| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Indsamlingssystemer for batterier

Sammenfatning og konklusioner

Baggrund og formål

Der har i de seneste år været planer om at stramme kravene til indsamling af batterier på såvel dansk som europæisk plan. Således er der i Affald 21 lagt op til, at Danmark skal foretage indsamling af alle batterier, når der er udviklet egnede metoder til behandling af batterierne. På EU-plan er der ligeledes et direktiv under udarbejdelse, som forventes at indeholde krav til indsamling af batterier. På baggrund af dette er det relevant at fokusere på, hvordan der kan sikres en høj indsamlingseffektivitet for batterier. Projektet har derfor til formål at indsamle erfaringer fra Danmark og udlandet med henblik på at lokalisere indsamlingssystemer eller faktorer som kan sikre en hensigtsmæssig og effektiv indsamling af batterierne.

Metode til potentialeberegning

For i fremtiden at kunne vurdere effektiviteten af den danske batteriindsamling er det nødvendigt at beregne indsamlingspotentialet for batterier i Danmark. Der er vurderet tre typer af metoder til dette, nemlig: Opgørelse ud fra statistiske indberetninger, opgørelse ud fra mængden af batterier fundet i det brændbare affald, samt opgørelse ud fra telefoninterview med borgere og erhverv.

Vurderingen af de forskellige typer af metoder har vist, at alle metoder til bestemmelse af indsamlingspotentiale er behæftet med en ikke velkendt usikkerhed. Ved gennemgang af usikkerheder, fejlkilder samt estimerede potentialer i forhold til forbruget af batterier, har der vist sig, at to metoder giver nogenlunde samme indsamlingspotentiale. Dette drejer sig om bestemmelse af potentialet ud fra indberetninger fra Danmarks Statistik (forbrug) samt bestemmelse ud fra mængden af batterier fundet i slaggen fra afbrænding af husholdningsaffald. Metoden hvor potentialet beregnes ud fra slagge er endnu kun afprøvet få gange hos affaldsselskabet AVV. Metoden skal således testes yderligere, hvis den skal anvendes. For oplysningerne fra Danmarks Statistik er der ligeledes en del fejlkilder, der skal undersøges.

Ud over disse to metoder er to hollandske metoder blevet vurderet. Den ene metode tager ligeledes udgangspunkt i mængden af batterier i det brændbare affald. Ved denne metode frasorteres batterierne inden forbrænding ved magnetisk sortering. Indsamlingspotentialet beregnet ud fra denne metode er væsentligt lavere end de to førnævnte metoder og indsamlingspotentialet svarer til mindre end 50 % af salgsmængden i Holland, hvilket virker noget lavt. Slutteligt er en fjerde metode beskrevet, hvor batterimængden estimeres gennem telefoninterview til et repræsentativt udsnit af befolkningen samt erhverv. Denne metode anvendes i Holland til at få et indblik i størrelsen af pulterkammereffekten, men anvendes ikke direkte til beregning af indsamlingspotentialet.

Et foreløbigt overslag af forbruget af batterier for perioden 1990-1997 viser et forbrug på mellem 410 gram/indbygger og 540 gram/indbygger pr. år (Intervallet er beregnet ud fra Danmarks Statistisk tal 1990-1997, hvor yderpunkterne er minimum og maksimum af forskellige typer af gennemsnitsberegninger. Hertil er lagt 10 % for at tage højde for batterier importeret via forbrugerprodukter). Beregningen af indsamlingspotentiale er ikke en formuleret del af projektet og der er derfor kun foretaget en overslagsberegning som led i vurderingen af metoder.

Rundspørge

For at belyse den nuværende indsamling af batterier i Danmark, blev der som indledning til projektet foretaget en rundspørge til 35 affaldsselskaber og kommuner, som varetager batteriindsamling. Denne rundspørge, der blev besvaret af 31 af respondenterne, viste, at der anvendes 12 forskellige typer af indsamlingsordninger og at der gennemsnitligt anvendes 3 indsamlingsordninger hos hver af respondenterne. Ud af de 90 lokaliserede indsamlingsordninger var 66 af ordningerne bringeordninger, hvor borgerne skal bringe batterierne til et centralt indsamlingssted. Ved bringeordningerne afleveres batterierne typisk til genbrugspladser og forretninger. Den resterende del af de 90 ordninger er henteordninger, hvor batterierne typisk afhentes hos husstanden sammen med andre former for affald, eksempelvis dagrenovation, storskrald eller farligt affald.

Ud fra rundspørgen blev følgende indsamlingssystemer valgt til yderligere vurdering: Skiveegnens Renovationsselskab, Vejle Kommune, Modtagestation Vendsyssel, Bornholms Fælleskommunale Affaldsbortskaffelse, VEGA, REFA, Amagerforbrænding/R98, Århus Kommune samt Bramming Kommune.

Vurdering af udvalgte indsamlingssystemer

På baggrund af rundspørgen blev otte danske affaldsselskaber og kommuner udvalgt til en nærmere vurdering af deres indsamlingssystem for batterier. Vurderingen er foretaget ud fra interviews og omhandler den praktiske udførelse af indsamlingen, organisation, information, indsamlede mængder og økonomi.

De indsamlede mængder fra de undersøgte indsamlingssystemer ligger endnu langt fra det forventede indsamlingspotentiale på mellem 410 og 540 gram pr. indbygger (beregnet ud fra Danmarks Statistiks opgørelser 1990-1997 og minimum og maksimum i tabellerne 2.3-2.6 plus 10 %). VEGA er det affaldsselskab, der har den mest effektive indsamling, svarende til 257 gram pr. indbygger, indsamlet fra private husstande og erhverv. De indsamlede mængder og omkostningerne forbundet med indsamlingen varierer væsentligt i mellem de otte undersøgte indsamlingssystemer. Der indsamles således cirka 100 gram batterier pr. indbygger fra private husstande hos de affaldsselskaber og kommuner, der indsamler mindst. Til sammenligning stammer 199 af de 257 gram pr. indbygger, som VEGA indsamler, fra private husstande. Omkostninger til indsamling af 1 kg batterier varierer imellem cirka 1 kr og 6 kr. Sorteringsomkostningerne varierer imellem cirka 1,75 og 5,25 kr pr. kg og de samlede omkostninger til indsamling og sortering ligger mellem cirka 3,25 og 13,25 kr pr. kg.

Undersøgelsen peger på, at det i mindre grad er selve udformningen af indsamlingsordningen, der har betydning for indsamlingsresultatet. Derimod er det faktorer som informationsindsats, synlighed, service og tilgængelighed, der kan være med til at skabe et højt indsamlingsniveau.

Internationale erfaringer

Studieture til Holland og Sverige har belyst hvordan information og synlighed kan anvendes i større grad end det er tilfældet i Danmark. I Holland satses der eksempelvis meget på informationskampagner i radio, TV, aviser og blade og der findes en landsdækkende informations- og undervisningskampagne overfor de hollandske skoler. Denne kampagne kan lade sig gøre, fordi der i Holland, som følge af et delvist producentansvar, findes en central indsamlingsorganisation, som består af de hollandske batteriproducenter og -importører. Kommunerne er dog ansvarlige for en stor del af den praktiske udførelse af indsamlingen. I Sverige er det ligeledes et delt ansvar imellem batteriproducenter- og importører, samt kommunerne.

I Göteborg kommune blev der i 2001 indsamlet i alt 120.000 kg batterier fra private husstande og erhverv. Dette svarer til, at der i gennemsnit er blevet indsamlet 250 gram batterier pr. borger.

Den hollandske indsats resulterede i 2001 i indsamling af cirka 1876 tons batterier, der både stammer fra private og erhverv. Dette svarer til cirka 116 gram/indbygger, hvilket er et beskedent resultat sammenlignet med forbruget af batterier. En mulig årsag til indsamlingsresultatets niveau er ifølge Stibat, at der i dag er et delt ansvar for batteriindsamlingen imellem Stibat og kommunerne, som besværliggør koordineringen af indsatsen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |