| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Gevinster ved genanvendelse
3 Gevinster ved genanvendelse
I dette kapitel gives en vurdering af behovet for beregningspriser i Danmark. Desuden
opstilles et simpelt paradigma for de miljøkonsekvenser, som bør indgå i
miljøkonsekvensbeskrivelsen i samfundsøkonomiske genanvendelsesanalyser.
I omtalen af de enkelte undersøgelser er det angivet, hvilke resultater som disse er
kommet frem til med hensyn til de samfundsøkonomiske kalkuler for forskellige
indsamlingsmetoder og forskellige affaldsfraktioner. Det turde stå klart, at selvom flere
af undersøgelserne er bygget op omkring et fælles datasæt, så kan der ikke direkte fra
disse udledes egentlige beregningspriser for værdien af at genanvende bestemte fraktioner
eller vedrørende valget af indsamlingsmetode. De eksakte værdier, der er udledt i
studierne, repræsenterer forholdsvis aggregerede vurderinger, og er et resultat af en
kæde af forudsætninger. Resultaterne af studierne givet dog et fingerpeg om, at
genanvendelse især er samfundsøkonomisk fordelagtigt for metaller (især aluminium) og
glas, og kun sjældent er det for forskellige typer af plast. Vurderingen af genanvendelse
af papir/pap og central kompostering kommer forskelligt ud i analyserne, og er mere
følsom overfor de valgte forudsætninger.
Litteraturgennemgangen viser, at en dækkende opgørelse over gevinsterne ved
genanvendelsen bør baseres på en kobling af livscyklusanalyse med værdisætning. Det
medfører, at analysen må bygge på beregningspriser for en række udledninger, som i
forvejen er relevante for andre samfundsøkonomiske analyser indenfor Miljøministeriets
område. Det gælder foruden de sædvanlige luftemissioner af SO2 og NOx
tillige diverse drivhusgasser som CO2 og metan (CH4). Dertil kommer
behovet for beregningspriser for udledningerne af en række miljøfarlige stoffer,
herunder dioxin og tungmetaller.
Tabel 20 giver en oversigt over de beregningspriser, som er anvendt i ECON (2000) for
forskellige typer af udledninger, og sammenstiller disse med de beregningspriser, der blev
anvendt i Ministerierne (2001). Tabellen viser for hvilke udledninger, der savnes
beregningspriser i Danmark, med henblik på at kunne opgøre de fordele ved genanvendelse,
der skyldes undgåede omkostninger ved alternativt at forbrænde affaldet. Det er især
for de miljøfarlige kemikalier, at der savnes beregningspriser. Betydningen af at
inddrage disse i analysen understreges af, at de i ECON-rapporten vægter med 54 procent
af de samlede eksternaliteter ved forbrænding af forskellige affaldsfraktioner.
Tabel 20
Danske og norske beregningspriser (Kilde: Ministerierne (2001) og ECON (2001: 23) og
egne beregninger)
|
Miljøomkostninger |
Relativ
betydning af udledninger i ECON opgørelse |
Ministerierne (2001)
(DKK pr. enhed) |
ECON (2002)
(NOK pr. enhed) |
Drivhusgasser (ton) |
|
|
12 % |
Kuldioxid (CO2) |
45 / 260 |
130 |
11,9 |
Metan (CH4) |
|
2.730 |
0,1 |
Andre gasser (kg) |
|
|
20 % |
Svovldioxid (SO2) |
30 |
17 |
2,2 |
Kvælstofoxid (NOx) |
35 |
15 |
7,7 |
VOC |
50 |
4 |
0,9 |
HF |
|
20.000 |
7,8 |
HCl |
|
100 |
1,5 |
Svævestøv (kg) |
50 |
565 |
13 % |
Skadelige kemikalier (g) |
|
|
54 % |
Dioksiner |
|
2.300.000 |
7,3 |
Kviksølv (Hg) |
|
27 |
0,7 |
Kadmium (Cd) |
|
52 |
0,8 |
Bly (Pb) |
|
62 |
4,4 |
Krom (Cr) |
|
559 |
19,8 |
Kobber (Cu) |
|
0,3 |
0 |
Mangan (Mn) |
|
93 |
16,5 |
Nikkel (Ni) |
|
9,1 |
4,3 |
Arsen (As) |
|
9,5 |
0,4 |
Sum |
36% |
100% |
100 % |
De beregningspriser, der anvendes i Danmark (f.eks. i den seneste samfundsøkonomiske
analyse af plastaffald), dækker højst 36 procent af eksternaliteterne i ECON-analysen.
Det bør endvidere bemærkes, at eksternaliteterne ved udvinding af jomfruelige
materialer, som heller ikke er med i ECON-opgørelsen, også bør medtages.
Det er en vanskelig opgave at opgøre eksternaliteterne ved udslip af miljøfarlige
kemikalier, men i ECON-rapporten er det gjort ved at bygge på værktøjer, der er
udviklet til at rangordne forskellige kemikalier i forhold til hinanden. Et centralt
værktøj er en model fra det hollandske RIVM, som baserer rangordningen på en vurdering
af kemikaliernes skadelige virkning i forhold til otte forskellige dimensioner og med bly
som basisreference. En udfordring er imidlertid den løbende udbygning af
vidensgrundlaget, og ECON har eksempelvis på grundlag af bl.a. Dioxin-udredningen fra den
amerikanske miljøstyrelse (US-EPA) korrigeret til en højere værdi for dioxin.
Prissætning af de miljøfarlige stoffer vil endvidere være relevant ved vurdering af
eksternaliteterne ved fremstilling af råmaterialer, f.eks. anvendes en del kemikalier ved
produktion af papir.
ECONs beregningspriser kan kun med meget store forbehold anvendes i danske analyser. En
simpel benefit transfer vil da bestå i at korrigere for købekraftpariteter,
ændringer i valutakurser og inflation. Det er imidlertid uhyre vigtigt at være
opmærksom på, at ECON har koblet den grundlæggende model fra RIVM med en anden
hollandsk model, Øko-indikator-99, og for at komme frem til beregningspriser for Danmark
vil der være behov for at anvende en dansk model og vidensbase til rangordning af
kemikaliernes eksternaliteter set i forhold til befolkningstætheden og miljøforholdene i
Danmark.
I et igangværende projekt for Nordisk Ministerråd er DMU ved at gennemgå
vidensgrundlaget angående dioxin.
Beregningspriser for de forskellige drivhusgasser kan tilvejebringes ved gængse
omregninger i CO2-ækvivalenter. Dette forudsætter dog, at der er sikkerhed
for, at basisberegningsprisen for CO2 er baseret på et opdateret
vidensgrundlag. Det må her bemærkes, at Fankhausers arbejder, der også ligger til grund
for valget af CO2-beregningspris i Danmark, er foretaget i begyndelsen af
1990'erne. De er gennemført på et tidspunkt, hvor FN's klimapanel havde præsenteret
deres Første Assessment Report. Indsigterne fra henholdsvis Anden Assessment Report
(1996) og Tredje Assessment Report (2001) er ikke afspejlet i Fankhauser. Der kan i det
hele taget diskuteres ganske meget angående prissætning af CO2, og andre
tilgange end Fankhauser's, der lægger mere vægt på, at CO2 har karakter af
en stock pollutant23 er
blevet foreslået af medlemmer af klimapanelets socioøkonomiske arbejdsgruppe. I Norge er
CO2-beregningsprisen fastlagt pragmatisk ud fra en
alternativ-omkostningsbetragtning.
Som det fremgår af de identificerede undersøgelser, kræver en cost-benefit analyse
af omkostningerne og gevinsterne ved genanvendelse af affald betydeligt mere end blot
informationer om de direkte udledninger og restprodukter ved genanvendelse. I dette afsnit
er der opstillet en liste over de væsentligste aktiviteter, det er nødvendigt at
beskrive eksternaliteterne for med henblik på at have en dækkende
miljøkonsekvensbeskrivelse som input til den samfundsøkonomiske analyse.
I. Medgåede skadesomkostninger ved genanvendelse:
| ved sortering, indsamling og transport, |
| ved oparbejdning/behandling, |
II. Undgåede skadesomkostninger ved alternativ behandling af affaldet:
| ved indsamling og transport, |
| ved deponering og forbrænding, inkl. slutdeponering af restprodukter (slagger og
flyveakse), |
III. Undgåede skadesomkostninger ved produktionen af nye råvarer:
| ved indvinding og fremstilling, |
| ved transport |
Af de gennemgåede undersøgelser fremgår det, at en betydelig del af netto-gevinsten
ved genanvendelse af affald består af forskellen mellem på den ene side
skadesomkostningerne ved deponering/forbrænding/ genanvendelse af affaldet og på den
anden side de undgåede skadesomkostninger ved udvinding af jomfruelige materialer. Når
udvindingen af de jomfruelige materialer inddrages i analysen, afspejles de betydelige
energibesparelser, som er forbundet med genanvendelse. F.eks. har International Aluminium
Institute (IAI) på baggrund af livscyklusundersøgelser af anvendelsen af aluminium
beregnet, at genanvendelse af aluminium kun kræver 5 pct. af den energi, som er
nødvendig i forbindelse med udvindingen af det (International Aluminium Institute, 2002:
13).
Det er i sig selv forholdsvis ressourcekrævende at gennemføre en dækkende
livscyklusanalyse vedrørende affaldsbehandling. Det er også krævende at indsamle de
nødvendige oplysninger om de budgetøkonomiske omkostninger ved de forskellige
alternativer, herunder om de forskellige genanvendelsesteknologier. Endeligt kræver en
værdisætning af de mange forskellige eksternaliteter, at der er et sæt af
beregningspriser til rådighed, eftersom der ikke indenfor en enkelt cost-benefit analyse
kan gennemføres egentlige værdisætningsstudier.
Spørgsmålet er imidlertid, hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt, før det
er rimeligt at foretage en simpel overførsel af værdier fra udenlandske undersøgelser
til danske forhold (simple benefit transfer)? Hvis man f.eks. benytter en
simpel overførsel af eksisterende værdier for de samfundsøkonomiske effekter ved
affaldsbehandling fra ikke-originale økonomiske værdisætningsundersøgelser i andre
lande, vil der som regel være tale om flere på hinanden følgende overførsler af
værdier (jf. f.eks. Craighill og Powell (1996), der anvender beregningspriser fra
Fankhauser (1994) og CEC (1994)). Der vil endvidere ofte være tale om en ikke ubetydeligt
tidsforskel mellem den originale værdisætningsundersøgelse og det tidspunkt, hvor
værdierne overføres til andre områder. Endelig er der de velkendte dataproblemer på
affaldsområdet med hensyn til manglende data, forældede data og usikre data.
Ved at benytte den mest enkle form for overførselsmetode er det på kort sigt muligt
med forholdsvis få ressourcer at generere nogle usikre beregningspriser for gevinsten ved
genanvendelse af affald i Danmark ved blot at omregne nogle af beregningspriserne i de
identificerede udenlandske undersøgelser. For at kunne generere mere præcise
beregningspriser er det imidlertid nødvendigt, at der foretages en omhyggelig gennemgang
af vidensgrundlaget, for at foretage de relevante korrektioner i beregningspriserne for
forskelle mellem det område, hvor undersøgelserne gennemføres (study site)
og Danmark. Da anvendelsen af miljøøkonomiske beregningspriser endnu er i sin vorden i
Miljøministeriet, kan denne gennemgang ikke pege mod prioritering af bestemte felter.
Behovet er tilstede over hele linien.
23 |
En stock air pollutant er en forurening, der har en lang
levetid i atmosfæren, og som derfor kan akkumulere over tid
(http://yosemite.epa.gov/oar/globalwarming.nsf/ content/EmissionsInternational.html). |
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top | |
|