Forurening fra traktorer og ikke-vejgående maskiner i Danmark

2 Sammenfatning og konklusioner

Vejgående køretøjer til gods- og persontransport har i en årrække været reguleret ved lovgivning for at begrænse sektorens forurening. Som følge af skærpede krav til - og dermed mindre forurening fra - denne sektor stiger andre sektorers andel af den samlede forurening. Dermed bliver der også større fokus og et ønske/behov for at nedbringe forureningen fra bl.a. de ikke-vejgående maskiner.

EU har vedtaget direktiver, der regulerer henholdsvis traktorer og andre ikke-vejgående maskiner. EF-direktiverne er indført ved lov i Danmark ved Færdselsstyrelsens Detailforskrifter for Køretøjer og en bekendtgørelse fra Miljøministeriet.

Denne undersøgelse viser, at de nye maskiner leveres med motorer, der er mærket efter direktivet. Leverandørerne er klar over, at der ikke må ændres på motorerne og forsøger at få deres kunder til at benytte forhandlerkæden til al service, der kan influere på emissionsforholdene.

Der er dog ingen tvivl om, at der bliver behov for information til ejerne af maskinerne og til de virksomheder, der handler med brugte maskiner eller udfører reparationer og justeringer på dem. Det vil vare en del år, inden de traktorer og maskiner, der er godkendt, bliver almindelige i branchen, og man bliver klar over, at de ikke må ændres, så deres emissioner øges. Hvis der blev indført en kontrolordning, ville det reducere mulighederne for at opjustere motorernes ydelse, og niveauet for deres emissioner ville blive holdt nede.

Analysen af non-road-sektorens forbrug og emissioner i forhold til DMU’s tilsvarende beregninger for vejsektoren for 2000 viser følgende:
Forbruget af diesel i non-road-sektoren er ca. 31% af forbruget i vejsektoren, og emissionen af CO, HC, NOx og partikler fra dieselmotorerne i non-road-sektoren er ca. det halve af emissionerne fra dieselkøretøjerne i vejsektoren. Dog er SO2-emissionen fra dieselmotorerne i non-road-sektoren mere end tre gange større end fra dieselkøretøjerne i vejsektoren.
Forbruget af benzin i non-road-sektoren er ca. 4% af forbruget i vejsektoren, og HC- og CO-emissionen fra benzinmotorer i non-road-sektoren er ca. en tredjedel af emissionerne fra benzinbilerne i vejsektoren.
Samlet er CO2-emissionen fra non-road-sektoren ca. 17% af CO2-emissionen fra vejsektoren. CO-, NOx- og HC-emissionen er hhv. ca. 20, 25 og 30% af den samlede emission fra vejsektoren, mens partikelemissionen er næsten det halve af partikelemissionen fra vejsektoren. SO2-emissionen fra non-road-sektoren er ca. 1,5 gange større end SO2-emissionen fra vejsektoren.

Samlet bidrager non-road-sektoren således væsentligt til emissionerne i forhold til vejsektoren.

På grund af reduktionen af svovl i dieselolien er der i forhold til 1990 sket en reduktion af SO2 på ca. 80%. Desuden er emissionen af NOx og partikler reduceret væsentligt, mens emissionen af HC og CO er aftaget ligesom brændstofforbruget. For brændstofforbruget er der beregnet en reduktion på 12% i forhold til 1990.

Denne opgørelse er behæftet med en usikkerhed på ca. 36% for beregning af brændstofforbruget og på ca. 40% for beregning af emissionerne, hvilket omtrent svarer til undersøgelsen i 1990.