| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldsstatistik 2001

7 Forbrændings- og deponeringsanlæg

7.1 Forbrændingsanlæg

Den samlede kapacitet på affaldsforbrændingsanlæggene var i 1999 ca. 2.726.000 tons, fordelt på 31 anlæg, jf. tabel 19. Dette er en stigning i kapaciteten på 253.000 tons i forhold til kapaciteten i 1996.

Der er i starten af 90’erne sket en omfattende omlægning af affaldsforbrændingsanlæggene fra varmeproduktion til kraftvarmeproduktion. I forbindelse med denne omlægning er der foretaget kapacitetstilpasninger i forhold til de forventede affaldsmængder til forbrænding fremover.

Med stoppet pr. 1. januar 1997 for at deponere brændbart affald er der sket et yderligere pres på forbrændingskapaciteten. Der vil ske en løbende overvågning af de forbrændingsegnede, ikke- genanvendelige affaldsmængder med henblik på at sikre den nødvendige forbrændingskapacitet.

Tabel 19.
Antal forbrændingsanlæg og den eksisterende forbrændingskapacitet i 1989, 1993, 1994/95, 1996 og 1999

Kilde: Rambøll &Hannemann 1990: Analyse af data for energianlæg baseret på affald, for Miljøstyrelsen og Energistyrelsen. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 1994: Affaldsressourcer til affaldsforbrænding 1993 og 2000. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 1997: Affaldsmængder til forbrænding år 2000. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 2001: Affaldsforbrænding i 2004 og 2008. Mængder og kapaciteter
Tallene for 1989 og 1995 er beregnet ud fra den nominelle kapacitet ved 7000 timer pr. år. Tallene for 1996 og 1999 bygger på anlæggenes faktiske driftstimer. Fjernvarmekapaciteten (FV) kan være underlagt restriktioner iht. varmeforsyningsloven. Kraftvarmekapaciteten er angivet (KV). I tallene for 1999 er der i den nominelle kapacitet medregnet de anlæg, der blev opført i 1999. Det giver en større nominel kapacitet, da ovnene reelt ikke har været fuldt implementerede i 1999.

7.2 Deponeringsanlæg

I følge en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Miljøstyrelsen i februar/marts 2001 eksisterer der i dag 134 miljøgodkendte deponeringsanlæg i Danmark, jf. tabel 20. Hertil kommer et mindre antal deponeringsanlæg til havnesediment.

Af disse er 100 anlæg ejet af offentlige myndigheder, mens 34 er i privat eje. De 100 offentlige anlæg fordeler sig med 51 deponeringsanlæg (lossepladser), 25 fyldpladser samt 24 specialdepoter.

Hvad angår de private anlæg fordeler disse sig med 3 deponeringsanlæg (lossepladser), 10 fyldpladser samt 21 specialdepoter.

Ifølge undersøgelsen er retsbeskyttelsesperioden udløbet for knap halvdelen af de i alt 134 deponeringsanlæg.

Ved et deponeringsanlæg (losseplads²²) forstås en deponeringsplads for affald, som straks eller senere frembyder en risiko for forurening af grundvand, overfladevand og/eller luft.

Ved fyldplads forstås en deponeringsplads for affald, som ikke eller i meget ringe omfang frembyder en risiko for forurening af grundvand, overfladevand og/eller luft.

Ved specialdepot forstås en deponeringsplads for en enkelt eller et begrænset antal affaldstyper med kendt sammensætning.

Som følge af det tidligere nævnte stop for deponering af forbrændingsegnet affald i kombination med en forhøjet og yderligere differentieret affaldsafgift, forventes et stærkt aftagende behov for deponering af affald.

Imidlertid kan dette dog modvirkes af stramning af kravene til klapning af havnesediment og genanvendelse af restprodukter.

Tabel 20.
Antal lossepladser, fyldpladser og specialdepoter beliggende separat, samt den eksisterende deponeringskapacitet i 1992 og 1994.

Kilde: Miljøstyrelsen: Arbejdsrapport nr. 54, Deponeringskapacitet 1992. Miljøstyrelsen 1997: Arbejdsrapport nr. 33, Deponeringsanlæg i Danmark, samt egne beregninger. Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Miljøstyrelsen i februar/marts 2001.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |