| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldsstatistik 2001

6 De enkelte affaldskilder og status i forhold til målene år 2004

6.1 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg

Figur 7 viser mængden af restprodukter (slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter) fra affaldsforbrændingsanlæg 1995 – 2001 i tons samt, hvilken behandling affaldet har fået.

Restprodukterne fra affaldsforbrænding er ikke medregnet i opgørelserne over den samlede affaldsproduktion, da affaldet ellers ville blive talt med 2 gange i statistikken. Imidlertid udgør restprodukterne en ganske betydelig affaldsfraktion, og det er nødvendigt at opgøre mængden for at sikre tilstrækkelig kapacitet til håndteringen af restprodukterne.

Figur 7.
Behandling af restprodukter fra affaldsforbrænding 1995-2001 med målsætning for 2004

Kilde: Se tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2004 er den samme som i 2001. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Langt den største del af restprodukterne genanvendes – genanvendelsesprocenten var i 2001 88%, hvilket er 8 procentpoint mere end i 2000. Restprodukterne kan dog ikke genanvendes, hvis de indeholder for store mængder tungmetaller med risiko for udvaskning til miljø og grundvand. De må så i stedet deponeres.

I Affald 21 lægges der op til at miljøbelastende fraktioner som PVC, imprægneret træ og elektriske og elektroniske produkter fremover ikke må anvises til forbrænding. Det vil betyde at indholdet af tungmetaller i slaggen vil falde betydeligt. Imidlertid vil kravene til genanvendelsen samtidig blive skærpet pga. hensynet til grundvandet. Målet i den tidligere handlingsplan om en genanvendelsesprocent på 70% fastholdes derfor i Affald 21.

Tabel 14 viser anvendelsen af restprodukterne fra affaldsforbrænding. Mængden af restprodukter er naturligvis afhængig af den mængde affald, der forbrændes. Slagger og røggasrensningsprodukter udgør typisk hhv. ca. 20% og 5% af den indfyrede affaldsmængde.

Tabel 14.
Slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter fraført affaldsforbrændingsanlæg. 1996 - 2001. Tons

Kilde: Beregninger på baggrund af ISAG indberetninger og registreringer i henhold til EU’s transportforordning. Bemærk, at tabel 14 og figur 7 ikke er sammenlignelige. Dette skyldes, at eksporten ikke er indeholdt i figur 7.

Det ses af tabel 14, at mængden af restprodukter fra affaldsforbrænding i 2001 udgjorde ca. 539.000 tons, hvilket er 23.000 tons mindre end i 2000. Af den fraførte mængde på 539.000 tons, blev 203.000 tons deponeret, mens 406.000 tons blev genanvendt. Det vil sige, at der har været tale om en nedbringelse af de oplagrede mængder af flyveaske og røggasrensningsprodukter med ca. 70.000 tons.

Fra 1996 og frem til 2001 er mængden af deponerede restprodukter steget med 6% og genanvendelsen er ligeledes øget med 6%.

6.2 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed

Mængden af affald fra bygge- og anlægssektoren var i 2001 på 3.391.000 tons, hvilket er en stigning på 168.000 tons i forhold til 2000, svarende til 5%.

Langt størstedelen af affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes. Fordelingen af affaldet på de enkelte behandlingsformer er i 2001 uændret i forhold til 2000; 90% blev genanvendt, mens 2% blev forbrændt og 8% blev deponeret, jf. figur 8.

Figur 8.
Behandling af affald fra byggeri og anlæg 1995-2001 med målsætning for 2004

Kilde: Se tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2004 er den samme som i 2001. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Som det ses af figuren er genanvendelsen af bygge- og anlægsaffaldet steget med 5 procentpoint i perioden 1995 til 2001. Tilsvarende er andelen af affaldet der deponeres faldet med 5 procentpoint. Det ses også af figuren at fordelingen på de enkelte behandlingsformer siden 1997 har været i overensstemmelse med målene for behandling i år 2004.

Den høje genanvendelsesprocent for bygge- og anlægsaffald skyldes dels, at affald der genanvendes ikke er pålagt affaldsafgift, som det er tilfældet med affald, der forbrændes eller deponeres. Dels at der i 1995 blev udstedt et cirkulære¹⁴ om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse. Desuden har Miljø- og Energiministeriet og Entreprenørforeningen indgået en aftale om selektiv nedrivning af bygningsaffald.

Der er dog stadig mulighed for at forbedre affaldsbehandlingen. Fremover skal der derfor gøres en særlig indsats for at udsortere og behandle de typer af byggeaffald, der belaster miljøet mest, såsom PVC og imprægneret træ.

Endelig skal der også i højere grad anlægges en "vugge til grav" betragtning og anvendes miljørigtig projektering i forbindelse med nybyggeri.

På figur 9 ses bygge- og anlægsaffaldet opdelt på blandede og udsorterede fraktioner i 2001. Det ses at hovedparten af det udsorterede byggeaffald består af beton, andet bygge/anlægsaffald og jord og sten.

Figur 9.
Affald fra byggeri og anlæg i 2001 opdelt på blandede og udsorterede fraktioner.

Kilde: ISAG indberetning 2001. Signaturforklaringen starter hvor "urviseren" står på tolv og går med uret.

Stigningen i mængden af bygge- og anlægsaffaldet skal findes i fraktionerne tegl, andet bygge/anlægsaffald, samt jord og sten, som er steget med hhv. 30%, 78% og 26% i forhold til 2000.

Stigningen i mængden af andet bygge/anlægsaffald kan delvis forklares med fald i de øvrige fraktioner. Man kan mistænke en mindre omhu med registreringen på de specifikke udsorterede fraktioner i 2001.

En stor del af affaldet fra bygge- og anlægssektoren oparbejdes af mobile knuseanlæg der flyttes rundt i landet til forskellige opgaver.

Det er ejeren af det mobile anlæg der skal indberette de behandlede mængder til Miljøstyrelsens ISAG, men det sker at mængderne også indberettes af bygherren. Miljøstyrelsen er meget opmærksom på denne mulige kilde til dobbeltregistrering og der lægges et stort arbejde i - i samarbejde med indberetterne - at kvalitetssikre data så der ikke sker dobbeltregistrering.

6.3 Affald fra husholdninger

Husholdningernes affald er sammensat af affaldstyperne dagrenovation, storskrald og haveaffald, som igen kan opdeles i de enkelte fraktioner, såsom f.eks. papir og pap, flasker og glas og madspild/andet organisk affald. I tabel 15 er mængden af hhv. blandede og udsorterede fraktioner angivet i det omfang, de har kunnet registreres særskilt.

Det betyder f.eks. at den angivne mængde af papir og pap ikke udgør hele potentialet i husholdningsaffaldet, men alene den mængde der er udsorteret til genanvendelse. Resten af papiret indgår i fraktionen "diverse brændbart".

Den samlede mængde affald fra husholdningerne var i 2001 på 3.082.507 tons, hvilket er uændret i forhold til 2000. Heraf er mængden af dagrenovation ligeledes uændret i forhold til 2000 – der har været tale om en mindre stigning på 25.000 tons. Faldet i den totale mængde husholdningsaffald skal derfor især findes i mængderne af storskrald og haveaffald, som er faldet med hhv. 7% og 12%.

Det er dog fortsat dagrenovationen, der udgør den største andel af husholdningsaffaldet, nemlig ca. 55%.

Tabel 15.
Husholdningers affaldsproduktion fordelt på fraktion og angivet i tons

Se her!

Det kan ses af tabel 15, at der er sket nogle forskydninger i de forskellige fraktioner af husholdningsaffald, således er papir og pap, flasker og glas og jern og metal steget med hhv. 6%, 38% og 41% i forhold til mængderne i år 2000. Disse stigninger opvejes af et fald i fraktionerne haveaffald og farligt affald, der er faldet med hhv. 10% og 54% i forhold til forrige år.

6.3.1 Husholdningsaffald pr. indbygger og husstand

Produktionen af husholdningsaffald er opgjort pr. indbygger og pr. husstand i tabel 16. I tabellen er mængden desuden opgjort på udvalgte affaldstyper og udsorterede affaldsfraktioner.

Husholdningernes totale affaldsproduktion opgjort pr. indbygger var i 2001 på 567 kg hvilket er 11 kg mindre end i 2000. Opgjort pr. husstand var husholdningernes affaldsproduktion på 1261 kg i 2001, hvilket er 33 kg mindre end i 2000.

Heraf var mængden af dagrenovation pr. indbygger og pr. husstand i 2001på hhv. 318 kg og 696 kg. I forhold til 2000 er der tale om en mindre stigning på 4 kg pr. indbygger, mens mængden pr. husstand er faldet med 7 kg.

Tabel 16.
Husholdningernes affaldsproduktion i perioden 1998 til 2001 pr. indbygger og pr. husstand. Angivet i kg. Der inddrages både affaldstype og fraktion.

Kilde: ISAG indberetninger. Der er anvendt Danmarks Statistiks opgørelse for befolkningstal og antal husstande. Bemærk at tabel 15 og 16 ikke er direkte sammenlignelige, da tabel 15 vedrører affaldsproduktionen opgjort på fraktioner, mens tabel 16 også inddrager affaldstypen.

6.3.2 Dagrenovation

Dagrenovation fra husholdninger består af det affald, der naturligt forekommer fra forbruget i private husholdninger. Det vil sige papir, flasker, glas, organisk madaffald samt øvrigt restaffald. Dagrenovation indsamles normalt i faste intervaller ved husstanden hver eller hver anden uge.

Som nævnt tidligere var mængden af dagrenovation i 2001 på 1.701.000 tons, hvilket er 25.000 tons mere end i 2000. Siden 1995 har mængden af dagrenovation varieret lidt fra år til år uden at der dog har været en klar tendens – set over hele perioden har mængden stort set været konstant, jf. tabel 1.

I 2001 blev 16% af dagrenovationen genanvendt, mens 82% blev forbrændt og 3% blev deponeret. I forhold til 2000 er der tale om et fald i den deponerede mængde på 2%, som modsvares af en stigning i den genanvendte mængde på 2% point.

For de tidligere år var emballageaffald en del af affaldstypen dagrenovation. For at gøre en sammenligning med de tidligere år mulig, er emballageaffaldet på 107.000 tons medregnet i figur 10.

Som det ses af figur 10 så har der i perioden 1995 til 2001 været mindre udsving mellem fordelingen på de enkelte behandlingsformer. Set over hele perioden så har tendensen siden 1996 været at der forbrændes ca. 80% af dagrenovationen, mens der genanvendes og deponeres hhv. ca. 15% og 5%.

Det betyder, at der fortsat forbrændes og deponeres for meget dagrenovation i forhold til målsætningerne i Affald 21.

Det skal bemærkes at organisk dagrenovation skal anvises til forbrænding. Dog er øer uden landfast forbindelse undtaget denne anvisningspligt.

Figur 10.
Behandling af dagrenovation (2001 inklusive emballageaffald) fra husholdninger 1995-2001 med målsætning for 2004

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2004 er den samme som i 2001. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

6.3.3 Storskrald

I 2001 producerede de danske husholdninger 680.000 tons storskrald. Det er 50.000 tons mindre end i 2000. Der har altså været tale om et fald i mængden på 7%.

Mængden af storskrald er i perioden 1995 – 2001 steget med 10% kun afbrudt af et mindre fald i mængderne i 1997 og 1998, jf. tabel 1. Stigningen i storskraldsmængderne skyldes dels en reel stigning, men i væsentlig grad også indførelsen af indsamlings- og afleveringsordninger for storskrald.

