| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Gevinster ved genanvendelse

Sammendrag

I rapporten beskrives nogle centrale internationale undersøgelser af de miljø- og sundhedsmæssige effekter ved genanvendelse af affald. Rapporten omfatter de samfundsøkonomiske effekter ved affaldsbehandling, der i den miljøøkonomiske litteratur betegnes som "negative eksternaliteter", dvs. de skadesomkostninger på miljø og sundhed, der ikke umiddelbart afspejles i behandlingspriserne ved de forskellige behandlingsformer. Som det er tilfældet i de identificerede undersøgelser, omhandler rapporten derimod ikke de samfundsøkonomiske effekter af valget af affaldsbehandling på f.eks. beskæftigelsen. Den overordnede konklusion i en nylig gennemført undersøgelse for EU-kommissionen er, at effekterne på beskæftigelsen ved forskellige affaldsbehandlingstiltag er små (Vernon og George, 2001: vi).

De fleste undersøgelser af effekterne ved affaldsbehandling vedrører forbrænding eller deponering af affald. Det har således kun været muligt at identificere nogle få, men til gengæld ret omfattende undersøgelser, hvor der er foretaget en prissætning af de samfundsøkonomiske fordele ved genanvendelse, da der i mange af de hidtidige undersøgelser af gevinsterne ved genanvendelse udelukkende er en beskrivelse af gevinsterne eller en opgørelse af udledningerne og restprodukterne ved de forskellige former for affaldsbehandling i fysiske enheder. Da en af gevinsterne ved genanvendelse af affald er de undgåede samfundsøkonomiske skadesomkostninger ved alternativt at skulle deponere eller forbrænde affaldet, er resultaterne af undersøgelser af effekterne ved deponering eller forbrænding af affald naturligvis vigtige i forbindelse med en vurdering af de samlede samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved genanvendelse. Dette gælder imidlertid også for de undgåede skadesomkostninger ved at genanvende affaldet sammenlignet med udvindingen af jomfruelige materialer, idet der normalt er store energibesparelser forbundet med genanvendelse. En analyse af omkostningerne og gevinsterne ved genanvendelse af affald kræver derfor mere end blot en viden om de direkte udledninger og restprodukter.

De mange forskellige udledninger af skadelige stoffer og restprodukter, der er forbundet med affaldsbehandling, gør, at det er vanskeligt at kvantificere deres samlede effekter på miljø og sundhed. Desuden er det forbundet med en ikke ubetydelig usikkerhed at foretage en prissætning af effekterne pga. den mangelfulde kvantificering af udledningerne og restprodukterne ved affaldsbehandling og den usikkerhed, der er forbundet med at afdække befolkningens betalingsvillighed for en reduktion i de samfundsøkonomiske skadesomkostninger ved udledningerne og restprodukterne.

Selvom det i sig selv er kompliceret at vurdere de mange forskellige effekter på miljø og sundhed ved affaldsbehandling, er det ikke desto mindre et for snævert sammenligningsgrundlag i forbindelse med valget af affaldsbehandlingsform. Dette skyldes, at der er forskellige funktioner forbundet med de forskellige former for behandling af affald. For vurderingen af de samlede effekter ved affaldsforbrænding er det f.eks. af afgørende betydning, hvordan energiproduktionen alternativt forudsættes produceret. En sammenligning af effekterne ved genanvendelse, forbrænding eller deponering af affald er således kun mulig, hvis der gennemføres en systemanalyse af disse funktioner ved de forskellige behandlingsformer.

Særlig vanskeligt er det at vurdere genanvendelse overfor forbrænding af affald, da gevinsterne ved genanvendelse dels viser sig i form af en reduceret miljøbelastning i forbindelse med udvindingen af jomfruelige materialer, dels afhænger af, hvordan energiproduktionen ved forbrænding alternativt forudsættes produceret. Valget af indsamlingssystem kan ligeledes være afgørende for den samlede vurdering af de samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved genanvendelse af affald.

Især to aktører har været centrale i forbindelse med økonomiske værdisætningsundersøgelser af effekterne ved affaldsbehandling på internationalt niveau. Dels har EU-kommissionen foranstaltet flere undersøgelser (Coopers & Lybrand og CSERGE (1997), ETSU, AEA Technology (1997), COWI (2000) og Pearce og Howarth (2000)), dels er der forskningsmæssigt gennemført flere projekter ved Centre for Social and Economic Research on the Global Environment (CSERGE) ved University of East Anglia, Norwich og University College London¹ (Craighill og Powell (1995; 1996) og Brisson (1997)). I mange af undersøgelserne stammer de anvendte beregningspriser for de samfundsøkonomiske skadesomkostninger ved udledningen af drivhusgasser fra Fankhauser (1994a; 1994b), der ligeledes har været tilknyttet CSERGE.

Konklusionen i den foreliggende rapport er, at det ikke er muligt at generere et sæt af danske beregningspriser for genanvendelsen af forskellige affaldsfraktioner på baggrund af de identificerede internationale undersøgelser. For at kunne beregne de samfundsøkonomiske effekter ved genanvendelse af affald i Danmark mere præcist, er det nødvendigt, at man foretager en økonomisk værdisætning af effekterne ved affaldsbehandling på baggrund af livscyklusundersøgelser af de forskellige former for affaldsbehandling. Kombinationen af livscyklusundersøgelser af effekterne ved genanvendelsesprocesser og økonomisk værdisætning af effekterne omtales som ’The Multiple Pathway Method’ (MPM). For yderligere at øge præcisionen i beregningerne er det på længere sigt nødvendigt, at der udvikles danske beregningspriser til brug for samfundsøkonomiske analyser på miljøområdet.

Dette skyldes for det første, at der i de senere år er sket en stramning af kravene til udledningerne fra affaldsbehandling, hvilket alt andet lige vil medføre en reduktion i udledninger af skadelige stoffer pr. behandlet ton affald i forhold til de udledninger, som undersøgelsernes beregninger bygger på. For det andet anvender mange af undersøgelserne beregningspriser for forbedringer i miljøkvaliteten fra begyndelsen af 1990’erne, hvilket forudsætter, at de afdækkede præferencer har været uændrede i den mellemliggende periode. For det tredje forudsætter en overførsel af beregningspriserne fra de udenlandske undersøgelser til danske forhold, at der korrigeres for forskelle i f.eks. indkomst og en række andre socioøkonomiske og demografiske faktorer.

Selvom de internationale undersøgelser ikke umiddelbart synes at være særligt egnede til at generere præcise beregningspriser for effekterne ved genanvendelse af affald i Danmark, kan såvel resultaterne af undersøgelserne som de metodemæssige overvejelser vise sig at være nyttige i forbindelse med udviklingen af et sæt beregningspriser i et fremtidigt samarbejdsprojekt i Miljøministeriet.²