| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Indsamlingssystemer for batterier

4 Beskrivelse og vurdering af indsamlingssystemer

4.1 De indsamlede oplysninger

Beskrivelserne af indsamlingssystemerne er alle bygget op om følgende punkter:

	Introduktion til indsamlingssystemet
	Beskrivelse af indsamlingsordninger samt behandling
	Indsamlede mængder
	Omkostninger
	Miljø-, arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige aspekter ved indsamlingen

Informationer om omkostninger forbundet med indsamlingssystemerne har været svære at fremskaffe, fordi batteriindsamlingen de fleste steder sker som led i indsamlingen af andre typer affald hvormed, at omkostningerne til batteriindsamling typisk ikke konteres selvstændigt. Der er derfor for de fleste systemer anført skønnede omkostninger, som kun dækker omkostningerne forbundet med selve indsamlingen og sortering. Hvor det har været muligt at fremskaffe oplysninger er der særskilt også anført omkostninger til information og administration. På grund af at oplysninger om omkostninger er svært tilgængelige, foretages der kun skøn for indsamlingsordninger, der henvender sig til private husstande. Udover omkostningerne relateret til batteriindsamlingen anføres de generelle renovationsgebyrer som en supplerende oplysning til brug ved sammenligning.

Omkostninger er angivet eksklusiv moms, dog er renovationsafgifter angivet inklusiv moms.

Timelønnen til medarbejdere hos affaldsselskaberne og kommunerne kan variere og det er derfor valgt at anvende en fælles rate på 250 kr i timen eksklusiv moms. Denne rate dækker både direkte (løn) og indirekte udgifter (ferie, pension, sygdom etc). Den anvendte rate er oplyst af Kenneth Petersen fra R98 [Petersen, 2002].

4.2 Vejle Kommune

Oplysningerne om Vejle Kommunes indsamlingssystem henviser til [Bundgaard, 2002] med mindre andet er angivet.

4.2.1 Introduktion

Som en del af Vejle Kommunes storskraldsordning foretages der separat husstandsindsamling af problemaffald, hvor batterier er en af fraktionerne, der indsamles. Denne ordning har fungeret i Vejle Kommune siden 1987 og den samme ordning fungerer i Jelling Kommune. Følgende beskrivelse dækker dog kun Vejle Kommune.

Ifølge "Regulativ for affald fra husstande i Vejle Kommune" gælder indsamlingen af problemaffald for alle husstande, som er omfattet af kommunens dagrenovationsordning [Vejle, 2002a]. Ordningen dækker i princippet både private og erhverv. Dog må virksomheder kun aflevere problemaffald, der kommer fra kontoret - større mængder skal afleveres som farligt affald fra erhverv. I boligforeninger er det flere steder valgt at problemaffaldet afleveres til viceværten, hvorefter at affaldet indsamles af kommunen.

Udover indsamling af batterier i forbindelse med problemaffaldsordningen, har borgerne i Vejle Kommune mulighed for at aflevere batterier på kommunens containerplads. Denne ordning er ligeledes tilgængelig for alle borgere i kommunen.

For både problemaffaldsordningen og containerpladsordningen gælder det, at alle typer af batterier kan afleveres.

Husstande og virksomheder informeres via en pjece om kommunens affaldsindsamling generelt. Denne pjece revideres og udsendes en gang årligt. I pjecen findes en kalender som viser, hvornår problemaffaldet afhentes. Samme pjece informerer også om brugen af containerpladsen. Udover denne informationspjece er der på de gule plastikkasser for problemaffaldsordningen en generel information om, hvad beholderen må indeholde.

Vejle Kommune havde i 2001 54.637 indbyggere og kommunen indeholder såvel by- og landområder, hvoraf Vejle by befolkningsmæssigt skønnes at udgøre cirka 2/3 [Kommunefakta, 2002].

4.2.2 Indsamling og behandling

Indsamlingen af batterier via indsamlingsordningen for problemaffald foretages ved hjælp af gule problemaffaldskasser med tilhørende børnesikret låg. Kassen er sikret således, at der skal både kræfter og to hænder til samtidigt for at åbne kassen. De gule kasser udleveres i princippet til alle husstande i kommunen. Dog er det i etageejendomme almindeligt, at der sker viceværtsindsamling således, at beboerne ikke har en kasse hver. Alle beboere bliver dog tilbudt egen kasse. Det vurderes fra Vejle Kommunes side, at der i byens 6000 boligforeningslejligheder findes cirka 1500-2000 kasser. I alt skønnes der ud fra antallet af husstande i kommunen og ovenstående antal kasser i boligforeningerne at være cirka 24.000 udleverede kasser. Levetiden af kasserne er mellem 10 og 20 år.

Kasserne rummer hver cirka 35 liter. I kassen er der indlagt en stor gennemsigtig plastpose, som anvendes til at fore kassen med. Problemaffaldet lægges direkte ned i denne pose, dog emballeres støvsugerposer, aske og sod i en særskilt pose for at undgå støvgener. På problemaffaldskasserne er der påklistret en vejledning, der beskriver hvad der må lægges i kasserne. Kasserne må indeholde:

	Malerrester
	Batterier
	Kemikalierester fra husholdningen
	Plante- og skadedyrs- kemikalierester
	Termometre
	Støvsugerposer
	Spraydåser
	Aske fra fyr og grill
	Skarpe og skærende genstande
	Forurenede klude og tom emballage fra ovennævnte

Kassen skal på afhentningsdagen stilles ud til vejen og der henstilles til borgerne, at kassen er fyldt inden afhentning. Ved afhentning af en fyldt kasse afleveres der en tom kasse med tilhørende poser til husstanden. Afhentningen af problemaffaldskasserne sker i gennemsnit 5,5 gange om året, svarende til hver anden gang, der sker afhentning af storskrald, som sker 11 gange pr. år. Vejle Kommune er opdelt i 40 distrikter og indsamlingen af problemaffald sker i et distrikt pr. dag. Indsamling af problemaffald sker i forbindelse med kommunens storskraldsordning.

For boligforeningerne sker afhentning af problemaffaldskasserne også i forbindelse med storskraldsordningen, hvor viceværterne kan ringe til kommunen, når der er behov for afhentning. Indsamlingen internt i boligforeningerne sker ud fra forskellige principper. Nogle steder har beboerne egen kasse. Her afleveres kassen til en fælles container, hvor kasserne opbevares aflåst indtil afhentning. Ved containeren findes også nye tomme kasser. Hvis beboerne kun har mindre mængder af problemaffald kan dette afleveres i en fælles problemaffaldskasse placeret ved containeren. Andre steder afleveres kasser eller mindre mængder af problemaffald til ejendomspersonalet, som samtidig udleverer nye kasser.

Udover problemaffaldsindsamlingen kan batterierne afleveres på containerpladsen, hvor batterierne afleveres i en 120 liters Otto-beholder i en separat afdeling for problemaffald. Virksomheder kan også aflevere batterier fra kontorer på containerpladsen, ligesom de har mulighed for at aflevere batterierne via deres problemaffaldskasse. Batterier fra produktionen skal virksomhederne selv skaffe sig af med via private indsamlingsselskaber, men ifølge kommunens vurdering er problemaffaldskasserne den primære indsamlingsordning for erhverv.

Der sker yderligere indsamling af batterier i et enkelt større supermarked. Denne indsamling sker i samarbejde med kommunen, men udføres reelt af et privat genindvindingsselskab, som også indsamler batterier via farligt affald fra virksomheder. Det vælges generelt at se bort fra denne private indsamling, men de indsamlede mængder herfra angives, da de udgør en del af potentialet.

Indsamling af problemaffaldskasserne er udliciteret til et interessentselskab, som er et samarbejde mellem Vejle Kommunes Entreprenørgård og Tørring-Uldum Kommune. Tømning og sortering af kasserne er ligeledes udliciteret og foretages i Kolding. Her sorteres batterierne fra såvel problemaffaldskasserne og containerpladsen inden de sendes til deponi, Kommunekemi og genbrug. De nye gule problemaffaldskasser til udlevering i Vejle Kommune bliver ligeledes rengjort og udstyret med nye poser.

4.2.3 Indsamlede mængder

De indsamlede mængder af batterier for år 2001 fremgår af tabel 4.1. Oplysningerne stammer fra det private firma, som sorterer batterierne, Vejle Kommune og det private genindvindingsfirma, der indsamler batterierne nævnt som erhverv.

Tabel 4.1:
Mængder fordelt på indsamlingsordninger.

Noter:

1. Denne kategori dækker over indsamling i et supermarked, samt batterier indsamlet via farligt affald fra virksomheder. Denne indsamling er foretaget af et privat indsamlingsfirma.
2. Indsamlingseffektiviteten er beregnet som den indsamlede mængde fra private delt med antallet af indbyggere i Vejle Kommune, svarende til 54.637.
3. Indsamlingseffektiviteten er beregnet som den indsamlede mængde inklusiv erhverv delt med antallet af indbyggere i Vejle Kommune, svarende til 54.637.

Vejle Kommune vurderer, at den samlede mængde indsamlet af kommunen er opgjort med stor pålidelighed, mens fordelingen mellem de to indsamlingsordninger er mere usikker, idet fordelingen er foretaget ud fra en månedlig optælling af antallet af fyldte indsamlingsbeholdere.

Via problemaffaldsordningen blev der i 2001 indsamlet 19.370 problemaffaldskasser i kommunen, hvilket svarer til, at der gennemsnitligt har været 108 gram batterier i hver problemaffaldskasse, eller cirka 1-2 batterier af R20H214 størrelsen.

Via containerpladsen blev der ifølge Vejle Kommune indsamlet 35 beholdere á 175 kg årligt. Indsamlingen via kommunens ene containerplads er dermed mængdemæssigt den mest anvendte indsamlingsordning. For affald afleveret på containerpladsen gælder det generelt, at 15 % af affaldet stammer fra erhverv. Det vides dog ikke om dette også gælder for batterier.

De indsamlede mængder via kommunens indsamling giver anledning til en indsamlingseffektivitet på 151 gram pr. indbygger i kommunen årligt. Dertil kommer 19 gram pr. indbygger, som samles ind hos virksomheder i Vejle af et privat indsamlingsfirma.

Cirka 97 % af batterierne sendes til deponi, mens 2 % genanvendes og 1 % sendes til forarbejdning hos Kommunekemi. Denne fordeling er vurderet af det private firma, som sorterer batterierne fra problemaffaldskasserne og containerpladsen og sender batterierne til videre forarbejdning.

Tallene i tabel 4.2 dækker kun de kommunalt indsamlede mængder, da bortskaffelse af batterierne fra erhverv ikke er undersøgt.

Tabel 4.2:
Skønnet bortskaffelse af indsamlede batterier.

Note:

1. Der findes ikke en præcis opgørelse og den procentvise fordeling er derfor skønnet af det private firma, der sorterer batterierne.

Tabel 4.3 viser fordelingen af de indsamlede mængder på batterityper.

Tabel 4.3:
Fordeling for batterityper.

Note:

1. Den procentvise fordeling for batterityper er foretaget ud fra den procentvise fordeling for behandlingsformerne, idet behandlingsformen afhænger af batteritypen.

4.2.4 Omkostninger

Omkostningerne til indsamling af batterier kan for problemaffaldsordningen opgøres ud fra priserne i tabel 4.4 for indsamling, tømning og sortering af problemaffaldskasserne. Oplysningerne i tabel 4.4 dækker over de udgifter, som Vejle Kommune betaler de to private firmaer, der varetager indsamling og sortering af problemaffaldskasserne. Problemaffaldskasserne koster i 2002 108 kr/stk.

Tabel 4.4:
Priser for håndtering af problemaffaldskasser.

Til batteriindsamlingen via containerpladsen blev der i 2001 brugt 35 120 liters Otto-beholdere. Prisen på disse er ikke oplyst. Vejle Kommune anser omkostningerne til håndtering af batterier på genbrugspladsen som negligerbare og har ikke oplysninger om omkostninger til sortering af batterier fra containerpladsen.

Til at beregne omkostningerne for indsamlingen af batterier i Vejle Kommune anvendes følgende antagelser:

	Omkostningerne til indsamling af batterier via problemaffaldsordningen skønnes ud fra batteriernes vægtmæssige andel af den samlede mængde affald, indsamlet igennem problemaffaldsordningen. Denne antagelse er blevet godkendt af firmaet, som sorterer batterierne [Sønderup, 2002]. Den vægtmæssige fordeling anvendes også til beregning af udgiften til indsamlingsmateriel. Der er udleveret cirka 24.000 kasser og der anvendes en gennemsnitlig levetid på 15 år til beregningen, samt den nuværende pris på 108 kr pr. kasse.
	Omkostningerne til containerpladsindsamlingen antages at være lig udgifterne til Otto-beholdere og sortering. Der udelades dermed en udgift til håndtering af batterierne på containerpladsen. Otto-beholderne koster cirka 200 kr. pr. stk. og vurderes at have en levetid på cirka 15 år.
	Sortering af batterierne fra containerpladsen koster 540 kr pr. beholder og der blev i 2001 indsamlet 35 beholdere. [Sønderup, 2002]

I tabel 4.5 ses omkostningerne for indsamling og sortering for Vejles indsamlingssystem. Omkostningerne er opgjort som samlede omkostninger, omkostninger pr. indbygger og omkostninger pr. kg batterier, der er indsamlet. På denne måde kan omkostningerne sammenlignes med omkostningerne for de øvrige systemer.

Tabel 4.5:
Omkostningsskøn for indsamlingsordninger.

Note:

1. Den samlede omkostning delt med antal indbyggere i Vejle Kommune, svarende til 54.637 [Kommunefakta, 2002].
2. Den samlede omkostning delt med antal kg indsamlet af Vejle Kommune i 2001, jævnfør tabel 4.1.

De samlede omkostninger i tabel 4.5 vurderes ud fra de tilgængelige data at have en usikkerhed på cirka 10 %, hvilket skyldes fordeling af omkostningerne fra problemaffaldskasserne ud fra vægt, samt estimatet for sortering af batterier fra containerpladsen.

Renovationsafgiften i Vejle Kommune er på 2245 kr pr. år inklusiv moms for private i parcelhuse og rækkehuse [Vejle, 2002b]. Afgiften dækker blandt andet afhentning af en 120 liters dagrenovationsbeholder en gang ugentligt. Renovationsafgiften er det halve for husstande i etageboliger, svarende til 1122,50 kr årligt, ved opstilling af 60 liters beholder.

4.2.5 Miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed

Arbejdsmiljømæssigt kan der opstå problemer, hvis kasserne er for tunge, idet problemaffaldskasserne er placeret på jorden ved afhentning. Chaufføren lader derfor kasser, der vejer mere end cirka 12 kg stå på grund af denne risiko. Arbejdstilsynet har tidligere haft fokus på ovenstående problem, men frafaldt deres krav.

Ligeledes bliver kasser med manglende låg ikke indsamlet på grund af arbejdsmiljømæssige risici, som eksempelvis støv og dampe. Borgerne informeres om disse betingelser igennem den årligt udsendte plan for affaldsindsamling.

Problemaffaldskassen er blevet kritiseret for ikke at være tilstrækkelig sikker overfor eksempelvis legende børn i perioden fra, at kassen stilles ud til vejen og til, at den afhentes. Vejle Kommune har dog aldrig modtaget klager eller har set andre tegn på, at dette skulle være et reelt problem. Det kan dog ikke afvises, at noget sådant kan ske.

4.3 Modtagestation Vendsyssel

Oplysningerne om Modtagestation Vendsyssels indsamlingssystem henviser til [Nørgaard, 2002a] med mindre andet er angivet.

4.3.1 Introduktion

Modtagestation Vendsyssel er den fælleskommunale modtagestation for ni kommuner i Vendsyssel. Modtagestation Vendsyssel modtager og sorterer alle batterier fra borgere og virksomheder i de ni kommuner. Affaldsselskabet AVV står for indsamling af batterier i 5 kommuner i den vestlige del af Vendsyssel. Affaldsselskabet AVØ står for indsamling af batterier i Frederikshavn og Sæby kommuner. I Skagen og Læsø kommuner står kommunerne selv for indsamlingen af batterier. Indsamlingssystemet er det samme i alle ni kommuner og blev opstartet af Modtagestation Vendsyssel i 1988. Beskrivelsen vedrører derfor indsamlingen af batterier i de 9 kommuner:

	Hjørring
	Hirtshals
	Brønderslev
	Løkken-Vrå
	Sindal
	Frederikshavn
	Sæby
	Læsø
	Skagen

Modtagestation Vendsyssel er inddraget i indsamling og sortering af batterier fra de 9 kommuner, idet modtagestationen varetager obligatorisk indsamling fra erhverv, samt sorterer alle batterier, der indsamles.

De 9 kommuner har tilsammen 156.205 indbyggere, hvoraf cirka 80 % vurderes at være bosat i byområder med minimum 500 indbyggere, mens cirka 20 % er bosat i landområder [Nørgaard, 2002b].

Indsamlingsordningerne, der anvendes hos Modtagestation Vendsyssel er de to traditionelle typer af ordninger:

	Indsamling i butikker, tankstationer, offentlige steder samt på virksomheder via gule batterispande
	Indsamling via genbrugspladser

Derudover har Modtagestation Vendsyssel obligatorisk indsamling af farligt affald fra erhverv ligesom, at virksomheder også tilbydes en batterispand, hvor medarbejderne og virksomheden kan aflevere batterier i.

Modtagestation Vendsyssel har siden 1988 kørt informationskampagner for indsamling af batterier og de anvendte indsamlingsordninger har været anvendt siden da. Der er således tale om indsamlingsordninger, som er kendte for borgerne. Informationsindsatsen består primært i annoncer om batteriindsamling 1-2 gange årligt i de lokale ugeaviser. Temaet for disse annoncer har siden indsatsen begyndte været, at alle batterier skal indsamles under sloganet: Hit med batterierne. Dette slogan anvendes også som logo på batterispandene, der anvendes i butikker og lignende. En gang årligt husstandsomdeler de to affaldsselskaber en affaldshåndbog, som beskriver affaldshåndteringen generelt i oplandet herunder, hvordan borgerne skal bortskaffe batterier. Ligeledes modtager erhvervslivet årligt en håndbog fra Modtagestation Vendsyssel om håndtering af farligt affald.

Modtagestation Vendsyssel har hvert år mange rundvisninger for foreninger, skoler og andre grupper. I forbindelse med disse forsøg besøges batterisorteringen altid og der bliver informeret om at alle batterier skal indsamles.

4.3.2 Indsamling og behandling

Der er i alt opstillet 800-1000 batterispande i de 9 kommuner. Spandene er placeret i supermarkeder, specialforretninger, tankstationer, skoler og andre offentlige steder. Der anvendes en gul plastikspand med et tætsluttende låg, hvori det igennem to ridser i låget er muligt at aflevere batterierne. Spanden indeholder cirka 15 liter og kan indeholde cirka 24 kg batterier. På den gule spand er der påklistret et klistermærke med sloganet "Hit med batterierne". Spandene har en levetid på gennemsnitligt 6-7 år, mens låget typisk kun holder 2-3 år. Spandene er foret med en engangspose af plast, for at undgå utætheder, samt mindske rengøringsarbejdet. Ved afhentning bliver spanden taget med tilbage til modtagestationen, hvor den tømmes og rengøres inden, at den sendes ud igen. Det er modtagestationens erfaring, at det er vigtigt, at spandene ser pæne ud samt er rene.

Indsamlingsstederne er registrerede og der sker primært periodisk afhentning af batterispandene. Denne afhentning foretages af de to affaldsselskaber og de to kommuner. Indsamlingsfrekvensen for den periodiske indsamling er minimum 2 gange årligt, hvor spandene gennemsnitligt er ¾ fyldte. Udover den periodiske afhentning har indsamlingsstederne mulighed for at ringe til modtagestationen, når der er behov for afhentning. Det varierer hvor ofte, at spandene tømmes og de større supermarkeder får spandene tømt jævnligt uden henvendelse.

Det erfares ofte i forbindelse med afhentning af spande, at spandene ikke er placeret hensigtsmæssigt i butikkerne. Eksempelvis er spandene ofte placeret bag skranken eller tilbage i lokalet således, at batterispanden ikke er tilstrækkelig synlig for borgerne. Ligeledes har der været eksempler på, at spandene har stået udendørs.

Udover indsamlingen via de gule batterispande sker der indsamling af batterier på de cirka 20 genbrugspladser, der findes i de 9 kommuner. På genbrugspladserne afleveres batterierne sammen med andet farligt affald og her anvendes den gule batterispand også som indsamlingsmateriel, idet indsamlingen af farligt affald sker indendørs. Batterispandene tømmes over i et 200 liters spændelågsfad, som afhentes af modtagestationen, når det er fyldt.

Som en del af erhvervsindsamling af batterier tilbyder Modtagestation Vendsyssel virksomhederne at få opstillet en gul batterispand. Virksomhederne skal betale en fast pris for afhentning af batterierne, svarende til sorteringsprisen på 10,65 kr/kg. Indsamlingsspanden kan både anvendes af virksomheden og dens medarbejdere og der indsamles derfor i realiteten både batterier fra erhverv og private. Virksomhederne skal ringe, når spanden ønskes afhentet og der er således ikke nogen periodisk afhentning. Afhentningen foretages af Modtagestation Vendsyssel. Antallet af virksomheder, der har fået udleveret en batterispand kendes ikke.

Modtagestation Vendsyssel har derudover obligatorisk indsamling af farligt affald, hvor det farlige affald afhentes hos virksomhederne af modtagestationen. Ifølge Modtagestation Vendsyssel indsamles cirka 75-80 % af det farlige affald fra virksomheder via denne ordning. Den resterende del består primært af olieaffald, som indsamles af private indsamlingsselskaber.

Modtagestation Vendsyssel foretager sortering af alle batterier, der indsamles af AVV, AVØ samt Skagen og Læse Kommuner. AVV og AVØ og de to kommuner betaler modtagestationen for sorteringen, da der er tale om to separate selskaber med hver deres økonomi.

4.3.3 Indsamlede mængder

De indsamlede mængder for år 2001 ses i tabel 4.6. Mængderne dækker batterier modtaget på Modtagestation Vendsyssel fra de 9 kommuner.

Tabel 4.6:
Indsamlede mængder i de 9 kommuner, 2001.

Note:

1. Den angivne mængde for erhverv dækker både indsamling via gule batterispande hos virksomhederne, samt batterier indsamlet i forbindelse med indsamling af farligt affald.
2. Indsamlingseffektiviteten er beregnet som den indsamlede mængde fra private husstande delt med antallet af indbyggere i Modtagestation Vendsyssels opland, svarende til 156.205.
3. Indsamlingseffektiviteten er beregnet som den indsamlede mængde inklusiv erhverv delt med antallet af indbyggere i Modtagestation Vendsyssels opland, svarende til 156.205.

De angivne mængder i tabel 4.6 vurderes af Modtagestation Vendsyssel at være ganske præcise, svarende til en usikkerhed på maksimalt 3-4 %.

AVV vurderer, at der i 2001 blev indsamlet cirka 1200-1400 batterispande, hvilket svarer til, at der gennemsnitligt har været cirka 8-10 kg i hver spand, der blev indsamlet [Nørgaard, 2002b].

Der blev således i alt indsamlet 36.200 kg i de ni kommuner, hvilket svarer til at der for hver indbygger blev indsamlet 148 gram via indsamlingsordningerne, der henvender sig til private. Inkluderes indsamlingen fra erhverv opnås der en indsamlet mængde på 232 gram pr. indbygger.

Fordelingen af de indsamlede mængder på batterityper fremgår af tabel 4.7:

Tabel 4.7:
De indsamlede batterier fordelt på typer.

Noter:

1. Lukkede nikkel cadmium batterier, små
2. Mindre typer af åbne nikkelcadmium batterier med flydende elektrolyt.
3. Små blyakkumulatorer, primært fra erhverv. Indeholder ikke bilakkumulatorer.

Det ses, at der er en forholdsvis stor andel af nikkel cadmium batterier og små blyakkumulatorer, der ifølge AVV primært stammer fra indsamlingen af farligt affald fra erhverv.

I tabel 4.8 ses mængderne fordelt på behandlingsform.

Tabel 4.8:
Mængder fordelt på behandlingsform.

Note:

1. Fordelingen er bestemt ud fra behandlingsformen for de forskellige batterityper.

4.3.4 Omkostninger

Modtagestation Vendsyssel har foretaget et skøn af omkostningerne forbundet med indsamling af batterier fra private husstande i de 9 kommuner. Der blev i 2001 indsamlet 23.168 kg batterier via indsamlingen i butikker og på genbrugspladser, hvoraf 1230 kg var nikkel cadmium batterier.

Omkostningsskønnet er baseret på udgifter til indsamlingsmateriale, arbejdsløn og transportudgifter. Indsamling af batterispande samt batterier fra genbrugspladser sker i forbindelse med afhentning af storskrald og andre typer af affald. De opgjorte omkostninger til transport er dermed de timer, der tilskrives indsamling af batterier. Omkostningerne til afhentning dækker både løn til mandskab, brændstofforbrug og drift af biler.

I tabel 4.9 ses de skønnede omkostninger.

Tabel 4.9:
Skønnede omkostninger for indsamling af batterier fra private.

Noter:

1. Omkostningen er beregnet ud fra afskrivningen af 800 spande á 45 kr med en levetid på 4-6 år.
2. Omkostningen er beregnet udfra at der årligt anvendes 350 timer á 350 kr til afhentning af batterispande.
3. Omkostningen er beregnet udfra at der årligt anvendes 50 timer á 350 kr til afhentning af batterier fra genbrugspladser.
4. Modtagestation Vendsyssel tager en fast pris på 10,65 kr/kg for sortering.
5. AVV og AVØ får nikkel cadmium godtgørelsen refunderet svarende til 80 kr/kg nikkel cadmium batterier.

Derudover har Modtagestation Vendsyssel oplyst at der årligt anvendes cirka 40.000 kroner på administration og information, hvilket svarer til 0,26 kr pr. indbygger og 1,72 kr pr. kg batterier, der er indsamlet. Udgifterne til information og administration er skønnet ud fra batteriindsamlingens andel af de samlede omkostninger.

Usikkerheden for de skønnede omkostninger vurderes at Modtagestation Vendsyssel at være på cirka 10 %.

Pr. borger svarer de direkte omkostninger til 1,81 kr/indbygger og omkostningerne til administration og information er cirka 25 øre udover denne pris. Dette svarer til en pris pr. kg på cirka 12 og 14 kr, for henholdsvis eksklusiv og inklusiv administrations- og informationsomkostninger.

Renovationsafgifterne i de ni kommuner varierer indenfor intervallet 1750 kr/år inklusiv moms i Frederikshavn Kommune og 2000 kr/år inklusiv moms i Skagen Kommune. Gennemsnittet for de ni kommuner er på cirka 1850 kr årligt.

4.3.5 Miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed

De indsamlede spande skønnes i gennemsnit at indeholde 8-10 kg og det er dermed tungt for chaufføren at afhente spandene. Der henstilles derfor til at spandene er placeret således, at chaufføren kan afhente spandene på en sækkevogn. Dette er dog ikke altid tilfældet. Derudover er spandene nogle gange overfyldte således, at vægten kan nå op på 20-24 kg.

Arbejdsmiljøsmæssigt er det også et problem, at der ofte afleveres andre typer af affald, sammen med batterierne. Eksempelvis kan der i batterispandene findes kviksølvtermometre og kanyler, ligesom der typisk også findes en del husholdningsaffald, såsom ispapir og lignende. Dette er en risiko for personalet, som sorterer batterierne.

4.4 4-S, Skive-egnens renovationsselskab

Oplysningerne om 4-S' indsamlingssystem henviser til [Andersen, 2002] med mindre andet er angivet.

4.4.1 Introduktion

Skive-egnens renovationsselskab, også kaldet 4-S, varetager indsamlingen af batterier for de fire kommuner:

	Skive
	Spøttrup
	Sallingsund
	Sundsøre

De fire kommuner er med undtagelse af Skive Kommune udprægede landkommuner med mange mindre bysamfund. De fire kommuner havde i 2001 tilsammen et indbyggertal på 48.901 [Kommunefakta, 2002].

4-S indsamler ligesom Vejle Kommune batterier via husstandsindsamling af problemaffald. Ordningen dækker alle husstande i oplandet og har nu fungeret i 6 år. Udover henteordningen tilbyder 4-S aflevering af batterier på affaldsselskabets to genbrugspladser. På genbrugspladserne modtages alle typer af batterier, mens det via problemaffaldsordningen kun er muligt at aflevere små batterier til eksempelvis lommelygter med videre.

Udover indsamlingsordningerne for private borgere foretager modtagestationen Mokana indsamling af farligt affald, herunder batterier, hos erhverv i området.

I forbindelse med introduktionen af problemaffaldsordningen blev der informeret om den nye ordning via annoncer i de lokale aviser. Der blev ligeledes husstandsomdelt en folder om ordningen sammen med en problemaffaldskasse. Denne informationsindsats er gentaget to gange siden, men der har ikke været ført kampagner de sidste to år, hvilket har betydet, at mængden af indsamlet problemaffald er faldet. 4-S vil derfor indlede en ny informationskampagne om problemaffaldsordningen. Den hidtidige information har ikke været om batterier separat, men om problemaffaldsordningen.

Efter de hidtil udførte informationskampagner har der været en stigning i indsamlingen af problemaffald. Denne stigning er dog forsvundet igen efter et stykke tid.

Udover informationen om problemaffaldsordningen udsendes der en affaldshåndbog til private, som blandt andet informerer om genbrugspladserne og problemaffaldsordningen, samt hvordan de enkelte affaldstyper skal håndteres.

4.4.2 Indsamling og behandling

Indsamlingen af problemaffald foregår ved, at borgerne får udleveret en papkasse, som er mærket "problemaffald". Med kassen følger en papirpose til aske og støvsugerposer, samt en plastikpose til andet problemaffald. På kassen er der trykt en vejledning om, hvad der må komme i kassen. Der er tale om engangsmateriel, idet der anvendes en papkasse. Nogle af kasserne kunne i princippet anvendes to gange, men dette bliver ikke gjort. Kasserne indeholder cirka 40-50 liter.

Problemaffaldskasserne indsamles i forbindelse med dagrenovationen og kan således afleveres op til en gang ugentligt. Kasserne udleveres i princippet til alle husstande, hvilket cirka svarer til 22.000. Gennemsnitligt afhentes der problemaffaldskasser 2 gange årligt fra hver husstand, der anvender ordningen. Idet problemaffaldsordningen følger dagrenovationsordningen kan de virksomheder, der er tilmeldt dagrenovationsordningen i princippet anvende ordningen så længe, at det er i en mængde der svarer til, hvad der vil komme fra en husstand.

Afhentning af dagrenovation samt problemaffaldskasser er udliciteret til 4 vognmænd, der hver varetager indsamlingen i en kommune. Borgerne skal på afhentningsdagen stille problemaffaldskassen ud til affaldsstativet eller oven på affaldssækken, hvis sækken stilles ud til vejen. Renovatørerne sætter ved afhentning kassen oven på sækken, som afhentes i en sækkevogn. Kasserne placeres i et separat rum på renovationsbilen og renovatøren afleverer derefter en ny kasse til husstanden. Renovatøren skal dermed gå en ekstra gang ind til huset, men dette har ifølge 4-S ingen reel betydning for, hvor mange husstande, der kan nås på en dag, fordi der tømmes få problemaffaldskasser på hver runde.

Udover husstandsindsamlingen af problemaffald har borgerne mulighed for at aflevere batterier på 4-S' to genbrugspladser i Skive og Kåstrup. Her kan batterierne afleveres i små plastikcontainere med låg. Disse tømmes cirka en gang om måneden og transporteres til 4-S' sorteringshal.

Nogle butikker og virksomheder i oplandet har valgt at benytte indsamlingskasser fra Sambat til at foretage indsamling af batterier på eget initiativ. Selve indsamlingen involverer ikke 4-S, men batterierne afleveres til 4-S som sender dem videre til Mokana.

Modtagestationen afhenter batterier fra erhverv via indsamling af farligt affald. Mokana indsamlede i 2001 1285 kg batterier fra virksomheder i 4-S' opland.

Alt problemaffald indsamlet af 4-S, herunder alle batterier, bliver sorteret i affaldsselskabets sorteringshal. Batterierne sorteres op i typerne:

	Alkaline og brunsten
	Nikkel cadmium
	Kviksølv
	Nikkel metal hydrid
	Bly

Alkaline og brunsten deponeres hos 4-S, mens nikkel cadmium batterierne afleveres til Sambat. Alle øvrige typer afleveres til Mokana, som sender batterierne videre til oparbejdning og genanvendelse.

4.4.3 Indsamlede mængder

4-S vejer normalvis ikke de indsamlede batterier. Der findes derfor ikke en præcis opgørelse over, hvor mange batterier 4-S har indsamlet i 2001. Mængderne for 4-S' indsamlinger, beskrevet i tabel 4.10, er bestemt ud fra vægten af batterier indsamlet på en uge. Disse tal indeholder derfor en usikkerhed, fordi det ikke vides om de indsamlede mængder for denne uge svarer til en gennemsnitlig uge. Størrelsen af denne usikkerhed er svær at bestemme, fordi der kun er foretaget en bestemmelse, men skønnes at kunne være på op til 25 %. Fordelingen af mængder imellem problemaffalds-ordningen og indsamlingen via genbrugspladserne er et skøn foretaget af 4-S og indebærer derfor også usikkerhed.

Tabel 4.10:
Skøn for indsamlede mængder i 2001.

Noter:

1. Mængden af batterier indsamlet via problemaffaldsordningen er skønnet af 4-S
2. Mængden af batterier indsamlet via genbrugspladserne er skønnet af 4-S
3. Batterierne under kategorien "Sambat" stammer fra medlemmer af Sambat, som indsamler batterier og afleverer batterierne til 4-S. Denne indsamling involverer dermed ikke 4-S direkte.
4. Erhverv dækker Mokanas indsamling af batterier hos erhverv i forbindelse med indsamling af farligt affald.
5. Den samlede mængde indeholder en væsentlig usikkerhed, idet den totale mængde er skønnet ud fra opgørelse af den indsamlede mængde for en uge.
6. Indsamlingseffektiviteten eksklusiv erhverv er beregnet ud fra den totale mængde fra private husstande delt med indbyggertallet i 4-S' opland, svarende til 48.901 [Kommunefakta, 2002].
7. Indsamlingseffektiviteten inklusiv erhverv er beregnet ud fra den indsamlede mængde inklusiv erhverv delt med indbyggertallet i 4-S' opland, svarende til 48.901 [Kommunefakta, 2002].

Indsamlingen via Sambat, som foregår uden indblanding fra 4-S, samt Mokanas indsamling af batterier hos erhverv, er medregnet under indsamlingseffektivitet, inklusiv erhverv. Sambats indsamling indeholder dog også indsamling for private i butikker og opdelingen er derfor ikke helt entydig.

På grund af, at batterierne ikke er sorteret efter type, har det ikke været muligt at lave en typeinddeling af de indsamlede mængder.

Det er ligeledes ikke muligt at lave en fordeling over behandlingsformer, da 4-S ikke har afleveret batterier til behandling i 2001 og ikke ved hvor stor en mængde, der er blevet deponeret. Det er dog registreret, at der blev afsendt 600 kg nikkel cadmium batterier til Sambat.

4.4.4 Omkostninger

De direkte udgifter forbundet med indsamlingen af problemaffald er beskrevet i tabel 4.11. Da problemaffaldsordningen er udliciteret til fire vognmænd er der en fast pris for afhentning af en kasse.

Tabel 4.11:
Udgifter til problemaffaldsordning

Tidsforbruget til håndtering af batterier på de to genbrugspladser er ifølge 4-S marginalt og det vælges derfor at negligere denne udgift. Plastikcontainerne der anvendes på genbrugspladsen genanvendes og stammer fra andet modtaget affald. Der er således ingen omkostning forbundet med indsamlingsmateriellet på genbrugspladserne.

Omkostningerne til sortering af batterierne er ikke kendt af 4-S, men skønnes ud fra nedenstående antagelser.

Til at beregne omkostningerne til batteriindsamling og sortering hos 4-S anvendes følgende antagelser:

	Omkostningerne til problemaffaldsordningen skønnes ud fra batteriernes vægtmæssige andel af den samlede mængde affald, indsamlet igennem problemaffaldsordningen. 4-S indsamlede i 2001 22.300 problemaffaldskasser, der gennemsnitligt havde en vægt på 6 kg. I hver af disse kasser var der, ud fra ovennævnte skøn for indsamlede mængder, 168 gram batterier.
	Sorteringsomkostningerne beregnes ud fra at der sorteres 120 kg/timen og der anvendes en arbejdsløn på 250 kr/timen. Sorteringshastigheden er valgt ud fra erfaringer fra andre selskaber, der sorterer batterier.

Tabel 4.12:
Omkostninger forbundet med indsamling af batterier hos 4-S.

Omkostningerne i tabel 4.12 vurderes at have en usikkerhed på op til 25 % på grund af, at omkostningerne til problemaffaldsordningen er beregnet ud fra et skøn af den indsamlede mængde.

Renovationsafgiften for en husstand, der får foretaget dagrenovation en gang ugentligt ligger i de fire kommuner indenfor intervallet 1708 kr/år inklusiv moms i Sundsøre Kommune og 2075 kr/år inklusiv moms i Sallingsund Kommune.

4.4.5 Miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed

Da der anvendes en papkasse som indsamlingsmateriel kan det frygtes, at der vil kunne ske gennemsivning fra kassen, hvis kassen står ude i dårligt vejr. Dette har 4-S dog ikke oplevet, fordi problemaffaldet i kassen er placeret i en plastikpose.

En våd kasse giver dog anledning til, at kassen er uhåndterlig for chaufføren ved afhentning af kassen. Ligeledes er det arbejdsmiljømæssigt problematisk, hvis kassen er overfyldt og tung.

På trods af at der på kassen er beskrevet, hvad der må afleveres via problemaffaldskasserne, oplever 4-S, at der eksempelvis afleveres kanyler og andre former for klinisk risikoaffald via kasserne. Dette udgør et arbejdsmiljømæssigt problem for personalet, der skal sortere indholdet af kasserne.

Problemaffaldskasserne kan derudover tænkes at kunne udgøre et sikkerhedsmæssigt problem for eksempelvis legende børn. 4-S har dog endnu ikke oplevet problemer med dette.

4.5 BOFA

Oplysningerne om BOFA's indsamlingssystem henviser til [Gerdes, 2002] med mindre andet er angivet.

4.5.1 Introduktion

Bornholms Fælleskommunale Affaldsbortskaffelse, der forkortes BOFA, varetager batteriindsamlingen for Bornholms fem kommuner, der fremover slås sammen til en fælles kommune. Øen havde i 2001 et indbyggertal på 44.024 fastboende, hvoraf cirka 95 % bor i byområder, mens cirka 5 % er bosat på landet [Kommunefakta, 2002]. Indbyggertallet stiger dog væsentligt i sommermånederne på grund af turisme.

Den bornholmske indsamling af batterier er flere gange i løbet af 2002 blevet trukket frem, fordi BOFA som et af de første affaldsselskaber i landet, har indført husstandsindsamling af batterier i forbindelse med afhentning af dagrenovation. Da husstandsindsamlingen først er startet i januar 2002 er det dog ikke muligt at vurdere denne ordning i samme omfang som de øvrige ordninger, der har fungeret i længere tid.

Indtil 2002 har Bornholm haft to indsamlingsordninger for private husstande:

1. Indsamling i butikker
2. Indsamling via genbrugspladser

Disse ordninger fungerer nu sideløbende med husstandsindsamlingen af batterier. Indsamling for erhverv varetages af BOFA, men indsamlingen fra erhverv har været udbudt i licitation og varetages af et privat indsamlingsfirma, der indsamler batterierne i forbindelse med indsamling af farligt affald.

Husstandsindsamlingen af batterier henvender sig til alle husstande, der er tilmeldt dagrenovationsordningen, hvilket i princippet også gælder sommerhuse. Det vil i praksis sige, at indsamlingen er et tilbud til alle øens indbyggere, der ikke overstiger en almindelig husstands forbrug. Indsamlingen via butikker er ligeledes spredt geografisk ud på øen.

For at igangsætte den nye husstandsindsamling af batterier valgte BOFA i januar 2002 at sende 10 TV-spots i reklameblokken inden de regionale programmer på TV2/Bornholm. Dette skabte stor opmærksomhed hos borgerne og hos andre bornholmske medier. Den nye ordning fik dermed væsentlig pressedækning i TV, radio og lokale aviser og dette betød, at ordningen blev en succes fra start. BOFA har ikke tidligere lavet information om batteriindsamling overfor private.

4.5.2 Indsamling og behandling

Husstandsindsamlingen af batterier foregår i forbindelse med dagrenovationen. Borgerne skal, hvis de ønsker at aflevere batterier, lægge batterierne i en vilkårlig plastikpose, hvorefter der bindes knude på posen. Posen hænges ud på affaldsstativet aftenen eller morgenen forinden, at husholdningsaffaldet indsamles. Hvis skraldeposen stilles ud til vejen placeres posen med batterier ovenpå skraldeposen.

Skraldemændene tager posen med ved afhentning af husholdningsaffaldet og batterierne placeres i en separat beholder under renovationsbilen. Afhentning af dagrenovation sker enten hver uge eller hver 14. dag. Ved aflæsning af affaldet opsamles batterierne i en større beholder, som sendes til BOFA's genbrugscenter, når den er fyldt.

Dagrenovationen er udliciteret til to vognmænd og batteriindsamlingen var en del af udbuddet for dagrenovation.

Den primære indsamlingsordning for batterier har indtil 2002 været indsamling via øens butikker. Cirka 150 butikker, fordelt ud over hele øen, medvirker i ordningen og det er typisk dagligvarebutikker der indsamler. Flere campingpladser har dog også indsamlingsbeholdere stående. Den anvendte indsamlingsboks er Sambats papkasse, der tømmes og bruges igen, hvis den ikke er helt fyldt ved indsamling. Er kassen fyldt tages den med og der opstilles en ny. Forretningerne skal ringe til BOFA, når beholderen er fuld og BOFA afhenter derefter batterierne på en ugentlig afhentningsdag. Det varierer meget hvor ofte beholderne afhentes. Nogle får afhentet beholderen hver anden måned og andre hvert halve år.

Udover indsamlingen i butikker kan borgerne aflevere batterier på øens 6 genbrugspladser, der er placeret med en i hver kommune og to i en enkelt kommune. På genbrugspladserne indsamles batterierne i spændelågsfade, der når de er fyldte, sendes til BOFA's genbrugscenter.

På genbrugscenteret sorteres batterierne i tre fraktioner:

	Nikkel cadmium
	Kviksølv, knapceller og andre farlige batterier
	Ikke farlige batterier

Nikkel Cadmium batterierne sendes til genanvendelse via Sambat. Kviksølv, knapceller og andre farlige batterier sendes ligeledes til genanvendelse via et privat firma mens, brunstens- og alkalinebatterier deponeres hos BOFA.

Indsamling hos erhverv foretages primært af et privat indsamlingsselskab i forbindelse med indsamling af farligt affald, men batterierne afleveres hos BOFA til sortering og indgår således i BOFA's opgørelse over indsamlede mængder. BOFA modtager også en del batterier fra erhverv ved deres genbrugscenter. Afleveringen af disse mængder kan have betydning for det samlede indsamlingsresultat for et givent år.

4.5.3 Indsamlede mængder

De indsamlede mængder af batterier ses i tabel 4.13. Oplysningerne stammer fra BOFA og da tallene er for 2001, er den nye ordning med husstandsindsamling af batterier ikke angivet.

Tabel 4.13:
Indsamlede mængder i BOFA's opland, 2001

Noter:

1. Fordelingen af mængder imellem de to indsamlingsordninger er baseret på et skøn om, at 20 % af den samlede mængde stammer fra erhverv, mens den resterende mængde fordeler sig med cirka 75 % fra indsamlingen i butikker og 25 % fra genbrugspladserne.
2. Erhverv skønnes at udgøre 20 % af den totale indsamlede mængde og er primært indsamlet af et privat indsamlingsfirma, men også i mindre grad af BOFA via genbrugscenteret.
3. Indsamlingseffektiviteten, eksklusiv erhverv er beregnet ud fra den samlede mængde for private husstande, delt med befolkningstallet for Bornholm, svarende til 44.024.
4. Indsamlingseffektiviteten inklusiv erhverv er beregnet ud fra den samlede mængde inklusiv erhverv, delt med befolkningstallet for Bornholm, svarende til 44.024.

Den totale indsamlede mængde vurderes at indeholde en usikkerhed på højest 5 %. Fordelingen imellem de tre butikker, containerplads og erhverv skal ses som et bud på størrelsesordenen ad de tre ordninger og indeholder derfor en ligeledes en mindre usikkerhed.

Indsamlingseffektiviteten for 2001 svarer altså til 0,145 kg pr. indbygger for indsamlingen eksklusiv erhverv og 0,181 kg pr. indbygger, når mængderne fra erhverv medtages.

Pr. 1. juni 2002 havde BOFA indsamlet 5185 kg fra private og erhverv. Det ser således ud til den nye indsamlingsordning hos husstande giver et væsentligt bedre indsamlingsresultat end i 2001. På grund af den megen opmærksomhed, som den nye ordning har fået i starten af 2002, må det dog forventes at resultatet ikke er repræsentativt for året som helhed. Dette skyldes en positiv pulterkammer-effekt, idet borgerne med den nye ordning har fået en ny mulighed for at aflevere gamle gemte batterier.

BOFA har ingen opgørelser over de indsamlede mængder fordelt på typer eller på behandlingsformer. I 2001 blev alle miljøfarlige batterier afleveret til sortering hos det private indsamlingsfirma, der også varetager indsamling hos erhverv. Dette firma har heller ikke opgørelser for batterierne fra Bornholm, og det er derfor ikke muligt at opdele de indsamlede mængder i forhold til typer og behandlingsform.

4.5.4 Omkostninger

Det har ikke været muligt at vurdere de direkte omkostninger for batteriindsamlingen på Bornholm. Dette skyldes for den nye husstandsindsamling, at batteriindsamlingen er udbudt sammen med dagrenovationen. Dette udbud blev billigere end det tidligere udbud, der ikke indeholdt batteriindsamling og BOFA vælger derfor at anse ordningen som økonomisk neutral.

BOFA mener ligeledes, at det ikke er muligt at opgøre omkostningerne for de andre indsamlingsordninger, fordi batteriindsamlingen altid udføres i forbindelse med andre indsamlingsaktiviteter. Indsamlingsbeholderne der anvendes i butikkerne er gratis for BOFA, idet det er Sambats kasser der anvendes.

Sorteringen vurderes maksimalt at vare cirka 1 mandedag pr. uge, hvilket svarer til en årlig udgift på 12.500 kr., hvis der regnes med en arbejdsløn på 250 kr. (alt inklusiv) og sortering i 50 uger årligt.

De ti TV-spots i forbindelse med introduktion af den nye husstandsindsamling for batterier kostede BOFA i alt 33.000 kr, idet produktion af indslaget kostede 14.000 kr og visningen kostede 19.000 kr. Tidligere har BOFA ikke foretaget information om batteriindsamling, hverken separat eller i forbindelse med generel information.

Renovationsafgifterne i BOFAs opland svarer til:

	2607 kr pr. år inklusiv moms for en almindelig husstand
	1600 kr pr. år inklusiv moms for et sommerhus

4.5.5 Miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed

Miljømæssigt kan der i forbindelse med den nye husstandsindsamling være en risiko ved, at batterierne placeres udenfor i en vilkårlig plastikpose. Ved utætheder eller, hvis posen ikke er lukket ordentligt, kan det risikeres, at der sker udsivning i forbindelse med regnvejr og lignende.

Poserne kan ligeledes udgøre et sikkerhedsmæssigt problem i fald, at poserne bliver fundet af børn, der åbner dem og ikke er klar over, at der er tale om miljøfarligt affald. BOFA har dog endnu ikke oplevet problemer med udsivning og eller, at de brugte batterier er endt i forkerte hænder.

4.6 VEGA

Oplysningerne om VEGA's indsamlingssystem henviser til [Kyed, 2002] med mindre andet er angivet.

4.6.1 Introduktion

Affaldsselskabet VEGA er ansvarlig for indsamling af batterier i de tre interessentkommuner: Høje Tåstrup, Albertslund og Vallensbæk. De tre kommuner havde i 2001 et samlet indbyggertal på 87.256 personer [Kommunefakta, 2002]. Størstedelen af indbyggerne er bosat i byområder, der findes dog også i mindre grad landområder i kommunerne.

VEGA varetager indsamlingen af farligt affald og problemaffald i oplandet og de tre kommuner har siden først i 1990'erne valgt at satse på at sikre en effektiv håndtering af farligt affald. I begyndelsen af 1990'erne blev der derfor blandt andet iværksat en række tiltag, der skulle sikre indsamlingen af batterier i VEGA's opland. Disse tiltag er stadig gældende i dag og består af:

	Miljøbilsordning
	Viceværtsordning
	Batteriindsamlingskampagne overfor skoler og institutioner
	Indsamling i butikker
	Indsamling via genbrugspladser

I 2002 er der derudover indledt en forsøgsordning i Albertslund Kommune, hvor haveboliger kan tilmelde sig en henteordning for farligt affald, herunder batterier.

Det politiske bagland i de tre VEGA-kommuner ønsker at sikre indsamlingen af farligt affald fra erhverv. Alt farligt affald er derfor omfattet af kommunale indsamlingsordninger, der administreres af VEGA.

I forbindelse med introduktionen af batteriindsamlingsordningerne blev der i nogle år informeret om indsamling af batterier. De sidste år er der dog ikke informeret separat om batterier. Ved igangsættelsen af batterikampagnen blev der udsendt en folder til alle institutioner og klubber med tilbud om, at de kunne indsamle batterier og få betaling for de indsamlede mængder.

VEGA har hvert år mange borgere, der kommer og besøger affaldsselskabet. Gæsterne modtages af VEGA's besøgsmedarbejder, der blandt andet informerer om korrekt indsamling af batterier. Hvert år har VEGA også afholdt et årligt affaldshåndteringskursus for viceværterne, der modtager affald fra boligforeningerne. Ved disse kurser berøres håndtering af batterier typisk også.

VEGA annoncerer derudover i de lokale ugeaviser, hvor der blandt andet informeres om farligt affald, men sjældent specielt om batterier. En anden form for generel information er VEGAvisen, som to gange årligt husstandsomdeles til boligområderne. VEGAvisen belyser forskellige tiltag indenfor affaldsområdet, herunder batterier.

VEGA har ligeledes et nyhedsbrev, der udsendes til erhvervslivet i oplandet.

4.6.2 Indsamling og behandling

I Høje Tåstrup og Vallensbæk Kommuner anvendes der en miljøbilsordning til indsamling af farligt affald. Miljøbilen kører en lørdag i måneden rundt til stoppesteder i de to kommuner. Derudover afholdes der hvert forår en kampagnetur, hvor miljøbilen ekstraordinært kører rundt i Høje Tåstrup og Vallensbæk Kommuner. Forinden kampagneturen informeres der med radiospots og husstandsomdelte flyveblade om, at miljøbilen kommer rundt. Den samme kampagne gentages i Vallensbæk Kommune om efteråret.

I Albertslund anvendes miljøbilen som en forsøgsordning til indsamling af farligt affald, herunder batterier, hos haveboliger. Denne ordning er dog først startet i 2002 og er derfor ikke med i opgørelserne over indsamlede mængder og omkostninger. Henteordning fungerer ved, at borgerne kan ringe til Albertslund Kommune, hvis de har behov for at aflevere farligt affald. Affaldet indsamles den sidste fredag i hver måned af VEGA. Ved første kørsel i april måned 2002 var der 22 tilmeldte til ordningen og i maj måned var der 15. Ved aflevering af affald skal der samtidig afleveres en seddel med adresse således, at det er muligt at finde tilbage til "afsenderen", i fald der afleveres affald, der ikke må afleveres via ordningen.

Især i to af de tre kommuner i VEGA's opland findes der mange husstande i etageejendomme. VEGA har derfor indsamling af farligt affald, herunder batterier, via miljøskabe opstillet i boligforeninger. Typisk er det viceværten, der er ansvarlig for ordningen, men det kan også være frivillige. Interessentkommunerne i VEGA har i alt opstillet 39 skabe i boligforeninger. Derudover har nogle boligforeninger selv valgt at opstille skabe, hvorfra VEGA også afhenter affald. Dette vurderes af VEGA at være gældende for cirka 5 boligforeninger. Ordningen fungerer typisk ved, at der er en fast åbningstid, hvor beboerne kan aflevere farligt affald. Afhentning af affaldet foretages periodisk af VEGA og der er ligeledes mulighed for at ringe efter afhentning. VEGA har dog indført, at der skal ske afhentning minimum to gange årligt og maksimalt 6 gange årligt, for at undgå misbrug af ordningen.

VEGA's batterikampagne har vist sig at være en af de mest effektive indsamlingsordninger for private husstande. Batterikampagnen henvender sig til grupper, institutioner og foreninger for børn og unge og der er cirka 70 tilmeldte til kampagnen, der har kørt siden først i 1990'erne. Målet med kampagnen er, at alle typer af små batterier skal indsamles og derefter sorteres i fraktionerne:

	Nikkel cadmium batterier
	Knapcelle batterier
	Resten af batterierne

VEGA stiller kasser til rådighed for indsamlerne, men der må også anvendes andre former for indsamlingsmateriel, dog ikke papkasser og plastikposer. VEGA afhenter batterierne efter bestilling når der er indsamlet minimum 20 kg.

Indsamlerne aflønnes med 50 kr/kg for nikkel cadmium batterier og 1,50 kr/kg for andre batterier, hvis batterierne afleveres usorterede til VEGA. Sorteres batterierne inden aflevering gives der 60 kr/kg nikkel cadmium og 1,50 kr/kg for andre batterier.

Brugte batterier kan også afleveres i cirka 50 butikker, som både omfatter supermarkeder, specialforretninger, der forhandler batterier, samt apoteker. Indsamlingsmateriellet er en rød firkantet spand, som er tiltænkt at skulle stå bag ved disken. Tømning af fyldte spande sker enten via fast afhentning eller butikkerne kan ringe, når spanden skal tømmes. Indsamlingsfrekvensen er meget forskellig, men VEGA har valgt, at der maksimalt kan ske afhentning en gang om måneden. For apoteker kan der dog ske afhentning op til en gang om ugen.

Ligeledes er det for private muligt at aflevere batterier på de to kommunale genbrugspladser.

VEGA administrerer indsamlingsordningen for farligt affald fra erhverv og denne ordning er obligatorisk for alle virksomheder i oplandet. Der er stillet krav om, at alle virksomheder skal aflevere deres farlige affald mindst en gang årligt, da der ikke må ske oplagring af affaldet. Nikkel cadmium batterier og blyakkumulatorer indgår ikke i ordningen for farligt affald, idet disse typer er anvisningspligtige. Dette betyder, at der skal anvendes en registreret vognmand til afhentning.

Indsamlingen af farligt affald fra erhverv er udliciteret til en vognmand og der er mulighed for fast indsamling en gang om ugen eller der kan ringes til VEGA, når der er behov for afhentning. Affaldet skal afleveres emballeret og der skal være en person til stede ved aflevering til dokumentering for afhentning. Der afregnes efter antal afhentninger samt behandlingsomkostninger.

Virksomheder der maksimalt producerer 50 kg farligt affald, kan selv aflevere affaldet på modtagestationen.

Efter indsamling af batterier fra private og erhverv sorterer VEGA batterierne inden de sendes til videre behandling. VEGA sorterer også batterier for andre affaldsselskaber.

4.6.3 Indsamlede mængder

De indsamlede mængder for VEGA ses i tabel 4.14. Det skal bemærkes, at mængden af mindre blyakkumulatorer ikke er medregnet i opgørelsen, idet disse er opgjort sammen med større akkumulatorer, der ikke indgår i undersøgelsen. Den reelle indsamlede mængde af batterier, der indgår i projektets definition, er dermed lidt større end angivet.

VEGA modtager en del batterier fra erhverv og virksomheder, som er medlem af Sambat. Denne mængde er i tabel 4.14 anført som "Sambat". Disse mængder er medtaget som en del af erhvervsindsamlingen af batterier.

Tabel 4.14:
Indsamlede mængder i VEGA's opland, 2001

Noter:

1. Mængden angivet som Sambat, stammer fra Sambat-medlemmer i VEGA's opland, som afleverer de indsamlede batterier til VEGA. Denne indsamling involverer dermed ikke VEGA, udover at VEGA sorterer batterierne.
2. Indsamlingseffektiviteten eksklusiv erhverv er beregnet ud fra den totale indsamlede mængde for private husstande delt med indbyggertallet for VEGA's opland svarende til 87.256 [Kommunefakta, 2002].
3. Indsamlingseffektiviteten inklusiv erhverv er beregnet ud fra den totale indsamlede mængde inklusiv erhverv, delt med indbyggertallet for VEGA's opland svarende til 87.256 [Kommunefakta, 2002].

De indsamlede mængder og fordelingen imellem indsamlingsordninger er meget præcise, idet VEGA registrerer de indsamlede mængder for hver ordning.

Det ses, at batterikampagnen overfor foreninger og grupper er den mest effektive indsamlingsordning for private husstande. Derudover indsamles der via de øvrige ordninger mellem cirka 2000 og 2800 kg årligt. Mængden af forskellige ordninger er dermed betydende for indsamlingsresultatet på henholdsvis 199 gram/indbygger for ordningerne, der henvender sig til private husstande og 257 gram/indbygger for disse ordninger inklusiv erhverv.

Fordelingen af batterityper for de indsamlede mængder ses i tabel 4.15. Det skal bemærkes, at mindre blyakkumulatorer ikke er med i opgørelsen over mængder og denne type mangler derfor i den procentfordelingen. Den procentvise fordeling er dermed behæftet med usikkerhed, men mængderne vurderes at være meget præcise, ud fra de anvendte oplysninger.

Tabel 4.15:
Skøn for fordeling af indsamlede mængder efter type, 2001.

Note:

1. Bybatterier- og akkumulatorer er ikke medtaget i opgørelsen over batterityper, på grund af at denne fraktion også indeholder store akkumulatorer. Den procentvise fordeling er derfor ikke helt korrekt, idet de små blybatterier samtidig bliver udeladt.

De indsamlede mængder fordelt på behandlingstyper, er beskrevet i tabel 4.16.

Tabel 4.16:
Behandling for de indsamlede mængder, 2001.

Note:

1. Da opgørelsen over behandlingsformer ikke svarer præcist til de indsamlede mængder, er der foretaget korrektion af de indsamlede mængder ud fra den procentvise fordeling af behandlingsformerne.

4.6.4 Omkostninger

Omkostningerne til VEGA's batteriindsamling opgøres ud fra VEGA's udgifter til indsamlingsordningerne for private. I tabel 4.17 ses de oplyste udgifter fra VEGA. Udgifterne til miljøbil, indsamling hos boligforeninger, lønomkostninger, indsamlingsmateriel og emballage samt sortering og behandling, dækker ikke kun batterier, men farligt affald generelt. Der foretages derfor en vægtmæssig fordeling af disse omkostninger. I 2001 blev der i alt indsamlet 163.088 kg farligt affald, hvoraf 17.356 kg var batterier indsamlet fra private husstande.

Det har ikke været muligt for VEGA at finde frem til udgiften til sortering separat. Udgiften til sortering indgår derfor i posten "sortering og behandling".

Tabel 4.17:
Udgifter til indsamling og sortering af batterier og farligt affald generelt hos VEGA

Noter:

1. Omkostningerne til kørsel er bestemt ud fra, hvad det koster for en vognmand at afhente batterierne og der regnes med en pris på cirka 400 kr/time. Udgifterne dækker: løn, brændstof og vedligeholdelse af biler, samt administration, dog ikke administrationen forbundet med bestilling af afhentning.
2. Kørslen til butikker inkluderer også kørsel i forbindelse med batterikampagnen.
3. Udgifterne til transport fra genbrugspladsen negligeres, fordi det ikke har været muligt at opgøre udgifterne hertil, da det ikke er indsamlingsordningen for farligt affald men genbrugspladsernes drift, der afholder denne udgift.
4. De 64.000 kr til indsamlingsmateriel og emballage dækker udgifter til indkøb af indsamlingsmateriel til miljøskabe i boligforeninger, indkøb af indsamlingsmateriel til butikker og indsamlingsmateriel til batteri-indsamlingskampagne. Udgiften til indkøb af selve miljøskabene til boligforeningerne er udeladt hvilket skyldes at udgiften afholdes separat af de enkelte kommuner.

Udgiften til indkøb af selve miljøskabene til boligforeningerne er ikke medtaget i omkostningerne i tabel 4.17, idet det er en udgift, som afholdes separat af de enkelte kommuner. Denne udgift udelades, fordi udgiften ikke er dækkende for hele oplandet og ikke har været mulig at opgøre. Det kan dog oplyses, at et skab koster cirka 14.000 kroner.

Udgifterne til sortering og behandling dækker også lønomkostninger for batterikampagnen, hvilket i 2001 svarede til 20.166 kr. Dette beløb er i tabel 4.18 en post en separat post og er derfor fratrukket det totale beløb til sortering og behandling, der er anvendt til at beregne batteriernes andel af disse udgifter. I tabel 4.18 ses de skønsmæssige omkostninger forbundet med VEGA's indsamling af batterier fra private husstande.

Tabel 4.18:
Omkostningsskøn for VEGA's indsamling af batterier.

Note:

1. De angivne tal er højere end de reelle omkostninger til sortering, fordi sorteringsomkostningerne også indeholder omkostningerne til behandling af batterierne.

Udover omkostningerne til indsamling samt sortering og behandling blev der i 2001 anvendt 16.495 kr til administration og 10.261 kr på information, hvilket er beregnet ud fra den vægtmæssige fordeling anvendt i tabel 14.8.

Usikkerheden ved de angivne omkostninger vurderes at være på cirka 10 %, på grund af den vægtmæssige fordeling.

Selve indsamlingen af batterier koster cirka 1 kr pr. indbygger i oplandet og cirka 5 kr pr. kg indsamlede batterier. Dertil kommer administrations- og informationsomkostninger, der tilsammen koster cirka 30 øre pr. indbygger eller 1,50 kr pr. kg indsamlede batterier.

Renovationsafgifterne hos VEGA's interessentkommuner varierer en del, idet dagrenovationsordningen med ugentlig afhentning koster 2155 kr/år inklusiv moms i Vallensbæk, 2657,50 kr/år inklusiv moms i HøjeTaastrup Kommune og 3440 kr/år inklusiv moms i Albertslund Kommune.

4.6.5 Miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed

VEGA's batterikampagne overfor foreninger, institutioner og grupper, ser umiddelbart ud til at være en indsamlingsmæssig succes. Det kan dog diskuteres, hvorvidt det er ansvarligt at lade børn og unge indsamle og sortere batterier, idet der er tale om farligt affald. VEGA har ikke oplevet problemer eller har modtaget klager på grund af dette. Der vil dog altid være en risiko ved denne indsamling, fordi børnene kommer i kontakt med de farlige batterier ved både indsamling og sortering. Især sorteringen vurderes, at kunne være et problem, fordi foreningerne ikke har det sorteringsudstyr, der normalt anvendes ved sortering af batterier, eksempelvis udsugning.

4.7 REFA

Oplysningerne om REFA's indsamlingssystem henviser til [Møller-Madsen & Sidenius, 2002] med mindre andet er angivet.

4.7.1 Introduktion

I/S REFA er affaldsselskabet på Lolland Falster, som består af de 13 kommuner:

	Ravnsborg
	Nakskov
	Rudbjerg
	Højreby
	Rødby
	Holeby
	Maribo
	Sakskøbing
	Nysted
	Sydfalster
	Stubbekøbing
	Nørre Alslev
	Nykøbing Falster

I 2001 var der 114.492 indbyggere i oplandet, bosat i såvel by- og landområder. Fordelingen er i de fleste af kommunerne cirka 50 % af befolkningen i byområder og 50 % i landområder. Fire af kommunerne er dog primært landområder.

I/S REFA er ansvarlig for indsamling og sortering af batterier fra både private husstande og erhverv og der anvendes følgende indsamlingsordninger i oplandet:

	Indsamling via butikker, skoler og institutioner
	indsamling via genbrugspladser
	Indsamling via farligt affald fra erhverv

I 2000 og 2001 har I/S REFA ikke foretaget informationsindsats overfor indsamling af batterier. I 1999 blev der dog ført en kampagne, hvor der blandt andet blev husstandsomdelt en plastikpose, som borgerne blev opfordret til at aflevere batterier i. De fyldte poser blev fortrinsvis afleveret på genbrugspladserne. De indsamlede mængder blev fordoblet i kvartalet efter udleveringen af poser, men faldt derefter igen til det normale niveau. Der var efterspørgsel efter nye poser, men da der var tale om en opmærksomhedskampagne er der ikke blevet udleveret poser siden.

I 1998 besøgte REFA alle skoler med opfordring om at indsamle batterier. Ligeledes blev indsamlingsgodtgørelsen for nikkel cadmium batterier præsenteret som en indtægtsmulighed for klasserne. Indsatsen gav dog ikke noget markant resultat.

Udover disse aktiviteter separat for batteriindsamling informerer REFA også om affaldshåndteringen generelt, hvilket også dækker indsamlingen af batterier.

4.7.2 Indsamling og behandling

REFA indsamler batterier i forskellige former for butikker, på skoler samt hos andre offentlige institutioner. I alt findes der cirka 300 indsamlingssteder fordelt ud over de 13 kommuner, dog primært i byområderne.

Da denne indsamling blev introduceret var det tanken, at borgerne skulle foretage en kildesortering af batterierne. Indsamlingsstederne blev derfor udstyret med tre papkasser til indsamling af batterier:

1. En lille papboks til indsamling af knapceller
2. Sambats papkasse til indsamling af nikkel cadmium batterier
3. En stor papkasse til diverse typer af batterier

Der har imidlertid vist sig at være flere problemer ved at foretage denne form for kildesortering. For det første har REFA erfaret, at forbrugerne ikke er i stand til at sortere batterierne korrekt og for det andet var den lille papboks til knapceller så lille, at den ofte blev væk på indsamlingsstederne. Ligeledes er boksen for lille til knapceller, der afleveres i kassetter, som det ofte er tilfældet på apoteker.

Dette har resulteret i, at der i dag kun anvendes Sambats kasse samt kassen til diverse batterityper. Nogle indsamlingssteder har begge kasser stående, mens andre kun har en af kasserne. Der foretages samme form for sortering for alle batterier indsamlet via kasserne og det er således reelt ligegyldigt, hvilken af kasserne forbrugerne kommer batterierne i.

Kasserne afhentes efter behov ved, at indsamlingsstederne ringer til REFA, når batterikassen skal tømmes. I Nykøbing Falster by står de lokale spejdere for afhentning af kasserne. I det øvrige opland og hos skoler og institutioner er det dog REFA selv, der står for indsamlingen. Der indsamles batterikasser cirka en gang om ugen, hvor kasserne medtages fra indsamlingsstederne og nye udleveres, idet der er tale om engangsmateriel. Der anvendes en sækkevogn ved afhentning af kasserne. I forbindelse med indsamlingen sikrer chaufføren sig, at kasserne er synlige for forbrugeren, idet butikkerne ofte nedprioriterer kassens placering. REFA har bevidst fravalgt at udlicitere afhentningen af kasser, idet det dermed vil blive sværere for selskabet at følge op på, hvordan det går med indsamlingen.

Udover indsamlingen i butikker, skoler og institutioner, indsamles der batterier via kommunernes 15 genbrugspladser, hvilket mængdemæssigt er den primære indsamlingsform. Batterierne indsamles i 120 liters spændelågsfade, der anvendes en gang til indsamling af batterier, hvorefter at de anvendes til deponering af batterierne. Spændelågsfadene på genbrugspladserne tømmes efter behov i forbindelse med afhentning af olie- og kemikalieaffald fra genbrugspladserne.

Indsamling af batterier fra erhverv foregår primært i forbindelse med indsamling af farligt affald. Denne indsamling foretages af Center for Olie- og Kemikalieaffald (COKA), der er modtagestationen tilknyttet REFA.

REFA sorterer selv de indsamlede batterier fra private husstande og erhverv. Sorteringen foretages af en fast medarbejder, som har stor rutine i sortering af batterier. Batterierne sorteres i typerne:

	Brunsten/alkaline
	Nikkel cadmium
	Nikkel metalhydrid
	Knapceller
	Bly

Efter sortering sendes brunsten- og alkalinebatterierne til REFA's deponi, mens nikkel cadmium batterierne sendes til genanvendelse i Sverige via Sambat. Nikkel metalhydrid batterierne afsættes til genanvendelse via Kommune Kemi og knapceller sendes ligeledes til Kommunekemi til specialdeponi. Blybatterierne sendes til genanvendelse via et genindvindingsfirma.

REFA har udover de ovennævnte indsamlingsordninger pr. 1. maj 2002 startet en batteriindsamlingskampagne for skolerne i området, hvor affaldsselskabet tilbyder skolerne 8 kr for hvert kg batterier, der indsamles. Denne indsamlingsform inddrages ikke yderligere, idet der endnu ikke foreligger erfaringer fra kampagnen.

4.7.3 Indsamlede mængder

De indsamlede mængder i REFA's opland ses i tabel 4.19. Mængderne dækker batterier indsamlet fra såvel private husstande som erhverv. De angivne mængder er præcise, idet de indsamlede mængder fra de forskellige ordninger vejes inden sortering.

Tabel 4.19:
Indsamlede mængder i REFA's opland, 2001

Noter:

1. Indsamlingseffektiviteten, eksklusiv erhverv er beregnet ud fra den totale mængde fra private husstande, delt med indbyggertallet for REFA's opland, svarende til 114.492 [Kommunefakta, 2002].
2. Indsamlingseffektiviteten, inklusiv erhverv er beregnet ud fra den totale mængde indsamlet inklusiv erhverv, delt med indbyggertallet for REFA's opland, svarende til 114.492[Kommunefakta, 2002].

Der blev i 2001 indsamlet cirka 300 kasser fra de 300 indsamlingssteder i REFA's opland. Dette svarer til at der gennemsnitligt har været 18,5 kg i hver indsamlet kasse.

Indsamlingen via de 15 genbrugspladser er den langt mest effektive indsamlingsform, hvilket ifølge REFA skyldes, at genbrugspladserne generelt er et populært udflugtsmål for borgerne på Lolland-Falster.

Der blev således via private husstande og erhverv i alt indsamlet 20.054 kg i REFA's opland, hvilket svarer til en indsamlingseffektivitet på 175 gram pr. indbygger.

I tabel 4.20 ses de indsamlede mængder opdelt ud fra batterityper. Denne fordeling registreres hos REFA og vurderes derfor at være præcis.

Tabel 4.20:
Indsamlede mængder fordelt på batterityper.

De indsamlede mængder fordelt på behandlingstyper, er beskrevet i tabel 4.21:

Tabel 4.21:
Behandling for de indsamlede mængder, 2001.

4.7.4 Omkostninger

Omkostningerne ved REFA's indsamling af batterier fra private husstande er skønnet ud fra udgifter til indsamlingsmateriel, løn og transportudgifter.

Tabel 4.22 viser de skønnede omkostninger forbundet med batteriindsamlingen hos REFA. Omkostningerne vurderes af REFA at have en usikkerhed på cirka 10 %.

Tabel 4.22:
Omkostninger forbundet til indsamling af batterier hos REFA, 2001

Noter:

1. Omkostningerne til indsamling af batterier fra butikker, skoler og institutioner svarer til cirka 50.000 kr. Dertil kommer en udgift til omlastning fra papkasserne og til spændelågsfade. Der anvendes brugte 120 liters spændelågsfade, der hver koster 70 kr/stk. I hvert spændelågsfad kan der være ca. 120 kg batterier.
2. Omkostningerne til indsamlingen via genbrugspladsen består af transportudgifter fra genbrugspladserne til sortering, samt indsamlingsmateriel. Batterierne indsamles i nye 120 liters spændelågsfade, der hver koster cirka160 kr. Disse anvendes typisk kun en enkelt gang, idet batterierne sendes videre i spændelågsfadene efter sortering.
3. Sorteringsomkostningerne bestemmes ud fra, at der i gennemsnit sorteres cirka 2 kg batterier pr. minut. Der anvendes en arbejdsløn på 250 kr pr. time.

Udgiften til batteriindsamling og -sortering svarer dermed 1,25 kr pr. indbygger i oplandet og cirka 8 kroner pr. kg indsamlede batterier.

REFA skønner ud fra informationsudgifterne over en årrække, at der i 2001 blev anvendt cirka 25.000 kroner på information. Derudover vurderer REFA at der årligt anvendes cirka 10.000 kroner på administration, men dette er svært at opgøre, fordi administrationsomkostningerne dækker mange forskellige funktioner. Denne værdi indeholder derfor en større usikkerhed end 10 %.

Renovationsafgifterne i de 13 interessentkommuner varierer ifølge REFA fra cirka 1500 kr inklusiv moms årligt til 2300 kr årligt inklusiv moms.

4.7.5 Miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed

Indsamlingen af batterier fra butikker, skoler og institutioner giver anledning til et benzinforbrug på cirka 1000 liter årligt. Indsamlingen fra genbrugspladser er ikke vurderet, men forbruget er af langt mindre karakter, idet batterierne her hentes sammen med andet affald.

REFA har oplevet flere problemer med papkasserne, der anvendes til indsamling af batterierne. Eksempelvis har det vist sig at være et problem, hvis kasserne er placeret i gangarealer, hvor der om vinteren bliver vådt. I så fald bliver batterierne fugtige, hvilket giver arbejdsmiljømæssige problemer ved sortering.

Erfaringerne med anvendelse af de to store kasser har vist at:

	Bunden ikke altid er stærk nok, hvis kassen er fyldt
	Kassen til diverse batterier er lidt for stor, idet kasserne bliver for tunge ved afhentning
	Der mangler håndtag i Sambats kasse

I forbindelse med sortering oplever REFA ligesom andre selskaber der sorterer batterier, at der er andre former for affald i batterierne, eksempelvis kanyler.

4.8 Amagerforbrænding samt R98

Oplysningerne om Amagerforbrænding og R98's indsamlingssystem henviser til [R98 & Amagerforbrænding, 2002] med mindre andet er angivet.

4.8.1 Introduktion

De to affaldsselskaber Amagerforbrænding og R98 varetager indsamlingen af batterier i kommunerne:

	København
	Frederiksberg
	Hvidovre
	Dragør
	Tårnby

R98 er kun ansvarlig for København og Frederiksberg Kommuner, mens Amagerforbrænding har alle ovennævnte kommuner som ansvarsområde.

I 2001 var der i alt 687.097 indbyggere i de fem kommuner. Antallet af indbyggere er dermed væsentligt højere i dette opland end i de tidligere beskrevne oplande og der er kun tale om byområde.

De to affaldsselskaber har forskellige indsamlinger indenfor samme opland. Amagerforbrænding står for indsamling af batterier via batterikasser opstillet hos forretninger, virksomheder, skoler og institutioner. Derudover indsamler Amagerforbrænding batterier via genbrugspladser. På Frederiksberg og i Københavns Kommune har R98 følgende indsamlinger:

	Farvehandlerordning
	Viceværtsordning
	Miljøbil
	Batteribokse opstillet ved glascontainere på Frederiksberg
	En genbrugsplads

Amagerforbrænding og R98 varetager ikke indsamling af batterier fra erhverv. Dette varetages af private indsamlingsfirmaer.

Amagerforbrænding og R98 informerer hver for sig om batteriindsamling. Amagerforbrænding afholdt i 2000 en informationskampagne for batteriindsamling via uddeling af en folder, samt avisannoncer. I 2001 blev der introduceret en kampagne overfor skoler i Frederiksberg Kommune. Tilsvarende kampagner kører nu også i de øvrige interessentkommuner. Til de butikker, virksomheder, skoler og lignende, der har en batterikasse opstillet udsendes der et årsbrev, der kan have to former for ordlyd: Enten "Tak fordi I har indsamlet mange batterier" eller "Har I glemt os?". Brevet er dermed en opfordring eller opmuntring til at fremme indsamlingen blandt andet ved at have kassen stående fremme på et tydeligt sted.

I forbindelse med R98's viceværtsordning udsendes der information om brugen af ordningen til viceværterne således, at de kan håndtere det farlige affald korrekt. Ligeledes udsender R98 en folder til alle borgere omkring miljøbilen, som blandt andet indeholder en køreplan for hvornår bilen kommer rundt. R98 anvender også streamere på renovationsbilerne til forskellige kampagner, hvor der blandt andet er blevet informeret om batteriindsamling. Derudover informeres der om batteriindsamling på R98's hjemmeside og via pressemeddelelser, hvilket Amagerforbrænding også gør.

4.8.2 Indsamling og behandling

Indsamlingen via kasser opstillet i forretninger, hos virksomheder og på skoler og institutioner er mængdemæssigt den primære indsamlingsform hos Amagerforbrænding. Amagerforbrænding opdeler indsamlingsstederne i hovedindsamlere og underindsamlere. En hovedindsamler er eksempelvis en butikskæde, hvor batterier indsamlet af medlemmer af butikskæden afleveres til et centralt lager for kæden. Medlemmerne af butikskæden er dermed underindsamlere til det centrale indsamlingssted. Et indsamlingssted fungerer dog også som hovedindsamler, hvis der er tale om en separat indsamling uden underindsamlere. Pr. 31. december 2001 var der tilmeldt 611 hovedindsamlere til ordningen og 406 underindsamlere.

Afhentning af batterier fra Amagerforbrændings to ordninger er udliciteret til en privat vognmand og batterierne sorteres af VEGA.

Batterierne indsamles hver 14. dag og indsamlingsstederne skal ringe forinden og bestille tømning af fyldte indsamlingsbeholdere.

Indsamlingsmateriellet der benyttes til indsamlingen er:

	2,3 liters grøn papbeholder med afleveringshul for oven
	9 liters grøn papbeholder med afleveringshul for oven
	Spændelågsfade

Der anvendes to størrelser af papbeholdere for at sikre, at indsamlingsstederne har plads til en indsamlingsbeholder. Spændelågsfadene anvendes af hovedindsamlere. Papkasserne genanvendes ved tømning/omlastning og har typisk en levetid på cirka et år.

Udover bringeordningen til butikker, virksomheder, skoler og institutioner har Amagerforbrænding 9 genbrugspladser, hvor der er mulighed for at aflevere batterier. Der anvendes spændelågsfade til indsamling af batterierne på genbrugspladserne.

En række virksomheder og forretninger har indsamlet batterier til Sambat, men har afleveret batterierne til Amagerforbrænding. Amagerforbrænding har således ikke noget med denne indsamling at gøre, men modtager blot batterierne.

R98 har ligeledes indsamling af batterier hos butikker, idet det er muligt at aflevere batterier i forbindelse med R98's farvehandlerordning. Farvehandlerordningen er primært beregnet til aflevering af farligt affald såsom maling og kemikalier, men det er også muligt at aflevere batterier igennem ordningen. De cirka 80 farvehandlere, der er med i ordningen, indsamler det farlige affald i forskellige beholdere, som de selv vælger. Farvehandlerne skal ringe for at få afhentet affaldet og spændelågsfadene tømmes derefter af R98, mens et privat firma varetager sortering og behandling.

Generelt foregår R98's indsamling af batterier i forbindelse med indsamling af andre former for farligt affald. Viceværtsordningen fungerer ved at boligselskaberne får opstillet et skab til farligt affald hos viceværten, hvor beboerne kan aflevere det farlige affald til viceværten på bestemte tidspunkter Skabet er indrettet med kasser til forskellige former for affald. Når skabet er fyldt skal viceværten ringe til R98, hvorefter miljøbilen kommer og tømmer skabets indhold. Der er mellem 700-800 tilmeldte til viceværtsordningen.

Miljøbilen har fast rutekørsel en gang om måneden i de forskellige bydele af København og Frederiksberg. Alle typer af farligt affald kan afleveres til bilen, herunder batterier. Indsamlingen foretages af R98 og bilen stopper typisk 1 time på forskellige torve og pladser. Der er i gennemsnit 176 stop pr. måned.

På Frederiksberg er der derudover mulighed for at aflevere batterier i batteribokse opstillet ved de såkaldte miljøstationer, hvor der udover batteriboksen er opstillet "boble-containere" til glas. Borgerne kan dermed tage deres brugte batterier med samtidig med, at de afleverer glas og flasker. Ved denne ordning afleveres batterierne således ikke sammen med andet farligt affald, men sammen med to affaldsfraktioner, som er kendt for at skulle genanvendes og har stor returneringsgrad. Der anvendes de såkaldte KCA-bokse til indsamling af batterierne. Boksen er en firkantet plastikbeholder, hvor batterierne kan lægges i foroven i boksen og tømmes via bunden, der kan vippes ned. Der er i alt opstillet 72 bokse på Frederiksberg.

R98 er også ansvarlig for en enkelt genbrugsplads, hvor der også kan afleveres batterier. Afhentning af batterier fra denne foretages af R98.

En del af batterierne indsamlet via alle R98's indsamlingsordninger bliver sorteret af mandskabet på miljøbilen, mens den resterende del bliver sendt til et privat indsamlingsfirma til sortering.

R98 og Amagerforbrænding indsamler ikke batterier fra erhverv.

4.8.3 Indsamlede mængder

De indsamlede mængder for Amagerforbrænding og R98 ses i tabel 4.23. De indsamlede mængder er fra Amagerforbrænding og R98's side korrigeret således, at mængderne kun omfatter det indsamlede i Frederiksberg og Københavns Kommuner. Indsamlingseffektiviteten er derfor beregnet ud fra indbyggertallet i disse to kommuner, svarende til 589.000.

Tabel 4.23:
Indsamlede mængder for Amagerforbrænding og R98.

Note:

1. De indsamlede mængder er fra Amagerforbrænding og R98's side korrigeret således at mængderne kun omfatter det indsamlede i Københavns og Frederiksberg Kommune og altså ikke Tårnby, Dragør og Hvidovre, som er de resterende tre kommuner i Amagerforbrændings opland.
2. Dækker tre genbrugspladser i Københavns Kommune og en genbrugsplads i Frederiksberg Kommune.
3. Mængden anført som Sambat er batterier indsamlet af medlemmer af Sambat, som har afleveret de indsamlede batterier til Amagerforbrænding.
4. Der er ikke oplyst mængder indsamlet fra erhverv. Denne kategori dækker dermed den indsamlede mængde fra private husstande og mængden fra Sambats medlemmer.
5. Indsamlingseffektiviteten er beregnet ud fra den totale mængde fra private husstande, delt med indbyggertallet for København og Frederiksberg Kommune, hvilket svarer til 589.000 indbyggere.

De indsamlede mængder for indsamlingsordningerne indeholder forskellige usikkerheder, hvor viceværtsordningen og farvehandlerordningen angives til at have størst usikkerhed. Usikkerheden er ikke kvantificeret af R98, men vurderes for farvehandlerordningen at være på op til 25 %. For viceværtsordningen bemærkes det, at der i de første 5 måneder af 2002 er indsamlet cirka 3650 kg. Forskellen i forhold til 2001 (se tabel 4.23) kan ikke umiddelbart forklares, da der ikke er sket væsentlige ændringer i viceværtsordningen fra 2001 til 2002. Kundegrundlaget er dog blevet lidt større i 2002, da kundegrundlaget løbende udvides.

Usikkerheden på den totalt indsamlede mængde skønnes at være af størrelsen 10 %.

I tabel 4.24 og 4.25 ses fordelingen for batterityper for henholdsvis Amagerforbrænding og R98, som er opgjort hver for sig, da batterierne ikke sorteres i samme typer.

Tabel 4.24:
Fordeling for batterityper, Amagerforbrænding.

Tabel 4.25:
Fordeling for batterityper, R98.

Behandlingen af batterier fra Amagerforbrænding ses i tabel 4.26 og denne fordeling er ligeledes udarbejdet ud fra oplysninger fra 2000.

Tabel 4.26:
Fordeling på behandlingsformer for Amagerforbrænding.

Det har ikke været mulig at få fordelingen for behandlingsformerne for de indsamlede mængder fra R98.

4.8.4 Omkostninger

Omkostningerne til indsamling af batterier hos Amagerforbrænding er bestemt ud fra omkostninger i 2000, da der endnu ikke er lavet en økonomisk opgørelse for 2001. Der er dog indsamlet cirka samme mængde i 2000 og 2001 og omkostningerne vurderes derfor at være et tilfredsstillende skøn for omkostningerne for 2001.

Omkostningerne til Amagerforbrændings indsamling for 2000 ses i tabel 4.27.

Tabel 4.27:
Udgifter til batteriindsamling i 2000, Amagerforbrænding.

Informationsudgifterne er ikke inddraget i den samlede opgørelse over omkostninger for batteriindsamlingen i R98 og Amagerforbrændings opland, men størrelsesordenen var altså i 2000 på cirka 17.800 kr.

Da sorteringsudgifterne ikke kan opgøres separat anvendes priserne for R98's sortering som estimat for omkostningerne til sortering.

Omkostninger for R98's indsamling er opgjort ud fra R98's oplysninger for de forskellige indsamlingsordninger:

	Farvehandlerordningen: Der er ingen udgifter til indsamlingsmateriel, idet indsamlerne anvender egne beholdere. Der anvendes årligt 50 arbejdsdage på håndtering af affald fra farvehandlere. R98 vurderer at håndtering af batterier udgør cirka 10 % af tiden. Brændstofforbruget til farvehandlerordningen er dækket ind under miljøbilens brændstofforbrug
	Viceværtsordningen: Der er opstillet 720 skabe til en pris på cirka 2500 kr. 10 % af omkostningen tilskrives indsamling af batterier. Indsamlingen af batterier fra viceværtsordningen, svarer årligt til 250 dage á 250 kr/time, hvoraf R98 vurderer at cirka 10 % af tiden bliver brugt på håndtering af batterier. Brændstofforbruget til viceværtsordningen er dækket ind under miljøbilens brændstofforbrug.
	Miljøbilsordning: Der anvendes i alt 352 dage pr. år på indsamling af farligt affald via miljøbilen, hvoraf R98 vurderer at cirka 10 % af tiden bliver anvendt på batteriindsamling. Brændstofforbruget til miljøbilsordningen var i 2001 på 4531 liter i alt, og 10 % af dette vurderes at stamme fra indsamlingen af batterier.
	Batteribokse ved flaskecontainere: Det skønnes, at der i 2001 blev anvendt 10 KCA-bokse og 10 bundstykker, idet der pr. 1. januar 2001 blev indkøbt 20 bokse og 20 bundstykker, som stadig holder. Udgiften til dette er 18.438 kr. [Røgind, 2002] Der anvendes 4 timer ugentligt i 50 uger pr. år til afhentning af batterier fra Frederiksberg. Brændstofforbruget til tømning af batteribeholderne vurderes at være på cirka 300 liter årligt.
	Genbrugsplads: Der anvendes årligt 50 timer til håndtering af batterier på genbrugspladsen, som R98 administrerer.
	Sortering: Et privat firma sorterer batterierne indsamlet af R98 til en pris på 495 kr/timen og der sorteres mellem 120-30 kg/timen. Amagerforbrænding får sorteret batterier til en pris på 3700 kr/ton batterier.

Ud fra følgende oplysninger er opnået et skøn for omkostningerne forbundet med indsamlingen af batterier fra Amagerforbrænding og R98, jævnfør tabel 4.28.

Tabel 4.28:
Skønsmæssige omkostninger forbundet med indsamling af batterier hos Amagerforbrænding og R98.

Noter:

1. Omkostningerne er beregnet for indbyggerne i Københavns og Frederiksberg Kommuner, idet de indsamlede mængder er korrigeret til kun at omhandle denne del af oplandet.
2. Omkostningerne for 2000, hvor Amagerforbrænding indsamlede cirka 2 tons mere end i 2001.
3. Omkostningerne til miljøskabe til viceværtsordningen er beregnet en antagelse om at der er udleveret 720 miljøskabe og at udgiften til disse er fordelt ligeligt ud over 20 år, som vurderes at være levetiden for skabene. Der er ikke tilskrevet renter til omkostningen.
4. Omkostningerne til batteriindsamling via miljøbilsordningen, viceværtsordningen og farvehandlerordningen beregnes ud fra at 10 % af de samlede udgifter til disse ordninger kan tilskrives indsamlingen af batterier.
5. For Amagerforbrænding koster sortering 3700 kr/ton.
6. For R98 koster sortering 495 kr/timen, hvor der sorteres cirka 120-130 kg/time. Dette svarer til en pris på 3960 kg/ton.

Usikkerheden ved de angivne omkostninger vurderes for Amagerforbrændings indsamlinger at være på cirka 5-10 %, idet omkostningerne fra 2000 er anvendt til at skønne omkostningerne for 2001. For R98 vurderes der at være en usikkerhed på cirka 10-15 %. Ud fra dette vurderes der for de samlede omkostninger at være maksimalt 15 % usikkerhed.

Renovationsafgiften for Frederiksberg og Københavns Kommuner er på 1924 kr/år inklusiv moms. Denne afgift indebærer blandt andet ugentlig dagrenovation. Renovationsafgifterne fra Amagerforbrændings interessentkommuner er ikke medtaget, idet afgiften i flere af kommunerne ikke kan opgøres som en fast årlig afgift.

4.8.5 Miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed

Amagerforbrænding og R98 har ikke oplevet miljømæssige problemer med de anvendte indsamlingsordninger. Indsamlingsordningerne, der anvendes af Amagerforbrænding og R98 giver dog alle anledning til brændstofforbrug, men de fleste af ordningerne dækker også andre former for farligt affald, hvormed at forbruget til batterier, ud fra en vægtmæssig betragtning bliver lavt.

Amagerforbrænding har tidligere haft arbejdsmiljøproblemer med papkasserne, der anvendes til indsamling i butikker og lignende. Kassen er derfor blevet produktudviklet og fungerer nu tilfredsstillende. Der er dog risiko for at batterierne lækker, hvis kassen står i længere tid inden afhentning (cirka 1 år).

Arbejdsmiljømæssigt er det et problem, at der afleveres kanyler og andre former for farligt affald sammen med batterierne. Dette er primært gældende for indsamlingsboksene på Frederiksberg. Kanylerne er både en risiko i forbindelse med tømning af indsamlingsboksene og i forbindelse med sortering af batterierne. Batteriboksene, der anvendes på Frederiksberg, er blevet arbejdsmiljøvurderet, men der er stadig problemer med tømningen af beholderne blandt andet også fordi glascontainerne nogle gange stilles for tæt på batteribeholderen.

4.9 Århus Kommune

Oplysningerne om Århus Kommunes indsamlingssystem henviser til [Wortmann & Nymand, 2002] med mindre andet er angivet.

4.9.1 Introduktion

Århus Kommunale Værker varetager indsamlingen af affald i Århus Kommune og herunder indsamling af batterier.

Århus Kommune havde i 2001 i alt 286.668 indbyggere [Kommunefakta, 2002]. Størstedelen af kommunens indbyggere er bosiddende i byområder, men der findes også landområder i kommunen.

Der tilbydes følgende indsamlingsordninger for batterier i kommunen:

	Indsamling via "Batteri-Børger", placeret i forretninger, skoler med videre
	Indsamling hos specialforretninger, der forhandler batterier
	Indsamling via miljøbil
	Indsamling via viceværter i boligforeninger
	Indsamling via genbrugsstationer

Derudover afleverer virksomheder batterier på modtagestationen mod betaling. Henteordninger for farligt affald varetages ikke af Århus Kommune, men af private indsamlingsfirmaer.

Informationsindsatsen for batteriindsamling knytter sig primært til information om Århus Kommunes affaldssystem generelt. Umiddelbart inden, at miljøbilen kører rundt i byens kvarterer, udsendes der en køreplan, som samtidig informerer om de øvrige ordninger, der findes i kommunen.

Århus Kommune har derudover udsendt emneblade om affaldshåndtering til kommunens virksomheder.

4.9.2 Indsamling og behandling

Århus Kommune har valgt at satse på indsamling af batterier via de såkaldte "Batteri-Børger". Batteri-Børgen er en speciel indsamlingsbeholder, der er udformet således, at borgerne kan kildesortere batterierne ved aflevering. På figur 4.1 ses udformningen af en Batteri-Børge.

Figur 4.1:
Århus Kommunes Batteri-Børge.

Batteri-Børgen er udstyret med fire indsamlingshuller samt en sorteringsvejdledning og borgerne skal ud fra vejledningen sortere batterierne i følgende fraktioner:

	Alkaline- og brunstensbatterier
	Genopladelige batterier
	Kviksølv
	Diverse

Batteri-Børgerne er typisk opstillet ved forhandlere af batterier og på skoler. Der er opstillet cirka 150 Batteri-Børger, hvoraf 105 blev tømt i 2001. Beholderne er placeret i hele kommunen og dækker også oplandet til Århus via opstilling på skoler og hos købmænd.

Udover indsamlingen via Batteri-Børger har Århus Kommune indsamling af batterier i specialforretninger, der sælger batterier, hvilket typisk er fotoforhandlere. Til denne indsamling anvendes en 5 liters plastikspand, som forhandlerne har stående ved disken. Der er cirka 20 spande opstillet og disse tømmes på samme vis som Batteri-Børgerne.

Indholdet af Batteri-Børgerne indsamles af modtagestationen efter behov. Indsamlingsstederne skal dermed ringe, når der ønskes afhentning. Nogle få indsamlingssteder med høje indsamlingsmængder har dog periodisk afhentning. Indsamlingen foregår ved at de fire plastikbeholdere indeni Batteri-Børgen tømmes.

Det har imidlertid vist sig, at Batteri-Børgerne ikke fungerer efter hensigten, idet borgerne ikke i tilstrækkelig grad foretager korrekt sortering af batterierne ved aflevering. Knapcellerne sorteres dog ofte korrekt, men i alt er cirka 50 % af de indsamlede batterier ikke korrekt sorteret. Dette betyder, at alle batterier indsamlet via Batteri-Børgerne, skal igennem samme sortering, som batterier indsamlet via øvrige ordninger. Århus Kommune har anvendt Batteri-Børgerne siden 1991 og har valgt at fortsætte med at anvende beholderne, fordi Batteri-Børgerne støtter op om kildesortering af alt affald, hvilket der satses på i kommunen.

Århus Kommune anvender også en miljøbil til indsamling af farligt affald, herunder batterier. Indsamling af farligt affald, herunder batterier, indgår pr. 1. november 2002 i storskraldsordningen. Miljøbilen beskrives dog her, idet ordning var gældende i 2001. Miljøbilsordningen fungerer ved, at miljøbilen kommer rundt i alle boligkvarterer to gange årligt med seks minutters stop på hver større vej. Miljøbilen kører også i oplandet til Århus, dog har der i nogle landsbyer ikke været interesse for indsamlingen, hvorfor at nogle byer er blevet taget af ruten. Udover kørslen i boligkvartererne holder miljøbilen ligeledes to gange årligt på 8 centrale pladser i midtbyen i en time hvert sted. Borgerne modtager forud for indsamlingen en køreplan for miljøbilen således, at de kan se hvornår bilen kommer i deres område.

Idet der i Århus findes mange etageejendomme har kommunen valgt at lave en viceværtsordning for boligforeninger, hvor beboerne kan aflevere farligt affald, herunder batterier, til viceværten. Der er i alt tilmeldt cirka 100 boligforeninger til viceværtsordningen. I 2001 blev der indsamlet batterier fra 19 af disse. Viceværterne indsamler batterierne i eksempelvis spændelågsfade og ringer til modtagestationen, når der er behov for tømning. Modtagestationen står for afhentning af affaldet fra boligforeningerne.

Den sidste afleveringsmulighed for private borgere er via en af Århus Kommunes fem genbrugsstationer, som er en af de ordninger, hvor der indsamles flest batterier. Batterierne indsamles i spændelågsfade, der når de er fyldte sendes direkte til sortering og behandling.

Indsamlingen af batterier sammen med farligt affald foretages både af private indsamlingsfirmaer samt modtagestationen, idet Århus Kommunale Værker har afhentningen af farligt affald udliciteret. Modtagestationen tager dog imod mindre mængder af farligt affald, der afleveres direkte på modtagestationen.

Batterierne indsamlet fra private husstande afleveres usorterede til et privat indsamlingsfirma, som varetager sortering og behandling af batterierne.

4.9.3 Indsamlede mængder

I tabel 4.29 ses mængden af batterier indsamlet af modtagestationen.

Tabel 4.29:
Mængder indsamlet af Århus Kommune og modtagestationen.

Noter:

1. Da batterierne indsamles i små mængder er indregistreringen på de enkelte ordninger usikker. Ekstra indsamlet er dermed reelt indsamlet via de øvrige ordninger og skal fordeles ud på disse.
2. Indsamlingseffektiviteten, eksklusiv erhverv er beregnet ud fra den totale mængde fra private husstande, delt med indbyggertallet for Århus Kommune, svarende til 286.668 indbyggere [Kommunefakta, 2002].
3. Indsamlingseffektiviteten, inklusiv erhverv er beregnet ud fra den totale mængde inklusiv erhverv, delt med indbyggertallet for Århus Kommune, svarende til 286.668 indbyggere [Kommunefakta, 2002].

De angivne mængder for erhverv indeholder en usikkerhed, der ud fra data vurderes at være på op til 15 %, idet mindre mængderne, der modtages direkte på modtagestationen, ikke altid registreres. Denne mængde vil indgå som en del af kategorien "ekstra indsamlet", som også indeholder mindre mængder fra privat indsamling. De indsamlede mængder for Batteri-Børgerne og erhverv er dermed reelt større end angivet, mens totalmængderne er korrekte. Mængden beskrevet som "ekstra indsamlet" er også et udtryk for at mængderne for de enkelte ordninger er usikre.

I tabel 4.30 ses de indsamlede mængder fordelt på batterityper. Da en del af batterierne sendes usorterede til behandling hos et privat indsamlingsfirma, har Århus Kommunale Værker ikke selv en detaljeret fordelingsoversigt. Indsamlingsfirmaet har dog lavet en stikprøvebestemmelse af typefordelingen for batterierne fra Århus, som anvendes til at foretage et skøn for typefordelingen. Århus Kommune har afsat emballerede batterier fra erhverv direkte til Kommunekemi og disse er inddraget i fordelingen.

Tabel 4.30:
Skønsmæssig fordeling af indsamlede mængder på batterityper. Foretaget ud fra [Christensen, 2002a]

Noter:

1. I forbindelse med sorteringen af batterier, findes der en mindre del, som frasorteres som elektronikskrot. Denne fraktion er medtaget i opgørelsen, fordi mængden er en del af de indsamlede mængder.
2. Århus Kommune skønner, at 95 % af kategorien "blandede batterier" er alkaline og -brunstensbatterier.

Mængden af blybatterier og -akkumulatorer ser umiddelbart ud til at være høj. Dette er ikke undersøgt nærmere, idet fordelingen for batterityper er lavet ud fra en stikprøve og ikke opgjort ud fra de indsamlede mængder.

De indsamlede mængder fordelt på behandlingstyper, er beskrevet i tabel 4.31. Fordelingen er lavet ud fra oplysninger om behandlingsformer fra det private indsamlingsfirma, der sorterer og behandler batterierne [Christensen, 2002a]. Da fordelingen for behandlingsformer er udarbejdet på baggrund af fordelingen af batterityper, er der tale om et skøn.

Tabel 4.31:
Skøn for behandling af de indsamlede mængder, 2001. Foretaget ud fra [Christensen, 2002a]

4.9.4 Omkostninger

Omkostningerne til indsamling af batterier i Århus Kommune er bestemt ud fra følgende oplysninger fra kommunen:

	Batteri-Børgerne har en levetid på cirka fem år. Dette betyder, at 1/5 i gennemsnit skal udskiftes hvert år. Hver boks koster cirka 2000 kroner i fremstilling og materialer
	Spandene opstillet i specialforretninger vurderes at have en levetid på cirka 5 år. Hver spand koster cirka 5 kr
	Omkostningerne til afhentning af Batteri-Børger, spande i specialforretninger, samt batterier fra genbrugspladser vurderes af Århus Kommunale Værker at koste cirka 35.000 kr årligt. Dette er vurderet ud fra den tid som chaufføren skønnes at bruge på indsamling af batterier ud af den samlede kørselstid
	De fem genbrugsstationer skønnes at bruge 1 time om måneden pr. genbrugsplads til håndtering af batterier
	Der blev i 2001 anvendt 71 spændelågsfade á 100 kr/stk. til indsamling af batterier fra genbrugspladser
	Omkostningerne til indsamling af batterier via miljøbilsordningen vurderes at udgøre 30.000 kr årligt. Dette er vurderet ud fra de totale omkostninger til miljøbilsordningen og batteriernes andel af den indsamlede mængde affald

Fra det private indsamlingsfirma, der varetager sortering af de indsamlede mængder fra private husstande oplyses det, at det koster cirka 2,5 kr/kg at sortere batterierne [Christensen, 2002b].

Ovenstående oplysninger giver følgende omkostninger, der ses i tabel 4.32.

Tabel 4.32:
Skønnede omkostninger for Århus Kommunes indsamling af batterier fra private husstande, 2001.

Noter:

1. Omkostningerne ved miljøbilen dækker også udgifter til indsamling af batterier fra boligforeninger.
2. Der anvendes en timeløn på 250 kr.

Udgiften til batteriindsamling- og sortering svarer dermed til cirka 0,80 kr pr. indbygger i kommunen og cirka 6,25 kroner pr. kg indsamlede batterier.

Skønnet for omkostninger vurderes ud fra de angivne oplysninger at have en usikkerhed på cirka 10 %.

Renovationsafgiften i Århus Kommune er på 2259 kr årligt inklusiv moms for indsamling af dagrenovation hver 14. dag. Der findes ikke priser for ugentlig indsamling.

4.9.5 Miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed

Indsamlingen af batterier fra Batteri-Børger, spande i specialforretninger, boligforeninger og genbrugspladser giver anledning til et brændstofforbrug, men udover dette vurderes indsamlingen af batterier i Århus Kommune ikke at give anledning til nævneværdige miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger.

4.10 Bramming Kommune

Oplysningerne om Bramming Kommunes indsamlingssystem henviser til [Poulsen og Christensen, 2002] med mindre andet er angivet.

4.10.1 Introduktion

Bramming Kommune er med i det fælleskommunale affaldsselskab BOBØL I/S, hvor de øvrige kommuner er Brørup, Helle, Holsted, Ribe og Vejen Kommuner. Kommunerne er dog selv ansvarlige for indsamling af batterier og det er derfor kun Bramming Kommune der undersøges i forbindelse med projektet. Bramming Kommune er valgt, fordi der i kommunen foretages indsamling af batterier i forbindelse med husstandsindsamling af genbrugsmaterialer.

Bramming Kommune havde i 2001 13.582 indbyggere bosat i cirka lige dele af by- og landområder.

Udover indsamlingen af batterier i forbindelse med genbrugsindsamlingen, kan batterierne afleveres på Bramming Kommunes genbrugsplads.

Kommunen udsender en gang årligt informationsmateriale om genbrugsindsamlingen, hvor der informeres om afhentningstidspunkt, hvad der kan afleveres via ordningen samt hvordan affaldet skal være emballeret. Derudover annonceres der om ordningen i uge og -lokalaviser.

4.10.2 Indsamling og behandling

Genbrugsindsamlingen dækker alle private husstande i kommunen, samt de virksomheder, der vælger at tilmelde sig ordningen mod betaling. Gennem ordningen kan borgerne aflevere pap, papir, haveaffald, glas, og større genstande som møbler og lignende. Affaldet stilles ud til vejen på afhentningsdagen. Ved afhentning af mindre affald som batterier, pap og papir sker der automatisk afhentning, men ved aflevering af større effekter skal der kommunen kontaktes forinden. Der er ikke specifikke krav til hvordan batterier skal være emballeret, men chaufføren har pligt til at efterlade affald, der ikke er pakket forsvarligt ind. Indsamlingen foretages en gang om måneden og varetages af kommunen, da genbrugsindsamlingen er en del af kommunens jobtræningstilbud. Efter en indsamlingsrunde afleveres batterierne på kommunens genbrugsplads.

Genbrugspladsen er den anden kommunale mulighed for at aflevere batterier. Her afleveres batterierne i spændelågsfade. Genbrugspladsen er for private borgere, men ifølge Bramming Kommune afleverer enkelte virksomheder også batterier på genbrugspladsen. I kommunen findes der også nogle få forretninger, som indsamler batterier via Sambats kasser. Denne indsamling er Bramming Kommune ikke involveret i, men batterierne afleveres på genbrugspladsen.

Indsamling af farligt affald varetages af Esbjerg Modtagestation, men ifølge modtagestationen er der ikke indsamlet batterier i forbindelse med afhentning af farligt affald fra virksomheder i Bramming Kommune.

Modtagestationen afhenter derudover alle batterier indsamlet via de kommunale ordninger og er således ansvarlig for sortering. Modtagestationen sorterer batterierne i fraktionerne:

	Alkaline- og brunstensbatterier
	Nikkel cadmium batterier
	Lithium
	Blybatterier og -akkumulatorer (blanding af store og små akkumulatorer)

Efter sortering sendes alkaline og -brunstensbatterier på deponi, mens alle andre, med undtagelse af blybatterier og -akkumulatorer, sendes til Kommunekemi. Blybatterier og -akkumulatorer sendes til et privat genindvindingsfirma.

4.10.3 Indsamlede mængder

Opgørelsen over indsamlede mængder er modtaget fra Esbjerg Modtagestation, idet Bramming Kommune normalvis ikke opgør de indsamlede mængder. I tabel 4.33 ses mængderne som modtagestationen har registreret, som modtaget fra Bramming Kommune. Idet kommunen ikke har foretaget registrering af de indsamlede mængder, er det ikke muligt at foretage en fordeling imellem de to kommunale indsamlingsordninger. De indsamlede mængder vurderes primært at stamme fra private husstande, men indeholder også i nogen grad batterier fra erhverv. Yderligere indsamling fra erhverv, eksempelvis via private indsamlingsfirmaer, er ikke oplyst.

Tabel 4.33:
Indsamlede mængder i Bramming Kommune, 2001

Noter:

1. Indeholder også i nogen grad batterier fra erhverv.
2. Indsamlingseffektiviteten er beregnet ud fra den totale mængde delt med indbyggertallet for Bramming Kommune, svarende til 13.582 [Kommunefakta, 2002].

Reelt er mængden af indsamlede batterier fra private husstande større, idet der udover de 1412 kg er indsamlet 325 kg blybatterier og -akkumulatorer. Disse er ikke talt med i opgørelsen, fordi der er tale om en blandet fraktion for både små og store blyakkumulatorer. De 325 kg blybatterier og -akkumulatorer er talt med i nedenstående opgørelse over fordeling på batterityper. Den totale indsamlede mængde vurderes at være præcis, idet det er disse mængder som modtagestationen har modtaget. Dette gælder også for fordelingen på typer.

I tabel 4.34 ses mængderne opdelt efter typer.

Tabel 4.34:
Fordeling af indsamlede mængder efter batteritype, inklusiv blybatterier og -akkumulatorer.

Note:

1. Dækker både små og store blybatterier og -akkumulatorer.
2. Den totale mængde er højere end i tabel 4.34, hvilket skyldes at blybatterier og -akkumulatorer ikke er medtaget i den samlede opgørelse.

I ovenstående opgørelse er procentfordelingen udeladt, på grund af at blybatterierne vægtmæssigt vil udgøre en for stor en procentdel.

Behandlingsformerne for de 1737 kg ses i tabel 4.35. Bramming Kommune deponerer kun brunstensbatterierne selv, mens de alkaliske batterier sendes til Kommunekemi. Da de indsamlede brunstens og -alkalinebatterier ikke er opgjort separat er det valgt at definere mængden til deponi, som mindre end 999 kg og mængden til Kommunekemi som større end 413 kg.

Tabel 4.35:
Fordeling på behandlingsformer, inklusiv blybatterier- og akkumulatorer.

4.10.4 Omkostninger

Omkostningerne for Bramming Kommunes indsamling af batterier er bestemt ud fra en vægtmæssig fordeling af de samlede omkostninger ved kommunens genbrugsordning. Genbrugsordningen dækker husstandsindsamlingen af genanvendelige materialer, samt driften af kommunens genbrugsplads. Genbrugsordningen kostede i alt 1.794.175 kr i 2001, hvor der i alt blev indsamlet 2.783.237 kg affald via ordningen. Der regnes med, at der i 2001 blev indsamlet 1412 kg batterier, idet andelen af blybatterier, der skal medregnes, ikke er kendt.

Tabel 4.36:
Omkostninger ved indsamling af batterier i Bramming Kommune.

Note:

1. Udgiften til sortering er bestemt ud fra en sorteringspris på 11,34 kr/kg

Indsamling og sortering af batterier koster således cirka 60 øre pr. indbygger i Bramming Kommune, hvilket svarer til cirka 6 kr pr. kg, der er indsamlet.

Tallene i tabel 4.36 vurderes at indeholde en usikkerhed på cirka 5-10 %, hvilket skyldes den vægtmæssige fordeling af omkostningerne til genbrugsordningen. Sorteringsomkostningerne er dog præcise.

Renovationsgebyret i Bramming Kommune svarer til 1875 kr, inklusiv moms ved ugentlig afhentning af dagrenovation og 1625 kr inklusiv moms ved afhentning hver 14. dag. Disse beløb inkluderer udgiften til genbrugsindsamlingen som er på 750 kr inklusiv moms årligt.

Virksomheder, der deltager i genbrugsindsamlingen betaler ligeledes 600 kr for at deltage i genbrugsindsamlingen, hvilket dækker afhentning op til 10 gange årligt. Yderligere afhentninger koster 40 kr pr. gang.

4.10.5 Miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed

Genbrugsindsamlingen af batterier i Bramming Kommune kan eventuelt give anledning til sikkerhedsmæssige problemer ved, at affaldet skal placeres på fortovet inden afhentning. Ligeledes kan det være et problem, hvis borgerne afleverer batterierne i uforsvarlig emballage, hvor batterierne eksempelvis kan blive våde. Dette kan både forårsage udsivning samt arbejdsmiljømæssige problemer ved sortering.

4.11 Vurdering af indsamlingssystemer

4.11.1 Indsamlede mængder

Usikkerheden på de totale indsamlede mængder er for næsten alle indsamlingssystemer relativt lille svarende til mellem ingen usikkerhed og 5 %. For 4-S er de indsamlede mængder ikke registreret, hvilket betyder at usikkerheden for dette indsamlingssystem kan være væsentligt større, måske op til 25 %.

På baggrund af størrelsen af usikkerheden af de indsamlede mængder vurderes der at være et tilstrækkeligt grundlag til at foretage sammenligninger af de indsamlede mængder for de forskellige indsamlingssystemer og indsamlingsordninger.

I tabel 4.37 og figur 4.2 ses de indsamlede mængder fra private husstande og erhverv.

Tabel 4.37:
Indsamlede mængder for indsamlingssystemerne.

Noter:

1. Værdien 0,044 kg/indbygger er beregnet som et gennemsnit for de syv indsamlingssystemer, der har opgivet tal for erhverv.
2. Sum at de to gennemsnit for privat og erhverv, hvilket svarer til den gennemsnitlige mængde, der er indsamlet.
      

Figur 4.2:
Indsamlede mængder for indsamlingssystemerne. Den fuldt optrukne linie viser den gennemsnitlige indsamlede mængde for private husstande, mens den stiplede linie viser gennemsnittet for den totale indsamlede mængde inklusiv erhverv.

Som det ses af figur 4.2 er der væsentlig forskel på de indsamlede mængder, idet VEGA umiddelbart indsamler næsten dobbelt så mange batterier pr. indbygger fra private husstande som Amagerforbrænding og R98, samt 4-S og Bramming Kommune. Gennemsnitligt indsamles der cirka 138 gram batterier pr. indbygger fra private husstande samt cirka 182 gram pr. indbygger, når gennemsnittene for privat indsamling og erhverv summeres. De to gennemsnit er indsat som tendenslinier i figur 4.2 og opdeler dermed indsamlingssystemerne i tre grupper:

	De systemer, der ligger over gennemsnittet for private husstande og erhverv (gruppe A): VEGA, Modtagestation Vendsyssel
	De systemer, der ligger imellem gennemsnittet for private husstande og gennemsnittet for private husstande og erhverv (gruppe B): Vejle Kommune, BOFA, REFA, Århus Kommune og 4-S (delvist)
	De systemer, der ligger under gennemsnittet for private husstande (gruppe C): Amagerforbrænding og R98, Bramming Kommune samt 4-S (delvist)

Gruppe A består af VEGA og Modtagestation Vendsyssel, hvor VEGA ikke kun ligger i front for de totalt indsamlede mængder, men også har de indsamlede mængder fra private husstande placeret over gennemsnittet for private og erhverv. I forhold til Danmark Statistiks opgørelse over forbruget af batterier i perioden 1990-1997, indsamler VEGA totalt (både private og erhverv) 257 gram ud af et potentiale på mellem 410 til 540 gram pr. indbygger (beregnet ud fra Danmarks Statistik, metode 2). Dette svarer til en indsamlingsprocent på mellem 48 % og 63 %, afhængig af størrelsen af indsamlingspotentialet. For Modtagestation Vendsyssel indsamles der totalt 232 gram pr. indbygger (private og erhverv), hvilket svarer til mellem 43 % og 57 %.

Grunden til at VEGA og Modtagestation Vendsyssel ikke når op i nærheden af 100 % indsamling vurderes at hænge sammen med, at 100 % indsamling ikke er lovpligtig. Indsamlingen af alle typer af batterier er dermed frivillig, hvilket kan have betydning for, hvilken indsats der ydes. Ligeledes er forbrugerne ofte ikke klar over, at alle batterier indsamles.

For både Modtagestation Vendsyssel og VEGA er indsamlingen af farligt affald, herunder batterier, obligatorisk for virksomhederne. Dette betyder, at det er lettere for virksomhederne at håndtere batterierne korrekt.

I gruppe B er det REFA og BOFA der indsamler de største mængder totalt set, svarende til henholdsvis 175 gram pr. indbygger og 182 gram pr. indbygger. BOFA ligger dermed lige på grænsen mellem gruppe A og B. Den totalt indsamlede mængde for BOFA svarer dermed til en indsamlingsprocent på mellem 34 % og 44 %. For REFA ligger indsamlingsprocenten mellem 32 % til 43 %.

Gruppe B indeholder ligesom gruppe A indsamlingssystemer, hvor der fokuseres på indsamling af batterier. Eksempelvis er der hos REFA et stort personligt engagement for indsamling af batterier. Der er dog nogle faktorer der gør, at indsamlingen ligger på et lidt lavere niveau. For 4-S og Vejle Kommune kan det skyldes, at fokus for indsamlingen ikke er på batterier, men på farligt affald generelt og at opmærksomheden med hensyn til batterier primært har været rettet mod de batterityper, som indeholder farlige stoffer, såsom bly, kviksølv og cadmium. Ligeledes kan informationsindsatsen være afgørende for, hvor meget der indsamles og af indsamlingssystemerne i gruppe B er det faktisk kun REFA, der har informeret separat om indsamling af batterier. De øvrige har foretaget informationen sammen med oplysninger om håndtering af andre affaldsfraktioner.

Gruppe C udgør Århus Kommune, 4-S, Amagerforbrænding og R98 samt Bramming Kommune, der alle indsamler mindre end den gennemsnitlige mængde fra private husstande. Ved beregning af indsamlingseffektiviteten ud fra "worst case" med hensyntagen til usikkerheden, vil 4-S kunne komme ned på cirka 77 gram pr. indbygger, hvilket svarer til en indsamlingsprocent for indsamlingen hos private husstande på mellem 14 % og 19 %.

I forbindelse med sammenligningen med batteriforbruget opgjort ud fra Danmarks Statistiks indberetninger bør det bemærkes, at det ikke er alle batterier der indsamles via affaldsselskaber og kommuner. Eksempelvis vil en del batterier blive indsamlet i forbindelse med afmontering af elektronikskrot, der hovedsageligt foretages hos 2-3 private firmaer. Et af disse firmaer oplyser at der ud af de cirka 2000-3000 tons elektronikskrot, der sorteres, frasorterer cirka 10 tons batterier. I alt afmonteres cirka 20.000 tons elektronikskrot årligt i Danmark. [Bengt, 2002] Afmonteringen af elektronikskrot giver således anledning til indsamling af cirka 67-100 tons batterier, som for størstedelens vedkommende ikke vil være talt med i ovenstående opgørelser.

Ligeledes bør det bemærkes at der i mængdeopgørelsen for indsamlings-systemerne primært er fokuseret på mængder og ikke detaljeret på hvilke batterityper der indsamles. En fokusering hvor mængden af miljøfarlige batterier er udgangspunkt for vurderingen af indsamlingseffektivitet, vil muligvis give et andet billede af indsamlingseffektiviteten.

Ud fra de 9 udvalgte indsamlingssystemer vurderes der ikke at være regionale eller befolkningsmæssige tendenser, der gør sig gældende, idet der både findes tætbefolkede områder/større byer, der ligger under og over gennemsnittene, ligesom at provinsområderne både har høj og lav indsamlingseffektivitet. At både Århus Kommune samt Amagerforbrænding og R98 ligger i gruppe C kan dog muligvis skyldes, at der i storbyerne er flere mennesker, der af forskellige grunde har en ændret adfærd med hensyn til affaldshåndtering, eksempelvis har færre mennesker bil i storbyerne og det kan derfor være sværere at benytte genbrugspladserne. Dette vurderes dog ikke at kunne konkluderes med sikkerhed, idet nogle indsamlingssystemer i provinsen ligger på cirka samme niveau.

Indsamlingsordningernes form samt mængden af indsamlingsordninger kan muligvis have indflydelse på indsamlingsresultatet. Figur 4.3 viser de indsamlede mængder fra private husstande fordelt på typer af indsamlingsordninger.

Figur 4.3:
Indsamlingsordningerne andel af de samlede mængder fra private.

Af figur 4.3 ses det, at VEGA, der har den højeste indsamlingseffektivitet, anvender fem forskellige ordninger, der alle bidrager til den totale mængde. Amagerforbrænding og R98 anvender også fem ordninger, men har derimod den lavest indsamlede mængde for private husstande. Da de fleste af de undersøgte indsamlingssystemer kun har to indsamlingsordninger, er det ikke muligt at konkludere, hvorvidt flere indsamlingsordninger, sikrer en høj indsamlingseffektivitet. Dette afhænger sandsynligvis også af, hvordan der er informeret om ordningerne, idet flere indsamlingsordninger kan tænkes blot at skabe forvirring blandt borgerne, hvis der ikke er klare retningslinier.

Figur 4.3 viser også, at det er meget forskelligt hvilken effekt at ordningerne har i de enkelte indsamlingssystemer. Ud fra figur 4.3 er det således ikke muligt at udpege en type indsamlingsordning, som med sikkerhed skaber et højt indsamlingsresultat. Dette vil blandt andet afhænge af den sammenhæng, som ordningen skal indgå i.

VEGA's batteriindsamlingskampagne er afgørende for selskabets høje indsamlingseffektivitet. Dette kan skyldes, at der er forbundet en økonomisk motivering til denne ordning, idet blandt andet foreninger har mulighed for at tjene penge på indsamlingen af batterier. Et økonomisk incitament har med andre affaldsfraktioner vist sig at være gavnlig for indsamlingen, eksempelvis indsamlingen af flasker fra øl og læskedrikke.

Ifølge "Pilotprojekt om metoder til borgerinddragelse i forbindelse med indsamlinger af batterier" (2002) ønsker borgerne indsamling af batterier tæt ved boligen (eksempelvis i forretninger, ved miljøstationer og direkte ved boligen). Den eneste egentlige henteordning, der ses i figur 4.3 er problemaffaldskasserne, der anvendes hos 4-S og i Vejle Kommune. Hos 4-S udgør indsamlingen af batterier via problemaffaldskasserne cirka 75 % af de indsamlede mængder, mens ordningen i Vejle udgør cirka 25 % af de indsamlede mængder. Derudover kan viceværtsordningen også ses som en henteordning, men det er endnu kun hos VEGA, at denne ordning bidrager i væsentlig grad til batteriindsamlingen. Udover ordningerne vist i figur 4.3 kan BOFA's husstandsindsamling af batterier i forbindelse med dagrenovation fremhæves. Erfaringerne med denne ordning er endnu små, men det tyder på at disse erfaringer støtter op om konklusionerne i "Pilotprojekt om metoder til borgerinddragelse i forbindelse med indsamlinger af batterier" (2002).

Figur 4.3 viser også, at der er stor forskel på, hvor anvendte de "almindelige" ordninger er (indsamling på genbrugspladser og i butikker). Dette kan skyldes, at det er forskelligt hvilke ordninger, der promoveres mest fra affaldsselskabets eller kommunens side, men det kan også skyldes borgernes adfærd. I Vejle Kommune og hos REFA er der eksempelvis oparbejdet en kultur omkring genbrugspladsen, hvor det er blevet en naturlig fritidsbeskæftigelse at besøge genbrugspladsen med jævne mellemrum. Omvendt er der i de større byer færre der har bil, hvilket kan være medvirkende til at andre ordninger er mere populære.

For at kunne vurdere nærmere, hvorfor der opstår variation i de indsamlede mængder, sammenlignes indsamlingssystemerne i en matrice med udvalgte vurderingsparametre. Figur 4.3 har netop belyst, at indsamlingsordningernes tekniske udformning ikke garanterer et givent indsamlingsniveau. Der er derfor valgt følgende fire vurderingsparametre, som primært fokuserer på den organisatoriske udformning af systemerne:

1. Informationsindsats og synlighed
2. Hvor længe har systemet kørt?
3. Service og tilgængelighed
4. Antal ordninger

Informationsindsats og synlighed er valgt som vurderingsparameter, fordi informationen vurderes at have betydning for borgernes brug af indsamlingssystemerne. Der er tilsyneladende et rimeligt informationsniveau for affaldshåndteringen generelt hos de undersøgte affaldsselskaber og kommuner. Undersøgelsen af informationsniveauet har dog ikke været detaljeret nok til at klarlægge eventuelle forskelle i informationsmaterialet. I stedet vurderes det, om der informeres separat om batteriindsamling.

Det forventes ligeledes at have betydning om indsamlingssystemerne har fungeret i 10-15 år eller er helt ny-etablerede. Indsamlingssystemernes alder kan både betyde, at borgerne er bekendte med ordningerne og at det derfor er naturligt at anvende dem. Omvendt kan det også betyde, at ordningerne er blevet rutine, hvormed at indsamlingsresultatet kun kan holdes på et konstant niveau eller muligvis falder i indsamlingseffektivitet på grund af manglende fokus. For nye ordninger vil der typisk være tale om et højere indsamlingsniveau de første 1-2 år, hvorefter at nyhedsværdien og det heraf følgende engagement begynder at falde, for derefter at blive mere rutinepræget.

Service og tilgængelighed vurderes også at være af væsentlig betydning for de indsamlede mængder. Dette emne kan sammenfattes til spørgsmålet: Hvor let er det for borgeren at bortskaffe brugte batterier? Her vurderes henteordningerne hos husstandene at være den lettest tilgængelige indsamlingsform, fordi borgerne blot skal opbevare batterierne indtil de afhentes ved husstanden. Denne indsamlingsform kræver således ikke aktivitet ud over, at batterierne skal stilles ud til vejen på afhentningsdagen. Derudover kræver det, at borgerne er klar over, at batterierne kan afleveres via henteordningen, som typisk fungerer sammen med indsamling af andre typer affald (eksempelvis problemaffald og storskrald). Bringeordningerne er af forskellig karakter, og er derfor også mere eller mindre lette for borgeren at bruge. Dette afhænger også af borgernes adfærdsmønstre. Flere ordninger samtidig vil derfor som udgangspunkt kunne dække flere menneskers behov. Antallet af ordninger er derfor medtaget i matricen på trods af, at emnet også er behandlet i forbindelse med figur 4.3.

I tabel 4.38 ses en beskrivelse af indsamlingssystemerne i forhold til de fire vurderingsparametre.

Tabel 4.38:
Matrice til vurdering af indsamlingssystemer.

Se her!

VEGA's høje indsamlingsresultat vurderes i høj grad at skyldes, at batteriindsamling har været et prioriteret område i mange år. Ordningerne er således kendte for borgerne og selv om at der ikke er informeret separat om batterier i 2001, kan de tidligere års informationsindsats have skabt bevidsthed hos borgerne omkring indsamling af batterierne. VEGA's batteriindsamlingskampagne vurderes ligeledes at have stor betydning for indsamlingsresultatet, både på grund af at der samles mange batterier ind via ordningen, men også fordi indsamlingskampagnen skaber synlighed i gadebilledet og hos de pårørende til de børn, der indsamler batterierne. Udover indsamlingskampagnen, som fungerer som en henteordning, har VEGA fire andre ordninger samt en indsamlingsordning overfor erhverv.

Hos Modtagestation Vendsyssel er der igennem cirka 15 år blevet udført en gentagen informationsindsats for at gøre det klart for forbrugerne, at alle batterier indsamles. For Modtagestation Vendsyssel vurderes indsamlingsresultatet også at skyldes, at der anvendes ordninger, der er kendte hos borgere og virksomheder, på grund af at ordningerne har fungeret på samme præmisser i mange år. Dette er ifølge Modtagestation Vendsyssel vigtigt for at sikre et godt indsamlingsresultat, men det gør det på den anden side også sværere at øge indsamlingsmængden pr. indbygger. Modtagestation Vendsyssel satser derudover på at anvende billigt indsamlingsmateriel, for at have et tættere net af indsamlingssteder og dermed øge tilgængeligheden til ordningerne. Modtagestation Vendsyssel har således flest faste indsamlingspunkter pr. indbygger, sammenlignet med de øvrige undersøgte indsamlingssystemer.

BOFA, der indsamler tredje flest batterier pr. indbygger er ud fra oversigten i tabel 4.38 højt placeret i forhold til de tiltag, der indtil 2002 er blevet gjort på batteriområdet. BOFA har indtil da ikke haft nogen separat information om batteriindsamlingen og har haft faste indsamlingspunkter svarende til cirka halvdelen af hvad der findes pr. borger hos Modtagestation Vendsyssel, som indsamler cirka samme mængde fra private husstande (0,145 kg/indbygger hos BOFA og 0,148 kg/indbygger hos Modtagestation Vendsyssel). Dette kan muligvis skyldes batterier, der er importeret til øen via produkter medtaget af turister, hvilket dog også kan være tilfældet hos Modtagestation Vendsyssel. Derudover kan der være andre faktorer, der kan gøre sig gældende, som det ikke har været muligt at belyse i dette projekt.

REFA indsamler lidt mere fra private end BOFA og Modtagestation Vendsyssel (0,158 kg/indbygger). Dette kan muligvis være en virkning af informationskampagnerne afholdt i 1998 og 1999. Derudover er der hos REFA et stort personligt og ledelsesmæssigt engagement for batteriindsamling, der gør at området er i fokus. Dette er ikke muligt at måle, men kan have betydning for indsamlingsresultatet. Indsamlingsordningerne i REFA's opland har fungeret i cirka 6 år og er således en kendt bortskaffelsesmulighed for borgerne.

Vejle Kommune er placeret i mellemfeltet på trods af, at der i Vejle anvendes en henteordning med høj tilgængelighed. Dette kan skyldes, at fokus for informationsmateriale og lignende ikke er på batterier, men på problemaffald generelt. Hvis borgerne ikke er bevidste om, at problemaffaldsordningen kan anvendes til batterier, er der således et problem, fordi der så kun er mulighed for indsamling via containerpladsen, som det ikke er alle borgere, der har let adgang til. Problemaffaldsordningen er dog en kendt ordning i Vejle Kommune, idet den har kørt i cirka 15 år, så det må formodes at de fleste borgere er opmærksomme på mulighederne i ordningen.

For 4-S, der ligeledes har en henteordning for problemaffald, gør de samme problemstillinger sig gældende som for Vejle Kommune. 4-S har dog ikke kørt informationskampagner om problemaffaldsordningen i de senere år, hvilket kan være medvirkende til indsamlingsresultatet.

Århus Kommunes indsamling er især fokuseret på indsamling af batterier via batteri-børger, idet der forholdsmæssigt indsamles beskedne mængder via miljøbilen og viceværtsordningen. Indsamlingen via de faste indsamlingspunkter i butikker og genbrugspladser har imidlertid lav tilgængelighed pr. borger sammenlignet med de øvrige undersøgte indsamlingssystemer. Dette vurderes at kunne have indflydelse på indsamlingens resultat, fordi borgerne skal vide hvilke butikker, der har indsamling af batterier. Ligeledes kan det have betydning, at der ikke informeres separat om indsamlingen af batterier.

Amagerforbrænding og R98 er det af de undersøgte indsamlingssystemer, der har foretaget den største informationsindsats for at skabe synlighed om batteriindsamlingen. Dette afspejler sig ikke i de indsamlede mængder for oplandet som helhed, hvilket ifølge Amagerforbrænding og R98 skyldes, at det er valgt at satse på at sikre indsamlingen i udvalgte geografiske områder, som for eksempel Frederiksberg. I disse udvalgte områder vil indsamlingseffektiviteten derfor være højere end når de indsamlede mængder fordeles ud på hele oplandet.

Bramming Kommunes indsamlingssystem, der baserer sig på anvendelse af en henteordning i forbindelse med indsamling af genbrugsmateriel, er det system som har den laveste indsamlingseffektivitet for de private husstande. Dette kan synes mærkeligt i og med at der informeres om genbrugsindsamlingen en gang årligt, samt via avisannoncer. Årsagen til den lave indsamlingseffektivitet kan måske være, at borgerne ikke er opmærksomme på, at der kan afleveres batterier via genbrugsordningen. Det viser sig, at flere af informationskanalerne til viden og genbrugsordningen ikke indeholder oplysninger om, at der kan afleveres batterier. Eksempelvis indeholder sorteringsvejledningen, der kan ses på Internettet, ikke oplysninger om at der kan afleveres batterier via ordningen [Bramming Kommune, 2002]. Dette antyder, at det ikke er nok med let tilgængelighed, hvis ikke der informeres klart om, hvad henteordningen kan anvendes til.

4.11.1.1 Sammenfatning

Ud fra ovenstående vurderinger er det klart, at der igennem projektet ikke har vist sig en speciel type indsamlingsordning, som med sikkerhed kan forventes at være mere effektiv end andre typer af indsamlingsordninger. Undersøgelsen af de otte indsamlingssystemer har ligeledes vist, at indsamlingseffektiviteten ikke nødvendigvis er høj ved brug af henteordninger, hvis andre parametre ikke er tilgodeset.

Det bedste indsamlingsresultat er opnået af VEGA, som har en blanding af hente- og bringeordninger, mens Bramming Kommune, der primært anvender en henteordning hos husstandene, ligger i bund.

Vurderingen af de otte indsamlingssystemer viser også at antallet af indsamlingsordninger ikke har nogen umiddelbar effekt på indsamlingsresultatet. Der findes således både i top og bund af listen over indsamlede mængder indsamlingssystemer med mellem to og seks indsamlingsordninger. Ligeledes er der ikke fundet frem til regionale eller befolkningsmæssige tendenser, som kunne have indflydelse på indsamlingsresultatet.

Vurderingen af de "organisatoriske faktorer": Informationsindsats og synlighed, systemets alder, service og tilgængelighed samt antal ordninger, har vist at de indsamlingssystemer der indsamler mest også er de, som har et højt informationsniveau og anvender kendte ordninger med høj tilgængelighed. Ligeledes er der en tendens til at informationsniveauet specifikt for batterier er lavere for de indsamlingssystemer, der har de laveste indsamlingsresultater. Dette gælder dog ikke for Amagerforbrænding og R98 som har et højt informationsniveau, men et lavt indsamlingsresultat, når det opgøres for oplandet som helhed. Dette skyldes til dels, at Amagerforbrænding og R98 har koncentreret indsatsen til geografisk afgrænsede områder i oplandet.

For nogle af indsamlingssystemerne er det ikke umiddelbart muligt at forklare indsamlingsresultatet ud fra valg af indsamlingsordninger eller ovennævnte organisatoriske faktorer. Her er det således andre faktorer, der gør sig gældende. En parameter som vurderes at være gældende flere steder er personligt engagement. Dette er dog ikke medtaget i vurderingerne, da det er svært at måle, men det er klart at både mangel på, samt højt personligt engagement hos de, der står for den praktiske udførelse af indsamlingen, kan have væsentlig betydning for indsamlingsresultatet.

Med hensyn til information vil det ligeledes have stor betydning, hvordan borgerne modtager signalerne vedrørende indsamling af batterier. Selvom der informeres specifikt om batterier er det ikke nødvendigvis ensbetydende med at borgerne opfatter informationen som, at alle batterier skal indsamles.

Det vurderes dermed, at alle typer af indsamlingsordninger i princippet kan skabe et godt indsamlingsresultat, hvis de er let tilgængelige og anvendelige for brugeren. Ligeledes er det vigtigt, at der informeres om ordningerne.

De "organisatoriske faktorer" er således af stor betydning for at opnå en effektiv indsamling. Informationsindsats, synlighed, service og tilgængelighed for ordningerne må derfor siges at være væsentlige kodeord til at opnå et godt fungerende og effektivt indsamlingssystem.

4.11.2 Behandling og bortskaffelse

Den efterfølgende behandling af de indsamlede batterier ses i figur 4.4. Figuren viser hvordan de indsamlede mængder fra hvert indsamlingssystem er blevet behandlet. Den totale indsamlede mængde for indsamlingssystemerne svarer dermed til 100 %. Fordelingen mangler for 4-S og R-98, hvor de behandlede mængder ikke er registreret.

Figur 4.4:
Procentvis fordeling af de indsamlede mængder på behandlingsformer.

Deponi er stadig langt den overvejende bortskaffelse for batterier, selvom der efterhånden findes flere muligheder for genanvendelser af brunstens- og alkalinebatterier i udlandet. De anvendte behandlingskategorier er ikke helt entydige, idet dele af batterierne, der sendes til Kommunekemi også deponeres eller genanvendes, ligesom at genanvendelse også indeholder nikkel cadmium batterier, der ikke sendes til genanvendelse via Sambat.

Grafen viser dog, at det er forskelligt, hvordan batterierne behandles efter indsamling og at genanvendelsesgraden varierer.

4.11.3 Skøn for omkostninger

Omkostningsdataene indeholder generelt en større usikkerhed end de indsamlede mængder hvilket skyldes, at omkostningerne til batteriindsamling normalvis ikke opgøres separat. Omkostningsskønnene er tidligere i projektet vurderet til at have en usikkerhed på cirka 10-15 %, dog vurderes omkostningerne for 4-S at varierer med op til 25 %. De skønnede omkostninger varierer dog væsentligt i størrelse, hvilket betyder at det er muligt at foretage en vurdering af omkostninger.

Tabel 4.39 og figur 4.5 viser omkostningerne pr. indbygger for de undersøgte indsamlingssystemer, for indsamling og sortering. BOFA er ikke medtaget i figuren på grund af, at der ikke findes oplysninger om omkostningerne. Sorteringsomkostningen for VEGA er ikke angivet, da denne er indeholdt i omkostningerne til behandling af batterierne.

Tabel 4.39:
Omkostninger pr. kg batterier indsamlet.

Noter:

1. Da sorteringsomkostningen ikke kan angives separat er de samlede omkostninger for VEGA udeladt i tabellen.
2. Værdien 3,78 kr/kg er fremkommet som et gennemsnit for alle otte indsamlingssystemer, som der er opgivet tal for.
3. Værdien 3,52 kr/kg er beregnet som et gennemsnit for de syv indsamlingssystemer, hvor det har været muligt at skønne omkostninger til sortering for.
4. Værdien 7,30 er summen at de to gennemsnit for indsamling og sortering.
    

Figur 4.5:
Omkostninger pr. kg batterier indsamlet fra private husstande.

Ud fra gennemsnittet for indsamlingsomkostninger kan indsamlings-systemerne opdeles i to grupper.

De tre affaldsselskaber VEGA, Modtagestation Vendsyssel, REFA, samt Amagerforbrænding og R98, har umiddelbart de højeste omkostninger til indsamling og ligger dermed over gennemsnittet. Alle indsamlingssystemerne har cirka samme omkostningsniveau, svarende til cirka 6 kr pr. indsamlede kg.

Vejle, Bramming og 4-S ligger under gennemsnittet, men ligeledes på cirka samme niveau, svarende til cirka 1-2 kr pr kg indsamlede batterier.

Århus Kommune ligger som det eneste indsamlingssystem på cirka 4 kr pr indsamlet kg, hvilket svarer til middelværdien for de undersøgte systemer.

Ses der på indsamlingsomkostningernes fordeling mellem hente- og bringeordninger, viser det sig, at de dyreste indsamlingssystemer består af bringeordninger, mens indsamlingssystemerne der indeholder henteordninger har de laveste omkostninger. Dette kan naturligvis skyldes den vægtmæssige fordeling, der er anvendt til fordeling af omkostningerne ved henteordningerne, som dog også er anvendt ved nogle bringeordninger, som eksempelvis miljøbils- og viceværtsordningerne. Ligeledes er det klart at en fællesordning, hvor batterier indsamles sammen med en række andre affaldstyper, vil give lavere omkostninger for batterier end separate ordninger rettet mod batterier alene.

Indsamlingssystemernes beliggenhed i forhold til land versus by samt befolkningstætheden, vurderes ud fra figur 4.5 ikke at have væsentlig betydning for omkostningerne, dog er de billige indsamlingssystemer placeret i provinsen.

Figur 4.5 viser ligeledes, at der er stor forskel på hvor meget sorterings-omkostningerne udgør af de samlede omkostninger for de forskellige indsamlingssystemer, hvilket naturligvis både afhænger af omkostningerne til indsamling og sortering.

Dette betyder, at de samlede omkostninger til indsamling og sortering ikke viser samme mønster som for indsamlingsomkostningerne alene. For de samlede omkostninger er det Modtagestation Vendsyssel samt Amagerforbrænding og R98, der ligger over gennemsnittet for indsamling og sortering. Modtagestation Vendsyssel har den højeste samlede omkostning, der svarer til cirka 12 kr i alt pr. kg der indsamles. Grunden til det høje omkostningsniveau er, at Modtagestation Vendsyssel har de højeste omkostninger til indsamling, samtidig med at omkostningerne til sortering også er blandt de højeste.

De umiddelbare omkostninger, beregnet som kr/kg, vidner imidlertid ikke om, hvor omkostningseffektive indsamlingssystemerne er. Ved at sammenligne indsamlingsomkostningerne pr. kg med de indsamlede mængder pr. indbygger opnås et billede af omkostningseffektiviteten, som ses i figur 4.6.

Figur 4.6:
Sammenhæng mellem omkostninger til indsamling og indsamlede mængder fra private husstande pr. indbygger.

Figur 4.6 viser, at VEGA, REFA og Modtagestation Vendsyssel, der har de dyreste indsamlingssystemer pr. kg, samtidig også er de indsamlingssystemer, der indsamler flest batterier. Amagerforbrænding og R98, der også har en forholdsvis høj pris pr. indsamlet kg, svarende til cirka 5 kr/kg, indsamler dog kun 107 gram/indbygger. Dette indsamlingssystem har dermed den ringeste omkostningseffektivitet.

Vejle Kommunes indsamlingssystem synes at være det mest omkostningseffektive system, idet der indsamles cirka 150 gram batterier pr. indbygger til en af de laveste omkostninger. Håndteringen af batterier på genbrugspladsen er dog udeladt i omkostningerne for Vejle, hvilket vurderes at kunne betyde op til en fordobling af omkostningen til indsamling pr. indbygger. Bramming Kommune og 4-S, der ligesom Vejle Kommune har en henteordning, har ligeledes lave omkostninger, men indsamler dog kun cirka 100 gram. Figur 4.6 viser således ikke en entydig sammenhæng imellem indsamlingsomkostningerne og de indsamlede mængder.

I figur 4.7 ses de totale omkostninger for batteriindsamlingen (indsamling og sortering). Det viser sig at det samme mønster gør sig gældende som vist i figur 4.6. VEGA er ikke med i figur 4.7 på grund af at sorteringsomkostningerne for dette selskab ikke kan bestemmes separat.

Figur 4.7:
Sammenhæng mellem totale omkostninger (indsamling og sortering) og indsamlede mængder fra private husstande pr. indbygger.

På grund af usikkerhederne ved omkostningsskønnene er det valgt også at medtage renovationsafgiften for dagrenovation i vurderingen, da dette også kan ses som et udtryk for omkostningsniveauet for indsamlingssystemerne. Figur 4.8 viser derfor sammenhængen imellem de indsamlede mængder pr. indbygger og renovationsafgiften.

Figur 4.8:
Sammenhængen imellem renovationsafgift og indsamlede mængder pr. indbygger. Bramming, 4-S samt Amagerforbrænding og R98 er placeret cirka samme sted ud for 0,1 kg/indbygger og knap 2000 kg.

Figur 4.8 viser, at VEGA også har de højeste omkostninger målt ud fra renovationsafgift, men derudover kan den indbyrdes placering af indsamlingssystemerne fra figur 4.6 og 4.7 ikke genfindes i figur 4.8. Figur 4.8 viser dog ligesom figur 4.6 og figur 4.7, at der kan indsamles forskellige mængder af batterier for cirka samme omkostninger.

Omkostningerne til information og administration er ikke undersøgt for alle indsamlingssystemer men for AVV, VEGA og REFA udgør omkostningerne til information og administration mellem 27 % og 35 % af indsamlingssystemernes udgifter til indsamling af batterier.

4.11.3.1 Sammenfatning

Det har vist sig, at der er stor forskel på omkostningerne forbundet med indsamling og sortering af batterier. Således varierer de samlede omkostninger mellem 3,25 kr/kg og 12,25 kr/kg. Undersøgelsen af de otte indsamlingssystemer har vist, at denne variation i omkostninger ikke nødvendigvis hænger sammen med, hvor meget der indsamles via indsamlingssystemerne. Vurderingen af omkostninger viser, at de undersøgte indsamlingssystemer der indeholder henteordninger generelt er billigere end indsamlingssystemerne der udelukkende baserer sig på bringeordninger. Dette indikerer, at henteordningerne er billigere i drift og økonomi vurderes derfor ikke at være en barriere for anvendelse af henteordninger så længe, at henteordningerne kan fungere i forbindelse med indsamling af andre affaldsfraktioner, som eksempelvis dagrenovation, problemaffald og storskrald. Henteordningerne fungerer dog typisk som fællesordninger, hvor batterierne indsamles sammen med andre fraktioner og dette gør omkostningerne til indsamlingen af batterier lavere. Det samme gør sig gældende for bringeordninger, hvor der indsamles flere affaldsfraktioner samtidig.

Sorteringsomkostningerne udgør en væsentlig del af de samlede omkostninger til indsamling og sortering, men der er stor variation i sorterings-omkostningernes andel af de samlede omkostninger. Dette afhænger naturligvis af hvor mange kg, der skal sorteres, men også af sorteringsprisen. Sorteringsudgifterne ligger i intervallet 1,75 kr/kg og 5,75 kr/kg.

Omkostningseffektiviteten, vist som de totale omkostninger pr. kg holdt op imod de indsamlede mængder, indikerer at der ikke findes en entydig sammenhæng imellem de totale omkostninger og de indsamlede mængder. Vejle Kommunes indsamlingssystem er det mest omkostningseffektive system, idet der i Vejle Kommune indsamles 150 gram til cirka 5 kr/kg.

4.11.4 Miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed

Erfaringerne fra de ni interviews har vist, at det væsentligste problem ved indsamling af batterier, er forurening af batterierne med andre former for problemaffald, eksempelvis kanyler og kviksølvtermometre. Disse former for affald giver arbejdsmiljømæssige problemer såvel i forbindelse med indsamling og sortering. Erfaringerne fra interviewene viser ligeledes, at der ikke opleves sikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med henteordninger, hvor batterierne er tilgængelige for forbipasserende i forbindelse med indsamling.

For at sikre arbejdsmiljøet ved afhentning af indsamlingsmateriel fra bringeordninger, er det vigtigt at indsamlingsmateriellets volumen ikke er for stort således, at beholderne bliver for tunge ved afhentning. Undersøgelsen har vist, at det er muligt at anvende papbeholdere, men indsamlingen af batterier stiller krav til beholdernes styrke og udformning. Eksempelvis er det vigtigt, at der er håndtag på siden af beholderne samt, at bunden i papbeholderne er tilstrækkelig stærk. Papbeholderne er naturligvis mere følsomme overfor udsivning og korrosion af batterierne eksempelvis, hvis beholderne er placeret på gulvet i indgangsarealer af butikker, hvor gulvet ind imellem bliver vådt.

4.11.5 Generelle anbefalinger til indsamling af batterier

Ifølge erfaringerne fra undersøgelsen findes der tre nøgleord, der er nødvendige for at skabe en effektiv indsamling af batterier. Disse er:

	Tilgængelighed
	Informationsindsats og synlighed
	Engagement

4.11.5.1 Tilgængelighed

Tilgængelighed kan skabes gennem anvendelse af flere forskellige indsamlingsordninger således, at indsamlingen når ud til flest mulige mennesker og deres ønsker og behov. Anvendelsen af flere indsamlingsordninger kræver dog klar information om de tilgængelige ordninger således, at der ikke skabes signalforvirring. Anvendelse af genbrugspladserne udgør en god basisordning, idet genbrugspladserne er kendte af borgerne og ifølge figur 4.1 ofte giver et godt resultat.

Det samme gælder indsamlingen via butikker, hvor blandt andet Modtagestation Vendsyssel har erfaret, at det er vigtigt at have er tæt net af indsamlingssteder.

Tilgængeligheden kan også øges gennem henteordninger ved husstandene. Der er endnu få erfaringer med disse indsamlingsordninger, men interviewene har vist, at henteordningerne er økonomisk rentable og har potentiale for at blive effektive. I forbindelse med henteordningerne er det vigtigt at tilrettelægge ordningerne, således at der kan indsamles flere affaldsfraktioner samtidig, eksempelvis dagrenovation, problemaffald eller storskrald. Dette gør det lettere for brugeren og reducerer samtidig omkostningerne og miljøbelastningen ved indsamlingen. Ved denne form for indsamling er det ligeledes vigtigt, at der informeres klar om, hvad der indsamles via ordningen.

Synlighed skal først og fremmest skabes igennem gentagen information. Informationen til borgere og erhvervslivet bør ske både nationalt og lokalt således, at der kan informeres generelt om, at batterierne skal indsamles, samt lokalt om hvilke indsamlingsmuligheder der findes. Et nationalt logo for indsamlingen af batterier kan være med til at skabe genkendelighed hos borgerne således, at borgerne eksempelvis også kan aflevere batterier, når de er på ferie. For at bibeholde effekten af information er det nødvendigt at informere løbende og gerne via forskellige medier.

Antallet af indsamlingspunkter kan også være med til at skabe synlighed ligesom at ordninger, der har fungeret i lang årrække bliver kendte for borgerne.

Flere af de undersøgte indsamlingssystemer har igangsat batteriindsamlingskampagner enten som fast ordning eller som forsøgsordning og typisk med børn og unge som målgruppe. Denne indsats vurderes at have en opdragende effekt for børnene og kan samtidig synliggøre indsamlingen af batterier overfor forældrene.

Slutteligt vil det være et enklere signal overfor borgerne, hvis det besluttes at alle batterier skal indsamles. Dette vil givetvis også kunne medvirke til bedre indsamlingsresultater, hvis det formuleres ud til borgerne.

4.11.5.3 Engagement

Batteriindsamlingskampagnerne kan også være et middel til at skabe engagement omkring indsamlingen af batterier, idet de medvirkende foreninger og institutioner kan tjene penge på indsamlingen. Borgerne kan dermed være med til at støtte de medvirkende foreninger og institutioner ved at aflevere deres batterier og derved opstår der en ny form for incitament til at aflevere batterierne. Engagementet ved denne form for indsamling rækker dermed ud over det engagement, der findes hos affaldsselskaberne eller kommunerne.

Det interne engagement for batteriindsamling er vigtigt og kan både skabes via nøglepersoner blandt de ansvarlige for indsamlingen og via et politisk baseret engagement.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |