| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Indsamlingssystemer for batterier

3 Indsamlingssystemer i Danmark

Kommunerne er ansvarlige for indsamling af batterier i Danmark. I realiteten er det dog ofte de fælleskommunale affaldsselskaber, der varetager indsamlingen. For at få belyst hvilke indsamlingssystemer der anvendes for batterier i Danmark, er der foretaget en rundspørge til størstedelen af landets affaldsselskaber, samt kommuner, der står udenfor de fælleskommunale affaldsselskaber.

Undersøgelsen dækker kun de indsamlingssystemer, som kommunerne og de fælleskommunale affaldsselskaber er ansvarlige for. Dette betyder, at private indsamlere, samt private modtagestationer, der separat indsamler batterier fra erhverv, ikke er medtaget i undersøgelsen. Disse supplerende indsamlinger bør naturligvis inddrages, hvis der ønskes et fuldstændigt overblik over indsamlingssystemerne for batterier.

3.1 De indsamlede informationer

Ved hjælp af et brev udsendt af Østdeponi A/S er affaldsselskaberne og kommunerne blevet anmodet om at redegøre for deres nuværende indsamling af batterier med hensyn til:

	Hvilke batterityper, der indsamles
	Hvorvidt der er tale om hente- eller bringeordninger
	Indsamlingsmateriel
	Indsamlings/tømningshyppighed
	Indsamlede mængder
	Effektivitet
	Sorteringsmetode

Rundspørgen har resulteret i svar fra 33 ud af 35 adspurgte, hvilket svarer til en svarprocent på 94 %. Besvarelserne giver derfor et ganske dækkende billede af hvilke indsamlingssystemer, der anvendes i kommunalt regi. Dog er det kun 31 af svarene, der er anvendt i undersøgelsen på grund af at to affaldsselskaber har meldt tilbage, at det udelukkende er interessentkommunerne, der varetager indsamlingen.

For cirka 10 % af de anvendte besvarelser er oplysningerne behæftet med usikkerhed, fordi affaldsselskaberne har foretaget besvarelsen på trods af, at det er kommunerne selv, der forestår indsamlingen. Dette vurderes primært at betyde, at der muligvis ikke er redegjort for samtlige indsamlingsordninger. Beskrivelsen af de angivne indsamlingssystemer vurderes i alle tilfælde at være pålidelig og er præsenteret i nedenstående gennemgang af lokaliserede indsamlingsordninger.

I bilag A ses en kort opsummering af de modtagne oplysninger fra de deltagende affaldsselskaber og kommuner.

3.2 Oversigt over fungerende indsamlinger

Indsamlingsordningerne inddeles i henholdsvis bringeordninger og henteordninger.

Bringeordninger er de ordninger, hvor de brugte batterier skal bringes til et indsamlingssted, eksempelvis til butikker og genbrugspladser.

Henteordninger er de ordninger, hvor de brugte batterier afhentes direkte ved husstandene eller virksomhederne. Aflevering til eksempelvis viceværten i etageejendomme anses også som en henteordning.

Erfaringerne fra rundspørgen viser, at hvert af de undersøgte affaldsselskaber eller kommuner gennemsnitligt består af cirka 3 indsamlingsordninger, idet der er i alt er indberettet 90 ordninger via rundspørgen.

Svarene fra affaldsselskaberne og kommunerne viser, at der af de 90 lokaliserede indsamlingsordninger findes 66 bringeordninger og 24 henteordninger. Bringeordningerne er dermed den langt mest anvendte indsamlingsform hos kommuner og affaldsselskaber på nuværende tidspunkt. Denne opgørelse siger dog ikke noget om i hvilken udstrækning at ordningerne anvendes ude i kommunerne og hvor stort et område at ordningerne dækker.

3.3 Bringeordninger

Der findes flere forskellige typer af bringeordninger. Disse karakteriseres primært efter, hvor indsamlingen foregår. I figur 3.1 ses fordelingen af de anvendte bringeordninger.

Figur 3.1:
Fordelingen af forskellige typer af bringeordninger. Tallene efter semikolon viser antallet af ordninger lokaliseret gennem rundspørgen.

Figur 3.1 viser antallet af lokaliserede bringeordninger til genbrugsstationer, forretninger og miljøstationer samt Århus Kommunes indsamling via "Batteri - Børger", der ligeledes er en bringeordning til forretninger. Af fordelingen ses det, at indsamlingerne primært foregår via genbrugspladser og forskellige former for butikker.

Indsamlingen via genbrugspladser, hvor borgerne kan aflevere batterierne samtidigt med at andre affaldsfraktioner afleveres, anvendes i mange oplande som supplement til andre indsamlinger.

Den næstmest anvendte og mest omfangsrige bringeordning er indsamling via forretninger såsom supermarkeder, fotohandlere, farvehandlere, institutioner og andre offentlige steder, hvor borgerne ofte kommer i andre ærinder. Denne indsamling sker gennem specielt mærkede batteribeholdere i form af eksempelvis spande, plastikbeholdere og beholdere af pap.

Bringeordningen via "Batteri-Børger" beskrives for sig på trods af, at ordningen fungerer på samme vis som bringeordningen via forretninger. "Batteri-Børge" indsamlingen er dog interessant, fordi indsamlingsmateriellet er opdelt i flere indsamlingsbokse således, at borgerne skal kildesortere de brugte batterier i fire fraktioner i forbindelse med aflevering. Denne ordning findes indtil videre kun i Århus Kommune. Dog har der hos I/S REFA været anvendt tre forskellige indsamlingsbokse til henholdsvis nikkel cadmiumbatterier, knapceller og andre batterier.

Bringeordning via de såkaldte miljøstationer foregår ved, at batterierne afleveres i nærområdet, hvor det også er muligt at aflevere brugte flasker og aviser. Batterierne afleveres i en plastikboks, der er opstillet ved siden af glas- og aviscontainerne.

Miljøbilsordningen er en ordning, hvor miljøbilen kommer rundt i boligkvartererne med faste mellemrum, eksempelvis en gang om måneden. Borgerne kan aflevere deres batterier, samt andet farligt affald til miljøbilen. Denne ordning fungerer i storbyer. I forbindelse med henteordningerne angiver flere kommuner og affaldsselskaber også, at de anvender miljøbiler, men dette er til direkte afhentning af batterierne hos husstandene eller virksomheder.

3.4 Henteordninger

På trods af at henteordningerne endnu ikke er vidt udbredte, findes der allerede flere typer af henteordninger, jævnfør figur 3.2.

Figur 3.2:
Fordelingen af forskellige typer af henteordninger. Tallene efter semikolon viser antallet af ordninger lokaliseret gennem rundspørgen.

Den mest udbredte henteordning er indsamling af batterierne sammen med andet farligt affald, som eksempelvis maling- og kemikalierester, termometre og spraydåser. Ved denne indsamlingsform anvendes typisk en plastikkasse eller en papkasse med tilhørende plastikposer som indsamlingsmateriel.

Indsamlingsmateriellet bliver med fast frekvens eller efter aftale hentet af kommunen/affaldsselskabet.

En anden type henteordning for batterier foretages i forbindelse med afhentning af storskrald ved husstandene, hvor batterierne afleveres i en pose, der sammen med det øvrige storskrald stilles ud til vejen. Denne ordning fungerer typisk periodisk med afhentning eksempelvis en gang i kvartalet.

Den sidste type af husstandsindsamling er henteordning i forbindelse med dagrenovation. Ved denne ordning afhentes batterierne i forbindelse med afhentning af husholdningsaffald. Som indsamlingsmateriel anvendes typisk plastikposer, som placeres på affaldsstativet eller i en speciel beholder, som stilles ud til affaldsstativet.

Derudover findes der et enkelt affaldsselskab, som har en indsamlingskampagne overfor klubber og foreninger. Batterierne skal indsamles fra husholdningerne og sorteres i de tre fraktioner: Nikkel-cadmium, knapceller og andre batterier. Indsamlerne aflønnes for aflevering af nikkel-cadmium batterierne samt for sorteringen.

Viceværtsordningen fungerer i boligforeninger i hovedstadsområdet samt i Århus. Borgerne har mulighed for at aflevere farligt affald herunder batterier til viceværten, som opbevarer affaldet i et specielt skab indtil, at affaldet bliver afhentet.

Henteordningerne findes også for virksomheder via opstillede batterispande på virksomhederne, som afhentes af affaldsselskabet eller den pågældende kommune. Disse spande kan anvendes af såvel virksomheden og medarbejderne.

Sidste henteordning lokaliseret igennem rundspørgen er ligeledes en ordning for erhverv, hvor virksomheder der årligt producerer mindre end 50 kg farligt affald kan få batterierne afhentet sammen med olie- og kemikalieaffald.

3.5 Fungerende indsamlinger sammenlignet med borgernes ønsker

De overordnede tendenser fra rundspørgen kan sammenlignes med borgernes ønsker til batteriindsamling, som er blevet belyst i "Pilotprojektet om metoder til borgerinddragelse i forbindelse med indsamling af batterier" [Husmer et al., 2002]. Dette projekt belyser borgernes ønsker til batteriindsamling ud fra interview med 73 personer, gruppesamtaler med 18 personer samt via et elektronisk borgerpanel på cirka 400 deltagere [Husmer et al., 2002]. En sammenligning med erfaringerne fra dette projekt kan vise, hvorvidt affaldsselskaber og kommuner imødekommer borgernes ønsker til indsamling af batterier og kan samtidig indikere, hvordan indsamlingerne kan forbedres.

Som det fremgår af de foregående afsnit findes der i dag mange forskellige indsamlingsordninger og der er generelt stor forskel på hvilke indsamlingsordninger kommuner og affaldsselskaber benytter sig af (se Bilag A). I CASA's projekt har de adspurgte borgere imidlertid givet udtryk for et ønske om landsdækkende indsamlingsordninger. Begrundelsen er, at der ved landsdækkende indsamlingsordninger vil opstå mindre forvirring for eksempel i forbindelse med flytning og ferier [Husmer et al., 2002].

Ligeledes er der ikke overensstemmelse med hensyn til ønskerne om hente- eller bringeordninger, idet borgerne, interviewet gennem gruppesamtaler og direkte interview, for 50 % vedkommende har indsamling af batterier ved bopælen som første prioritet. Bringeordninger har til sammen første prioritet i 27 % af svarene. Det elektroniske borgerpanel vurderer derimod indsamling ved bopælen, i forretninger og i specialbokse i lokalområdet, som næsten ligeværdige.

Erfaringerne fra CASA-projektet om borgerinddragelse viser dermed i forhold til den nuværende situation, beskrevet ud fra rundspørgen, at der er en overvægt af bringeordninger set i forhold til borgernes ønsker. Det er dog vigtigt at gøre opmærksom på, at undersøgelsen af borgernes ønsker til batteriindsamling kun dækker cirka 500 respondenter.

3.6 Valg af indsamlingssystemer til vurdering

Følgegruppen for projektet har på baggrund af erfaringerne fra rundspørgen til de danske affaldsselskaber og kommuner forestået udvælgelsen af indsamlingssystemer. Generelt er der taget hensyn til, at indsamlinger for såvel by- og landområder skal være dækket i vurderingen, ligesom at hente- og bringeordninger skal være dækket. Disse kriterier bygger på projektets formål, som er at der om muligt skal identificeres indsamlingsordninger, der kan være særligt hensigtsmæssige under danske forhold.

Det vælges at vurdere på indsamlingssystemer frem for på enkeltordninger, idet det forventes at give vurderingsmæssige problemer at adskille enkelte ordninger fra den sammenhæng, som de indgår i. Dette betyder, at der udvælges affaldsselskaber og kommuner, der har interessante indsamlingsordninger i deres indsamlingssystem.

3.6.1 Danske indsamlingsordninger til yderligere vurdering

Ud fra ovenstående kriterier er det i følgegruppen valgt at arbejde videre med vurdering af følgende indsamlingssystemer:

Vejle Kommune: Henteordning for problemaffald hos husstande og erhverv. Indsamles i gule plastikbokse. Derudover indsamling af batterier på kommunens containerplads.

Skiveegnens Renovationsselskab (4-S): Ligeledes henteordning for problemaffald, men kun hos private husstande. Indsamles i papkasse med tilhørende poser. Derudover indsamling af batterier på genbrugsplads

Modtagestation Vendsyssel (AVV og AVØ): Bringeordning med anvendelse af gule spande i forskellige former for butikker samt en ordning, hvor virksomhederne får en spand til aflevering af batterier, til såvel virksomhedens som medarbejdernes. AVV og AVØ har derudover cirka 20 genbrugspladser, fordelt over 9 kommuner.

Bornholms Fælleskommunale Affaldsbortskaffelse (BOFA): Henteordning for private husstande, hvor batterierne afleveres i forbindelse med dagrenovation. Batterierne afleveres i en tilfældig plastikpose, som hænges på stativet til husholdningsaffald. Denne ordning er dog først igangsat i 2002. Derudover sker der indsamling på 6 genbrugspladser, samt i 150 butikker.

VEGA: Bringeordninger til 2 genbrugspladser, samt til cirka 50 butikker. VEGA har ligeledes en obligatorisk henteordning for farligt affald for erhverv, samt en batterikampagne for foreninger og klubber, hvor disse kan samle batterier ind og få betaling for både Nikkel cadmium og andre batterier (Batterierne skal afleveres sorteret i tre fraktioner: Nikkel cadmium, knapceller og andre) Anvender derudover en miljøbil og kører i øjeblikket et forsøg med indsamling af farligt affald direkte ved husstande i Albertslund kommune.

REFA: Bringeordning til 15 genbrugspladser. Bringeordning til forretninger, skoler og institutioner, hvor der anvendes tre forskellige papindsamlingsbokse. Derudover foretager REFA også indsamling af farligt affald fra erhverv.

Amagerforbrænding/R98: Viceværtsordning samt bringeordning med afleve-ring af batterier ved flaske- og aviscontainere (miljøstation) i en KCA-box (ligner en postkasse). Har ligeledes en miljøbilsordning. Batterier kan også afleveres i butikker, såsom farvehandlere og fotoforhandlere (R98) og Amagerforbrænding har bringeordning til supermarkeder, skoler og institutioner. R98 anvender en plastikspand til indsamlingsmateriel og Amagerforbrænding anvender papbeholdere. Derudover findes en række genbrugspladser, hvor der også kan afleveres batterier. Amagerforbrænding kører en batteriindsamlingskampagne overfor skolebørn med information og konkurrencer om hvem der kan indsamle mest.

Århus Kommune: Bringeindsamling via "Batteri-Børger" opstillet i forretninger. Batteri-Børgen er opdelt med fire sorteringsmuligheder: Alkaline/brunsten, genopladelige, knapceller og "I tvivl". Har ligeledes miljøbilsordning og 5 genbrugspladser. Derudover fungerer der en viceværtsordning, hvor batterier kan afleveres til viceværten, hvorefter batterierne afhentes af kommunen.

Bramming Kommune: Henteordning for batterier i forbindelse med indsamling af storskrald ved husstandene. Batterierne stilles ud til vejen i en tilfældig pose eller beholder. Har derudover genbrugspladser.

I tabel 3.1 ses en opsummering af, hvordan de udvalgte indsamlingssystemer vurderes at leve op til de opstillede kriterier.

Tabel 3.1:
Opsummering af indsamlingssystemernes karakteristika.

Der er således fire af de ni indsamlingssystemer der inkluderer en henteordning og der er en ligelig fordeling imellem by- og landområder.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |