| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Emissioner fra skibe i havn

5 Beregninger

I de følgende afsnit er beregninger af effektforbrug og emissioner vist i tabeller og grafisk. Alle de i bilag viste værdier er uafrundede, uden at dette må tages som udtryk for præcisionen i vurderingerne.

5.1 Københavns Havn

I bilag A ses beregninger af effektforbruget for samtlige skibe ved kaj til lys, ventilation etc. men uden pumpning af flydende gods. I samme bilag ses beregningerne af emissioner.

I tabel 3 i ”Skibsfarten på danske havne 2001” er det oplyst, at der i Københavns Havn er lastet/losset i alt 3.027.000 tons flydende gods i/fra tankskibe. Denne mængde pumpes ved hjælp af skibenes egne pumper under et forbrug på 0,7 kg olie per ton pumpet gods. Det antages, at der til 0,2 kg olie svarer 1 kWh. Den anvendte olie er af samme type som på hovedmotoren.

Beregninger af effektforbrug og emissioner ved manøvrer i havnen og pumpning af flydende gods ses i bilag B.

I tabel 5.1 ses de samlede emissioner fra alle driftsformer.

Tabel 5.1
Oversigt over samlede effektforbrug og emissioner i Københavns Havn i 2001

 
Emissionen af de komponenter, der er interessante i diskussionen om forsuring, NO_x og SO₂, er illustreret i figur 1.

Figur 1
Emission af NO_x og SO₂ i Københavns Havn i 2001

De tre største kilder til emission af NO_x er færger ved kaj (25%), pumpning fra tankskibe (23%) og krydstogtskibe ved kaj (18%). De største kilder til emission af SO₂ er pumpning fra tankskibe (49%) og tankskibe ved kaj (15%), mens øvrige kilder hver især kun har lille betydning.

5.2 Køge Havn

I bilag C ses beregninger af effektforbruget for samtlige skibe ved kaj til lys, ventilation etc. men uden pumpning af flydende gods. I samme bilag ses beregningerne af emissioner.

I tabel 3 i ”Skibsfarten på danske havne 2001” er det oplyst, at der i Køge Havn er lastet/losset i alt 108.000 tons flydende gods i/fra tankskibe.

Beregninger af effektforbrug og emissioner ved manøvrer i havnen og pumpning af flydende gods ses i bilag D. I tabel 5.2 ses de samlede emissioner fra alle driftsformer.

Tabel 5.2
Oversigt over samlede effektforbrug og emissioner i Køge Havn i 2001

Emissionen af NO_x og SO₂ er vist i figur 2.

Figur 2
Emission af NO_x og SO₂ i Køge Havn i 2001

Den klart størst kilde til emission af NO_x er andre bulkcarriers ved kaj (49%), mens ingen af de øvrige kilder bidrager med mere end 13%. Andre bulkcarriers er ligeledes den største kilde til emission af SO₂ (43%), mens pumpning fra tankskibe er årsag til 16%.

Bulkcarrieren Anders Rousing på vej til afhentning af skrot i Køge Havn

5.3 Helsingør Havn

I bilag E ses beregninger af effektforbruget for færger ved kaj til lys, ventilation etc. I samme bilag ses beregningerne af emissioner.

Beregninger af effektforbrug og emissioner ved manøvrer i havnen ses i bilag F.

I tabel 5.3 ses de samlede emissioner fra alle driftsformer.

Tabel 5.3
Oversigt over emissioner i Helsingør Havn i 2001

5.4 Alle tre havne

De samlede emissioner fra de tre undersøgt havne er samlet i tabel 5.4.

Tabel 5.4
Oversigt over de totale emissioner i København, Køge og Helsingør i 2001

Det samlede effektforbrug i Københavns havn svarer til forbruget i Køge By (beboelser og mindre virksomheder), der har ca. 35.000 indbyggere. Et gennemsnitsforbrug i Køge er 55.000 MWh per år.

5.5 21 store havne i Danmark

Med samme beregningsmetode som for de øvrige havne hver for sig og på basis af informationerne i tabel 4 og 6 i ”Skibsfarten på danske havne 2001” har vi beregnet emissionerne fra 21 havne i Danmark. Til sammen har de 21 havne ca. 85% af godsomsætningen (ikke passagerer) i Danmark.

Antallet af de betragtede skibstyper i de 21 havne er opgjort på samme måde som for Københavns Havn. Der er ikke tale om en opskalering af resultaterne for de tre først undersøgte havne, men derimod om en tilsvarende, uafhængig beregning. Detailviden fra de tre havne er således ikke anvendt direkte i beregningen.

Antalsmæssigt udgør andre havne en langt større andel af skibstrafikken end de 21 havne, men 60% af anløbene udgøres af små passagerskibe på mindre end 250 tons. Det er bl.a. mindre ø-færger. Vi antager, at emissionerne fra disse ikke har den store betydning i billedet for landet som helhed, selvom de godt kan have lokal betydning.

De 21 havne er – rangeret efter godsomsætning: Fredericia Havn, Århus Havn, Statoil-havnen, Københavns Havn, Helsingør Havn, Rødby Færgehavn, Esbjerg Havn, Kalundborg Havn, Aalborg Portland Havn, Enstedværkets Havn, Aalborg Havn, Asnæsværkets Havn, Odense Havn, Rønne Havn, Kolding Havn, Aabenraa Havn, Studstrupværkets Havn, Randers Havn, Vejle Havn og Gulfhavn (i Stigsnæs).

Blandt disse havne har Esbjerg, Kalundborg, Rønne, Århus, Frederikshavn og Rødby en del færgetrafik. I tabel 12 og 13 i ”Skibsfarten på danske havne 2001” findes oplysninger om antal anløb med passagerfærger. Ruten Esbjerg til Fanø er ikke medtaget i beregningerne.

Af den indenlandske trafik er 8521 anløb repræsenteret i de nævnte seks havne, hvilket svarer til 2% af samtlige anløb i indenrigstrafik. Halvdelen af de øvrige 98% anløb er foretaget af små ø-færger med en bruttotonnage på mindre end 250 bruttoton.

Af den udenlandske trafik er 69.290 anløb repræsenteret i de nævnte seks havne, hvilket svarer til 91% af samtlige anløb i udenrigstrafik.

Vi har søgt forholdsvis detaljerede oplysninger om færgerne i de seks havne og foretaget beregninger som for København og Helsingør. Oplysningerne fremgår af tabel 5.5.

Tabel 5.5
Oversigt over færger i syv betydende havne for året 2001

* Ikke middel men sum

For fragtskibe er tabel 4 i ”Skibsfarten på danske havne 2001” anvendt til at beregne antal og gennemsnitsstørrelser.

For krydstogtskibe beregnes effektforbruget og emissionerne forholdsmæssigt for det samlede antal (257) i forhold til de 201, der indgår i beregningerne for København. Rønne og Århus er de eneste øvrige havne, hvor krydstogtskibe lægger til.

For tankskibe beregnes forbruget til losning og lastning af den samlede mængde flydende gods i de 21 havne, som udgør 95% af alt flydende gods i Danmark (32.622.000 tons).

I bilag G ses beregninger af effektforbruget for samtlige skibe ved kaj til lys, ventilation etc. men uden pumpning af flydende gods. I samme bilag ses beregningerne af emissioner.

Beregninger af effektforbrug og emissioner ved manøvrer i havnen og pumpning af flydende gods ses i bilag H.

Resultaterne for de 21 havne ses i tabel 5.6 og emissionen af NO_x og SO₂ er illustreret i figur 3.

Tabel 5.6
Oversigt over emission i de 21 største havne i Danmark

Figur 3
Emission af NO_x og SO₂ i de 21 største havne i Danmark i 2001

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |