HYdrokemisk interaktion mellem Grundvand og Overfladevand (HYGRO)

7 Testning og operationalisering af typologi (senere faser)

7.1 Testning af typologi for grundvand-overfladevand interaktion på eksisterende data (Fase 1)
7.2 Udvikling og test af operationelle værktøjer (Fase 2)

7.1 Testning af typologi for grundvand-overfladevand interaktion på eksisterende data (Fase 1)

Estimering af parameterværdier for resterende typologi

Typologien for grundvand-overfladevand interaktion er udviklet i forbindelse med Miljøstyrelsens projekt "Metodik til karakterisering af ådale i typeområder" (afsluttes december 2002). I forbindelse med typologien er opstillet et antal hovedtyper og varianttyper af ådale. Typologien færdiggøres for resterende 3 landskabstyper. Estimeringen af parameterværdier tænkes udarbejdet for den resterende typologi ud fra eksisterende data. Dette vil blandt andet omfatte data fra danske ådalsprojekter ved Stevns Å/Tryggevælde Å, Rabis Bæk, Gjern Å, Langvad Å, Karup Å, Brede Å, Gudenåens kilder samt det ret omfattende Skov og Naturstyrelsen materiale, der omfatter retablering af vådområder ifm. VMPII.

Validering af ådalskonceptet

En validering af ådalskonceptet tænkes udført på repræsentative datasæt fra to amter (fx København og Viborg), der dækker hhv. sandede og lerede vandløbsoplande. Valideringen udarbejdes i tæt samarbejde med de to amter. Efterfølgende tilrettes konceptet.

Feltmåling af typiske parameterværdier

I et begrænset omfang indsamles feltdata i de to vandløbsoplande til kontrolmåling af forventede parameterværdier. Specielt mangler der i stort omfang viden om vandløbsbundens hydrauliske egenskaber, som den i mange tilfælde vigtigste kontaktzone mellem grundvand og overfladevand. Der mangler desuden viden om tykkelsen og den hydrauliske ledningsevne af vandløbsbunden set i forhold til udfældninger af stoffer i denne zone. Endelig mangler der viden om stofomsætningen i denne zone både, hvad angår fjernelse af nitrat, binding af fosfor og nedbrydning af miljøfremmede stoffer (f.eks. pesticider).

Feltmålinger af ovenstående forhold kan gennemføres i udvalgte ådalstyper ved at måle omfanget af indsivende grundvand efterfulgt af optagning af sedimentkerner til beskrivelse af lagtykkelse, hydraulisk ledningsevne, porøsitet, udfældningshorisonter, mv. Desuden kan der med mikropiezometre udtages vand til stofanalyse fra det indtrængende grundvand og i forskellige dybder med henblik på at kvantificere eventuelle stofomsætninger (denitrifikation, fosforsorption, mv).

7.2 Udvikling og test af operationelle værktøjer (Fase 2)

I fase 3 udvikles og testes operationelle værktøjer, som understøtter den senere implementering af typologi for grundvands-overfladevand interaktion. Det endelige indhold fastlægges i løbet af projektet i samråd med MST og efter inddragelse af synspunkter fra amterne. Der sigtes efter at udvikle værktøjer på faglige områder, hvor der er størst behov for operationelle hjælpeværktøjer. Hjælpeværktøjerne kan fx bestå af et eller flere af flg.:
GIS baseret værktøj til at understøtte klassifikationen af de danske ådale i forskellige typologier.
GIS baseret værktøj til at kombinere typologi for grundvand-overfladevand interaktion, grundvandsforekomst og ekstern belastning og herudfra sorteres ådale i områder hvor grundvandet forventes at have ingen/måske/betydelig negativ indflydelse på overfladevandets økologiske tilstand.
Simple beregningsværktøjer til vurdering af følgevirkningerne af påvirkningen på vandløb.