Indsamlingssystemer for batterier

2 Metoder til opgørelse af indsamlingspotentiale

2.1 Præsentation og vurdering af metoder til opgørelse af indsamlingspotentiale
2.1.1 Opgørelse ud fra oplysninger om forbruget af batterier
2.1.2 Opgørelse på baggrund af indsamlede mængder og batterirester i husholdningsaffaldet
2.1.3 Opgørelse på baggrund af indsamlede mængder og batterirester i slaggen
2.1.4 Potentialet bestemmes ud fra interviewundersøgelser hos brugere af batterier
2.2 Sammenfattende vurdering af metoder til opgørelse
af indsamlingspotentialet

Indsamlingspotentialet er en vigtig parameter til at måle effektiviteten af en fremtidig indsamling af alle batterier i Danmark. I dette afsnit diskuteres forskellige metoder til at bestemme indsamlingspotentialet.

Indsamlingspotentialet knytter sig til forbruget af batterier. Dog må der påregnes en returneringsforsinkelse, der betyder at indsamlingspotentialet ikke kan bestemmes af forbruget i det samme år, men derimod af forbruget et par år tidligere. Denne forsinkelse opstår blandt andet på grund af batteriernes forskellige anvendelser hos forbrugerne og de forskellige levetider for batterierne. Derudover findes den såkaldte "pulterkammereffekt", der henviser til at batterier efter anvendelse har tendens til at blive gemt hos forbrugerne til en passende lejlighed for bortskaffelse. Teknisk set er der også stor forskel på batteriernes levetid, herunder det faktum, at der både findes engangsbatterier (primære) og genopladelige batterier (sekundære). Disse faktorer resulterer i en variation i returneringstiden for batterierne.

Dette kapitel fokuserer på metoder til opgørelse af indsamlingspotentiale. Der er derfor ikke foretaget kontrollerede detaljerede beregninger af indsamlingspotentialet for batterier i Danmark. Et estimat for forbruget af batterier vil dog blive anvendt til at vurdere de forskellige metoder. Dette estimat må ikke opfattes som udtryk for den præcise størrelse af indsamlingspotentialet i Danmark.

2.1 Præsentation og vurdering af metoder til opgørelse af indsamlingspotentiale

De metoder, der kan tænkes anvendt til vurdering af indsamlingspotentialet omfatter bl.a.:

  1. Potentialet bestemmes ud fra oplysninger om forbruget af batterier.
  2. Potentialet bestemmes ud fra oplysninger om indsamlede mængder og mængder af batterier i relevante affaldsfraktioner.
  3. Potentialet bestemmes ud fra interviewundersøgelser hos brugere af batterier.

Det skal ikke udelukkes at flere metoder kan identificeres, men de ovennævnte metoder dækker de kendte erfaringer.

Reelt burde alle metoder give det samme potentiale, men der vil være forskel på kilderne til oplysninger og dermed hvor let oplysninger kan bringes til veje samt nøjagtigheden af de tilgængelige oplysninger. De angivne metoder er beskrevet og vurderet i det følgende.

2.1.1 Opgørelse ud fra oplysninger om forbruget af batterier

Princippet i denne metode er, at potentialet må svare til forbruget muligvis korrigeret med en vis form for forsinkelse. Forsinkelsen har dog betydning for potentialet, såfremt forbruget er stigende eller faldende. Er forbruget derimod konstant og har været dette i en længere årrække (længere end levetiden af batterier) vil forsinkelsen være uden betydning.

Der er to kilder til information om forbruget af batterier i Danmark. Disse er Danmarks Statistiks to opgørelser: "Udenrigshandel fordelt på varer og lande" og "Varestatistik for industri", samt salgsopgørelser fra Batteriforeningen, som er brancheforeningen for danske producenter og importører af tørbatterier.

2.1.1.1 Oplysninger fra Danmarks Statistik

Materialet fra Danmarks Statistik skal bruges i sammenhæng, idet "Udenrigshandel fordelt på varer og lande" er en opgørelse af import og eksport for forskellige varegrupper mens, at "Varestatistik for industri" opgør producerede mængder i Danmark. Danmarks Statistik samkører også disse statistikker under navnet "Forsyningsstatistikken", idet forbruget af batterier såvel som andre varer er defineret som:

Forbrug = Dansk produktion + import - eksport

Det bemærkes, at i denne sammenhæng er ordene forbrug og forsyning anset for synonymer.

Opgørelserne fra Danmarks Statistik bygger på indberetninger fra danske producenter samt importører og eksportører af varer og udkommer henholdsvis 8 og 3 måneder efter årets udgang, hvilket betyder, at der er en forsinkelse på data. Den faste periodevise udgivelse af de to statistikker betyder imidlertid også, at data løbende ajourføres og dataene er dermed både let tilgængelige og tidssvarende. For at vurdere Danmarks Statistiks talmateriale, er forbruget af batterier blevet opgjort for perioden 1990-2000, jævnfør tabel 2.1. I tabel 2.2 ses en procentvis fordeling på batterityper for perioden 1990-2000.

Tabel 2.1:
Oversigt over forbrug af batterier i 1990-2000, beregnet ud fra dansk produktion, eksport og import.

Årstal

Forbrug [tons] *1)

1990

2896

1991

2724

1992

2129

1993

2922

1994

2054

1995

2128

1996

1906

1997

2095

1998

-16.957

1999

12.228

2000

7262

Note:

  1. Forbruget er bestemt ud fra summering af forbrug for følgende positionsnumre: 8506.10.11, 8506.10.15, 8506.10.19 (alkaline); 8506.10.91, 8506.10.95, 8506.10.99 (brunstensbatterier); 8506.30.10, 8506.30.30, 8506.30.90 (kviksølv); 8506.40.10, 8506.40.30, 8506.40.90 (sølvoxid); 8506.50.10, 8506.50.30, 8506.50.90 (lithium); 8506.60.10, 8506.60.30. 8506.60.90 (zink-luft); 8506.80.05 (zink-kul tørbatterier); 8506.80.11, 8506.80.15, 8506.80.90 (primærelementer); 8507.20.39 (små blyakkumulatorer < 1 kg); 8507.30.91 (lukkede NiCd); 8507.80.91 (NiMH); 8507.80.99 (andre akkumulatorer/batterier).

Tabel 2.2:
Procentvis fordeling for batterityper ud fra samlet forbrug af batterier for årene 1990 til 2000.

Se her!

For perioden 1990-1997 ses det årlige forbrug at være nogenlunde konstant og ligger for alle år indenfor intervallet cirka 1900 til cirka 2900 tons. Variationen i tallene er ikke entydig, men der er en tendens til, at de lave værdier findes i årene 1994-1997. Fra 1998 til 2000 er der dog væsentlig variation i det beregnede forbrug og i 1999 opnås et negativt forbrug, fordi eksporten af batterier dette år er angivet som større end produktion og import.

En nærmere analyse af Danmarks Statistiks oplysninger viser, at der er grund til at nære mistanke om at tallene - i hvert fald for årene 1998-2000 - er behæftede med fejl.

Forbruget af alkaliske cylindriske batterier varierer mellem 60 og 800 tons i perioden 1990-1997, og stiger herefter til 1103 tons i 1998, 9387 tons i 1999 og 5299 tons i 2000. Det vurderes umiddelbart som usandsynligt, at der vil ske en så væsentlig stigning i forbruget af alkaliske cylinderbatterier indenfor tre år, idet der er tale om en mangedobling i forhold til de tidligere år. Stigningen i det angivne forbrug af alkaliske batterier er samtidig en væsentlig kilde til de store variationer i det samlede forbrugstal for 1998-2000.

Forbruget af alkaliske knapceller giver ligeledes anledning til mistanke om fejl, idet der i 1998 er angivet en eksport af disse på 4385 tons, hvor der i alle øvrige år i perioden 1990-2000 er indberettet værdier i intervallet 0,1-8,2 tons pr. år. En eksport på 4385 tons anses ligeledes som usandsynlig, fordi knapcellerne har en meget lav vægt, svarende til cirka 1-2 gram pr. stk. [Maag et al., 1996]. Der er således tale om ganske store mængder af knapceller, hvis tallet er korrekt. Den høje værdi for eksporten dette år resulterer i et negativt forbrug af alkaliske knapceller på 4380 tons. Dette er dermed medvirkende til, at der opnås et negativt forbrug på 16.957 tons for 1998.

Lithiumbatterier i kategorien "andet" er ligeledes medvirkende til, at der i 1998 er et negativt forbrug for batterier samlet set. For denne kategori er der anført en eksport svarende til 14.654 tons, hvor der i de øvrige år i perioden er anført en eksport på mellem cirka 1 og 23 tons. Det vurderes derfor at være højst usandsynligt, at der i 1998 skulle være eksporteret så store mængder af knapceller.

Udover ovennævnte væsentlige formodede fejl er der i årene 1998-2000 også en række værdier, som varierer med mere end 100 % i forhold til de øvrige værdier for perioden. Disse værdier omhandler:
Alkaline, "andet" for 1998, 1999 og 2000
Zink-luft knapceller for 1998, 1999, 2000
Primærelementer, cylindriske for 1999 og 2000
NiMH for 1998, 1999 og 2000.

Det har ikke været formålet med dette projekt detaljeret at undersøge årsagerne til de ovennævnte fejl og mistænkelige data. Den generelle erfaring med Udenrigshandelsstatistikken og Varestatistikken for Danmark er, at der kan forekomme fejl, som især beror på fejlindberetninger, herunder at der anvendes forkert toldtarifnummer. Danmarks Statistik har ikke ressourcer til detailkontrol af alle oplysninger, men vil normalt kontrollere og i relevant omfang korrigere alle indberetninger for varegrupper, hvor der begrundet mistanke om fejl.

Udover deciderede fejl må det forventes at statistiske oplysninger også kan være påvirket af f.eks. lagerforskydninger, som betyder, at en vis variation fra år til år må anses for naturlig.

Generelt gælder, at "den eneste gode metode til at afklare fejl, skævheder mv. i statistiske data er at etablere et godt kendskab til de aktuelle varer og varegrupper via kontakt med eksperter og importører/producenter etc." [Hansen & Boisen, 1993].

Ved brug af oplysningerne fra Danmarks Statistik er det tillige vigtigt at være opmærksom på, at batterier, der indføres til landet som en del af andre produkter, ikke indgår i statistikken. Dette har især betydning for forbruget af genopladelige batterier i værktøj, telefoner og computere. Bedømt ud fra den eksisterende viden om forbruget af nikkel-cadmium batterier (der henvises til [Drivsholm et al., 2000] og [Maag & Hansen, 1994] ) skal overslagsmæssigt vurderes, at forbruget af genopladelige batterier til sådanne formål i Danmark er af størrelsen 200-300 tons årligt eller rundt regnet af størrelsen 10% af det forbrug, der oplyses af Danmarks Statistik (der henvises til tabel 2.1 - data fra perioden 1990-1997 er påregnet at være rimelig korrekte). Dette betyder, at batteriforbruget skønsmæssigt vil være cirka 10 % højere end oplysningerne fra Danmarks Statistik angiver.

Såfremt indsamlingspotentialet for batterier baseres på forsyningsstatistikken skal ovennævnte forhold, formodede fejl og mistænkelige data naturligvis undersøges og dataene i relevant omfang korrigeres. Hvor omfattende en undersøgelse, der bør igangsættes afhænger af den nøjagtighed, der kræves af resultatet. Hvis indsamlingspotentialet fx skal være bestemt med en usikkerhed på mindre end ± 5% er der behov for væsentligt bedre data end hvis usikkerheden fastsættes til mindre end ± 20%.

Ønskes fx en usikkerhed på mindre end ± 5% vil der givetvist være behov for en præcis vurdering af indsamlingspotentialet både for genopladelige batterier og stort set alle andre specielle batterityper, hvilket er arbejdskrævende. Kan en usikkerhed på mindre end ± 20% accepteres, er det tænkeligt at det er muligt udelukkende at bygge på data fra Danmarks Statistik og acceptere relativt grove skøn for potentialet af genopladelige batterier og andre specielle typer vel vidende, at størsteparten af batteriforbruget og dermed indsamlingspotentialet ligger hos batterier af typerne alkaline, brunsten og primærelementer (jf. tabel 2.2).

Ved anvendelse af data fra Danmarks Statistik bør indholdet af følgende kategorier også undersøges nærmere, da indholdet ikke fremgår klart af navnene på kategorierne:
Primærelementer- og batterier, med cylindriske celler, ikke andet nævnt (ID-nr: 85068011)
Primærelementer og -batterier, med knapceller, ikke andet nævnt (ID-nr: 85068015)
Primærelementer og -batterier, undtagen cylindriske eller knapceller, ikke andet nævnt (ID-nr: 85068090)
Zink-kul batterier med spænding min 5,5 max 6,5 V (ID-nr: 85068005)
Akkumulatorer, undtagen nikkelcadmiumakkumulatorer, nikkel-jern, nikkel-hydrid- og blyakkumulatorer og til civile fly (ID-nr: 85078099)

Derudover er det ved brug af talmaterialet fra Danmarks Statistik, vigtigt at være opmærksom på, at der i "Varestatistik for industri" af fortrolighedshensyn ikke er opgivet årsmængder for dansk producerede cylindriske alkaline batterier.

På grund af usikkerhederne forbundet med talmaterialet for 1998-2000 er det i det følgende valgt at anvende opgørelserne fra 1990-1997 til vurdering af de forskellige metoder til opgørelse af potentiale ud fra statistiske indberetninger. Dette valg skyldes, at opgørelserne for denne periode vurderes at være mere repræsentative for det danske forbrug af batterier, idet tallene ligger indenfor et interval med en forventelig spredning, jævnfør tabel 2.1.

2.1.1.2 Salgsindberetninger fra Batteriforeningen

Batteriforeningen har data for salget af batterier i Danmark. Disse data stammer fra den europæiske batteriorganisation EPBA og kan ifølge Batteriforeningen [ Madsen, 2002] antages at omfatte stort set alle officielle kanaler for import af batterier til Danmark samt dansk produktion. Opgørelserne fra EPBA er dog opgjort i antal solgte batterier og ikke i masse, hvilket vil give anledning til usikkerhed, idet det vil være nødvendigt at anslå en gennemsnitlig vægt for de forskellige batterityper, for at nå frem til en samlet opgørelse af forbruget pr. år. Batteriforeningen anser det dog ikke for problematisk at fastsætte vægten for de forskellige batterityper [Madsen, 2003]. Salgsindberetningerne dækker derudover ikke alle batterityper for de enkelte lande og det vil derfor være mere tidskrævende og måske ikke muligt at lave en beregning af potentialet for batteriindsamling i Danmark ud fra EPBAs opgørelser. Af disse årsager vurderes salgsindberetninger fra Batteriforeningen og EPBA ikke at være egnede som grundlag for opgørelse af indsamlingspotentilale.

2.1.1.3 Eksempler på metoder til opgørelse af potentiale ud fra forbrug

I dette afsnit er belyst konsekvenserne af forskellige beregningsmetoder til estimering af indsamlingspotentialet ud fra Danmarks Statistiks oplysninger.

Der er dog undladt beregningsmetoder, der er baseret på levetidsfordelinger for batterier, fordi der på nuværende tidspunkt ikke findes sikre oplysninger om levetidsfordelinger for batterier. Det er muligt at bestemme sådanne levetidsfordelinger for alle relevante batterityper, men dette kræver et større analysearbejde med blandt andet rundspørge til forbrugere og virksomheder. Det vil således i princippet være muligt at inddrage levetidsfordelinger i beregningsmetoderne for indsamlingspotentialet, men den reelle værdi heraf vurderes som beskeden, da de fleste batterier har en forholdsvis kort levetid. Levetidsfordelingerne kan være relevante i tilfælde af stigende eller faldende forbrug, men som det fremgår af tabel 2.1 er der i perioden 1990-1997 ikke sket signifikante fald eller stigninger i batteriforbruget.

Følgende fire beregningsmetoder er belyst:

Metode 1: Returneringstid på maksimalt tre år, beregnet ud fra uvægtet gennemsnit for de foregående 3 år.

Denne metode anses ud fra den foreliggende viden om batteriers levetid at kunne være realistisk, i det størsteparten af batteriforbruget omfatter batterityper (alkaline
og brunsten) med en relativ kort levetid. Der er regnet med en relativ beskeden pulterkammereffekt.

Metode 2: Vægtet gennemsnit for 3 år:

Indsamlingspotentiale, år t = ¼ forbrug (år t-1) + ½ forbrug (år t-2) + ¼ forbrug (år t-3)

I denne metode anvendes en vægtning, der svarer til de
erfaringer, der i perioden 1990-1993 blev gjort i en stikprøveundersøgelse foretaget af Miljøstyrelsen, der skulle indikere størrelsen af pulterkammereffekten for alkaliske batterier [Maag & Hansen, 1994]. Metoden svarer ligeledes til den metode, der tidligere er blevet anvendt i Holland [Stibat, 2002b].

Metode 3: Returneringstid på maksimalt fem år, beregnet ud fra uvægtet gennemsnit for fem år

Denne metode indregner en væsentlig pulterkammereffekt, der kan overvurdere denne effekt for batterimængden som helhed.

Metode 4: Returneringstid på maksimalt 7 år, beregnet ud fra uvægtet gennemsnit for 7 år

Denne metode vurderes på forhånd som en metode, der formodentlig vil overvurdere pulterkammereffekt og levetid for batterimængden som helhed.

Beregningsmetoderne vurderes ud fra forbrugsopgørelserne udarbejdet på baggrund af Danmarks Statistiks indberetninger for perioden 1990-1997. I tabel 2.3 til 2.6 ses de beregnede indsamlingspotentialer ud fra de fire metoder.

Tabel 2.3:
Metode 1 - Middelværdier over 3 år.

Indsamlings- potentale for

1998

1997

1996

1995

1994

1993

Beregnet ud fra:

1997- 1995

1996- 1994

1995- 1993

1994- 1992

1993- 1991

1992-
1990

I alt [kg]

2.043.000

2.029.500

2.368.100

2.368.400

2.591.800

2.583.000

Pr. indbygger

0,382

0,379

0,443

0,443

0,485

0,483

Note:

  1. Til beregning af mængde pr. indbygger er anvendt indbyggertallet for 2001 svarende til 5.349.212 [Danmarks Statistik, 2002]
      

Tabel 2.4:
Metode 2 - Vægtede værdier over 3 år.

Indsamlings- potentale for

1998

1997

1996

1995

1994

1993

Beregnet ud fra:

1997-
1995

1996-
1994

1995-
1993

1994-
1992

1993-
1991

1992-
1990

I alt [tons]

2.008.900

2.054.200

2.289.600

2.506.800

2.476.100

2.618.300

Pr. indbygger

0,376

0,384

0,428

0,469

0,463

0,489

Note:

  1. Til beregning af mængde pr. indbygger er anvendt indbyggertallet for 2001 svarende til 5.349.212 [Danmarks Statistik, 2002]
      

Tabel 2.5:
Metode 3 - Middelværdier over 5 år.

Indsamlings-potentale for

1998

1997

1996

1995

Beregnet ud fra:

1997-1993

1996-1992

1995-1991

1994-1990

I alt [tons]

2.221.000

2.227.900

2.391.500

2.545.000

Pr. indbygger

0,415

0,416

0,447

0,476

Note:

  1. Til beregning af mængde pr. indbygger er anvendt indbyggertallet for 2001 svarende til 5.349.212 [Danmarks Statistik, 2002]
       

Tabel 2.6:
Metode 4 - middelværdier over 7 år.

Indsamlings-potentale for

1998

1997

Beregnet ud fra:

1997-1991

1996-1990

I alt[tons]

2.279.800

2.394.200

Pr. indbygger

0,426

0,448

Note:

  1. Til beregning af mængde pr. indbygger er anvendt indbyggertallet for 2001 svarende til 5.349.212 [Danmarks Statistik, 2002]

Af tabellerne ses det, at der ikke er væsentlig forskel imellem resultaterne for de fire forskellige beregningsmetoder, dog ligger resultaterne for metode 1 og 2 konsekvent lavere end resultaterne for metode 3 og 4. Forskellene vil dog blive mere markante i tilfælde af, at der sker væsentlige variationer i forbruget. I så fald vil metode 3 og 4 have en længere reaktionstid inden, at variationerne kommer til udtryk i potentialeberegningen. Disse to metoder vil dog også være mindre følsomme overfor mindre variationer i forbruget.

Ved anvendelse af opgørelser ud fra forbrug kan det være relevant at skelne imellem primære og sekundære batterier, idet forbrugsmønstret for de to batterityper er forskelligt. Dette er dog ikke undersøgt nærmere i dette projekt.

2.1.2 Opgørelse på baggrund af indsamlede mængder og batterirester i husholdningsaffaldet

Den nuværende hollandske potentialeberegningsmetode bygger på, at indsamlingspotentialet bestemmes ud fra mængden af indsamlede batterier, samt mængden af batterier fundet i det brændbare affald. Det brændbare affald kommer primært fra private husholdninger, men kan også i visse tilfælde stamme fra erhverv.

Denne metode bygger på den vurdering, at der ikke er nogen umiddelbar sammenhæng mellem salget af batterier og mængden af batterier, der bortskaffes, idet forbrugerne kan gemme udtjente batterier i 10 år eller længere (pultekammer effekt). Vurderingen er baseret på interviewundersøgelser med husstande i Holland.

Batterierne i det brændbare affald opgøres ud fra en frasortering af alt mindre magnetisk materiale i affaldet, hvorefter batterierne sorteres manuelt fra denne fraktion. Metoden bygger således på en antagelse om, at batterierne i det brændbare affald kan genfindes via magneter inden, at affaldet forbrændes.

Figur 2.1:
Princip for magnetisk sortering af brændbart affald [Stibat, 2002b].

I figur 2.1 ses princippet i den magnetiske sortering af det brændbare affald. Inden affaldet når sigterne er affaldsposerne blevet åbnet. Affaldet kører først igennem to sigter, som separerer affaldet i tre forskellige størrelser. Efter sigterne er der placeret luft separatorer, der blæser papir og plastik op i luften og dermed sorterer det fra til mere effektiv forbrænding. På alle tre strømme er der placeret magneter til frasortering af jern og andet magnetisk materiale.

Magnet nummer 1 tjekkes normalvist ikke for batterier, idet det er erfaringen, at der næsten ingen batterier er i denne fraktion. Magnet nr. 2 kontrolleres for indhold af batterier, mens den egentlige frasortering af metalfraktionen indeholdende batterier sker for affaldet i størrelsen under 45 mm. Her sidder der flere magneter i forskellig højde, således at lette magnetiske genstande sorteres fra, mens de tungere magnetiske dele passerer forbi. De lettere magnetiske genstande bliver kontrolleret for indhold af batterier, mens fraktionen med tungere magnetiske genstande går videre til manuel frasortering af batterier. Ifølge de hollandske erfaringer er cirka halvdelen af de tungere magnetiske dele batterier, mens den anden halvdel er andre typer af affald.

Ifølge den hollandske batteriindsamlingsorganisation Stibat, er de frasorterede batterier i en sådan stand, at det er muligt at sortere batterierne efter type, samt genanvende dem i et vist omfang.

Frasorteringen af batterier fra brændbart affald kan endnu kun lade sig gøre på et enkelt forbrændingsanlæg, som dog forbrænder cirka 25 % af den samlede mængde brændbart affald i Holland. Det er målet, at der årligt skal sorteres batterier fra 14.000.000 kg brændbart affald til beregning af indsamlingspotentiale, svarende til 0,5 % af den totale mængde af brændbart affald i Holland. Prøvestørrelsen er bestemt med hjælp fra et hollandsk universitet, som anser denne prøvestørrelse som repræsentativ og prøvestørrelsen er efterfølgende blevet godkendt af de hollandske myndigheder.

Systemet er endnu ikke blevet valideret gennem en massebalance, men det er målet, at der skal laves en massebalance i løbet af år 2002. Det er ligeledes målet, at 30 % af alt brændbart affald i fremtiden skal sorteres for batterier, for at mindske antallet af batterier, der forbrændes.

2.1.2.1 Vurdering af metoden

Den hollandske metode bygger bl.a. på følgende væsentlige forudsætninger:

  1. Det påregnes, at alle batterier, som ikke indsamles ender i det brændbare affald.
  2. Det påregnes, at alle batterier er magnetiske og kan fanges med magnetseparator

Selvom det logisk må forventes at ikke-indsamlede batterier overvejende vil ende i det brændbare affald findes der dog ingen reel viden om, hvor stor en mængde batterier, der bortskaffes på andre måder fx med ikke-brændbart affald til deponi. En del batterier indsamles som elektronikskrot men det vurderes, at disse batterier bliver sorteret fra og dermed også kan opgøres.

Da frasortering af batterierne sker ved magnetseparering er det afgørende, at alle batterier er tilstrækkeligt magnetiske til at blive opfanget af magneterne. Her skal peges på, at for visse typer batterier (fx brunsten) er kun dele af batterikappen magnetisk. Hertil kommer mulighederne for, at batterier kan gemme sig i andet affald (eksempelvis i uåbnede affaldsposer, beholdere, sko og lignende) og på den måde undgå at blive frasorteret på trods af, at batterierne er magnetiske. Der må også stilles spørgsmålstegn ved om batterier, der er emballeret og batterier, der findes i eksempelvis værktøj, legetøj og lignende vil blive frasorteret i fuldt omfang.

Der findes på nuværende tidspunkt ingen dokumentation for disse usikkerheder ved den hollandske metode. For at kunne tage stilling til usikkerhederne er det formentlig nødvendigt at lave en massebalance over forbrændings-anlægget og det hollandske affaldssystem som helhed og kontrollere om der findes batterier eller rester af batterier i andre dele af affaldet og restprodukter fra affaldsforbrændingen.

Ud fra de nuværende opgørelser over batterier i det brændbare affald har den hollandske batteriindsamlingsorganisation, Stibat, beregnet et indsamlings-potentiale for år 2000 på 2531 tons batterier, svarende til cirka 158 gram pr. indbygger. Som angivet i afsnit 5.2.3 kan salget af batterier i Holland imidlertid opgøres til ca. 375 g pr. indbygger. Indsamlingspotentialet er derfor reelt beregnet til mindre end 50 % af salgsmængden.

Taget i betragtning at salget af batterier i Holland er af samme størrelse pr. person som i Danmark (jf. afsnit 2.1.1.3), og at der i Danmark findes flere regioner, hvor der indsamles mere end 158 gram ind pr. indbygger (jævnfør kap. 4 og 5) kombineret med at den danske og hollandske livsstil vurderes i høj grad at være sammenlignelig, må det vurderes at den hollandske metode til vurdering af indsamlingspotentiale ikke virker overbevisende, og at det estimerede indsamlingspotentiale virker noget lavt.

Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at give en sikker forklaring på årsagerne til det lave potentiale. Det må dog bemærkes, at de usikkerheder, der er peget på i det foregående, alle medfører, at potentialet undervurderes.

Arbejdsmiljømæssigt kan der sættes spørgsmålstegn ved om det er forsvarligt at foretage manuel sortering af batterier, der har været i kontakt med husholdningsaffald.

2.1.3 Opgørelse på baggrund af indsamlede mængder og batterirester i slaggen

Hos det danske affaldsselskab AVV bestemmes indsamlingspotentialet ligesom i Holland ud fra mængden af indsamlede batterier, samt mængden af batterier i det brændbare affald. Batterierne i affaldet opgøres dog ikke ved sortering af selve affaldet, men ved sortering af slaggen, som er den rest, der er tilbage efter, at affaldet er blevet forbrændt. Denne metode bygger dermed på en antagelse om, at batterierne kan genfindes i slaggen efter selve forbrændings-processen og at mængden af batterier i slaggen samt de indsamlede mængder således tilsammen udgør indsamlingspotentialet for batterier.

Princippet i denne metode er at en stikprøve af slaggen undersøges for batterier. Stikprøven udtages over nogle dage, hvor der regelmæssigt tages en skovlfuld slagge ud fra slaggebåndet umiddelbart efter forbrændingsovnen. Der er hidtil kun blevet foretaget en stikprøve hos AVV, som blev lavet i februar/marts 2001. Stikprøven havde en størrelse på 1430 kg ud af en samlet årlig slaggemængde på 13.500.000 kg. Dette svarer til at cirka 0,01 % af slaggen er blevet undersøgt.

Den udtagne slagge undersøges ved, at batterierne frasorteres manuelt. Ifølge AVV er det muligt at sortere batterierne efter type.

2.1.3.1 Vurdering af metoden

Ligesom den hollandske metode er usikkerheden ved denne metode primært forbundet til spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at genfinde batterierne efter, at de er blevet bortskaffet sammen med det brændbare affald.

Denne metode har den fordel, at den er billigere end den hollandske, idet stikprøven først udtages som slagge. Metoden kræver derfor ikke sorteringsudstyr udover, at der skal foretages manuel sortering af slaggen.

På figur 2.2 ses slaggebåndet, hvor slaggen tages fra til sortering.

Figur 2.2:
Slaggebåndet hos AVV, hvor prøveudtagningen foregår.

Der er en række mulige usikkerheder forbundet med denne metode. Først og fremmest er det spørgsmålet om det er muligt at genkende batterierne efter at de har været igennem forbrændingsprocessen, hvor de har været udsat for høje varmepåvirkninger. Erfaringer fra oparbejdningsanlæg for batterier viser at batterierne åbnes eller eksploderer ved cirka 600-700 grader celsius [Møller, 2002], hvilket kan sammenlignes med, at temperaturen i affaldsforbrændingsanlæg typisk kan komme op på 1000 - 1100 grader celsius. Dette betyder ikke nødvendigvis at batterierne ikke kan genfindes, men det kan give anledning til en problematik om hvordan potentialet opgøres: Ud fra batteriernes vægt eller ud fra antal fundne og en vurderet vægt af batteritypen.

Resultatet af AVV's opgørelse af indsamlingspotentiale viser dog, at indsamlingspotentialet ud fra denne metode var cirka 66.000 kg for AVV's opland [Modtagestation Vendsyssel, 2000]. Dette svarer til en indsamlingseffektivitet på 420 gram pr. indbygger og dette indsamlingspotentiale ligger dermed på niveau med de estimater, der bygger på data fra Danmarks Statistik for perioden 1990-1997 (jf. afsnit 2.7.1.3).

Statistisk set må dog vurderes, at den stikprøve, der er analyseret formodentlig er for lille til at resultatet kan anses for repræsentativt og troværdigt. At det estimerede potentiale på 420 gram pr. indbygger er i god overensstemmelse med forbrugsdataene baseret på Danmarks Statistik kan bero på en tilfældighed. Baseret på de hollandske overvejelser (jf. afsnit 2.1.2) må vurderes, at en troværdig prøve formodentlig skal være omkring 10-50 gange større.

Ligeledes bør der laves en massebalance for batterier for både forbrændingsanlægget og AVVs affaldssystem som helhed og det bør som led heri kontrolleres om der findes batterier eller rester af batterier i andre dele af affaldet.

AVV har i foråret 2002 lavet nye kontrolforsøg, hvor en given mængde batterier blev sendt ind i ovnen. Efter forbrændingen blev der fundet flere batterier i slaggen end der var blevet sendt ind, hvilket skyldes at batterierne, der normalvis er i det brændbare affald også blev fundet. Der blev ligeledes lavet et forsøg med indførelse af knapceller, som er de sværeste at finde. Disse blev efterfølgende fundet og det er nu lettere for sorteringspersonalet at genfinde dem.

Hvis AVV's metode skal anvendes vil det ligeledes være nødvendigt at få foretaget en statistisk vurdering af hvor meget slagge, der skal undersøges for at en sådan undersøgelse bliver repræsentativ for den samlede mængde af slagge i Danmark. Ligeledes skal det overvejes hvor mange steder, der skal udtages prøver for at tage hensyn til den geografiske variation.

2.1.4 Potentialet bestemmes ud fra interviewundersøgelser hos brugere af batterier

Denne metode er her blot præsenteret som ide, da der ikke er kendskab til at metoden praktiseres i nogen lande og derfor ingen praktiske erfaringer at bygge på.

Inspirationen er dog hentet fra Holland, hvor Stibat og andre aktører har foretaget tilsvarende type interviews i de senere år. Disse interviews er gået ud på at husstandene vejledt af intervieweren har opgjort antallet af batterier i husstanden fordelt på kategorierne:
Nye (ubrugte)
Batterier i brug
Tomme (udtjente)

En undersøgelse foretaget af Stibat i august 2001 viste således, at en husstand typisk lå inde med 66,5 batteri, fordelt på 6,9 nye batterier, 43,5 batterier i brug og 16,1 tomme eller udtjente batterier [Stibat, 2002b].

Det må anses for principielt muligt på tilsvarende måde at opgøre, hvor mange batterier husstandene forventer at bortskaffe i det kommende år og hvorledes batterierne forventes bortskaffet (til hvilken typer affald). Foretages en tilsvarende undersøgelse hos erhvervsvirksomheder, burde det være muligt at give et estimat for indsamlingspotentialet, der bygger på brugernes egne udsagn om deres forventede adfærd. Et sådant estimat turde også rumme en realistisk vurdering af pulterkammereffekten.

Hvis denne metode skal benyttes vil det være nødvendigt med statistiske vurderinger af hvor mange og hvilke husstande og virksomheder, der skal interviewes.

Det understreges, at de hollandske erfaringer [Stibat, 2002b] viser, at de fleste husstande ikke umiddelbart ved hvor mange batterier de reelt ligger inde med og i hvilke typer udstyr. For at opnå pålidelige resultater er det derfor nødvendigt at basere interviewet på omfattende tjeklister (legetøj, lygter osv.)

2.2 Sammenfattende vurdering af metoder til opgørelse af indsamlingspotentialet

Det må erkendes, at alle metoder til bestemmelse af indsamlingspotentialet er behæftet med en vis ikke velkendt usikkerhed, som naturligvis kan minimeres ved en tilstrækkelig indsats.

Et grundlæggende punkt til diskussion vil altid være, hvor stor en vægt der skal lægges på pulterkammereffekten. Nøgternt set findes der ingen sikker viden om, hvor megen vægt der skal lægges på pulterkammereffekten og alle vurderinger må anses at være baseret på formodninger.

Pulterkammereffekten samt generel usikkerhed om dataene er de vigtigste argumenter imod at bygge på data fra Danmarks Statistik. Betydningen af pulterkammer effekten kan dog begrænses eller minimeres ved at udjævne de statistiske oplysninger over en tilstrækkelig lang periode - ved fx at bruge et gennemsnit over 7 år frem for et gennemsnit over 3 år. Forbrugsdata registreret af Danmarks Statistik må derfor anses for et brugbart fundament for estimering af indsamlingspotentiale, hvis fejlkilderne undersøges og kan rettes.

Den hollandske metode med at basere estimatet for indsamlingspotentialet på den mængde batterier, der kan frasorteres med magnet separering fra brændbart affald, virker ikke overbevisende. Metoden udelukker problemer med pultekammereffekten, men lider til gengæld af en række andre usikkerheder, der medfører at indsamlingspotentialet systematisk vil blive undervurderet. De praktiske erfaringer med metoden peger også på, at potentialet kan være væsentligt undervurderet.

AVVs metode med at basere estimatet for indsamlingspotentialet på den mængde batterier, der kan frasorteres fra forbrændingsslaggen efter forbrændingsprocessen har mange ligheder med den hollandske metode. Igen udelukkes problemer med pultekammereffekten og igen kan peges på usikkerhedsmomenter ved undersøgelsen. De praktiske erfaringer giver dog ikke grundlag for at sige, at metoden underestimerer indsamlingspotentialet. At metoden peger på et potentiale af samme niveau som bestemt ud fra de statistiske oplysninger kan være en tilfældighed, men kan også opfattes som en bekræftelse af niveauet. Stikprøven har dog formodentlig været for lille til at resultatet kan opfattes som statistisk troværdigt. Metoden må vurderes som relevant at videreudvikle.

Interviewundersøgelser kan stå alene men kan også bruges specifikt til at fremskaffe bedre viden om pulterkammereffekten under danske forhold. Resultatet af en sådan undersøgelse vil i høj grad afhænge af undersøgelsens tilrettelæggelse og gennemførelse og der vil være mange muligheder for at kritisere de opnåede resulter. Det skal her vurderes at det næppe er hensigtsmæssigt at basere et estimat af indsamlingspotentialet alene på en interviewundersøgelse.

Som en foreløbig vurdering af indsamlingspotentialet for batterier i Danmark beregnet til at sætte de øvrige data i denne rapport i perspektiv skal her antages, at potentialet er af størrelsen 410 - 540 gram pr. indbygger pr. år. Denne vurdering er baseret på de foreliggende forbrugsdata fra Danmarks Statistik (jf. tabel 2.3-2.6 - der er benyttet mindste og højeste værdi som estimater) tillagt skønsmæssigt 10 % som tillæg for batterier i færdigvarer.