| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldsstatistik 2001

2 Affaldsproduktion og behandling

2.1 Affaldsproduktionen i 2001 og udviklingen 2000 – 2001

Affaldsproduktionen i år 2001, samt udviklingen i affaldsmængderne fra 2000 til 2001 fremgår af tabel 1.

I Danmark blev der produceret 12.768.000 tons affald i år 2001. Det er et fald på 2% i forhold til affaldsproduktionen i 2000. Faldet skyldes primært at slam til mineralisering, som noget nyt, er opgjort med et tørstofindhold på 20% i 2001. De tidligere år har tørstofindholdet været på 1,5%. Slam til mineraliseringen er omregnet til et tørstofindhold på 20%, så det indgår i statistikken med det samme tørstofindhold, som det øvrige slam. Det betyder, at slammængden er reduceret med 808.886 tons.

En del af faldet stammer fra et fald i affaldsmængden fra industrien¹ på 11% i forhold til 2000. En stor del af dette fald skyldes et fald i mængden af jern- og metalskrot på 223.000 tons.

Tabel 1.
Samlet affaldsproduktion i Danmark

Se her!

Affaldsmængden fra husholdningerne var i 2001 på 3.083.000 tons. Det betyder reelt, at affaldsproduktionen var den samme i 2001 som i 2000.

Mængden af dagrenovation er stort set uændret i forhold til det foregående år; der har været en mindre stigning på 25.000 tons. Som det fremgår af tabel 1, så har mængden af dagrenovation gennem perioden 1995 – 2001 været stort set uændret – der har kun været ganske små udsving fra år til år.²

Der ses et fald i de andre tre undergrupper indenfor husholdningsaffaldet. Mængden af storskrald og haveaffald er faldet med henholdsvis 7% svarende til 50.000 tons og med 12% svarende til 61.000 tons i forhold til 2000.Mængden af andet er faldet med 14%, hvilket dækker over en samlet mængde affald på 22.000 tons.

Som noget nyt er mængden af udsorteret emballageaffald indberettet til ISAG. Den totale mængde emballageaffald, som blev rapporteret til ISAG, udgør 142.898 tons, heraf er 107.000 tons registreret som dagrenovation fra husholdninger i 2001.

Produktionen af affald fra servicesektoren³ var i 2001 på 1.307.000 tons, hvilket er hele 17% mere i forhold til mængden i 2000 – i faktiske tal en stigning på 188.000 tons. Stigningen fordeler sig på alle fraktioner undtagen glas, men især kan det fremhæves at fraktionerne: ikke-forbrændingsegnet, papir og pap, madspild og andet organisk affald, klinisk risikoaffald og farligt affald er steget med hhv. 54%, 8%, 25%, 40% og 29% i forhold til 2000. Glas er den eneste fraktion, der viser et fald, svarende til at 38% mindre glasmængde udsorteres fra servicesektoren. En del af forklaringen på faldet, skyldes den ændrede fordeling af flasker og glas fra container/omlastestationer, der har betydet at ca. 37.500 tons glas er flyttet fra servicesektoren til husholdninger.

Mængden af affald fra industrien⁴ er faldet. Her har der været tale om et fald på 332.000 tons fra 2.948.000 tons i 2000 til 2.616.000 tons i 2001, svarende til 11%. Forrige år oplevede industrien en stigning i affaldsmængden på 11%. Faldet kan primært henføres til fraktionerne: forbrændingsegenet, ikke-forbrændingsegnet, papir og pap, madspild og andet organisk affald, jern og metal, som er mindsket med hhv. 29%, 35%, 7%, 33% og 19%. I modsætning hertil har der været en stigning i fraktionerne: roejord, slam, farligt affald og "andet" på hhv. 16%, 24%, 90% og 38%. Stigningen på 90% for farligt affald skyldes at shredderaffald indgår i statistikken for første gang som farlig affaldsfraktion. Tidligere blev shredderaffald registreret som en del af den ikke-farlige fraktion "diverse ikke-brandbart".

Produktionen af affald i bygge- og anlægssektoren har været større i 2001 end i 2000 – således var mængden af bygge- og anlægsaffald 3.391.000 tons , hvilket er 168.000 tons eller 5% mere end i 2000. Langt størstedelen af affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes, nemlig 90%.

Der ses et fald på 24% i mængden af slam fra de kommunale rensningsanlæg, mængden var i 2001 på 1.123.000⁵ tons opgjort med 20% tørstofindhold. Det er 363.000 tons mindre end i 2000. Faldet skyldes som tidligere omtalt den nye opgørelsesmetode for slam til mineralisering.

Affaldsproduktionen fra de kulfyrede kraftværker er steget med 3% svarende til 1.176.000 tons i 2000 til 1.211.000 tons i 2001. Dette skyldes for det første, at energiproduktionen var større i 2001 end i 2000. Danmark havde en nettoeksport af el i 2001. Over perioden fra 1995 til 2001 ses et fald i mængden af affald fra de kulfyrede kraftværker. For første gang i perioden havde Danmark i 2000 en nettoimport af el. En anden væsentlig grund til faldet i restprodukter fra de kulfyrede kraftværker er, at energien i stadig større grad bliver produceret med andre brændsler end kul og koks⁶.

2.2 Behandlingen af affald i 2001

I det følgende belyses udviklingen i behandlingen af de samlede affaldsmængder. Behandlingen sættes desuden i relation til målsætningerne for behandling i Regeringens affaldsplan 1998 – 2004, Affald 21.

Det fremgår af tabel 2, at 8.101.000 tons svarende til 63% af de samlede affaldsmængder blev genanvendt i 2001. I faktiske tal er der tale om et fald på 360.000 tons svarende til 4% i forhold til 2000.

Tabel 2.
Affaldsbehandling og målsætning for 2004

Kilde: Som tabel 1, samt Regeringens Affaldsplan 1998 – 2004, Affald 21.
Summen af den procentvise fordeling på behandlingsformer for 2001 giver ikke 100% pga. afrundingen.
Særlig behandling: Omfatter behandling af farligt affald, herunder klinisk risikoaffald.

Mængden af affald, der blev forbrændt i 2001 var på 3.221.000 tons. Faktisk er det en stigning i mængden på 157.000 tons, og andelen af de samlede mængder udgør 25% i forhold til det foregående år. Mængden af deponeret affald var i 2001 på 1.317.000 tons, hvilket er et fald på 172.000 tons i forhold til 2000. Forholdsmæssigt udgør den deponerede mængde 10% af den samlede mængde. Den procentvise andel af affaldsmængden, som deponeres er faldet i perioden fra 1998 til 2001 med 5 %-point svarende til et fald i den deponerede mængde på 551.000 tons.

Som det ses af tabellen har der i de seneste år været meget små udsving i den procentvise fordeling mellem behandlingsformerne for de samlede affaldsmængder. Udsvingene kan meget ofte forklares med udviklingen i mængderne af de enkelte fraktioner. For eksempel har udsving i mængderne af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffald stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent, da disse to affaldstyper volumenmæssigt udgør en stor del af den samlede affaldsmængde og desuden typisk har en genanvendelsesprocent på 90% eller mere.

I Affald 21 lægges der op til at supplere målsætningen om på kort sigt at stabilisere udviklingen i affaldsmængderne med en række kvalitative elementer, som bedre udnyttelse af affaldets ressourcer, bedre kvalitet i behandlingen af affaldet og begrænsning af problemerne med de miljøbelastende stoffer i affaldet.

Målsætningerne for sektorer og enkeltfraktioner vil på overordnet plan betyde at genanvendelsen vil stige, at der vil blive forbrændt mere affald og at deponeringsbehovet vil falde. De overordnede målsætninger i Affald 21 for behandlingen af affald i år 2004 er 64% genanvendelse, 24% forbrænding og max. 12% deponering.

Som det ses af figur 1 blev de overordnede målsætninger for behandling af affald allerede opfyldt i 1999. I år 2001 er der sket en forskydning mellem behandlingsformerne, som primært skyldes den nye opgørelsesmetode for Det betyder rent faktisk, at andelen af affald til genanvendelse er faldet med 2% i forhold til 2000 og er 1%-point mindre end målsætningen for år 2004.

Der er mere end målopfyldelse, når det drejer sig om andelen af affald til deponering. Dette må til dels tilskrives stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, som trådte i kraft pr. 1. januar 1997. Men der er andre vigtige årsager.slam.

Figur 1.
Behandling af affald i Danmark 1995-2001 med målsætning for 2004

Kilde: Som tabel 1. Bemærk, at figuren er konstrueret sådan, at den samlede affaldsmængde i år 2004 svarer til affaldsmængden i 2001. Dette er ikke et udtryk for en prognose om udviklingen i de samlede affaldsmængder.

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker er dels blevet reduceret væsentligt, dels er andelen, der genanvendes steget meget i modsætning til tidligere, hvor en større andel blev deponeret.

2.3 Behandlingen af affald, UDEN restprodukter og byggeaffald

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker afhænger ikke kun af energiforbruget i Danmark, men er også afhængig af eksporten af el til Sverige og Norge. Desuden sker der som følge af Energi 21 et stadig større skift fra anvendelsen af kul og koks som brændsel til anvendelse af naturgas og vedvarende energi.

Siden 1996, hvor Danmark havde en specielt stor eksport af el til Sverige og Norge, er mængden af restprodukter således faldet støt – der har faktisk været tale om et fald på 1.120.600 tons, hvilket er næsten en halvering.

Dette får naturligvis indflydelse på udviklingen i de samlede affaldsmængder, men da restprodukterne i meget stor grad genanvendes, får det også indflydelse på i, hvor høj grad vi er i stand til at leve op til de overordnede målsætninger for behandling.

En tilsvarende problemstilling gør sig gældende for bygge- og anlægsaffaldet. Som det ses af afsnit 6.2, så er genanvendelsesprocenten for bygge- og anlægsaffald typisk omkring 90%.

Det kan derfor være interessant at se på, hvordan fordelingen af affaldet på de enkelte behandlingsformer ser ud, hvis restprodukterne og bygge- og anlægsaffaldet holdes udenfor statistikken.

Figur 2 viser fordeling på behandlingsformer, når restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker lades ude af opgørelsen.

Figur 2.
Behandling af affald i Danmark 1995-2001 uden slagger, flyveaske mv. (Kul)

Kilde: Som tabel 1.

Hvis restprodukterne holdes udenfor statistikken ses det, at 60% af det øvrige affald blev genanvendt i 2001, hvilket er et fald på 386.000 tons i forhold til 2000.

Andelen af øvrigt affald, der blev forbrændt i 2001 udgør 28%, hvilket vil sige, at der blev forbrændt 157.000 tons mere end året før. Andelen af affald til deponering er 11%, altså et fald i forhold til 2000 på 182.000 tons.

I absolutte tal betyder det, at der uden restprodukterne i 2001 blev produceret 11.556.000 tons affald. Heraf blev de 6.899.000 tons genanvendt, mens 3.221.000 tons blev forbrændt og 1.307.000 tons blev deponeret. 20.000 tons blev særligt behandlet og 109.000 tons ligger i midlertidig deponi, indtil der er ledig forbrændingskapacitet⁷.

De samlede affaldsmængder uden affald fra de kulfyrede kraftværker er steget 18% fra 1995 til 2001.

I figur 3 er affaldet fra bygge- og anlægssektoren også holdt ude af statistikken. Det får andelen af øvrigt affald, der genanvendes til at falde, mens andelen til forbrænding og deponering stiger.

Restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffaldet er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter, i 2001 hhv. 99% og 90%, jf. kapitel 6. Som det ses får de derfor også meget stor indflydelse på opfyldelsen af de overordnede målsætninger for behandling, som er opstillet i Affald 21.

Figur 3.
Behandling af affald i Danmark 1995-2001 uden slagger, flyveaske mv. (Kul) og uden byggeri og anlægsaffald

Kilde: Som tabel 1.

2.4 Behandlingen fordelt på kilder og affaldstyper

Figur 4 viser den samlede affaldsproduktion i 2001 fordelt på kilder og behandlingsform. Figur 5 viser affaldsproduktionen fordelt på affaldstype og behandlingsform. Tabellerne, der ligger til grund for figurerne kan ses i bilag 1.

Det fremgår af figur 4, at det især er affald fra bygge- og anlægssektoren, kraftværkerne og rensningsanlæggene, der er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter. Målsætningerne i Affald 21 for genanvendelse er da også opfyldt for affaldet fra disse tre sektorer.

Andelen af affald fra industrien, der genanvendes er også ganske høj, nemlig 65%, som opfylder målsætningen om 65% genanvendelse. Den høje genanvendelsesprocent kan imidlertid især tilskrives genanvendelsen af jern og metal. Eftersom der fortsat deponeres for meget affald fra denne sektor, nemlig 22% mod målsætningen om kun 15%, ligger der en opgave i at flytte større mængder af de øvrige fraktioner fra deponering til forbrænding eller genanvendelse.

Genanvendelsen af affald fra servicesektoren er heller ikke høj nok i forhold til målsætningen i Affald 21. I 2001 blev 36% af affaldet genanvendt, men målsætningen er 50%.

Målsætningen om 45% forbrænding er dog opfyldt, mens der også i denne sektor deponeres for meget affald; 12% i modsætning til målsætningen på 5%. Her ligger udfordringen i at få flyttet mere affald fra deponering og forbrænding til genanvendelse.

Figur 4.
Affaldsproduktion i Danmark 2001, behandling som funktion af erhvervsmæssig kilde

Kilde: Som tabel 1.

Behandlingen af affaldstypen dagrenovation lever heller ikke op til målsætningerne i Affald 21, jf. figur 5. Kun 16% af dette affald blev genanvendt i år 2001. Genanvendelsesprocenten har for perioden 1995-2001 ligget og svinget mellem 15% og 17%.

Det er målsætningen at genanvendelsesprocenten skal være 30% i 2004, mens målsætningerne for forbrænding og deponeringer er hhv. 70% og 0%. Andelen af dagrenovationen, der blev forbrændt i 2001 var faktisk 82%, mens 3% blev deponeret⁸.

Figur 5.
Affaldsproduktion i Danmark 2001, behandling som funktion af affaldstype

Kilde: Som tabel 1.

2.5 Udvikling i affaldsproduktionen 1995- 2001

Den samlede affaldsproduktion i Danmark i årene 1995 – 2001 fremgår af tabel 3. Produktionen er opdelt på erhvervsmæssige kilder.

Der ses en stigning i de samlede affaldsmængder på 11% i perioden fra 1995-2001. Den største affaldsproduktion fandt sted i 2000. På grund af de ændrede opgørelsesmetoder for 2001 skal faldet i affaldsmængden for 2001 tages med et vist forbehold.

Der var en stigning på 13% i mængden af affald fra 1995 til 1996, hvorefter mængderne frem til 1999 er faldet igen, nemlig med ca. 5%. Fra 1999 frem til 2000 er affaldsmængden steget med 7%. Affaldsmængden falder fra 2000 til 2001 med 2%.

Stigningen i den første halvdel af 1990’erne kan dels tilskrives, at ISAGs dækningsgrad er blevet bedre dels en reel stigning i affaldsmængderne.

Den store mængde affald i 1996 må hovedsagelig tilskrives at mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var specielt stor i 1996 – hvilket skyldes en stor eksport af el til Norge og Sverige.

Tabel 3.
Samlet affaldsproduktion i Danmark.

Se her!

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |