| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Emissioner fra skibe i havn

4 Havnene

Der er i Danmark et stort antal havne af vidt forskellig størrelse og med et meget forskelligt trafikmønster.

Københavns Havn er valgt som repræsentant for store havne, der betjener fragtskibe, færger og krydstogtskibe. Helsingør Havn har en omfattende færgetrafik men en begrænset trafik af fragtskibe. Endelig er Køge Havn repræsentativ for mellemstore danske havne med trafik af fragtskibe.

For Københavns Havn og Helsingør Havn gælder, at oplysninger om trafik er tilgængelig i ”Skibsfarten på danske havne 2001”. Derimod er Køge Havn ikke repræsenteret, men havnemesteren har været meget hjælpsom med nødvendige oplysninger.

For detaljerede beskrivelser af havnene henvises til Den danske havnelods, der er udgivet af Kort- og Matrikelstyrelsen.

4.1 Københavns Havn

Københavns Havn er en moderne storhavn, der tilbyder alle former for havneservice og råder over et effektivt produktionsapparat. Det betyder, at lastning og losning af andet gods end flydende gods kan foretages med havnens kraner. Vi antager derfor, at kun tankskibe anvender eget udstyr til lastning og losning.

Københavns Havn har de senere år udviklet sig til at være en betydende krydstogthavn. Med mere end 200 anløb om året og over 175.000 krydstogtpassagerer kommer stadig flere sejlende til byen. Krydstogtskibe er flydende hoteller med et stort effektforbrug, og det er derfor relevant at vurdere udledningerne af miljøfremmede stoffer fra disse.

Fra København udgår ligeledes færgeruter til Norge, til Bornholm og til Polen.
Disse færger udgår fra Kvæsthusbroen og Nordre Toldbod, men fra foråret 2004 vil en ny terminal placeret bag Langelinie i Søndre Frihavn danne rammen for blandt andet færgerne. Det har selvfølgelig betydning for udledningen af stoffer i området nær centrum af byen.

Havnen består af fire hovedafsnit. Nordhavnen omfatter alle havneanlæg nord for nordenden af kaj 168. Inderhavnen omfatter alle havneanlæg mellem nordenden af kaj 168 og Langebro. Sydhavnen omfatter alle havneanlæg syd for Langebro. Endelig omfatter Østhavnen alle havneanlæg på østsiden af refshaleøen og Amager.

Kort over Københavns Havn

4.1.1 Trafikopgørelse

Trafikken i Københavns Havn er opgjort ved brug af oplysningerne i tabel 4 i ”Skibsfarten på danske havne 2001”, oplysninger fra Københavns side på Internettet og samtaler med Leif Kurdahl, Københavns Havn.

I ”Skibsfarten på danske havne 2001” er trafikken fordelt dels på ti typer skibe, dels på fordelingen i syv størrelsesgrupper for hhv. fragtskibe og passagerskibe. I vores beregninger opdeles fragtskibe i tre grupper: Tankskibe, andre bulkcarriers og containerskibe.

4.1.1.1 Fragtskibe

Statistikkens opbygning betyder, at vi kan finde, at der er kommet et antal tankskibe (størrelse ikke oplyst) og, at der er kommet et antal fragtskibe inden for et størrelses interval (ingen type oplyst). Det er ikke muligt at koble de to oplysninger og bestemme, hvor store tankskibene har været.

Vi har derfor valgt at beregne en gennemsnitsstørrelse for fragtskibe og antager, at denne gennemsnitsstørrelse er gyldig for både tankskibe, andre bulk-carriers og containerskibe. Som nævnt i afsnit 3.2 er det i princippet uden betydning, om der regnes specifikt på hver enkelt størrelse og laves gennemsnit til sidst, eller der regnes på gennemsnit. Vi er dog opmærksomme på, at bestemte typer kan have bestemte størrelser, men vi vurderer, at dette forhold ikke har væsentlig betydning.

Størrelsen for skibe i et givet interval er beregnet som gennemsnittet af intervallets øvre og nedre grænse. Således er størrelse af skibe i gruppen 500 tons til 1.499 tons sat til 1.000 tons. Det kan give fejl, hvis skibene i gruppen er skævt fordelt.

Den gennemsnitlige opholdstid i havnen er anslået som gennemsnittet for samtlige anløb i maj måned 2001 (8,8 timer per anløb). Sejltiden ved indsejling og udsejling er sat til samlet 0,5 timer.

Oversigten over størrelser og antal findes i tabel 4.2.

4.1.1.2 Krydstogtskibe

For krydstogtskibenes vedkommende har vi data for samtlige anløb, størrelser på skibene og opholdstider i havnen. Vi har desuden fundet oplysninger om hjælpemaskineri for nogle af disse skibe og relateret dem til skibenes størrelse (bruttotonnage). Ved hjælp af disse oplysninger har vi lavet en generel beregningsformel for krydstogtskibes hjælpemaskineri som funktion af skibenes størrelse. Det har således været muligt at lave en god beskrivelse og beregning af det gennemsnitlige effektforbrug. Opgørelsen af antal skibe, gennemsnitsstørrelse og samlet effektforbrug ses i tabel 4.2.

4.1.1.3 Færger

Antallet af færger fremgår af statistikken, og vi har fundet oplysninger om størrelsen på hovedmotorer og hjælpemotorer. Færgerne er store passagerskibe til Norge, Polen og Bornholm. I 2001 var der også flyvebåde til Sverige, som nu er stoppet. Vi har valgt ikke at beregne emissionen fra flyvebådene, da de ikke repræsenterer en aktuel situation.

På basis af disse oplysninger har vi kunnet opstille forholdsvis gode antagelser for færgers effektforbrug i havn. I tabel 4.1 ses en oversigt over størrelser, antal anløb og gennemsnitlig opholdstid.

Tabel 4.1
Oversigt over færger i Københavns Havn i 2001

* Ikke middel men sum

De angivne middelværdier for færgernes størrelser, effekten på hovedmotorerne og deres opholdstid er vægtede i forhold til antal anløb.

4.1.1.4 Oversigt over skibe i Københavns Havn

Oplysningerne i de foregående afsnit er samlet i tabel 4.2.

Tabel 4.2
Oplysninger om skibe i Københavns Havn i 2001

Værdierne for størrelse af fragtskibe er som nævnt en gennemsnitsstørrelse for samtlige fragtskibe uden hensyn til type. Størrelsen bruges kun til beregning af gennemsnitsværdier for effekten på skibenes hovedmotorer.

4.2 Køge Havn

I ”Skibsfarten på danske havne 2001”, tabel 2, ses at Køge Havn har 0,8% af landets samlede godsomsætning. Den er repræsentativ for ca. 14 havne med omsætning i samme størrelsesorden.

Køge Havn indgår imidlertid ikke i tabel 4 i ”Skibsfarten på danske havne 2001”over skibenes fordeling og størrelse. Vi har derfor søgt disse oplysninger hos Køge Havn og fået et udmærket datagrundlag. Det er lidt mere detaljeret med hensyn til størrelse af de enkelte skibstyper, men til gengæld er der forholdsvis mange, hvor type ikke er oplyst.

Havnen har hverken trafik af færger med passagerer eller krydstogtskibe. Der er regelmæssig trafik af ét Ro-Ro fragtskib.

Havnen består af en række bassiner, Nordhavn, Yderhavn, Svajebassin, Gl. Havn og Åbassin. Det sidstnævnte er adskilt fra havnen ved en klapbro med en gennemsejlingsbredde på 12,5 meter.

Kort over Køge Havn

4.2.1 Trafikopgørelse

Havnekontoret har leveret udskrifter af havnens edb-registreringer af ankomne skibe. I disse udskrifter er det muligt se hvor mange skibe af hver type, der er ankommet, og hvor stor samlet bruttotonnage de har repræsenteret.

Hvor typen ikke har været registreret, har vi valgt at fordele disse skibe ligeligt på de øvrige typer (Ro-Ro fragtskibet undtaget).

Den gennemsnitlige opholdstid i havnen er sat som gennemsnittet for samtlige anløb i et halvår. En oversigt over størrelser og antal findes i tabel 4.3.

Tabel 4.3
Oplysninger om skibe i Køge Havn i 2001

Stykgodsskib losses i Køge Havn

4.3 Helsingør Havn

I Helsingør Havn er aktiviteten næsten udelukkende færgefart til Helsingborg. Der var i 2001 3-4 anløb af stenfiskere, men det er uden betydning i vurderingen af emissionen i havnen.

Desuden er en del lystfiskerfartøjer i fast trafik på havnen. Kutternes gennemsnitlige størrelse er ca. 50 BRT. Alle disse kuttere får strøm fra land, når de ligger i havn, og anløb og manøvre tager ca. 3-4 minutter med begrænset effektforbrug.

Helsingør Havn er opdelt i Helsingør Statshavn og Helsingør Nordhavn – den tidligere DSB havn. Denne opdeling har ingen betydning for vurderingen af emissionen.

Kort over Helsingør Havn

Scandlines og HH Ferries sejler med Ro-Ro færger, mens Sundbusserne udelukkende sejler med passagerer.

Færgen Hamlet i dok. På billedet ses to af færgens fire bevægelige fremdrivnings ”thrustere”

For samtlige færger antages indsejlingstiden at være 2-3 minutter og tiden ved kaj 10 minutter.

I ”Skibsfarten på danske havne 2001” angives antal anløb for forskellige størrelser færger. Udfra øvrige oplysninger har vi kunnet sætte nøjagtig størrelse på de enkelte anløb. I tabel 4.4 er oplysninger givet som gennemsnitsværdier for hvert selskab.

Tabel 4.4
Oplysninger om færger i Helsingør Havn i 2001

* Ikke middel men sum

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |