6 Konklusion, Miljøstyrelsen

Indsamlingssystemer for batterier

6 Konklusion

Det forventede fremtidige mål om indsamling af 75 % eller 100 % af batterierne i Danmark stiller krav til de danske indsamlingssystemer. Derudover vil det være nødvendigt at kunne beregne et potentiale for batteriindsamlingen, som kan anvendes som en målestok for hvor meget der indsamles. Projektet har derfor præsenteret og vurderet forskellige metoder til beregning af indsamlingspotentiale. Det vurderes at det er realistisk at beregne indsamlingspotentialet ud fra forbruget af batterier i Danmark oplyst af Danmarks Statistik. Som alternativ og kontrolmulighed i forhold til denne beregning kan peges på en metode udviklet af affaldsselskabet AVV i Vendsyssel, som har udviklet erfaring med at genfinde rester af batterier i slaggen fra affaldsforbrænding og herudfra estimere potentialet. De foreløbige erfaringer med disse metoder peger på et indsamlingspotentiale i størrelsen 410-540 gram batterier pr. dansker pr. år. Dette estimat må dog kun betragtes som et foreløbigt overslag, der i givet fald bør kontrolleres ved en egentlig undersøgelse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ethvert estimat for indsamlingspotentialet vil være behæftet med usikkerhed.

Til at belyse den nuværende batteriindsamling i Danmark er der foretaget en rundspørge til 35 danske kommuner og affaldsselskaber. Rundspørgen viste, at de 31 responderende affaldsselskaber og kommuner i gennemsnit anvender 3 indsamlingsordninger for batterier. Af de 90 lokaliserede ordninger var 66 af ordningerne, ordninger hvor borgerne skal bringe batterierne til et centralt indsamlingssted. De resterende ordninger var ordninger, hvor borgerne får batterierne hentet direkte ved bopælen. Indenfor bringe- og henteordningerne findes der mange forskellige typer af ordninger, hvor indsamling via genbrugspladser og butikker er den mest populære form indenfor bringeordningerne. Der er ligeledes skabt flere typer af henteordninger på trods af at henteordningerne endnu ikke er så udbredte. Afhentning af batterier i forbindelse med andre former for farligt affald er mest udbredt.

Erfaringer fra interviews med otte udvalgte danske affaldsselskaber og kommuner har vist, at indsamlingssystemerne endnu langt fra lever op til det forventede indsamlingspotentiale på mellem 410-540 gram pr. indbygger (beregnet ud fra Danmarks Statistisk tal 1990-1997 og minimum og maksimum fra tabel 2.3-2.6 plus 10 %). VEGA, som indsamler flest batterier fra private og erhverv indsamler i alt 257 gram pr. indbygger, hvilket svarer til en indsamlingsprocent på mellem 48 % og 63 % afhængig af indsamlingspotentialets størrelse.

Undersøgelsen har ikke lokaliseret regionale eller befolkningsmæssige forskelle i mængden af indsamlede batterier.

Interviewene har vist, at der er stor forskel på de indsamlede mængder og omkostningerne til batteriindsamling. De indsamlingssystemer, der indsamler mindst fra private, indsamler således kun lidt over den halve mængde af hvad VEGA indsamler fra private.

Omkostningerne forbundet med indsamling og behandling indeholder også stor variation. Omkostningerne til indsamling af batterier fra private varierer imellem cirka 1 og 6 kr pr. indsamlede kg. Sammenhængen imellem indsamlede mængder og omkostninger til indsamling er ikke entydig, idet Amagerforbrænding og R98, som kun indsamler 107 gram pr. indbygger samtidig har den fjerde dyreste indsamling, svarende til 4,99 kr pr. kg batterier indsamlet hos private. Vejle Kommune synes ud fra undersøgelsen at have det mest omkostningseffektive indsamlingssystem, idet der i alt indsamles 151 gram pr. indbygger til 0,89 kr pr. kg batterier indsamlet. VEGA der indsamler flest batterier hos private, svarende til 199 gram, har dog et af de dyreste indsamlingssystemer.

Omkostningerne til sortering varierer imellem cirka 1,75 og 5,75 kr pr. kg og de samlede omkostninger til indsamling og sortering ligger mellem cirka 3,25 og 12,25 kr pr. kg.

Vurderingen af omkostningerne forbundet med indsamlingssystemerne har vist, at indsamlingssystemer indeholdende henteordninger generelt er billigere end indsamlingssystemerne, der udelukkende baserer sig på bringeordninger. Dette skyldes, at de undersøgte henteordninger foregår i forbindelse med husstandsindsamling af andre former for affald, hvilket minimerer omkostninger pr. kg affald. Økonomi er således ikke en barriere for anvendelse af henteordninger, hvis ordningerne foregår sammen med indsamling af andre former for affald.

Undersøgelsen har ikke gjort det muligt at anbefale en enkel type af indsamlingsordning eller for den sags skyld et samlet indsamlingssystem. Dette skyldes, at der findes mange faktorer ud over selve indsamlingsformen, der er afgørende for indsamlingens resultat. I stedet er der i vurderingen lavet en række generelle anbefalinger til, hvordan indsamlingen af batterier kan gøres hensigtsmæssig og effektiv.

Vurderingen af de otte udvalgte indsamlingssystemer har vist, at der ikke findes en speciel form for indsamlingsordning, som med sikkerhed kan forventes at være effektiv. Ligeledes har undersøgelsen vist, at indsamlingseffektiviteten ikke afhænger af, hvorvidt der er tale om hente- eller bringeordninger, idet undersøgelsen af de otte indsamlingssystemer har vist, at mange typer af indsamlingsordninger kan være effektive. Effektiviteten vurderes i høj grad at afhænge af informationsindsats, synlighed, service og tilgængelighed. Disse faktorer er derfor vigtige kodeord til at opnå en effektiv indsamling af batterier.

Erfaringerne fra studiebesøgene i Holland og Sverige har givet yderligere perspektiver på, hvordan der kan skabes engagement og synlighed omkring batteriindsamling. I Holland, hvor der er producentansvar, fører organisationen Stibat en meget progressiv informationsindsats for at sikre indsamlingen af batterier. Der satses på at skabe synlighed gennem nationale kampagner på tv, i blade og aviser og via de hollandske skoler, hvor der køres indsamlings- og undervisningskampagner. I Göteborg i Sverige satses der ligeledes på information til borgerne, blandt andet igennem et undervisningsprogram. Derudover er der i Sverige skabt en tradition for genanvendelse af flere affaldsfraktioner end det er tilfældet i Danmark og aflevering af batterier via de små decentrale genbrugspladser falder derfor naturligt ind i borgernes normale affaldshåndtering.

Studiebesøgene til Holland og Sverige har dermed vist forskellige måder til at øge engagementet, synligheden og tilgængeligheden for batteriindsamling.