| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Indsamlingssystemer for batterier

1 Indledning

I handlingsplanen Affald 21 er der lagt op til, at Danmark skal foretage indsamling af alle batterier, når der er udviklet egnede metoder til behandling af batterierne [Miljøstyrelsen, 1999]. Dette er valgt på baggrund af erfaringerne med den hidtidige strategi for indsamling af batterier, hvor der er fokuseret på indsamlingen af batterier indeholdende miljøfarlige stoffer. Det har imidlertid vist sig at være svært for borgerne at skelne mellem miljøfarlige og ikke-miljøfarlige batterier. Dette betyder, at de miljøfarlige batterier i dag risikerer at ende i husholdningsaffaldet og blive forbrændt, hvormed tungmetallerne kan frigives og forurene miljøet.

Hvis målet om indsamling af alle batterier skal opfyldes er det ikke kun nødvendigt at sikre behandlingsmuligheder for batterierne. En forudsætning for målet er også at finde frem til effektive indsamlingsmetoder. Dette projekt har til formål at kortlægge og præsentere de væsentligste erfaringer omkring indsamling af batterier i Danmark og udlandet. Målet med projektet er endvidere at vurdere en række udvalgte systemer med henblik på at finde frem til generelle anbefalinger for en fremtidig dansk indsamling af alle batterier.

1.1 Baggrund

Grunden til at nogle typer af batterier er særligt miljøbelastende, er indholdet af tungmetaller i form af bly, kviksølv og cadmium. Der er gennem de sidste cirka 25 år blevet arbejdet på en udfasning af disse stoffer fra blandt andet batterier, hvilket har resulteret i, at der i dag findes flere mindre miljøbelastende alternativer til de tungmetalholdige batterier. Eksempelvis bliver nikkel cadmium batterierne efterhånden udfaset til fordel for nikkel metal hydrid batterier samt lithium batterier. I 1996 var nikkel cadmium batterier årsag til cirka 80 % af forbruget af cadmium i Danmark. [Drivsholm et al., 2000] På grund af udviklingstendensen med substitution af nikkel cadmium batterierne, vurderes denne andel at være lavere i dag, men nikkel cadmium batterierne er sandsynligvis stadig den primære kilde til anvendelse af cadmium. Batterier med indhold af tungmetaller er i dag minimalt i forhold til det samlede batteriudbud.

Siden 1989 har der med bekendtgørelsen om indsamling af tungmetalholdigt affald været fokus på indsamling af tungmetalholdigt affald, herunder batterier. Et EU-direktiv fra 1991 om mærkning af batterier støttede ligeledes op om indsamling af kun de tungemetalholdige batterier. Direktivet gav anledning til flere danske initiativer såsom en aftale om afhentning af blyakkumulatorer og dannelse af en indsamlingsforening for indsamling af nikkel-cadmium batterier. [Rahbek, 2002]

Det har dog vist sig, at strategien om kun at indsamle de miljøbelastende batterier giver anledning til forvirring hos borgerne, blandt andet fordi der i løbet af 1990'erne har været forskellige udmeldinger om hvordan forbrugerne skal bortskaffe batterierne. Handlingsplanen Affald 21 har derfor indsamling af alle batterier som målsætning, for at forenkle reglerne om indsamling og for at sikre, at de miljøbelastende batterier indsamles og at batteriernes materialer så vidt muligt genanvendes.

Ud over tilkendegivelserne i den danske handlingsplan Affald 21 er der de sidste cirka tre år blevet arbejdet på et nyt EU-direktiv, der baserer sig på indsamling af alle typer af batterier. Der er igennem de sidste tre år blevet fremsat flere direktivforslag, men der er indtil videre ikke opnået enighed om indholdet af direktivet. De hidtil fremsatte forslag bygger på en harmonisering af medlemsstaternes mål for batteriindsamling, idet forslagene alle indeholder to mål for den fremtidige indsamling, som medlemsstaterne skal leve op til:

1. Indsamling af minimum 75 % af alle brugte batterier og akkumulatorer, der anvendes i forbrugerprodukter med undtagelse af bilbatterier (pr. vægt). Indsamlingen skal ske separat med hensyntagen til, hvordan batterierne skal bortskaffes eller genanvendes.
2. Indsamling af minimum 95 % af alle brugte industrielle batterier og akkumulatorer, samt motorbatterier og -akkumulatorer. Indsamlingen skal ske separat med hensyntagen til, hvordan batterierne skal bortskaffes eller genanvendes.

[Europa parlamentet, 1999]

Uenigheden omkring det nye EU-direktiv skyldes ikke disse målsætninger, men derimod forskellige holdninger til, hvordan indsamlingen skal fungere og finansieres. Især er der forskellige holdninger til hvorvidt det nye direktiv skal indeholde et forbud med nikkel cadmiumbatterier. [Hoffenberg, 2002]

Det forventes, at det endelig direktivforslag vil blive vedtaget i 2002 eller 2003, men da direktivet har været længe under vejs må tidshorisonten betegnes som usikker.

1.2 Sammenhæng til andre iværksatte projekter om batterier

Miljøstyrelsen har på baggrund af Affald 21 samt direktivforslaget igangsat tre projekter, der skal belyse henholdsvis borgerinddragelse ved batteriindsamling, mulige behandlingsmetoder for batterierne, samt mulige indsamlingssystemer.

Dette projekt er det tredje af disse projekter. Der er en klar sammenhæng mellem disse tre projekter, idet indsamlingsmetoden kan have indflydelse på behandlingsmulighederne for batterierne. Indsamlingseffektiviteten er ligeledes afhængig af borgernes muligheder for at aflevere batterier til separat indsamling. Erfaringerne fra de to øvrige projekter vil derfor i relevant omfang blive inddraget i udarbejdelsen af dette projekt.

De to øvrige projekter er:

	Pilotprojekt om metoder til borgerinddragelse i forbindelse med indsamling af batterier [Husmer et al., 2002]
	Behandlingsteknologi for batterier [Kommunekemi, 2002]

1.3 Definition af batterier

Når det i Affald 21 sættes som fremtidigt mål, at alle batterier skal indsamles, er det vigtigt at få defineret hvilke typer af batterier, der menes. I dette projekt og i "Pilotprojekt om metoder til borgerinddragelse i forbindelse med indsamling af batterier" (2002) defineres batterier, som:

"Alle typer af primære og sekundære batterier og mindre akkumulatorer"

Det vil sige, at akkumulatorer til biler, større maskiner, nødstrømsanlæg og lignende ikke er indeholdt i denne definition.

Definitionen af batterier betyder, at målgruppen for dette projekt er såvel forbrugere som erhvervsdrivende. Der vil derfor blive inddraget indsamlingssystemer, der henvender sig til hver af disse målgrupper eller begge målgrupper.

1.4 Afgrænsning

Rapporten fokuserer på de kommunale og fælleskommunale indsamlingssystemer og medtager således ikke erfaringer fra de private genvindingsfirmaer, modtagestationer, leverandører og lignende, som udelukkende foretager indsamling af batterier hos erhverv.

1.5 Datausikkerhed

I forbindelse med rapportens vurdering af udvalgte indsamlingssystemer for batterier, har det været nødvendigt at foretage skøn. Der er foretaget skøn i forbindelse med bestemmelse af indsamlede mængder samt specielt ved bestemmelse af omkostninger. Disse skøn er angivet med en vurderet usikkerhed og forudsætningerne for skønnene er beskrevet i forbindelse med skønnene.

Det skal her understreges at som følge af disse skøn vil nogle mængder være angivet med en tilsyneladende større nøjagtighed end berettiget på grund af at der er medtaget decimaler. Dette er sket for at bevare størst mulig konsistens i forhold til de oplysninger som affaldsselskaberne eller kommunerne har stillet til rådighed.

1.6 Rapportens struktur

I kapitel 2 vurderes mulige metoder til at beregne den mængde af batterier, som er mulig at indsamle i Danmark, også kaldet indsamlingspotentialet for batterier. Der anbefales en metode til at foretage denne opgørelse således, at det i fremtiden bliver muligt at vurdere hvor stor en del af de danske batterier, der indsamles.

I kapitel 3 og 4 beskrives danske og udenlandske indsamlingssystemer. Oplysningerne om de danske systemer er indhentet gennem en rundspørge til danske affaldsselskaber og kommuner, der står udenfor de fælleskommunale selskaber. De udenlandske systemer, der beskrives, er undersøgt gennem studieture til Holland og Sverige.

Ud fra de lokaliserede indsamlingssystemer udvælges en række indsamlingssystemer til vurdering af omkostninger, indsamlingseffektivitet, organisation etc. På baggrund af denne vurdering gives en række anbefalinger til hvordan indsamling af batterier kan foregå på en effektiv og hensigtsmæssig måde set ud fra danske forhold.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |