| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Indsamlingssystemer for batterier

5 Internationale erfaringer med indsamling af batterier

I forbindelse med projektet er der foretaget studieture til Sverige og Holland. Erfaringerne beskrives på samme vis som de tidligere vurderede indsamlingssystemer, dog har det ikke været muligt at få detaljerede oplysninger om omkostninger.

5.1 Indsamling af batterier i Göteborg, Sverige

Sverige er lovgivningsmæssigt længere fremme end Danmark, idet det i 1998 blev vedtaget, at alle batterier skal indsamles [Naturvådsvärket, 2002]. Der er indført et delt ansvar for indsamlingen af batterier, idet kommunerne er ansvarlige for, at der findes indsamlingssystemer for batterier, mens importører og producenter af batterier er pålagt afgifter på de miljøfarlige batterier. Denne afgift anvendes blandt andet til landsdækkende informationskampagner for batteriindsamling og til at finansiere sorteringen af batterier. Det er valgt kun at have afgifter på de miljøfarlige batterier, idet en sådan afgift forventes at kunne tilskynde batteriproducenterne til at producere mere miljørigtige batterier.

Via den svenske lovgivning er det ud over, at alle batterier skal indsamles også vedtaget, at farligt affald ikke må blandes med andre typer af affald. Dette betyder, at de svenske forbrugere har pligt til at aflevere batterier og andet farligt affald til separate indsamlinger. Der er dog ingen sanktionsmuligheder overfor borgerne i fald, at dette ikke overholdes. [Moen, 2002a]

Udover ovennævnte forhold ligner den svenske opbygning af batteriindsamling den danske, idet det er kommunerne eller fælleskommunale selskaber, der står for den praktiske udførsel af indsamlingen.

5.1.1 Introduktion

På anbefaling af den svenske brancheforening for batteriimportører og producenter samt Naturvårdvärket er der foretaget en studietur til Renova i Göteborg [Francell, 2002] og [Stafsing, 2002]. Alle oplysninger i de næste afsnit vedrørende Renova stammer fra studieturen.

Renova er et fælleskommunalt aktieselskab, som ejes af Göteborg Kommune samt ti kommuner i omegnen af Göteborg. Renova indsamler affald i disse ti kommuner og sorterer derudover batterier fra 80-90 kommuner svarende til batterier fra cirka 40-45 % af den svenske befolkning. Det vælges at fokusere på indsamlingen af batterier i Göteborg Kommune, hvor Renova indsamler såvel husholdnings- og erhvervsaffald. Göteborg kommune har cirka 480.000 indbyggere og kommunen består primært af bymæssig bebyggelse. Der findes dog også mindre områder, som er tyndt befolket.

Göteborg Kommune har et udbredt genanvendelsesprogram, der stiller krav til borgerne om at sortere følgende fraktioner:

	Emballage af ufarvet glas
	Emballage af farvet glas
	Emballage af hårdplast
	Emballage af metal
	Emballage af papir og pap
	Aviser
	Batterier

Renova har ansvaret for at indsamle disse fraktioner og til dette formål er "återvinningsplatserne" (genanvendelsespladser) den væsentligste indsamlingsordning. Genanvendelsespladserne er meget udbredte i byen, idet der findes cirka 450 pladser. Borgerne har derfor typisk en genanvendelsesplads i nærområdet.

Udover at kunne aflevere batterier på genanvendelsespladserne har borgerne i Göteborg mulighed for at benytte sig af følgende indsamlingsordninger:

	Indsamling i specialforretninger, der typisk forhandler batterier
	Indsamling på offentlige pladser via plastbokse
	Indsamling via miljøstationer, hvor det er muligt at aflevere alle former for farligt affald. Disse er typisk placeret ved benzinstationer.
	Indsamling via genanvendelsescentraler, som svarer til de danske genbrugspladser.

Derudover har Renova indsamling af farligt affald for erhverv, hvoraf batterier er en af fraktionerne, der indsamles. Det er Renovas opfattelse, at det er vigtigt at give borgerne mange forskellige muligheder

Renova har informeret om batteriindsamling i cirka 20 år. Der kører både nationale og lokale kampagner og informationen om batterier kan både være koblet til genbrugskampagner, generel information om miljø samt separat information om batterier.

Renova har blandt andet lavet "Sunes Sopbok", som er en bog om affald, specielt henvendt til skolebørn. Bogen blev for år tilbage sendt ud til samtlige 5. klasse elever i Göteborg Kommune og en ny revideret udgave er netop blevet sendt ud til 5. klasse i de øvrige ti interessentkommuner. Renova har også tidligere kørt en kampagne, hvor 5. klasserne er blevet undervist i miljø, affald og batterier af Renovas personale. Batterierne var en vigtig del af denne undervisning, fordi børn er storforbrugere af batterier.

I forbindelse med åbning af nye genanvendelsespladser udsender Renova en informationsbrochure til nabolaget. Derudover har Renova en hjemmeside (www.renova.se) og et informationscenter, hvor virksomheder og borgere kan blive informeret om affald og genanvendelse gennem kurser og udstillinger.

Der afholdes med mellemrum nationale kampagner med TV- spots og annoncer i dagblade. For år tilbage blev der udarbejdet et fælles logo for batteriindsamling, jævnfør figur 5.1.

Figur 5.1:
Logo for den svenske indsamling af batterier

Dette logo kan kommunerne vælge at anvende i forbindelse med indsamling (eksempelvis på indsamlingsmateriel) og logoet anvendes også i forbindelse med informationskampagnerne. Batteriimportører og -producenter står, sammen med den svenske sammenslutning for kommuner, for disse tiltag.

5.1.2 Indsamling og behandling

De 450 genanvendelsespladser udgør den væsentligste indsamling af batterier. På hver af pladserne findes der containere til de forskellige emballagetyper, samt en særskilt indsamlingsboks til batterier, jævnfør figur 5.2.

Figur 5.2:
Eksempel på genanvendelsesplads og batteriboks.

Som det ses af figur 5.2 er indsamlingsboksen på genanvendelsespladserne placeret nedenunder informationsskiltet. De har et låg for oven og er lavet af stål. Disse bokse vurderes af Renova at have en levetid på cirka 10-15 år. Indsamlingsboksene tilses hver fjortende dag i af kommunens gaderenholdningsselskab og boksene tømmes, hvis de er halvt fyldte. Ved tømning samles batterierne på centrale pladser i spændelågsfade, hvorefter batterierne transporteres til sortering hos Renova.

Tidligere er den primære indsamling af batterier foregået via batteribokse opstillet på offentlige pladser. Denne indsamlingsform har fungeret i Göteborg i cirka 15 år, men minimeres dog i disse år i takt med, at der kommer flere og flere genanvendelsespladser. Der findes på nuværende tidspunkt cirka 100 indsamlingspunkter på offentlige pladser. Indsamlingsboksene, der anvendes, er meget udbredt i Sverige til indsamling af batterier og boksene vurderes af Renova at have en levetid på cirka 10 år. Boksen ses på figur 5.3, hvor billedet til højre viser, hvordan boksen kan tømmes.

Figur 5.3:
Indsamlingsboks til indsamling af batterier på offentlige pladser.

Indsamlingen af batterier fra de offentlige pladser foretages, ligesom for genanvendelsespladserne, af kommunens gaderenholdningsselskab.

Der findes i Göteborg kommune 20 miljøstationer og 4 genanvendelses-centraler, som også modtager batterier. På miljøstationerne er det muligt at aflevere farligt affald, mens der på genanvendelsescentralerne kan afleveres større typer af genanvendeligt affald. Boksen vist på figur 5.2 anvendes også som indsamlingsmateriel på miljøstationerne og genanvendelsescentralerne. Afhentning af batterier fra miljøstationer og genanvendelsescentraler foretages af Renova.

Der foregår derudover indsamling af batterier i cirka 200 specialforretninger, der forhandler batterier. Denne indsamling foregår ved, at forretningen har et "batteri-rør" til at stå fremme i butikken. Indholdet af røret tømmes over i en boks placeret i baglokalet og forretningen kan ringe til Renova, når der ønskes afhentning. Afhentningen foretages af Renova i forbindelse med indsamling af andet farligt affald.

Når batterierne er indsamlet foregår sorteringen hos Renova, hvorefter at batterierne sendes til deponi og genanvendelse.

5.1.3 Indsamlede mængder

I 2001 blev der i Göteborg kommune indsamlet i alt 120.000 kg batterier, hvilket svarer til at der i gennemsnit er blevet indsamlet 250 gram batterier pr. borger. Dette tal svarer til indsamling fra både private husstande samt erhverv. Det er ikke muligt at opgøre indsamlede mængder separat for de forskellige indsamlingsordninger, idet batterierne først vejes, når de modtages hos Renova og ikke på de centrale lagre.

De indsamlede batterier fordelte sig på følgende typer og behandlingsformer, jævnfør tabel 5.1:

Tabel 5.1:
Fordeling af indsamlede mængder. [Moen, 2002b]

Ses der på de indsamlede mængder i forhold til forbruget af batterier i Danmark, opgjort ud fra Danmarks Statikstiks tal for 1990-1997 (minimum og maksimum fra tabel 2.3-2.6 plus 10 %), der viser et forbrug mellem 410 gram og 540 gram pr. indbygger, indsamles der i Göteborg mellem 46 og 61 % af indsamlingspotentialet.

Dette beror naturligvis på en antagelse om, at forbruget af batterier i Danmark og Sverige er tilnærmelsesvist ens, hvilket umiddelbart anses som sandsynligt. Der skal således også i Göteborg ske en mere effektiv indsamling for at nå målet om indsamling af alle batterier.

5.1.4 Omkostninger

Alle borgere i Sverige har et affaldsabonnement, som betales som en afgift til kommunen afhængig af hvilken type beboelse, der er tale om. Dette system svarer i grove træk til det danske system, hvor renovationsafgiften betales som en del af ejendomsskatten.

Renova bliver betalt af Göteborg kommune for indsamling og sortering af batterierne og Renova betaler derefter kommunens gaderenholdningsselskab for tømning af batteribokse på genanvendelsespladserne og de offentlige pladser. Kommunen får refusion fra Naturvådsværket pr. kg sorterede batterier, idet afgiftsindtægterne fra de miljøfarlige batterier blandt andet går til sortering.

Renova ser sig på grund af konkurrencemæssige hensyn ikke i stand til at udlevere oplysninger om omkostninger forbundet med indsamlingen af batterier i Göteborg, hvormed økonomi for selve indsamlingssystemet ikke kan vurderes. Det kan dog nævnes, at affaldsabonnementet i Göteborg kommune for villaer og rækkehuse i 2001 var på 1500 eller 1672 skr./år for afhentning af en affaldsfraktion en gang om ugen. De to priser afhænger af sækkens størrelse ligesom, at priserne bliver mindre ved sortering af affaldet i to fraktioner. [Göteborg Kommune, 2002]

5.2 Indsamling af batterier i Holland

Den hollandske indsamling af batterier er interessant, fordi der i Holland findes en central indsamlingsorganisation, Stibat, som varetager national indsamling af batterier. Denne organisation er dannet af hollandske batteriforhandlere og -importører, da det i Holland er disse, der har ansvaret for indsamlingen af batterier. [Stibat, 2002b] Det har siden 1995 været et hollandsk lovkrav, at forhandlere og importører skal sikre indsamling og genanvendelse af brugte batterier solgt i Holland. I den hollandske lovgivning fra 1995 er der ligeledes opsat et mål om en indsamlingsprocent på 90 % af potentialet pr. 1. januar 1998 [Battery Disposal Decree, 1995]. Denne indsamlingsprocent er dog endnu ikke nået, men er nu målet for 2003. [Stibat, 2002b]

5.2.1 Introduktion

Stibat er en fond, der på nuværende tidspunkt har cirka 650 medlemmer, der alle importerer eller sælger batterier i Holland. Der er ikke pligt til at være medlem af Stibat, men kun pligt til at indsamle de solgte batterier. I realiteten betyder dette, at stort set alle importører og forhandlere er medlem af fonden, ifølge Stibat cirka 99 %. Undtaget er nogle få som ved, hvor de solgte batterier bliver brugt således, at de kan sikre korrekt bortskaffelse efter brug. Stibat har således reelt set forpligtet sig til at indsamle 90 % af potentialet for batterier i Holland.

Håndteringen af batterier finansieres delvist af afgiftsindtægter, idet der er indført afgifter på alle batterier, der sælges i Holland. Der er således både indsamlingsmæssigt og økonomisk producentansvar for batteriindsamlingen i Holland, dog deles ansvaret med kommunerne, der står for indsamlingen af batterier via indsamling af "small chemical waste". Stibat er derudover også ansvarlig for sorteringen af batterier i Holland.

Stibats og kommunernes indsamling er rettet mod de private borgere, idet virksomhederne selv er ansvarlige for bortskaffelse af batterier. Holland havde pr. 1. januar 2001 et indbyggertal på 15.987.000 og er således tæt befolket, idet landet har cirka samme størrelse som Danmark. [Broers, 2002]

De hollandske indsamlingsordninger omfatter:

	Kommunal indsamling af "small chemical waste", herunder batterier: Dette er en kombination af bringeordninger til depoter og miljøbil.
	"Retail collection system": Indsamling af batterier i 20 større butikskæder. Denne indsamling administreres af Stibat.
	"School collection system": Indsamling af batterier på skoler, kombineret med undervisning om batteriindsamling. Administreres af Stibat.
	"Recration programme": Indsamling på forskellige fritids- og turiststeder, som campingpladser og lignende. Administreres af Stibat

Udover disse aktiviteter lægger Stibat stor vægt på publicity og mediekampagner med det formål at gøre opmærksom på behovet for indsamling af alle batterier.

Stibat bruger TV, radio, ugeblade, aviser, messer, plakater og internet til at skabe opmærksomhed om batteriindsamling. Derudover har Stibat en "Battery man", der fungerer som logo for indsamlingen.

Battery Man bruges til at skabe opmærksomhed i forbindelse med messer og arrangementer for børn. Ligeledes anvendes figuren på Stibats hjemmeside for børn, hvor Battery man fortæller om, hvordan batterier skal håndteres og hvorfor det er vigtigt at indsamle batterierne. I figur 5.4 ses eksempler på anvendelsen af Battery Man.

Figur 5.4:
Battery Man promoverer batteriindsamling [Stibat, 2002a].

Stibat har de sidste år kørt en reklamekampagne i TV, hvor hovedtemaet har været: Indsaml batterier! Derudover har budskabet været, at hver husstand bør have et centralt sted til opbevaring af batterier. Stibat har bevidst valgt at nøjes med at sende få, enkle budskaber ud til forbrugerne.

TV-reklamens budskaber og layout går igen på plakater, i annoncer i ugeblade og aviser og i radiospots således, at der opnås genkendelse fra TV-reklamerne.

På internethjemmesiden www.stibat.nl (der også findes i en engelsk version) gives der mere uddybende forklaringer omkring, hvorfor batterierne skal indsamles og hvilke indsamlingsordninger, der findes. Ligeledes indeholder undervisningsmaterialet til skoler forklaringer om miljøproblemerne ved batterier. Der satses her på, at børnene har en opdragende virkning på forældrene.

Den sidste nye indsats fra Stibats side er konkurrencer for forbrugerne. Der bliver eksempelvis trukket lod om rejser til forbrugere, der har afleveret minimum ti batterier i en pose med navn og adresse. Denne kampagne reklameres der ligeledes for i ugeblade og aviser under sloganet: "Win new energy from empty batteries".

Stibat har bevidst valgt at satse på kvinder og børn som målgruppe for indsamling af batterier - Børn, fordi de kan opdrage forældrene og kvinder, fordi det endnu ofte er dem, der står for størstedelen af det huslige arbejde.

5.2.2 Indsamling og behandling

Vægtmæssigt indsamles der flest batterier via "Small chemical waste"-ordningen, idet op mod 80 % af den indsamlede mængde bliver indsamlet via denne ordning. De indsamlede mængder stammer primært fra kommunerne, men også fra kontorer og erhverv. De indsamlede mængder har til og med år 2001 også indeholdt batterier indsamlet i forretninger.

Indsamlingen foregår hovedsageligt ved, at borgerne bringer deres batterier til et kommunalt depot eller afleverer dem ved miljøbilen, der periodisk kommer rundt i kommunerne. Batterierne fra kommunerne indsamles af 16 private indsamlere, som sender batterierne videre til Stibat. Disse indsamlere foretager derudover indsamling ved erhverv og på kontorer og disse batterier sendes også til Stibat og er dermed en del af denne indsamling.

Der indsamles dog gradvist mindre igennem denne indsamling, fordi kommunernes depoter bliver centraliseret. Dette betyder, at der bliver større afstand for borgeren og dette kan mærkes på de indsamlede mængder. Mange kommuner vælger ligeledes i disse år at afskaffe miljøbilen, fordi den er omkostningstung i forhold til de indsamlede mængder.

På grund af problemerne med "small chemical waste"-indsamlingen blev der midt i 1990'erne igangsat nye tiltag, hvoraf indsamling i butikker var det første. I følge rundspørger foretaget blandt hollandske forbrugere foretrækkes indsamling i butikker af 46 % af de adspurgte (2001). Figur 5.5 viser resultaterne fra forbrugerundersøgelserne fra 2000 og 2001.

Figur 5.5:
Resultater af to forbrugerundersøgelser foretaget for Stibat.

Stibat har derfor opbygget et indsamlingssystem, der indebærer, at der kan afleveres batterier i 20 butikskæder, svarende til cirka 4200 butikker. Butikkerne dækker over flere forskellige brancher, men supermarkeder er den overvejende form.

Stibat har fået udarbejdet to specielle indsamlingsbeholdere til indsamling i butikker. Disse ses i figur 5.6:

Figur 5.6:
Indsamlingsbeholdere til butikker.

Den store indsamlingsbeholder, der ses på de to første billeder fra venstre, er mest anvendes og benyttes i alle supermarkeder. Beholderen har den fordel, at der blot kan sættes en ny tønde under "hylsteret" ved tømning. Den lille beholder anvendes i butikker, der ikke har plads til den store beholder. Indholdet kan tømmes ud i en større beholder, der placeres i baglokalet.

Indsamlingen er tidligere foregået ved, at batterierne blev indsamlet via butikskædernes distributionssystem således, at Stibat kunne hente batterierne på centrale varelagre. Dette havde dog den ulempe, at Stibat ikke havde kontrol med hvad der skete undervejs, eksempelvis om alle batterier nåede frem til det centrale lager. I dag samler Stibat derfor batterierne ind ved hvert indsamlingspunkt.

Stibats indsats overfor skoler omhandler både undervisning og indsamling. Stibat laver hvert år nyt undervisningsmateriale til lærer og elever, blandt andet en hjemmeside til undervisningsbrug. Selve indsamlingen foregår som en konkurrence, idet Stibat giver 1 point for hvert kilo batterier, der indsamles. For de opnåede point kan skolerne få bøger, legetøj, musik-instrumenter, nyt udstyr til legepladsen eller en computer. Der er typisk opstillet en batteribeholder på hver skole, der har tilmeldt sig ordningen. Batterierne afhentes af Stibat, når der er indsamlet minimum 40 kg.

Ud fra erfaringerne fra et pilotprojekt om indsamling af batterier på campingpladser, har Stibat valgt at igangsætte indsamling og information på campingpladser og i sommerhusområder. Også i forbindelse med denne indsamling er der udskrevet en konkurrence, hvor campingpladserne kan konkurrere om, hvem der indsamler flest batterier.

Indsamlingsmateriellet var i 2001 opstillet på 250 campingpladser.

Den hollandske industri er selv ansvarlig for bortskaffelsen af affald, herunder batterier. Virksomhederne har derfor typisk en kontrakt med et privat indsamlingsfirma, der indsamler de forskellige affaldsstrømme. Stibat har kontrakt med alle private indsamlingsfimaer om, at batterier afleveres til Stibat og batterierne fra erhverv behandles derfor sammen med batterierne indsamlet fra private husstande. Stibat er den eneste gratis behandlingsmulighed for batterier, hvilket fungerer som et incitament for indsamlingsfirmaerne til at aflevere batterierne til Stibat.

Efter indsamling sendes alle batterier til sortering på et centralt sorteringsanlæg, hvorefter at batterierne sendes til genanvendelse. Alle batterier sendes til genanvendelse og det tilstræbes, at der foretages direkte genanvendelse hvor det er muligt, eksempelvis genanvendes alkaline- og brunstensbatterierne i stålindustrien.

5.2.3 Indsamlede mængder

De indsamlede mængder for 2001 ses i tabel 5.2. Oplysningerne om de indsamlede mængder via "small chemical waste ordningen" beskrives af Stibat som "tæt på 1500 tons". Dette vurderes at være hovedårsagen til, at de fire ordninger tilsammen giver en indsamlet mængde, der er højere end 1876 tons, som fra Stibats side er opgivet som den totalt indsamlede mængde for 2001. [Broers, 2002]

Tabel 5.2:
Indsamlede mængder for hollandsk batteriindsamling [Broers, 2002].

De 65.000 kg, der er angivet for indsamling i butikker, svarer til den del, som Stibat har indsamlet direkte ude hos butikkerne. Stibat indførte den direkte indsamling hos butikker midt i 2001 og en stor del af batterierne indsamlet i butikkerne er derfor angivet under ordningen for small chemical waste.

I 2001 deltog der 3196 skoler i skoleindsamlingsordningen og de indsamlede tilsammen 322.332 kg, hvilket svarer til 17 % af den totalt indsamlede mængde.

De indsamlede mængder, beskrevet i tabel 5.2, svarer ifølge den hollandske metode for beregning af indsamlingspotentiale, til 73 % af det samlede indsamlingspotentiale for Holland, idet indsamlingspotentialet er 158 gram pr. indbygger. Stibat har dermed endnu ikke nået lovgivningens mål om 90 % indsamling (beregnet ud fra den hollandske indsamlingspotentialemetode).

I forbindelse med besøget hos Stibat blev det oplyst, at forbruget af batterier i Holland er ca. 220 millioner svarende til cirka 6000 tons. Dette svarer til cirka 375 gram/indbygger. Det er ikke oplyst, i hvilket omfang disse forbrugstal inkluderer nettoimport af batterier i færdigvarer såsom legetøj etc.

Som beskrevet i afsnit 2.1.2 virker indsamlingsresultat på 158 gram beskedent set i forhold til at salget af batterier pr. indbygger i Holland, er på cirka samme niveau som i Danmark. En mulig årsag til indsamlingsresultatets niveau er ifølge Stibat, at der i dag er et delt ansvar for batteriindsamlingen imellem Stibat og kommunerne, som besværliggør koordineringen af indsatsen.

5.2.4 Omkostninger

Stibat-fonden har et årligt budget på 6-7 mio. euro, svarende til cirka 44 til 52 mio. kr. eller cirka 3 kr. pr. indbygger. Ses der på udgiften fordelt på antal indsamlede kg, svarer budgettet til, at det koster cirka 23 til 27 kroner at indsamle 1 kg batterier. Udgifterne betales udelukkende via afgifter, som medlemmerne af Stibatfonden betaler og pengene bruges til informationskampagner, indsamling, sortering og behandling.

Det har ikke været muligt at få omkostningerne for de enkelte aktiviteter oplyst. I stedet sammenlignes budgetomkostningerne med de direkte omkostninger forbundet med de tidligere vurderede danske indsamlingssystemer. Ved denne sammenligning er det vigtigt at være opmærksom på, at de danske tal ikke dækker omkostninger til behandling og typisk ikke indeholder omkostninger til administration og information. Det hollandske system er umiddelbart cirka 2-3 gange så dyrt pr. indbygger end gennemsnittet af de danske omkostninger pr. indbygger. Ud fra dette vurderes den hollandske indsamling af have cirka samme omkostningsniveau som de danske indsamlinger, vurderet i denne rapport. Med til denne vurdering hører, at alle batterier genanvendes i Holland, hvilket formodes at give anledning til højere omkostninger set i forhold til de danske behandlingsomkostninger.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |