet af et par dage få svar.

Gruppe 4 om forslag vedr. systemerne:

5. At man udarbejder en dansk standard for integreret miljø- og energiledelse, som både overholder kravene fra ISO 14001 og fra DS 2403
6. At man udvikler en træning og uddannelse for personer, der arbejder med miljø- eller energiledelse, og som resulterer i en eksamen, et certifikat.
7. At man afholder seminar for topledelser; herunder at man inden da gennemfører nogle analyser af miljøindsatsen og miljøgevinsten i kroner og ører.
8. I bilaget er yderligere et forslag.

Yderligere informationer og beskrivelser af de enkelte ideer kan findes i bilag 6-9.

Bilag 1: Invitationslisten

Bilag 3: De fremsendte spørgsmål

Spørgsmål til deltagere i aktørseminar vedrørende integreret miljø- og energiledelse

Tak fordi du vil bruge en dag på at være med til at udvikle integrationen af miljø- og energiledelse.

Besvar venligst nedenstående spørgsmål og send svaret elektronisk til:

emd@ramboll.dk senest mandag den 9. september.

Hvis du har spørgsmål er du naturligvis velkommen til at kontakte os på ovenstående mail eller på telefon 45 98 86 02

Spørgsmålene er delt op i:

A. Spørgsmål til virksomheder
B. Spørgsmål til specialister/rådgivere
C. Spørgsmål til myndigheder/organisationer/andre

Her kommer lidt om baggrunden for aktørseminaret:

Miljørådet afsatte i april 9 mio. kr. til at skabe synergi mellem miljø- og energiledelsesområdet.

I vedlagte notat fremgår det, at resultatet fra Aktørseminaret skal indgå i Miljørådets endelige beslutning om hvilke aktiviteter, der skal sættes i gang. Det fremgår også, at der er tale om en éngangsbevilling og at midlerne skal være udmøntet til projekter i år.

Få at få det mest mulige ud af selve Aktørseminaret vil vi bede dig, som deltager, om at udfylde spørgsmålene og maile det tilbage til os så hurtigt som muligt.

Formålet med skemaet er dels at få indsamlet konkrete erfaringer fra miljø- og energiledelsessystemer, integrerede som ikke-integrerede og dels at få et bud på hvilke barrierer, der tilsyneladende står i vejen for en større synergi mellem de to systemer.

Resultatet af besvarelserne vil blive fremlagt som opstart af Aktørseminaret med henblik på at opnå enighed om de fx fem vigtigste barrierer (problemer) som skal løses, og hvilke aktiviteter, herunder projektaktiviteter, der kan bidrage hertil . Resten af dagen på Aktørseminaret skal så gå med at få identificeret hvad de konkrete aktiviteter, de mulige løsninger skal indeholde. Resultatet på dagen bliver en række prioriterede projektideer , som de forskellige aktører på området kan drage nytte af, men som også kan indgå i det igangsatte arbejde med styrkelse af systemintegrationen.

Generelle oplysninger (alle besvarer)

Virksomhedens navn:
Adresse:
Kontaktperson:
Stilling:
Direkte telefonnummer:
E-mail:

A. Spørgsmål til virksomheder

Har virksomheden et miljøledelsessystem?

Ja
Nej

Hvis ja:

Er systemet certificeret i henhold til ISO 14001?

Er systemet registreret under EMAS forordningen?

Er systemet opbygget efter en "husmandsmodel" ?

Har der været brugt rådgiver til at udarbejde og implementere systemet?

Ja
Nej, virksomheden har selv udført hele arbejdet

Er energiforhold inddraget som en naturlig del af miljøledelsessystemet

Ja
Nej

Har du/I gjort brug af værktøjer i forbindelse med implementering af miljøledelse?

Nej
Ja, hvilke:
Brancheværktøjer (hvilke)
Værktøjer fra Projekt Værktøjskassen (hvilke)
PC værktøjer (hvilke)
Andre

Er der nogen af de værktøjer til indførelse af miljøledelse som I synes er gode

Nej
Ja, hvilke

Har du/I brugt værktøjer på miljøledelsesområdet, som evt. kan anbefales udbygget til at omfatte energiforhold? Hvilke?

2. Har virksomheden et selvstændigt energiledelsessystem?

Ja
Nej

Hvis ja,
Er systemet opbygget efter Energistyrelsens, DS 2403 eller andre systemer?

Har der været brugt rådgiver til udarbejdelse og implementeringen af systemet?

Ja
Nej, virksomheden har selv udført hele arbejdet

Har du/I gjort brug af værktøjer i forbindelse med implementering af energiledelse?

Nej
Ja, hvilke:
Brancheværktøjer (hvilke)
Værktøjer fra Projekt Værktøjskassen (hvilke)
PC værktøjer (hvilke)
Andre

Er der nogen af de værktøjer til indførelse af energiledelse som I synes er gode

Nej
Ja, hvilke

Har du/I brugt værktøjer på energiledelsesområdet, som evt. kan anbefales udbygget til at omfatte miljøforhold? Hvilke?

3. Har virksomheden integreret miljø – og energiledelsessystemerne

Ja
Nej

Hvis der svares ja til spørgsmål 3 gå videre til spørgsmål 4 (hvis der svares nej gå videre til spørgsmål 5)

4. Hvilke fordele er der ved et integreret miljø- og energiledelsessystem?
Nævn de tre væsentligste fordele.

Hvad har været de største udfordringer i forbindelse med integreret miljø- og energiledelse?

Har det været en succes at indføre integreret miljø- og energiledelse? Hvorfor?

Vil I gerne fortælle andre om jeres erfaringer?

5. Hvorfor har Du/I valgt ikke at indføre et integreret miljø- og energiledelsessystem?

Hvad skulle der til for at I ville indføre integreret miljø- og energiledelse?

6. Hvilke styrker og svagheder ved henholdsvis miljø- og energiledelseskonceptet oplever I som de væsentligste ?

7. Hvilke øvrige systemer har virksomheden integreret i eventuelle ledelsessystemer?

8. Hvilke fordele/ulemper vurderer du er ved yderligere systemintegration?

B. Spørgsmål til specialister/rådgivere

1. Er der nogle af "dine" virksomheder, som har indført integreret miljø- og energiledelse?

Nævn gerne virksomheden, hvis du tror de er interesseret i at dele deres erfaringer med andre

Må Miljøstyrelsen kontakte dig, hvis de ønsker yderligere oplysninger?

2. For en eller flere af disse virksomheder bedes du udfylde de spørgsmål, som hører til "Spørgsmål til virksomheder". Du udfylder efter bedste evne. Du må gerne anonymisere virksomhedsoplysningerne. Du kan også kontakte virksomhederne hvis du vil.

3. Er der i øvrigt nogle værktøjer, som du synes er særligt gode? Hvilke?

4. Nogle af "dine" virksomheder har måske ikke indført integreret miljø- og energiledelse, selv om de har et oplagt potentiale .

Hvilke barrierer oplever du for indførelsen af integreret miljø- og energiledelse?

5. Hvilke virkemidler mener du myndighederne med fordel kunne tage i brug for at styrke udbredelse og effekt af de integrerede systemer?

C. Spørgsmål til myndigheder/organisationer/andre

1. Hvilke mere formelle barrierer ser I for en øget integration af miljø- og energiledelse?

2. Hvilke værktøjer er efter jeres vurdering anbefalelsesværdige?

3. Læs "Spørgsmål til virksomheder" og "Spørgsmål til specialister/rådgivere". Giver det anledning til yderligere bemærkninger.

Bilag 4: Overblik over virksomhedernes besvarelser

Virksomhederne og miljø: Otte af de ni virksomheder har et certificeret miljøledelsessystem efter ISO 14001, og disse virksomheder har alle besvaret ja til at energiforhold er inddraget som en naturlig del af miljøledelsessystemet.

Virksomhederne og energi: To af virksomhederne har indført et selvstændigt energiledelsessystem, efter Energistyrelsens retningslinjer.

Bilag 6: Resultater fra gruppe 1 vedr. myndigheder

Deltagere:

Camilla Jørgensen, Nørskov Miljø
Hanne Eriksen, Miljøstyrelsen
Henrik Tornager, Færch Plast
Henning Mortensen, Dansk Industri
Henning Møller Jensen, MA-project
Preben Buhl, Preben Buhl Miljø- og Energiledelse (tovholder)

6.1 De identificerede barrierer/problemer (fra plenum):

6.2 Temaer for ide-genereringen:

Vi ordnede barriererne i tre (output-) temaer med efterfølgende ideer til output:

1. Hvordan kan myndighedskrav koordineres til brug i ledelsessystemer?
(Hvilke krav skal virksomhederne opfylde?)

2. Forbedret information fra myndigheder til virksomheder
(Hvordan kan virksomhederne opfylde myndighedskravene?)

3. Politik prioritering
(Hvorfor skal virksomhederne opfylde kravene?)

Ovenstående blev sammenfattet til følgende forslag. Forslag til aktiviteter/projekter/løsninger:

6.2.1 Løsningsforslag 1: Eksempler på myndighedsbehandling med brug af 3. partskontrol af integrerede ledelsessystemer

Eksempelsamling med de gode historier fra det virkelige liv, hvor myndigheder bruger virksomhedernes integrerede ledelsessystemer og 3. partskontrol til at lette sagsbehandlingen.

Tid: ½-1 år, ressourcer: ~½ mandår (~500.000 kr.)

6.2.2 Løsningsforslag 2: Vejledning i brug af 3. partskontrol af virksomheders integrerede ledelsessystemer i myndighedsbehandlingen

Vejledning i øget brug af virksomhedernes integrerede miljø- og energiledelsessystemer i forbindelse med godkendelser, tilsyn m.v. (myndighedsbehandling).

Tid: ~1 år, ressourcer: ???

6.2.3 Løsningsforslag 3: "Mindre byrde"

Idékatalog vedrørende myndigheders "belønning" af virksomheder med 3. parts kontrol.

Gruppen valgte at springe resten af dette forslag over fordi det viste sig at være vanskeligt at definere projektet nærmere.

6.2.4 Løsningsforslag 4: Koordineringsforum for myndigheder

Et koordineringsforum for myndigheder (på højt niveau) f.eks. i forbindelse med ny lovgivning eller revision af lovgivning, m.v.

(En eller anden form for sekretariatsfunktion)

6.2.5 Løsningsforslag 5: Koordineret information/vejledning

Koordineret information og vejledning af virksomheder om integration af systemer (myndighederne med fra starten). "Hvis du nu står foran at …". (Primært aftalevirksomheder + evt. visse brancher og større virksomheder).

Tid: ½ - ? år, ressourcer: ½ mandår ?

Bilag 7: Resultater fra gruppe 2 vedr. rådgivere og værktøjer

Deltagere:

Irene W. Ladegaard, Novadan
Kenneth Larsen, Kenneth Larsen Consulting Aps
Meike Dirac, Nørskov Miljø
Svend Havelund, COWI
Jørgen Mikkelsen, RAMBØLL (tovholder)

7.1 De identificerede barrierer/problemer (fra plenum):

Først kommer barrierer og løsningsforslag vedrørende rådgivere; dernæst kommer tilsvarende om værktøjerne.

Resultatet: At informere rådgivere om succeshistorier for hvordan rådgivere har integreret miljø- og energiledelse.

Hovedaktiviteter: Analyse af eksisterende historier, både blandt virksomheder og rådgivere, profilere både rådgivere og virksomheder, kombinere lister fra Miljøstyrelsen og Energistyrelsen, sende ud elektronisk med e-mail med hint om succeshistorierne, anvende professionelle formidlingsfolk til formidling af resultatet (ikke ingeniører), evt. benytte FRI

Ressourcer: Det indledende ca. 150.000,- Formidlingsbehandling ca. 100.000,- Selve formidlingen ca. 30.000,- ex moms

7.1.2 Løsningsforslag 2: Vejledninger

Resultat: At udarbejde vejledninger til rådgivere i integrerede systemer

Hovedaktiviteter: Udkast til vejledninger inkl. checklister, test af vejledninger af 4-5 virksomheder, der med forskellige vinkler giver feedback, afholdelse af 2 temadage, fx en i Øst og en i Vest.

Ressourcer: Udkast 200.000,- Formidlingsfolk 100.000, Afprøvning 200.000 Temadage 50.000,-

7.1.3 Løsningsforslag 3: Uddannelse

7.1.4 Forslag 4-8:

7.2 De identificerede barrierer/problemer i plenum, som omhandler værktøjer:

7.2.1 Forslag 9-11:

Bilag 8: Resultater fra gruppe 3 vedr. virksomhederne

Deltagere:

Kirsten Hansen, Energistyrelsen
Jesper Jensen, Lego
Gert Hallden, dk-teknik
Poul Heltzen, RAMBØLL (tovholder)

8.1 Barriere nr. 1. Virksomhedernes behov for et integreret energi- og miljøledelsessystem.

Gruppen indkredsede ovennævnte barriere til følgende spørgsmål:

"Hvordan afdækker virksomheden sit behov for integration af eksisterende energi- og miljøledelsessystemer, eller indbygning af energiledelse i et eksisterende miljøledelsessystem (eller omvendt)?

Ved myndighedskrav -- giver sig selv

Ved kundekrav / Imageønsker – subjektiv vurdering af ledelsen

Ved økonomiske fordele – Svært at overskue fordele/ulemper og at prissætte disse, svært at få et klart billede, derfor holder virksomheden sig fra det."

8.1.1 Løsningsforslag 1:

Værktøjet "Integreret energi- og miljøledelse, har vi behov for det?

Målgruppe:

Virksomheders topledere
Rådgivere og konsulenter

Formidling af værktøjet:

Vi har ikke de nødvendige forudsætninger for at sætte konkrete tal på, men et skøn kunne være:

8.2 Barriere nr. 2. Energifolks manglende kendskab til miljøledelse, og miljøfolks manglende kendskab til energiledelse.

Hvordan får miljøfolk og energifolk fælles (eksisterende) viden?

Afholdelse af tværfaglige regionale temadage

A: Energiledelse for miljøfolk
B: Miljøledelse for energifolk

Der tages udgangspunkt i tidligere udarbejdet eksisterende materiale, pjecer, værktøjer m.m. fra MST og ENS.

Der laves et program, hvor deltagerne præsenteres for det materiale de ikke udnytter – så vidt muligt i form af gruppeøvelser, eller anden form for inddragelse af deltagerne.

Målgruppe:

Virksomheders energi/miljø chefer/ansvarlige
Rådgivere og konsulenter
Miljøsagsbehandlere ved amter og kommuner

Formidling:

Temadagene omtales i MST´s og ENS´s nyhedsblade
Der samarbejdes med de regionale/lokale erhvervsråd
Direkte henvendelser til virksomhederne

Ressourcer:

Skønnet til:

8.3 Barriere nr. 3: Integreret energi- og miljøledelse stiller krav til ansvarsplacering og organisation på virksomheden

"Ansvaret for et integreret ledelsessystem forflygtiges, hvis det er uddelegeret til flere personer, der ikke sidder i samme organisation, eller hvis systemlederen kun har begrænset kendskab til nogle af systemets enkeltdele."

8.3.1 Løsningsforslag 3:

Topledelsen skal tilpasse organisationen så alle systemfolk samles i en afdeling eller i et fælles samarbejdsorgan.

Topledelsen skal fastlægge kriterier/vægtningsparametre/scoremodel/fælles spilleregler så "modstående interne interesser" kan afklares internt i dette organ.

Vi foreslår:

"Etablering af DEMO-projekter på virksomheder, hvor ansvaret for EL, ML, KS m.m. er splittet op i organisationen, og hvor det interne samarbejde skal fremmes. Undervejs skal opbygges interne vægtningskriterier til brug for afgørelser imellem energi-, miljø-, kvalitets- og arbejdsmiljø-spørgsmål."

Målgruppe:

Virksomheder, der har opdelt ansvaret for energiledelse og miljøledelse

Formidling:

Der udarbejdes et temahæfte for 4 – 5 afholdte DEMO-projekter, og holdes en fælles orienteringsdag, hvor andre interesserede virksomheder kan komme og høre om erfaringerne.

Ressourcer:

Den energi-/miljøansvarlige får af ledelse og medarbejdere stillet mange kritiske spørgsmål om integration, som det ofte er svært give et klart og fyldestgørende svar på.

MST opretter på sin hjemmeside en FAQ-database, hvor man kan maile sine spørgsmål ind, og i løbet af et par dage få et svar.

En "FAQ-redaktør" skal sørge for at spørgsmålene grupperes og besvares. Der kan trækkes på svar fra MST´s medarbejdere eller fra et netværk af konsulenter, rådgivere og virksomheder.

Ressourcer:

Gruppen er ikke i stand til at sætte økonomi på forslaget

Bilag 9: Resultater fra gruppe 4 vedr. systemerne

Charlotte Thy, Miljøstyrelsen
Vagn Nielbo, Energistyrelsen
Kirsten Lundt Erichsen Energistyrelsen
Carl Otto Rachlitz, Dansk Standard
Jens Hagelskjær, jh-plan
Morten Frydendall, Arvid Nilsson
Birgitte Larsen, RAMBØLL (tovholder)

9.1 De identificerede barriere/problemer (fra plenum):

"Hvor skal der gøres en indsats for at øge virksomhedernes integration af energi- og miljøledelse (generelt integrerede systemer) og hvordan optimeres virksomhedernes udbytte heraf ?

Dette var essensen af mange forskellige kort, der viste nogenlunde det samme men med forskellige vinkler. Der var generelt enighed om at det ikke er standarderne, der er et problem, - men det er viden og forståelsen hos konsulenter og virksomhedspersonerne, der er det reelle problem. Nogen virksomhedsledere kan have behov for at få sat fokus på fordele ved integrerede systemer og dermed dialogen på tværs i organisationen – nogen kan det allerede.

9.1.1 Løsningsforslag 1: "Et ledelsessystem"

Fase I : DS undersøger muligheden for udformning af DS for 14001/2403
Fase II: Der udformes en integreret DS nr. xx for et ledelsessystem der opfylder kravene til såvel ISO 14001 og DS 2403

Ressourcer: Fase I: 50.000 kr. Fase II: 300.000 kr.

9.1.2 Løsningsforslag 2: Træning og uddannelse af personer, der arbejder med miljø eller energiledelse

Ressourcer ?

Det andet kursus: Der udformes et kursus, der opgraderer konsulenter, myndighedspersoner og virskomheds miljøchefer f.eks. til også at kunne tale økonomens sprog. Kurset opbygges som den ovenstående

9.1.3 Løsningsforslag 3 – udviklingsprojekt og seminar for topledelsen

Der er behov for endnu engang at sætte fokus på topledelsens evne og fokus på integrerede systemer. Dette kan gøres via et seminar – men KUN hvis topledelsen overhovedet kan se nytten af at komme til det pågældende seminar. Og det kan de kun hvis der virkelig er noget nyt at fortælle eller at de rigtige kapaciteter af foredragsholdere er tilstede.

Der udbydes et projekt for afprøvning af metode til at kunne opgøre miljøindsatsen i kr. Der findes allerede en metode, men den anvendes ikke p.t. i DK – og det er denne metode der ønskes afprøvet. Metoden blev omtalt af Charlotte Thy, Miljøstyrelsen.

Der etableres et (eller flere) demoprojekter og resultaterne fra projektet(erne) Formidles via "Topledelse – gå hjem møde"

Ressourcer inkl. et demoprojekt 500.000 kr.

9.1.4 Løsningsforslag "andet"

Der kan evt. være behov for at synliggøre at eksisterende værktøjer på et centralt sted, herunder en samling af BAT-teknologier, som miljøforbedringsværktøjer. Dette var der dog ikke enighed om i gruppen , da de virksomheder, der i dag bruger ressourcer på at være på forkant (og opnår fordele herved) således ikke fortsat vil have denne mulighed.

Bilag 10: Publikationer - energiledelse mv. fra EnergiOplysningen

Publikationer inden for energiledelse og energibesparelser fra EnergiOplysningen

Publikationerne er gratis
E-post: energioplysningen@ens.dk
Telefon: 70 21 80 10 (hverdage kl. 9-12)
www.energioplysningen.dk

Bilag 11: www.energiledelse.com

Se her!