|
Priser og risici på internationale markeder for de fleksible mekanismer 5 Afslutning og perspektiveringDenne rapport beregner de forventede priser på fleksible mekanismer til reduktion af CO2-udslippet på to forskellige tidspunkter i fremtiden. Analysen konkretiserer en række markedsmæssige og politiske usikkerheder, og modelberegningerne oversætter usikkerhederne til usikkerhed om fremtidens kvotepriser. Vi fokuserer særligt på Ruslands og udviklingslandenes betydning for fremtidens markeder via henholdsvis udbuddet af varm luft og potentialet for CDM-projekter. Analysen inddrager ikke de almindelige landerisici og politiske risici, der er knyttet til investeringer i udlandet, ligesom andre usikkerheder som olieprischok, uventede teknologiske fremskridt mv. heller ikke er medtaget. Disse usikkerheder har betydning for prisen på klimaprojekter ligesom alle andre typer af projekter. Ekstreme klimapolitiske scenarier, så som yderligere afvisninger og et eventuelt bortfald af Kyoto-aftalen er heller ikke medtaget i scenarieanalysen. Derudover diskuterer vi de risici, som er specifikke i forhold til de projektbaserede mekanismer JI og CDM. Desværre findes der kun et meget begrænset dokumenteret erfaringsgrundlag for disse risici. Modelberegningerne anvender derfor anslåede værdier for de transaktionsomkostninger og risikopræmier, som i praksis vil være forbundet med JI- og CDM-projekter. Yderligere analyse af disse omkostninger, risici og udvikling af risikostrategier vil derfor være en vigtig del af et beslutningsgrundlag for, hvordan et givet budget for JI- og CDM-projekter skal anvendes. Analysen kunne tage udgangspunkt i den metode, som appendiks A beskriver, og kunne omfatte viden og data fra dels allerede indgåede projektaftaler, foreslåede projekter og eventuelt også nye typer af projekter, som forventes at blive vigtige fremover. Derudover vil projektledere og projektudviklere være vigtige kilder til information og diskussion, da de både har konkrete projekterfaringer og vil være dem, som skal implementere en risikostrategi i praksis. Endelig kan viden om transaktionsomkostninger, risikopræmier og –strategier udledes via de produkter, som forsikringsselskaber er ved at udvikle til klimaprojekter. Markederne for fleksible mekanismer efter 2012 er anden usikkerhedsfaktor, som denne rapport ikke analyserer. Kyoto Protokollen tillader banking, det vil sige overførsel af udslipsrettigheder fra perioden 2008-2012 til senere brug. Incitamenterne til banking vil blandt andet afhænge af forventningerne til priserne på fleksible mekanismer efter 2012. Disse priser vil afhænge af størrelsen på fremtidige reduktionsforpligtigelser, hvor mange lande der påtager sig en forpligtigelse, udviklingslandenes bidrag i form af CDM-projekter og en række andre faktorer. Endelig er der usikkerhed om, hvor hurtigt og hvor meget den teknologiske udvikling bidrager til at reducere udslippet af drivhusgasser, og i hvilket omfang klimapolitik påvirker udviklingen. En række spørgsmål trænger sig på: I hvilke tilfælde er påbud og direkte regulering af nye teknologier mere hensigtsmæssige end klimapolitik via afgifter og omsættelige kvoter? Hvor stærk er sammenhængen mellem en betydelig hjemlig indsats og den teknologiske udvikling? Er absolutte udslipsmål mere hensigtsmæssige end frivillige aftaler (som blandt andet Danmark, Tyskland og Holland anvender) og relative udslipsmål (som indgår i den nuværende amerikanske regerings klimapolitik)? Der findes ikke ret meget viden om disse spørgsmål. De eksisterende analyser fokuserer oftest enten på de enkelte teknologier uden at inddrage de samfundsøkonomiske omkostninger eller på de samfundsøkonomiske omkostninger uden at tage hensyn til forskellene på de enkelte teknologier. En samlet analyse af både teknologier og samfundsøkonomi ville give et vigtigt bidrag til prisanalyser af klimapolitik.
|