| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Modellering af optagelse af organiske stoffer i grøntsager og frugt

1 Indledning

1.1 Formål

Projektet har to formål:

	at redegøre for en metode eller et grundlag til beskrivelse/vurdering af sammenhængen mellem forureningsniveau af organiske forureningskomponenter i jord (og poreluft) og koncentrationer i grøntsager og frugt
	at opstille forslag til, hvordan man på grundlag af ovenstående kan udarbejde retningslinjer til anvendelse ved risikovurdering af optagelse af forureningskomponenter i grøntsager og frugt fra jordforureninger. Retningslinjerne skal kunne anvendes til design af afværgeforanstaltninger.

1.2 Baggrund

Miljøstyrelsen gennemførte i årene 1999-2000 undersøgelser af indholdet af PAH-forbindelser og metaller i grøntsager og frugt, dyrket i forurenet jord. Undersøgelserne var rettet mod opstilling af retningslinjer for beboere i lettere forurenede områder (Samsøe-Petersen et al. 2000, Samsøe-Petersen et al. 2002).

Det blev konkluderet, at der ved lettere forureninger (koncentrationer i jord op til "afskæringskriterierne", jf. Vejledning nr. 7, 2000, Miljøstyrelsen) kan måles uacceptabelt høje indhold af bly og tungere PAH-forbindelser (benzo(a)pyren) i grøntsager. Resultaterne peger på, at de høje indhold skyldes direkte kontakt mellem den forurenede jord og spiselige dele af grøntsagerne. Rodfrugter er specielt udsatte, men skrælning reducerer indholdet kraftigt. Transport fra rødderne til andre dele af planten vurderes ved disse forureningsniveauer ikke at have væsentlig betydning.

Miljøstyrelsen anbefaler i ovennævnte vejledning, at der i villahaver ikke bør findes lettere forurenet jord, som er frit tilgængelig. Dyrkning af grøntsager anbefales således at foregå i ren jord med en lagtykkelse på mindst 30 cm og med udlægning af markeringsnet til adskillelse af underliggende forurenet jord. Hvis man alligevel vælger at dyrke grøntsager i lettere forurenet jord, anbefales det, at grøntsagerne vaskes grundigt, og at rodfrugter skrælles. Det anbefales ligeledes, at frugt og bær vaskes grundigt.

Ud fra resultaterne af ovennævnte undersøgelse må det forventes, at direkte kontakt mellem kraftigere forurenet jord (koncentrationer over "afskæringskriterierne") og spiselige dele af grøntsager kan medføre uacceptabelt høje indhold af PAH-forbindelser og bly (og muligvis også andre metaller) i grøntsagerne. Hvorvidt koncentrationer over afskæringskriterierne i den dybereliggende jord – hvor jorden ikke er i direkte kontakt med de spiselige dele af planten men kun i kontakt med plantens rodnet - udgør et problem i forhold til transport fra rødderne ud til andre dele af planten eller ved fordampning, er usikkert.

Der mangler desuden viden om, hvorvidt de øvrige forureningskomponenter, der er relevante i forbindelse med jord- og grundvandsforureningssager (under Lov om forurenet jord), udgør et sundhedsmæssigt problem i forhold til optagelse i planter. De hyppigst forekommende forureningskomponenter i sådanne sager er - ud over PAH-forbindelser og metaller - klorerede opløsningsmidler og olieprodukter (benzin, diesel- og fyringsolie samt tungere olier).

1.3 Projektet

I de følgende kapitler gives der et overblik over de mekanismer, der er relevante for planters optagelse af organiske kemikalier. Der fokuseres på vigtige, hyppigt forekommende miljøfremmede stoffer, der forurener jord og grundvand, dvs. udvalgte benzin- og dieselforbindelser, PAH’er og klorerede opløsningsmidler. Som "repræsentanter" for disse typer forureninger er der udvalgt 8 modelstoffer:

	benzen og toluen er typiske forbindelser i benzin og diesel-/fyringsolie og repræsenterer den relativt flygtige fraktion i benzin og diesel-/fyringsolie
	dodecan er udvalgt som typisk repræsentant for den tungere del i benzin og diesel-/fyringsolie
	MTBE er et stof, som anvendes i store mængder i benzin, og som samtidig er meget mobilt i jorden, hvorfor det kan nå grundvandet
	som repræsentanter for PAH’er er naphthalen og benzo(a)pyren udvalgt, idet disse to stoffer repræsenterer PAH-forbindelser med en relativt lav henholdsvis relativt høj fedtopløselighed
	som repræsentanter for klorerede opløsningsmidler er trichlorethen og tetrachlorethen (perchlor) udvalgt.

Alle disse kemikalier er ikke-elektrolytiske (neutrale) og har en moderat til høj fedtopløselighed, og følgelig har de en moderat til lav vandopløselighed, ligesom de fleste af dem er ret flygtige.

Tabel 1.1 viser egenskaber for en række typiske forureningskomponenter. De 8 stoffer, som er udpeget som modelstoffer, er angivet med et M i tabellen.

Tabel 1.1
Oversigt over de anvendte modelstoffer (Rippen 2002, bortset fra n-dodecan (Mackay et al. 1993), benzen og enkelte data for n-octan (Syracuse 2002)). De udvalgte modelstoffer er mærket med "M".

P: damptryk; S_w: vandopløselighed; K_AW: dimensionsløs Henrys lovs konstant = fordelingskoefficient luft til vand; K_OW: fordelingskoefficient n-octanol til vand.

I modelafsnittene fokuseres der på modeller eller ligninger, der kræver få data, og som ikke er særligt komplicerede, så de kan anvendes til rutinevurderinger. Komplekse, numeriske modeller, der kræver mange data er nævnt, men ikke diskuteret i detaljer.

På denne baggrund er der udvalgt et sæt af modeller, der både er realistiske og lette at anvende til estimering af optagelse i planter fra forurenet jord.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |