| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Gevinster ved genanvendelse

4 Konklusion

På internationalt plan er arbejdet med at værdisætte gevinsterne ved genanvendelse blevet intensiveret i løbet af 1990'erne, og der synes i dag at være konsensus om, at en sådan værdisætning skal baseres på en omhyggelig livscyklusundersøgelse, der beskriver og kvantificerer belastningen ved de forskellige alternativer. Craighill og Powell (1995; 1996) er efter eget udsagn nogle af de første, der anvendte en kombineret livscyklusvurdering (LCA) og økonomisk værdisætning af effekterne ved affaldsbehandling. Kombinationen af LCA og værdisætning, som af van Beukering et al. (1999: iv) omtales som ’The Multiple Pathway Method’, har først i de seneste år fundet anvendelse i cost-benefit analyser på affalds- og genanvendelsesområdet, men må i dag siges at være standard i de studier, der udføres for bl.a. EU-kommissionen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at LCA-tilgangen medfører en mere omhyggelig kortlægning af miljøbelastningen ved de forskellige alternativer end de miljøkonsekvensbeskrivelser, der har været anvendt i hidtidige danske studier. Dette gælder især på to punkter. For det første indebærer den, at miljøbelastningen ved indvinding af jomfruelige råmaterialer skal opgøres, når genanvendelse vurderes overfor deponering og forbrænding. For ved genanvendelse spares jo fornyet indvinding. Flere af studierne noterer, at indvinding af de jomfruelige materialer ofte indebærer et stort energiforbrug, som har betydning for vurderingen af de samlede eksternaliteter. For det andet indebærer den, at fortegnelsen over de relevante eksternaliteter udvikles efter den systematik, der anvendes i LCA, og derfor også omfatter en række miljøfarlige stoffer. Miljøkonsekvensbeskrivelsen bliver derved væsentligt mere fyldestgørende og systematisk.

Det må dog anbefales, jf. Finnveden og Ekvall (1998: 252), at der i forbindelse med livscyklusundersøgelser gennemføres følsomhedsanalyser af de væsentligste forudsætninger, for at undgå, at der sker en forveksling af undersøgelsernes forudsætninger med undersøgelsernes resultater. F.eks. kan forudsætningen om, hvordan den energi, der fortrænges af energien fra forbrænding af affald, alternativt ville være blevet produceret, have en afgørende betydning for vurderingen af gevinsterne og omkostningerne ved affaldsforbrænding.

Anvendelsen af 'The Multiple Pathway Method' fører til, at en opgørelse over benefits efterspørger beregningspriser på en række af de samme udledninger, som også behandles i andre cost-benefit analyser, f.eks. de traditionelle luftemissioner fra forbrænding og transportsektoren, men også en række specifikke lavdosisemissioner af f.eks. miljøfarlige stoffer.

I rapportens kapitel 3 er angivet en oversigt over de udledninger, som det er nødvendigt at identificere beregningspriser for med henblik på at analysere benefits ved genanvendelse. Hidtidige danske cost-benefit analyser har fulgt mere simple miljøkonsekvensbeskrivelser, og har begrænset sig til at anvende beregningspriser for sædvanlige luftemissioner. Miljøfarlige udledninger af f.eks. dioxiner er ikke blevet inkluderet. Det må imidlertid bemærkes, at udledningerne af miljøfarlige stoffer må vurderes til at udgøre omkring halvdelen af eksternaliteterne ved den affaldsforbrænding, som fortrænges ved genanvendelse.

Det er imidlertid vanskeligt at tilvejebringe opdaterede beregningspriser for dioxin og andre miljøfarlige stoffer. Det er felter, der dels omgærdes med stor usikkerhed, dels kommer der hele tiden nye videnskabelige indsigter om stoffernes farlighed.

Der findes i de internationale rapporter anvendte beregningspriser for de forskellige miljøfarlige stoffer, og spørgsmålet er, om disse kan overføres til danske analyser, eksempelvis priserne anvendt i ECON-rapporten.

En simpel overførsel af beregningspriser er den enkleste form for benefit transfer, men det er samtidig også den metode, der forudsætter den største grad af sammenlignelighed mellem det område, hvor undersøgelsen gennemføres (’study site’) og det område, som undersøgelsens resultater overføres til (’policy site’). En mere tilpasset overførsel af beregningspriser for udledningen af skadelige stoffer er mere ressourcekrævende, da den kræver, at beregningspriserne efterfølgende anvendes i beregninger (’benefit function transfer’), der afspejler danske forhold. I stedet for en kompliceret benefit transfer må det derfor anbefales, at der foretages en selvstændig dansk gennemgang af området. Et nødvendigt værktøj på dette område vil endvidere være fastlæggelse af en beregningspris for statistisk liv/statistiske leveår.

Det er et problem med beregningspriserne i flere af de internationale studier, at de trods publiceringsår afspejler vidensniveauet, som det så ud i begyndelsen af 90'erne eller tidligere. Anvendes de ukritisk, er der risiko for, at nutidens miljøpolitik afgøres på grundlag af fortidens viden. Meget taler derfor for, at der udvikles benefit funktioner, der kobler den nyeste viden om eksempelvis stoffernes toksicitet med viden om betalingsvilligheden for reduceret risiko for sygdom og for tidlige dødsfald.