Affaldsstatistik 2001

4 Farligt affald

I tabel 10 er produktionen og behandlingen af farligt affald i 2000 og 2001 opgjort i hovedgrupper. Opgørelsen omfatter affald fra både primære og sekundære kilder. En detaljeret opgørelse på ISAG- fraktioner fremgår af bilag 4.

Affald fra sekundære kilder, f.eks. affaldsforbrændingsanlæg indgår ikke i den totale affaldsproduktion, jf. tabel 1. Det skyldes, at affaldet ellers ville blive medregnet i statistikken to gange – første gang ved indvejning på det primære behandlingsanlæg og anden gang som restprodukt. Imidlertid kan det være rimeligt, at medregne affald fra både primære og sekundære kilder, når man skal vurdere kapacitetsbehovet ved håndtering af farligt affald.

Tabel 10.
Produktion og behandling af farligt affald i 2000 og 2001. Ton

Se her!

Det ses af tabellen, at mængden af farligt affald fra primære kilder i 2001 var på 288.153 tons. Dette er en stigning på 104.790 tons i forhold til 2000. Imidlertid skyldes langt den største del af stigningen en ændring i indberetningen til ISAG. Fra 2001 skal shredderaffald således indberettes separat til ISAG.

Shredderaffald har tidligere i ISAG været registreret, som en del af den ikke-farlige fraktion "diverse ikke- brændbart". Mængden af shredderaffald udgjorde i 2001 92.101 tons. I forhold til opgørelsen i 2000 har der, derfor reelt kun været tale om en stigning i mængden af farligt affald fra primære kilder på 12.689 tons.

Mængden af farligt affald fra sekundære kilder var i 2001 på godt 86.149 tons, hvilket er 7.123 tons mere end i 2000.