Indsamlingssystemer for batterier

Forord

Projektets formål er at indsamle og præsentere de væsentligste erfaringer om indsamling af batterier fra Danmark og udlandet og om muligt på denne baggrund at udpege bestemte indsamlingsløsninger som særligt hensigtsmæssige under danske forhold.

Undersøgelsen skal tjene som grundlag for Miljøstyrelsens overvejelser om den videre indsats for at opnå en hensigtsmæssig indsamling af batterier, som kan sikre en miljømæssig korrekt håndtering af batterierne.

Projektet er udarbejdet af Østdeponi I/S på vegne af Sambat. COWI A/S har assisteret Østdeponi med den praktiske gennemførsel af projektet.

Projektets følgegruppe har haft følgende sammensætning:
Anne Nielsen, Miljøstyrelsen (Formand for følgegruppen fra 25.06.02)
Lotte Wammen Rahbek, Miljøstyrelsen (Formand for følgegruppen fra 03.10.01 til 25.06.02)
Flemming Christensen, I/S Østdeponi (projektleder)
Søren Møller-Madsen, Sambat og I/S REFA
Frederik Madsen, Batteriforeningen
Niels Remtoft, Kommunernes Landsforening
Erik Hansen, COWI A/S

Denne rapport er skrevet af Charlotte Libak Hansen, COWI samt Erik Hansen, COWI.

Det bemærkes at der i Bilag B findes en mindretalsudtalelse til rapporten fra Batteriforeningen.