Af figur 11 fremgår fordelingen på de tre behandlingsformer: deponering, forbrænding og genanvendelse i perioden 1995-2001. For 1995 – 1998 har fordelingen stort set været uændret med ca. 40% forbrænding, ca. 43% deponering og ca. 17% genanvendelse. I 1999 og 2000 er andelen af storskrald som er blevet forbrændt steget til 48%, mens andelen til deponering er faldet til 36%.

For 2001 er andelen, som forbrændes 49%, andelen til deponering er faldet til 26% og andelen til genanvendelse er steget til 18%. De resterende 6% er midlertidigt oplagring til der er ledig forbrændingskapacitet¹⁵. Det betyder, at andelen til forbrænding reelt er større end 49%.

Målsætningen om en deponeringsandel på max. 37,5% er således opfyldt. Til gengæld er der fortsat for meget storskrald, der går til forbrænding, og for lidt der bliver genanvendt.

Hvis målsætningerne for behandling i år 2004 skal opfyldes, skal der gøres en betydelig indsats for at udsortere og indsamle flere af fraktionerne i storskraldet særskilt. En række initiativer overfor f.eks. pap, elektriske og elektroniske produkter, imprægneret træ og PVC-holdigt affald er enten allerede iværksat eller ved at blive iværksat.

Figur 11.
Behandling af storskrald fra husholdninger 1995-2001 med målsætning for 2004

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2004 er den samme som i 2001. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

6.3.4 Haveaffald

Mængden af haveaffald der blev indsamlet fra husholdningerne var i 2001 på 458.000 tons, hvilket er 61.000 tons mindre end i 2000 svarende til et fald på 12%.

Mængden af haveaffald er steget støt op gennem 1990’erne. Siden 1995 til 2000 har der således været tale om en stigning på 59%.

Denne stigning skal ikke så meget ses som et udtryk for en reel stigning i mængden af haveaffald, men snarere som udtryk for husholdningernes stadig større muligheder for at bortskaffe haveaffaldet på kommunale behandlingsanlæg fremfor selv at kompostere affaldet. Dette giver altså en større mængde affald som skal behandles i det kommunale affaldssystem.

Behandlingen af haveaffaldet fremgår af figur 12. 99% af haveaffaldet blev genanvendt i 2001 og 1% deponeret.

Målsætningen for genanvendelse og forbrænding af husholdningernes haveaffald er altså mere end opfyldt. Det vurderes, at det ikke er muligt at øge genanvendelsen yderligere. Den fremtidige indsats overfor haveaffaldet vil derfor dreje sig om at fastholde den høje genanvendelse, men også at nedbringe de mængder, der behandles i det kommunale affaldssystem.

Figur 12.
Behandling af haveaffald fra husholdninger 1995-2001 med målsætning for 2004

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2004 er den samme som i 2001. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

6.4 Affald fra industrien (fremstillingsvirksomhed)

Affaldsproduktionen i industrien var i 2001 på 2.616.000 tons, hvilket er 332.000 tons eller 11% mindre end i 2000. En opdeling af industriens affald på blandede og udsorterede fraktioner fremgår af figur 13. Som det ses, så er jern og metal klart den største enkelt fraktion fulgt af den blandede fraktion "forbrændingsegnet", udsorteret papir og pap og roejord.

De enkelte fraktioners procentvise andel af industriaffaldet er stort set uændret i 2001 i forhold til 2000. Der er imidlertid som nævnt ovenfor sket et fald i mængden af industriaffaldet på ca. 332.000 tons. Dette fald kan især henføres til et fald i fraktionerne: forbrændingsegnet, ikke-forbrændingsegnet, papir og pap, madspild/andet organisk og jern og metal, som er faldet med hhv. 29%, 35%, 7%, 33% og 19%.

Figur 13.
Affald fra fremstilling mv. 2001 opdelt på blandede og udsorterede fraktioner

Kilde: ISAG indberetning 2001. Signaturforklaringen starter, hvor "urviseren" står på tolv og går med uret.

Til gengæld er der sket en stigning i fraktionerne: roejord, slam, farligt affald og andet med hhv. 16%, 24%, 90% og 38%. Stigningen på 90% for farligt affald skyldes en ændring i opgørelsen til ISAG. For 2001indberettes shredderaffald som farligt affald, hvor det tidligere indgik i statistikken, som den ikke-farlige fraktion "diverse ikke- brandbart". Mængden af shredderaffald er i 2001 92.101 tons.

Det tyder på at udsorteringen af genanvendeligt affald, som papir og pap, madspild/andet organisk og jern og metal er blevet mindre i forhold til 2000.

Behandlingen af affaldet fra industrien fremgår af figur 14. 65% af affaldet blev genanvendt i 2001. I absolutte tal var mængden 1.688.000 tons i 2001 mod 1.896.000 tons i 2000, svarende til et fald på 208.000 tons.

Andelen af industriaffald, der blev forbrændt i 2001 var på 12%, hvilket er 3 procentpoint mindre end i 2000. Andelen til deponering er stort set uændret i forhold til 2000, nemlig 22%.

Det betyder at målsætningen om at deponere max. 15 % af industriaffaldet ikke er opfyldt. Der deponeres fortsat alt for meget af affaldet fra industrien. Selvom genanvendelses- og deponeringsprocenterne har udviklet sig i en positiv retning siden 1995, så er der stadig et stykke vej før målsætningerne for disse to behandlingsformer er opfyldt.

Mængden og sammensætningen af affaldet fra industrien afhænger både af , hvilken branche affaldet kommer fra og virksomhedernes størrelse og antal. Mulighederne for at reducere eller genanvende affaldet vil derfor være afhængig af affaldsfraktion og branche.

Figur 14.
Behandling af affald fra Fremstillingsvirksomheder 1995-2001 med målsætning for 2004

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2004 er den samme som i 2001. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

For at opfylde målsætningerne i Affald 21 har Miljøstyrelsen udpeget nogle affaldstyper fra industrien som der skal gøres en særlig indsats overfor. Det gælder f.eks. shredderaffald, hvor udviklingen af nye behandlingsteknikker skal medvirke til at flytte affaldet fra deponering til genanvendelse, samt for farligt affald, hvor der skal etableres indsamlingsordninger med henblik på udsortering og genanvendelse.

Miljøstyrelsen har med den seneste ændring af affaldsbekendtgørelsen gennemført en række ændringer i ISAG-systemet, der betyder at det fra år 2001 er blevet muligt at opgøre industriaffaldet opdelt på 11 forskellige brancher. En række virksomheder¹⁶ skal desuden fremover føre et register i et fast format (Stamkort) indeholdende en række oplysninger om deres affaldsproduktion. Dette vil styrke mulighederne for at gennemføre mere branchespecifikke analyser og målrette de fremtidige initiativer indenfor industrisektoren.

Affaldsproduktionen i industrien opgjort på brancher og behandlingsform fremgår af tabel 17. Som det ses af tabellen er knap 35% af industriens affaldsmængder i 2001 indberettet med den udgåede erhvervsmæssige kilde "fremstilling mv.". Dette skyldes, at nogle indberettere af tekniske årsager stadig har registreret efter den tidligere bekendtgørelses forskrifter en del af året.

Opgørelsen for 2001 giver derfor kun et vejledende billede af fordelingen på de enkelte brancher.

Tabel 17.
Affaldsproduktion i industrien opgjort på brancher og behandlingsform. 2001. Tons.

Kilde: ISAG indberetning 2001. Tabellen inkluderer ikke roejord eller jern og metal indberettet af større skrothandlere. Bemærk, at mængderne er afrundet til hele hundreder. "Fremstilling mv." omfatter mængder, som af tekniske årsager er indberettet efter forskrifterne i den tidligere bekendtgørelse.

6.5 Affald fra sevicesektoren (institutioner, handel og kontor)

Mængden af affald fra servicesektoren¹⁷ var i 2001 på 1.307.000 tons, hvilket er 188.000 tons eller 17% mere end i 2000.

Figur 15.
Affald fra Institutioner/Handel og kontor 2001 opdelt på blandede og udsorterede fraktioner.

Kilde: ISAG indberetning 2001. Signaturforklaringen starter, hvor "urviseren" står på tolv og går med uret.

Servicesektorens affald opdelt på blandede og udsorterede fraktioner fremgår af figur 15. Den procentvise fordeling er stort set den samme i 2001, som den var i 2000. Forbrændingsegnet affald og papir og pap udgør de to store fraktioner i affaldet fra institutioner, handel og kontor med hhv. 52% og 19%.

Stigningen i mængden af affald fra servicesektoren i 2001slår igennem på alle fraktioner, men størst er stigningen i fraktionerne: "ikke-forbrændingsegnet", papir og pap, madspild/andet organisk, klinisk risikoaffald og farligt affald med stigninger på hhv. 54%, 8%, 25%, 40% og 29% i forhold til 2000. Glas er den eneste fraktion, der viser et fald, svarende til 38% mindre mængde glas udsorteres i servicesektoren. En del af forklaringen på faldet, skyldes den ændrede fordeling af flasker og glas fra container/omlastestationer, der har betydet at ca. 37.500 tons glas er flyttet fra servicesektoren til husholdninger.

Af de 1.307.000 tons affald som servicesektoren producerede i 2001 blev 36% genanvendt, 49% blev forbrændt, mens 12% blev deponeret og 3% blev midlertidigt oplagret, jf. figur 16. Den procentvise andel til forbrændning er steget med 3% i forhold til 2000, samtidig ligger der 3% i midlertidig oplagring, som skal brændes, når der er ledig forbrændingskapacitet¹⁸. Det vil sige, at forbrændningsandelen i virkeligheden er større end de 49%. Andelen som genanvendes og deponeres er faldet med hhv. 4% og 2% i forhold til året før. Det betyder, at der er sket en forskydning af mængderne fra deponering og genanvendelse til forbrænding.

I forhold til målsætningerne i Affald 21 om behandlingen i år 2004 blev der i år 2001 stadig genanvendt for lidt og deponeret for meget af affaldet fra servicesektoren. For at opfylde målsætningerne skal sorteringen og indsamlingen af affaldet forbedres sådan at en større del af de genanvendelige materialer kan genanvendes, og de miljøbelastende affaldstyper kan sorteres fra og behandles særskilt.

Figur 16.
Behandling af affald fra Institutioner/handel og kontor 1995-2001 med målsætning for 2004

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2004 er den samme som i 2001. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

6.6 Restprodukter fra de kulfyrede kraftværker

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker kan variere fra år til år som følge af variationer i Danmarks import/eksport af elektricitet til og fra Sverige og Norge. Importen/eksporten af el til og fra Sverige og Norge afhænger i høj grad af nedbørsmængderne i de pågældende lande – hvis der er meget nedbør, er der således meget vandkraftsproduceret el i Sverige og Norge, og den danske eksport er derfor tilsvarende mindre.

1996 var f.eks. et år, hvor eksporten af el var særligt stor, hvilket også afspejler sig i mængden af restprodukter det pågældende år, jf. figur 17. I år 2000 var der meget store nedbørsmængder i Sverige, hvilket resulterede i så meget billig vandkraftproduceret el på markedet at kraftværkerne i både Danmark og Norge måtte lukke midlertidigt ned.

Mængden af restprodukter er faldet støt siden 1996. Dette skyldes både at Danmarks eksport af el har været faldende gennem årene, men især også regeringens energihandlingsplan, Energi 21, hvorefter kul på langt sigt skal fortrænges af naturgas og vedvarende energi, herunder biobrændsler. Det ses da også af energistatistikken¹⁹ at en stadig mindre del af elproduktionen baseres på kul. Energi 21 vil også fremover bevirke et fald i restprodukterne fra den kulbaserede energiproduktion, mens der må forventes en stigning i mængden af flyveaske og bundaske fra biobrændsler.

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var i år 2001 på ca. 1.211.000 tons, svarende til en stigning på 3% i forhold til 2000. Som det ses af figur 17 blev 99% genanvendt og 1% deponeret.

Figur 17.
Behandling af restprodukter fra kulfyrede kraftværker 1995-2001 med målsætning for 2004

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2004 er den samme som i 2001. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

I tabel 18 er nyttiggørelsen af restprodukterne i 2001 mere specifikt angivet. Mere end 90% af restprodukterne anvendes som råvarer i forbindelse med industriel produktion af f.eks. cement, beton og gipsplader, mens resten hovedsageligt anvendes som fyldmateriale enten i henhold til bestemmelserne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2001 eller i form af fyldmateriale der kræver særlig tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Tabel 18.
Anvendelse i ind- og udland af restprodukter fra kulfyrede kraftværker. 2000. Tons

Kilde: Indberetninger fra Elsam og Energi E2.

6.7 Slam fra kommunale rensningsanlæg

Det er som tidligere omtalt besluttet at opgøre mængden af slam til mineralisering med et tørstofindhold på 20%, så denne andel af slammængden har samme tørstoifindhold som det øvrige slam. Det betyder, at slammængden er reduceret med 808.886 tons.

Mængden af slam fra de kommunale renseanlæg i 2001 var 1.123.000 tons, svarende til et fald på 24% eller 353.000 tons i forhold til 2000. Heri er ikke indeholdt mængden af sand og ristestof, men alene slam.

Hvis mængden af slam fra de kommunale rensningsanlæg var opgjort i vådvægt²⁰ ville mængden i 2001 have været 1.932.000 tons, hvilket er 456.000 tons mere end i 2000 eller en stigning på 31%.

At slammængden opgjort i vådvægt stiger skyldes primært omlægninger af behandlingsteknologierne for slam, og er ikke et udtryk for at slammængden generelt er stigende, men et udtryk for at et højere vandindhold tælles med i statistikken.

Figur 18 viser at behandlingen af slam fra kommunle resningsanlæg. Slammet fordeler sig med 67% til genanvendelse, 27% til forbrænding og 6% til deponering.

I mængden til genanvendelse er indregnet 65.585 tons slam med et tørstofindhold på 20%, svarende til 874.471 tons slam i vådvægt, som er blevet behandlet på langtidslager med henblik på yderligere mineralisering. Mængden er indregnet i den genanvendte mængde, da det forventes at slammet vil blive genanvendt efter en årrække.

Ved behandling i slammineraliseringsanlæg (langtidslagre) registreres slammet med ca. 0,5 – 1 % tørstof, mens alternativerne typisk indeholder 20%.

Spildevandsslam genanvendes hovedsageligt som gødning på landbrugsjord. Der vil fremover blive stillet strengere krav til slammets indhold af visse organiske og kemiske stoffer, hvis det skal udbringes på landbrugsjord. Dette forventes på kort sigt at få genanvendelsen til at falde. På længere sigt forventes det at den generelle udfasningspolitik for miljøfremmede stoffer igen vil forbedre slammets kvalitet.

Figur 18.
Behandling af slam fra rensningsanlæg 1995-2001 med målsætning for 2004

Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2004 er den samme som i 2001. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. I mængden til genanvendelse indgår 65.585 tons slam med tørstofindhold på 20%, svarende til 874.471 tons i vådvægt, til langtidslager og i mængden til forbrænding indgår 116.927 tons til anden udnyttelse (Carbogrit og cement produktion).

Endelig ser det ud til at der i stadig større grad findes alternative metoder til anvendelse af slam. Efter forbrænding af slammet kan den uorganiske del f.eks. anvendes som sandblæsningsmidler eller som input til cementproduktion. Mængden af slam der i 2001²¹ blev anvendt til sådanne alternative formål var ca. 117.000 tons. På figur 19 er de ca. 117.000 tons medregnet som forbrænding, da der er tale om nyttiggørelse og ikke genanvendelse.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |