| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Forurening fra traktorer og ikke-vejgående maskiner i Danmark

5 "Stikprøvekontrol"

I forbindelse med projektet har Teknologisk Institut fortaget en række besøg hos importører og forhandlere af landbrugs- og entreprenørmaskiner og traktorer samt haft møde med Landbrugets Traktorafprøvning. Formålet med besøgene var dels at afdække kendskabet til lovgivningen, og hvorledes den håndteres og implementeres hos de enkelte, dels at vurdere, om det vil være formålstjenligt at udsende mere information om loven.

Teknologisk Institut havde på forhånd lavet en liste over spørgsmål, som ønskedes belyst. De væsentligste fremgår af det følgende:

	Gøres der forskel på maskiner og traktorer (hvad er definitionen på en maskine/en traktor)?
	Registreres maskinerne/traktorerne?
	Hvor længe skal motorerne overholde kravene?
	Hvad gøres for, at der ikke ændres på motorerne?
	Hvordan registreres reparationer, og hvordan sikres det, at der benyttes dele med samme specifikationer til reparationer?
	Mærkning af motorerne – af hvem og hvor?

Teknologisk Institut har følt sig velkommen hos alle, har fået en god snak, og værterne har åbent orienteret om deres håndtering af lovgivningen. Alle var glade for den information og de oplysninger, Teknologisk Institut kunne give.

Der findes 44 importører, som er organiseret i tre foreninger, Landbrugsmaskin-Importørernes Brancheforening af 1919, Landbrugsmaskin-Importørernes Brancheforening eller Maskinleverandørerne. Hos de fem importører, som Teknologisk Institut besøgte, var motorerne på de nye maskiner og traktorer mærket efter EU-reglerne, ofte så de samtidig dækkede USA’s regler. På nogle få fandtes mærket ikke på motoren, men på chassiset.

Billede 1:
Eksempel på mærkning af en motor. Mærkningen er ofte svært tilgængelig og endnu sværere at fotografere.

Teknologisk Institut fik forevist håndbøger for flere af maskinerne, hvoraf det også fremgik, at motoren lever op til EU’s krav. Importørerne har udsendt krav til deres forhandlere om, at de ikke må ændre på motorens justering og kun benytte originale reservedele. Skal en indsprøjtningspumpe justeres, skal dette ske af et autoriseret værksted i henhold til de givne specifikationer.

Flere af importørerne var sikre på, at især landbruget fik deres traktorer justeret til større ydelse, og at det var noget Landbrugets Traktorkontrol ofte hjalp med, hvilket gjorde det interessant også at holde et møde med Traktorkontrollen.

De fleste traktorer af samme mærke leveres med samme basismotor, men med forskellig ydelse opnået gennem forskellig pumpejustering eller ved brug af turbolader. Dette gør - eller måske rettere gjorde - at landmændene ofte vælger en traktor med for lille motor i forhold til behovet, fordi den er billigere, og så får den justeret til en højere ydelse.

Mange importører mente, at udviklingen meget hurtigt ville forhindre dette, idet motorerne ville blive forsynet med elektronisk kontrol, som kun kunne ændres gennem en såkaldt chiptuning. Mange motorer var allerede forsynet med et sådant kontrol- eller styresystem. Landbrugsmaskiner vil næppe være så stort et marked, at dem, der kan udføre chiptuning, vil finde det attraktivt. Teknologisk Institut er ikke ubetinget enig i denne konklusion, idet erfaringer fra andre sektorer indikerer, at foretagsomheden inden for tuningsbranchen er stor.

For at sikre, at loven overholdes, har importørerne meddelt, at garantien vil bortfalde, hvis man ændrer på noget, der har med motorens indsprøjtningssystem at gøre. Importørerne mener - og nogle har meddelt - at det kun er deres serviceværksteder, der kan servicere maskinerne korrekt.

Flere leverandører efterlyste en kontrolinstans, så nogle af de maskiner, der var blevet justeret på, kunne "fanges".

To eksempler viser, hvor forsigtige leverandørerne og producenterne er:

1. Der skulle via den danske importør leveres et antal maskiner til et land uden for Europa. Maskinerne behøvede derfor ikke at overholde loven, men producenten ville ikke levere dem til den danske importør af frygt for, at de blev i Europa. Producenten ville altså kun levere dem i henhold til EU-lovgivningen, selvom de skulle eksporteres ud af Europa.

2. En mejetærsker havde stået for længe ved en importør, og motoren levede ikke op til EU-kravene. Motoren blev derfor skiftet, så maskinen kunne sælges med en lovlig motor.

Teknologisk Institut har haft møde med en maskinhandler, der udelukkende handler med brugte maskiner og traktorer. Der findes mange maskinhandlere, idet mange værksteder også sælger brugte maskiner og traktorer, men der er ikke mange, der er så store, at de har et salgsnet eller en eksport til udlandet. Fælles er, at de maskiner, som er omfattet af lovgivningen, endnu er så nye, at de ikke rigtig handles på markedet for brugte maskiner. De brugte traktorer, som Teknologisk Institut så på, var korrekt mærket. Ofte blev motoreffekten eller pumpens justering kontrolleret, inden maskinen blev solgt igen.

Virksomheden, der kun handlede med brugte maskiner, erkendte, at de ikke vidste noget om loven, og at de var glade for den orientering, der blev givet ved besøget.

Mødet med Landbrugets Traktorkontrol viste, at det ofte sker, at man justerede indsprøjtningspumpen på forholdsvis nye traktorer, så de får en anden motorydelse.

Traktorkontrollen i det jyske område Syd afprøvede i 2001 1.058 traktorer. Af disse havde de 214 kørt mindre end 1.000 timer, hvilket svarer til ca. 2 år. Af de 214 traktorer havde man justeret ydelsen op på 74, svarende til ca. 35%, og man havde justeret ydelsen ned på 11 (5%). Der var - efter Traktorkontrollens mening - flere nye traktorer, der ikke var korrekt justeret ved levering.

Der blev fremlagt fem eksempler på afprøvningsskemaer. Det viste sig, at Traktorkontrollen fokuserer på det specifikke brændstofforbrug ved høj belastning og ved det omdrejningstal, der passer til kraftudtagets standardomdrejningstal. Traktorkontrollen havde stor erfaring med disse motorjusteringer og kunne ofte også justere karakteristikken, så det ikke kun var en justering af den maksimale brændstofmængde.

Der er også flere importører, der benytter sig af Traktorkontrollen på grund af deres erfaring og udstyr.

Traktorkontrollens udstyr består af en kraftig bremse, de nødvendige mellemaksler for at tilkoble traktorens kraftudtag samt udstyr til måling af brændstofforbruget. Det hele er fast monteret i en stor varevogn.

5.1 Besøgsrapporter

Teknologisk Institut har aflagt besøg ved følgende virksomheder:

New Holland Danmark Case Kragmann John Deere Enmaco Maskiner Fiat-Kubelco

20. juni 2002 18. juni 2002 11. juli 2002 15. juli 2002 16. juli 2002 30. juli 2002

Enmaco Maskiner og Fiat-Kubelco handler overvejende med maskiner til entreprenørbranchen. Kragmann handler udelukkende med brugte maskiner og traktorer. Det var ventet, at de øvrige også havde brugte maskiner til salg, men det var ikke tilfældet.

Desuden har der været afholdt møde med:

Landbrugets Traktorafprøvning 6. august 2002

Landbrugets Traktorafprøvning udfører test af traktorer i hele landet. Testene omfatter måling af motorydelse på kraftudtaget samtidig med en brændstofmåling. Det betyder, at motorens specifikke forbrug kan beregnes, og væsentlige fejl ved motoren kan findes.

5.1.1 New Holland Danmark A/S

Mødet blev holdt den 20. juni 2002 med servicechef Jørgen F. Christensen og produktspecialist Joakim Hansen på salgskontoret for New Holland Danmark.

Vi indledte med en diskussion om, hvad forskellen er på en traktor og en maskine: "En traktor, der har fået monteret en frontlæsser og et graveredskab bagpå, er stadig en traktor, mens en grave- og læssemaskine, som kan det samme og ser ligesådan ud, er en maskine".

New Holland har haft en tilsvarende diskussion med de danske myndigheder, uden at det har medført større klarhed.

New Holland Danmark behandler traktorer og maskiner ens. For dem har definitionen af en traktor og maskine derfor mindre betydning. Der føres registrering af alle enheder, og man kan således finde køber og sammenholde med maskinens stelnummer og motornummer. Et eksempel blev udskrevet fra edb-systemet.

Af maskinens håndbog fremgår det, hvor motorens typeskilt er monteret.

New Holland har - på basis af direktivet - udsendt en servicebulletin, som blev udleveret, hvoraf det fremgår, at der ikke må foretages uautoriserede ændringer af motorens brændstofsystem eller justeringer, der falder uden for de offentliggjorte specifikationer. Desuden skal alt arbejdet på brændstofsystemet registreres, og kunden skal have en kopi.

Selvom kravene er til motorer ved typegodkendelse, er det New Hollands forventning, at deres traktorer og maskiner kan overholde emissionskravene i 7-8 år afhængigt af, hvor meget maskinen bruges; men det kræver, at motoren er godt vedligeholdt.

Der var ingen maskiner tilgængelige hos New Holland Danmark, men Teknologisk Institut blev indbudt til at aflægge uanmeldt besøg hos deres forhandlere. O. Sivertsen a/s i Roskilde blev besøgt, og her var man meget villig til at hjælpe med at studere og fotografere typeplader på såvel traktorer som på maskiner.

5.1.2 Case

Mødet blev holdt den 8. juli 2002 hos forhandler af Case i Nr. Snede. Servicechef Jørgen Møller deltog.

Mødet blev indledt med en generel drøftelse af mærkningsordningen. Importøren havde et godt kendskab til loven. At bestemmelsen betød, at der ikke måtte foretages konstruktive indgreb på solgte/leverede traktorer, var også velkendt. Dette blev underbygget af, at importøren igennem breve overfor forhandler/reparatør havde indskærpet, at der ikke må fortage justering på indsprøjtningsudstyr eller lignende, ud over det der er angivet i fabriksspecifikationerne. Denne indskærpelse overfor forhandler/reparatør er ikke kun et udslag af mærkningsordningen, men i lige så høj grad for at undgå reklamationssager og garantireparationer på motorer, der er blevet justeret ud over fabrikkens anvisninger.

Traktorerne er mærket af fabrikanten, således at den danske importør ikke skal gøre noget aktivt for, at de opfylder kravene. Opfattelsen af mødet er dog, at der ikke er det store kendskab til selve mærkningen, f.eks. hvor mærket skal sidde, eller hvilke informationer, der kan læses ud af mærkningen osv. Der er en tiltro til, at dette er udført korrekt fra producentens side.

Traktorerne bliver produceret både i europæiske lande og i USA, og der er en smule forskel på måden, hvorpå mærkningen er udført. For de modeller, der er produceret i USA, er mærkningen anbragt på motorens forplade i form af et pånittet, præget metalskilt. For de europæiske modeller består mærkningen af et trykt klistermærke af kraftigt metalfolie, som er anbragt på siden af motorblokken.

5.1.3 Kragmann

Mødet blev afholdt den 11. juli 2002 hos forhandler Kragmann i Middelfart. I mødet deltog direktør Åge Kragmann og værkstedsleder Bjarne Petersen.

Kragmann sælger og eksporterer primært brugte traktorer. De har selv værksted til reparation og renovering af brugte traktorer. Da firmaets hovedbeskæftigelse er at handle med brugte traktorer, er der ikke større kendskab til mærkningsordningen og reglerne omkring emissionskravene. Holdningen er, at har traktorerne været handlet flere gange, før Kragmann får dem ind til salg, bør de være i orden. Der vil også gå nogle år, inden de traktorer, som nu er nye og omfattet af ordningen, vil nå dem som brugte.

Firmaet oplyste, at de ved nogle lejligheder er stødt på udenlandske købere inden for EU, der kun vil acceptere traktorer, der opfylder de givne emissionskrav.

Det viste sig dog ved en gennemgang i værkstedet, at der holdt et par traktorer af nyere dato, som på salgstidspunktet havde været omfattet af krav om mærkning. Der var dog lidt usikkerhed om, hvilken årgang den ene traktor helt præcis var. Traktoren var brugt, men så ny, at den sandsynligvis burde være omfattet af direktivet på første salgstidspunkt. Det var dog ikke muligt at finde en mærkning efter direktivet på motoren.

Ved modtagelsen af en traktor er praksis at kontrollere, at plomberingen på brændstofpumpen er ubrudt og dermed at sikre, at der ikke er udført uautoriserede justeringer. Det blev også fortalt, at det ikke er unormalt, at der hos slutbrugeren bliver udført justeringer på traktorerne til en større ydelse.

Der var tilfredshed med den orientering, man gennem mødet havde fået om loven.

5.1.4 John Deere

Besøg hos John Deere i Vejle fandt sted den 15. juli 2002. I mødet deltog servicechef Gert Freddy Jensen fra Nellemann Agro AS.

Der er ingen tvivl om, at Gert Jensen kender til de miljøkrav, der er gældende, og at John Deere og Nellemann Agro følger dem. Bl.a. vidste virksomheden, at der i traktorens eller maskinens håndbog findes en "konformitetserklæring", hvoraf det fremgår, hvilke EF-direktiver den overholder. Desuden blev det fortalt, at en mejetærsker, der ikke var blevet solgt i tide, skulle have en ny motor, således at den overholdt kravene.

Nellemann Agro forlanger desuden, at der benyttes originale reservedele til indsprøjtningsudstyret. De registrerer og kan dermed finde førstegangskøberen.

Imidlertid kom følgende interessante synspunkter frem:

Der er ikke kontrol med maskinerne fra myndighedernes side, hvilket betyder, at mange får dem justeret op i ydelse. Periodisk syn/kontrol ville reducere interessen for justering af motoren.

Det er næsten normalt, at landmænd får deres maskiner justeret op, og det bliver vanskeligt at ændre den praksis.

Traktorkontrollen har hjulpet landmændene med at justere ydelsen op, og det er de fortsat med.

Vi besigtigede en helt ny traktor og en ny mejetærsker. Motoren på dem begge var mærket med e-nr.

5.1.5 Enmaco Maskiner

Mødet blev holdt den 16. juli 2002 i Århus. Holger Krog, der er servicetekniker for Enmaco, deltog. Firmaet sælger nye entreprenørmaskiner af mærket Caterpillar. Desuden har de værksted og salg af reservedele.

Firmaet havde et godt kendskab til loven og til, at nye maskiner skal være mærket efter direktivet for at kunne sælges/markedsføres. Der var ligeledes en god forståelse for de parametre, som kunne påvirke maskinerne emissionsmæssigt i negativ retning.

De accepterer ikke, at der justeres eller optimeres på motorer ud over det, der er angivet i specifikationerne. Der bruges også kun originale reservedele. De mere kritiske ting, såsom pumpe/dyser sendes til motorfabrikanten for ombytning.

Det var overbevisningen, at det er normal kutyme at justere motorerne til en højere ydelse. Det er måske en anelse mindre udbredt, når det gælder entreprenørmaskiner sammenlignet med landbrugsmaskiner.

Det blev nævnt, at det med fremkomsten af nye motorer med elektroniske brændstofpumper, dyseenheder o.a. bliver sværere og sværere at foretage ikke-autoriserede justeringer af motorerne.

Der blev diskuteret parallelimport og muligheden for, at der kunne blive solgt maskiner, som var beregnet til det ikke-europæiske marked, og dermed ikke overholdt reglerne. Det er i de fleste tilfælde ikke attraktivt at købe maskiner, der er beregnet til det oversøiske marked. Maskinerne er ofte så anderledes, at det ikke er muligt at fremskaffe reservedele inden for en kort tidshorisont.

Enamaco skulle på et tidspunkt sælge nogle maskiner til en større dansk entreprenørvirksomhed. Maskinerne skulle anvendes ifm. et projekt i Afrika. Caterpillar ville dog ikke medvirke ved en sådan handel, da maskinerne skulle omkring Danmark for klargøring og levering inden afskibning til Afrika. Producenten ville ikke løbe risikoen for, at maskinerne kunne ende på f.eks. det europæiske marked.

En rundgang på firmaets materialplads med inspektion af nogle maskiner viste, at de som ventet var mærket efter de gældende regler.

5.1.6 Fiat-Kubelco

Møde med Gert Keldgaard, Ringe & Sørensen, i Tilst den 30. juli 2002.

Ringe & Sørensen er importører af Fiat-Kubelco (Kubelco er en japansk virksomhed, som Fiat har overtaget).

Alle nye maskiner er godkendt efter EU's og EPA’s regler, hvilket fremgår af brochurematerialet og de to maskiner, vi så på.

Gert Keldgaard fortalte, at de forsøger at få ejerne til at få lavet service hos dem én gang om året. Erfaringen er, at efter 4.000 timer (ca. 2 år) er dyserne slidte, hvilket øger brændstofforbruget. Indsprøjtningstrykket er de sidste år øget for at reducere emissionen, og erfaringen er, at det øger sliddet på dyserne.

Generelt er der for dårlig vedligehold af maskinerne. Det vil være nyttigt med periodiske syn, hvis man ønsker at gøre noget for miljøet.

På nyere maskiner oplever man ikke, at ydelsen er blevet justeret op af ejeren. Dette skyldes i høj grad, at de er blevet mere komplicerede - ofte elektronisk kontrollerede. På ældre maskiner er der derimod ofte skruet op for ydelsen.

Kontrol af emissionsforholdene på brugt udstyr indskrænker sig til kontrol af motorydelsen. Motoren køres mod hydraulikken eller transmissionen, og motoromdrejningstallet overvåges. På denne måde kan såvel for høj som for lav ydelse bestemmes, hvorved man også får en indikation af, om motoren er skruet op.

Maskinerne bliver typisk 10-15 år gamle, inden de bliver skrottet, og de kører - i hvert fald i starten - 1.500-2.000 timer pr. år.

5.1.7 Landbrugets Traktorafprøvning

Møde med Landbrugets Traktorafprøvning tirsdag den 6. august 2002 på Teknologisk Institut i Århus.

I mødet deltog Søren Bækhøj, Preben Rask, Eske Petersen og Jens Peter Brolund.

Indledningsvis orienterede Teknologisk Institut om formålet med non-road-projektet. Mødet var specielt aftalt, fordi flere af importørerne havde nævnt, at Traktorafprøvningen stiller på pumperne efter traktorejerens ønske.

Traktorafprøvning har mange års erfaring med at måle og justere på traktorerne for landmændene. Deres erfaring var, at selv nye traktorer ikke var justeret, så de gav den specificerede ydelse. De hjælper også ofte leverandørerne med at justere traktorerne, så de giver en ydelse, der gør kunderne tilfredse.

Traktorafprøvning er delt geografisk. I område Syd afprøvede man i 2001 1.058 traktorer, heraf havde 214 kørt mindre end 1.000 timer, hvilket svarer til, at de var ca. 2 år gamle, idet nye traktorer kører ca. 500 timer om året. Af disse 214 traktorer havde man justeret op på 74 svarende til ca. 35%, og man havde justeret ned på 11 (5%).

Der blev udleveret kopier af fem prøvningsrapporter, som viste, hvordan en traktor kunne være justeret - såvel for højt som for lavt i effekt - samt hvad Traktorafprøvningen så stillede motorerne til.

Fra Traktorafprøvningens side var det vanskeligt at se det miljørigtige i, at traktorerne udviklede sig til at bruge mere brændstof pr. kWh for at klare nogle miljøkrav.

De var endnu ikke stødt på traktorer, der f.eks. pga. elektronik var vanskelige at justere, ligesom man mente, at det meget hurtigt ville være muligt at skaffe "tunede chips" til elektronikken.

5.2 Sammenfatning

Samlet viser undersøgelsen, at de nye maskiner leveres med motorer, der er mærket efter direktivet. Leverandørerne er klar over, at der ikke må ændres på motorerne og forsøger at få deres kunder til at benytte forhandlerkæden til al service, der kan influere på emissionsforholdene.

Det er almindeligt, at ejerne af især traktorer får motorerne justeret til en højere ydelse. Dette er kun lovligt for de motorer, der er godkendt, hvis der laves en emissionsmåling, der viser, at kravene stadig overholdes. Det kan blive meget vanskeligt og tage lang tid, inden dette er kendt og accepteret i branchen.

Der er således ingen tvivl om, at der kommer til at mangle information til ejerne af maskinerne og til de virksomheder, der handler med brugte maskiner eller udfører reparationer og justeringer på dem. Det vil vare en del år, inden de traktorer og maskiner, der er godkendt, bliver almindelige i branchen, og man bliver klar over, at de ikke må ændres, uden at det samtidig dokumenteres, at emissionsnormerne fortsat overholdes.

Enkelte forhandlere efterlyste kontrol af maskinerne for at sikre, at motorerne ikke var blevet ændret.

Det kan blive vanskeligt at orientere den målgruppe, der benytter eller reparerer disse non-road-maskiner. Informationerne bør være kortfattede og indholdet enkelt, f.eks. kan der stå, at der ikke må købes og sælges nyere maskiner eller motorer, der er ikke er miljøgodkendt (har en korrekt e-mærkning), og at der må kun justeres eller ændres på godkendte motorer, hvis man sikrer sig, at de stadig overholder miljøkravene. Der skal være henvisninger til lovteksten og til yderligere informationer f.eks. på en hjemmeside.

Informationen bør sendes til private landmænd, maskinstationer, entreprenører, reparationsværksteder og maskinforhandlere af brugte maskiner men kan også distribueres via landboorganisationer og Landbrugets Traktorkontrol. En artikel i landbrugsbladene og i relevante tekniske blade med en henvisning til, hvor der findes yderlig information, vil sandsynligvis også have god gennemslagskraft.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |