| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Gevinster ved genanvendelse

3 Gevinster ved genanvendelse

3.1 Indledning

I dette kapitel gives en vurdering af behovet for beregningspriser i Danmark. Desuden opstilles et simpelt paradigma for de miljøkonsekvenser, som bør indgå i miljøkonsekvensbeskrivelsen i samfundsøkonomiske genanvendelsesanalyser.

3.2 Beregningspriser for gevinsterne ved genanvendelse

I omtalen af de enkelte undersøgelser er det angivet, hvilke resultater som disse er kommet frem til med hensyn til de samfundsøkonomiske kalkuler for forskellige indsamlingsmetoder og forskellige affaldsfraktioner. Det turde stå klart, at selvom flere af undersøgelserne er bygget op omkring et fælles datasæt, så kan der ikke direkte fra disse udledes egentlige beregningspriser for værdien af at genanvende bestemte fraktioner eller vedrørende valget af indsamlingsmetode. De eksakte værdier, der er udledt i studierne, repræsenterer forholdsvis aggregerede vurderinger, og er et resultat af en kæde af forudsætninger. Resultaterne af studierne givet dog et fingerpeg om, at genanvendelse især er samfundsøkonomisk fordelagtigt for metaller (især aluminium) og glas, og kun sjældent er det for forskellige typer af plast. Vurderingen af genanvendelse af papir/pap og central kompostering kommer forskelligt ud i analyserne, og er mere følsom overfor de valgte forudsætninger.

Litteraturgennemgangen viser, at en dækkende opgørelse over gevinsterne ved genanvendelsen bør baseres på en kobling af livscyklusanalyse med værdisætning. Det medfører, at analysen må bygge på beregningspriser for en række udledninger, som i forvejen er relevante for andre samfundsøkonomiske analyser indenfor Miljøministeriets område. Det gælder foruden de sædvanlige luftemissioner af SO₂ og NO_x tillige diverse drivhusgasser som CO₂ og metan (CH₄). Dertil kommer behovet for beregningspriser for udledningerne af en række miljøfarlige stoffer, herunder dioxin og tungmetaller.

Tabel 20 giver en oversigt over de beregningspriser, som er anvendt i ECON (2000) for forskellige typer af udledninger, og sammenstiller disse med de beregningspriser, der blev anvendt i Ministerierne (2001). Tabellen viser for hvilke udledninger, der savnes beregningspriser i Danmark, med henblik på at kunne opgøre de fordele ved genanvendelse, der skyldes undgåede omkostninger ved alternativt at forbrænde affaldet. Det er især for de miljøfarlige kemikalier, at der savnes beregningspriser. Betydningen af at inddrage disse i analysen understreges af, at de i ECON-rapporten vægter med 54 procent af de samlede eksternaliteter ved forbrænding af forskellige affaldsfraktioner.

Tabel 20
Danske og norske beregningspriser (Kilde: Ministerierne (2001) og ECON (2001: 23) og egne beregninger)

De beregningspriser, der anvendes i Danmark (f.eks. i den seneste samfundsøkonomiske analyse af plastaffald), dækker højst 36 procent af eksternaliteterne i ECON-analysen. Det bør endvidere bemærkes, at eksternaliteterne ved udvinding af jomfruelige materialer, som heller ikke er med i ECON-opgørelsen, også bør medtages.

Det er en vanskelig opgave at opgøre eksternaliteterne ved udslip af miljøfarlige kemikalier, men i ECON-rapporten er det gjort ved at bygge på værktøjer, der er udviklet til at rangordne forskellige kemikalier i forhold til hinanden. Et centralt værktøj er en model fra det hollandske RIVM, som baserer rangordningen på en vurdering af kemikaliernes skadelige virkning i forhold til otte forskellige dimensioner og med bly som basisreference. En udfordring er imidlertid den løbende udbygning af vidensgrundlaget, og ECON har eksempelvis på grundlag af bl.a. Dioxin-udredningen fra den amerikanske miljøstyrelse (US-EPA) korrigeret til en højere værdi for dioxin.

Prissætning af de miljøfarlige stoffer vil endvidere være relevant ved vurdering af eksternaliteterne ved fremstilling af råmaterialer, f.eks. anvendes en del kemikalier ved produktion af papir.

ECONs beregningspriser kan kun med meget store forbehold anvendes i danske analyser. En simpel benefit transfer vil da bestå i at korrigere for købekraftpariteter, ændringer i valutakurser og inflation. Det er imidlertid uhyre vigtigt at være opmærksom på, at ECON har koblet den grundlæggende model fra RIVM med en anden hollandsk model, Øko-indikator-99, og for at komme frem til beregningspriser for Danmark vil der være behov for at anvende en dansk model og vidensbase til rangordning af kemikaliernes eksternaliteter set i forhold til befolkningstætheden og miljøforholdene i Danmark.

I et igangværende projekt for Nordisk Ministerråd er DMU ved at gennemgå vidensgrundlaget angående dioxin.

Beregningspriser for de forskellige drivhusgasser kan tilvejebringes ved gængse omregninger i CO₂-ækvivalenter. Dette forudsætter dog, at der er sikkerhed for, at basisberegningsprisen for CO₂ er baseret på et opdateret vidensgrundlag. Det må her bemærkes, at Fankhausers arbejder, der også ligger til grund for valget af CO₂-beregningspris i Danmark, er foretaget i begyndelsen af 1990'erne. De er gennemført på et tidspunkt, hvor FN's klimapanel havde præsenteret deres Første Assessment Report. Indsigterne fra henholdsvis Anden Assessment Report (1996) og Tredje Assessment Report (2001) er ikke afspejlet i Fankhauser. Der kan i det hele taget diskuteres ganske meget angående prissætning af CO₂, og andre tilgange end Fankhauser's, der lægger mere vægt på, at CO₂ har karakter af en ’stock pollutant’²³ er blevet foreslået af medlemmer af klimapanelets socioøkonomiske arbejdsgruppe. I Norge er CO₂-beregningsprisen fastlagt pragmatisk ud fra en alternativ-omkostningsbetragtning.

3.3 Paradigma for miljøkonsekvensbeskrivelsen i genanvendelsesanalyser

Som det fremgår af de identificerede undersøgelser, kræver en cost-benefit analyse af omkostningerne og gevinsterne ved genanvendelse af affald betydeligt mere end blot informationer om de direkte udledninger og restprodukter ved genanvendelse. I dette afsnit er der opstillet en liste over de væsentligste aktiviteter, det er nødvendigt at beskrive eksternaliteterne for med henblik på at have en dækkende miljøkonsekvensbeskrivelse som input til den samfundsøkonomiske analyse.

3.4 Ressourcemæssige problemstillinger

Det er i sig selv forholdsvis ressourcekrævende at gennemføre en dækkende livscyklusanalyse vedrørende affaldsbehandling. Det er også krævende at indsamle de nødvendige oplysninger om de budgetøkonomiske omkostninger ved de forskellige alternativer, herunder om de forskellige genanvendelsesteknologier. Endeligt kræver en værdisætning af de mange forskellige eksternaliteter, at der er et sæt af beregningspriser til rådighed, eftersom der ikke indenfor en enkelt cost-benefit analyse kan gennemføres egentlige værdisætningsstudier.

Spørgsmålet er imidlertid, hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt, før det er rimeligt at foretage en simpel overførsel af værdier fra udenlandske undersøgelser til danske forhold (’simple benefit transfer’)? Hvis man f.eks. benytter en simpel overførsel af eksisterende værdier for de samfundsøkonomiske effekter ved affaldsbehandling fra ikke-originale økonomiske værdisætningsundersøgelser i andre lande, vil der som regel være tale om flere på hinanden følgende overførsler af værdier (jf. f.eks. Craighill og Powell (1996), der anvender beregningspriser fra Fankhauser (1994) og CEC (1994)). Der vil endvidere ofte være tale om en ikke ubetydeligt tidsforskel mellem den originale værdisætningsundersøgelse og det tidspunkt, hvor værdierne overføres til andre områder. Endelig er der de velkendte dataproblemer på affaldsområdet med hensyn til manglende data, forældede data og usikre data.

Ved at benytte den mest enkle form for overførselsmetode er det på kort sigt muligt med forholdsvis få ressourcer at generere nogle usikre beregningspriser for gevinsten ved genanvendelse af affald i Danmark ved blot at omregne nogle af beregningspriserne i de identificerede udenlandske undersøgelser. For at kunne generere mere præcise beregningspriser er det imidlertid nødvendigt, at der foretages en omhyggelig gennemgang af vidensgrundlaget, for at foretage de relevante korrektioner i beregningspriserne for forskelle mellem det område, hvor undersøgelserne gennemføres (’study site’) og Danmark. Da anvendelsen af miljøøkonomiske beregningspriser endnu er i sin vorden i Miljøministeriet, kan denne gennemgang ikke pege mod prioritering af bestemte felter. Behovet er tilstede over hele linien.