| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldsstatistik 2001

3 Genanvendelse

3.1 Genanvendelse fordelt på fraktioner

Tabel 4 viser, hvor stor en andel af de forskellige affaldsfraktioner, der udsorteres til genanvendelse enten i form af oparbejdning, kompostering eller bioforgasning. Det er altså ikke muligt ud fra tabellen at se den samlede mængde affald, der totalt er produceret af de enkelte fraktioner.

Tabel 4.
Genanvendelse i Danmark 1996 - 2001 af affald fra primære kilder fordelt på affaldsfraktion. I 1000 tons.

Kilde: ISAG og (1) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. (2) Elsam og Energi E2. (3)Indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale rensningsanlæg til udbringning på landbrugsjord mv. Der er anvendt 2000 tal. Slam til langtidslager er indregnet i mængden til genanvendelse. (4) Der er foretaget korrektion for jern og metal fraført affaldsforbrændingsanlæg for at undgå dobbeltregistrering.
Nogle af fraktionerne, f.eks. "andet genanvendeligt", "andet bygge- og anlægsaffald" og "jord og sten", kan efter endt sortering bidrage yderligere til mængderne af f.eks. tegl og træ.

Som det ses af tabellen blev der i 2001 genanvendt 8.101.000 tons affald, hvilket er 4% eller 359.000 tons mindre end i 2000. Dette fald kan tilskrives store fald i genanvendelsen af madspild/organisk affald, jern og metal, træ og slam. I modsætning hertil har der været mindre stigninger i genanvendelsen af farligt affald, flasker og glas, autogummi, tegl, andet bygge/anlægsaffald, asfalt, jord og sten og slam fra andre kilder.

3.2 Papir og pap

Forbruget af nyt papir og indsamlingsprocenten af returpapir i perioden 1995 til 2001 fremgår af tabel 5. Bemærk at der endnu ikke foreligger en opgørelse over forbruget af nyt papir for år 2001.

Den indsamlede mængde returpapir var i 2001 på 709.000 tons. Det er et fald på 26.000 tons eller 4% i forhold til den indsamlede mængde i 2000.

Tabel 5.
Forbrug og genanvendelse af papir og pap 1995 - 2001. I 1000 tons.

Kilde: (1) Materialestrømsovervågning for returpapir. (2) ISAG indberetninger. (3) Danmarks Statistik. (4)En del af stigningen fra 1999 til 2000 kan forklares ved korrektioner i indberetningerne til ISAG. Således er der ved kvalitetskontrollen af indberetningen for år 2000 flyttet ca. 100.000 fra sekundære til primære kilder. De pågældende anlæg har (sandsynligvis) også indberettet forkert tidligere, hvilket kan forklare en del af de hidtidige forskelle mellem indsamlet mængde returpapir opgjort ved hhv. ISAG og Materialestrømsovervågningerne for returpapir (Dansk returpapir tilført danske papirfabrikker og Nettoeksport af returpapir). Stigningen i mængden af papir fra handel/kontor og faldet i mængden af papir fra husholdninger skyldes sandsynligvis, at anlæggene har haft problemer med indberetningen af affaldet på primær og sekundære kilder. I forbindelse med kvalitetskontrollen har fx Smørum Papir oplyst, at de ikke længere modtager papir fra husholdninger. Dette alene betyder, at mængden er faldet med 45.000 tons i forhold til 2000. Umiddelbart ser det ikke ud som om andre anlæg har registreret en tilsvarende stigning.

Tabel 6 viser fordelingen af det indsamlede papir på kilder. Ikke overraskende indsamles de største mængder returpapir fra husholdningerne, servicesektoren⁹ og industrien.

Tabel 6.
Indsamlet returpapir fordelt på kilde. 1996 - 2001. Tons.

Kilde: ISAG indberetninger 1996- 2001. (1) bemærk at der tilsyneladende skete dobbeltregistrering i 1998, hvorfor mængden var ca. 20.000 tons for høj.

Mængden af indsamlet returpapir fra husholdningerne er steget med ca. 10.600 fra 2000 til 2001. Siden 1997 har mængden af indsamlet papir fra husholdningerne ligget stort set konstant omkring 180.000 tons¹⁰.

Mængden af indsamlet papir fra servicesektoren er steget med ca. 17.600 tons eller 8%. Den indsamlede mængde papir fra industrien er faldet med ca. 55.100 tons svarende til 17% i forhold til 2000.

I ISAG registreres affald som afleveres på en containerstation/omlastestation med den erhvervsmæssige kilde "container/omlastestationer". Det betyder, at det ikke fremgår, hvorvidt affaldet stammer fra husholdninger eller andre primære erhvervsmæssige kilder. Container/omlastestationer skal derfor selv fra 2001 angive en fordelingsnøgle på affaldstyper og primær kilde. Det er ikke en rutine, der er helt indarbejdet endnu, hvorfor ISAG-sekretariatet har foretaget en fordeling, som fremgår af bilag 2.

3.3 Plast

Den registrerede mængde i ISAG af indsamlet plast til genanvendelse udgjorde i 2001 43.000 tons, hvilket er en stigning på 3.000 tons fra 2000. Det må imidlertid formodes, at der er indsamlet en del plast, som er eksporteret direkte til genanvendelse i udlandet uden først at være blevet registreret på et dansk behandlingsanlæg. Der er derfor sandsynligvis indsamlet en større mængde til genanvendelse i Danmark end 43.000 tons.

Fraktionen plast omfatter både produktionsaffald og plasteemballageaffald. Der udarbejdes hvert år en mere udførlig statistik for plastemballageaffald. Statistik for plastemballage 2000¹¹ viser, at der i 2000 blev oparbejdet 22.750 tons plastemballage affald i Danmark. Halvdelen af denne mængde var importeret.

Der blev i 2000 indsamlet og genanvendt 19.650 tons plastemballageaffald i Danmark. Heraf blev 8.200 tons eksporteret til genanvendelse i udlandet.

Den indsamlede mængde svarer til 12,5% af det samlede danske forbrug af plastemballage. Dette er en svag stigning i forhold til 1999, hvor 11% af plastemballagen blev indsamlet til genanvendelse. Plastaffald af typen polyethylen (PE) udgjorde 80% af de indsamlede mængder.

3.4 Flasker og glas

I følge indberetningerne til ISAG blev der i 2001 indsamlet 152.000 tons flasker og glas til genanvendelse i Danmark. Dette er 44.000 tons mere end i 2000. Der er ingen forklaring på denne stigning.

Imidlertid giver ISAG ikke et fuldstændigt billede af den samlede materialestrøm. Dette har specielt betydning i forbindelse med genanvendelsen af flasker og glas, hvor der indgår flere indsamlings-, behandlings- og genbrugsled inden glasset falder som affald.

Til belysning af den samlede genanvendelse af glas suppleres ISAG oplysningerne, derfor i det følgende med oplysninger fra Statistik for glasemballage, 2000¹², jf. figur 6.

Figur 6.
Udviklingen i forbrug, indsamling og genanvendelse af glas og flasker 1990-2000.

Kilde: Statistik for glasemballage 2000, Ole Kaysen, Econet. Miljøprojekt nr. 697, 2002. Bemærk, at det samlede forbrug i 1999 er opjusteret i forhold til Statistik for glasemballage 1999. Justeringen skyldes en opskrivning af mængden af konservesglas.

Forbruget af glasemballage har med mindre udsving, været stigende op gennem 1990’erne.

Tilsvarende har mængden af indsamlet og genanvendt glasemballage været stigende. Mængden af indsamlet glas var i 1999 126.000 tons, men er steget i år 2000 til 129.000 tons. Også mængden af genanvendt glas er steget; fra 123.000 tons i 1999 til 125.000 tons i 2000.

Dette medfører, at indsamlingen i procent af det samlede forbrug i 2000 var 66%, hvilket er et fald på 3 procentpoint i forhold til 1999. Genanvendelsen i procent af det samlede forbrug var i 2000 på 64%, hvilket er lidt lavere end i 1999.

Øl- og sodavandsflasker produceret til genbrug indgår ikke i denne opgørelse. Returflasker genpåfyldes i gennemsnit 30 gange. Hvis disse flasker var produceret som éngangsflasker ville det svare til en forøgelse af glasaffaldet med ca. 310.000 tons.

3.5 Jern og metal

Den samlede mængde af jern- og metalskrot fordelt på aftagere er vist i tabel 7. Det ses, at der i 2001 blev genanvendt 871.000 tons jern og metal, hvilket er et væsentligt fald i mængden på 218.000 tons i forhold til 2000.

Tabel 7.
Genanvendelse af jern- og metalskrot 1996 - 2001. I 1000 tons

Kilde: (1) ISAG indberetninger, (2) Oplysninger fra Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Bemærk, at opgørelsen i tabel 7 er anderledes end i tabel 3. Bl.a. er der ikke foretaget korrektion for jern og metal fraført forbrændingsanlæg.

Det samlede potentiale for jern- og metalskrot kendes ikke præcist, men Genvindingsindustrien vurderer normalt at genanvendelsesprocenten for jern- og metalskrot er over 90%.

Ifølge indberetningerne til Miljøstyrelsen har Stålvalseværket og andre danske støberier i 2001 importeret 238.000 tons jern- og metalskrot, mens skrothandlerne har importeret ca. 35.000 tons. Det vil sige at der i 2001 i alt blev importeret 273.000 tons, hvilket er 57.000 tons mere end i 2000.

Skrothandlernes eksport af jern- og metalskrot var i 2001 på 532.000 tons, hvilket betyder at nettoeksporten i 2001 var på 497.000 tons.

3.6 Organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning

Mængden af organisk affald som er tilført oparbejdningsanlæg enten i form af kompostering, træflisning, bioforgasning eller foder fremgår af tabel 8.

Mængden af organisk affald som blev tilført til oparbejdning var i 2001 på 1.116.000 tons. Det er 36.000 tons mindre end i 2000. Dette fald skyldes især et fald i mængden af andet organisk affald til bioforgasning – 55.000 tons mindre i 2001 end i 2000 – men også et fald på 37.000 tons i mængden af haveaffald til kompostering/træflisning.

Tabel 8.
Tilført mængde af organisk affald 1995-2001 til kompostering, træflisning og bioforgasning samt fraført kompost, træflis og sigterest angivet i 1.000 tons

Kilde: ISAG indeholder ikke oplysninger om, hvorvidt det organiske materiale er oparbejdet som kompost, træflisning eller biogas. Tabellen er konstrueret på baggrund af vurderinger og beregninger af indberetningerne til ISAG. En beskrivelse af, hvilke mængder fra hvilke anlæg, der indgår under de forskellige kategorier findes i bilag 3.(1) I Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2001, Econet, Miljøprojekt 2003, opgøres mængden af tilført organisk dagrenovation til kompostering og bioforgasning til 37.ooo tons.

Den fraførte mængde af bark/træflis og kompost er ikke udtryk for, hvilken mængde der totalt er produceret på anlæggene, men derimod et udtryk for den mængde som er afsat fra anlæggene.

Det ses af tabellen at mængden af afsat bark/træflis var ca. 3.000 tons større end i 2000, mens mængden af afsat kompost var 18.000 tons større end i 2000.

3.7 Dæk

Der blev i 1995 indgået en aftale mellem Miljø- og Energiministeren og en række organisationer om tilbagetagning af kasserede dæk fra person- og varebiler, samt motorcykler.

Aftalens formål er at sikre indsamling og genanvendelse af dæk, der kasseres i Danmark. Herved undgår man deponering på lossepladser og sikrer en ressourcemæssig fornuftig udnyttelse, hvor genanvendelse prioriteres over energiudnyttelse.

Ordningen startede 1. april 1995 og finansieres ved, at der opkræves et gebyr for de dæk, der er omfattet af aftalen, og som bringes på markedet i Danmark.

I henhold til aftalen er målet at indsamle mindst 80%.

Ordningen er pr. 1. april 2000 udvidet til at omfatte dæk til alle motordrevne køretøjer. Der er derfor et dataspring fra 1999 til 2000 i opgørelsen i tabel 9.

Det ses af tabellen, at indsamlingsprocenten i 2001 var på ca. 97%. Stort set alle omfattede dæk bliver dermed indsamlet.

Tabel 9.
Indsamling og anvendelse af person-, vare- og motorcykeldæk. Tons.

Kilde: Miljøstyrelsens opgørelse for perioden 1.7.95 – 31.12.95 og afrapportering fra Dækbranchens Miljøfond 1996, 1997, 1998, 1999, 2000 og 2001. 2. havlår 1995 inkluderer 1000 tons indsamlet i 1. halvår 1995, hvilket forhøjer indsamlingsprocenten.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |