| Indhold |

Miljøprojekt nr. 788, 2003

Indsamling af organisk affald fra husholdninger, små erhvervskøkkener og fødevareforretninger i Aalborg kommune

Indholdsfortegnelse

Bilag

Forord

I Affald 21 (Regeringens affaldsplan 1998 – 2004) står, at organisk dagrenovation udgør en ressource, som i dag ikke i tilstrækkelig omfang udnyttes. Derfor er bl.a. iværksat fuldskalaforsøg med indsamling og bioforgasning af organisk dagrenovation for at vurdere, om der skal indføres obligatorisk kildesortering.

I 2001 har EU kommissionen udsendt 2. udkast til arbejdspapir om bioaffald. Arbejdspapiret lægger op til, at der enten skal indføres hjemmekompostering eller separat indsamling af madaffald fra husholdninger, erhvervskøkkener og forretninger.

Dette projekt har til formål at udvikle teknisk og økonomisk acceptable løsninger for indsamling og bioforgasning af organisk affald fra husholdninger, mindre erhvervskøkkener og forretninger i Aalborg kommune. I rapporten beskrives forsøg med indsamlingsordninger for de forskellige typer affald.

Projektet er ét af 4 storskalaforsøg med indsamling og bioforgasning af organisk affald, der støttes af Miljøstyrelsen. De 3 øvrige forsøg gennemføres i hhv. Kolding kommune, Århus kommune og hovedstadsområdet. Forsøget i Aalborg er det eneste, der omfatter madaffald fra erhverv.

Affaldet til forsøgene er indsamlet og leveret af Aalborg kommune, Renovationsvæsenet. DeWasteren, der benyttes til forbehandling af affaldet drives af Jysk Biogas International. Forbehandling og prøvetagning er sket på Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg, som modtager biomassen til forgasning på en separat linie for kildesorteret organisk dagrenovation.

Projektgruppen består af:

Thorsten Nord og Kurt Sørensen, Aalborg kommune, Renovationsvæsenet
Claus Sørensen og Jan Valentin, Aalborg kommunes BST
Kjeld Johansen og John Nielsen, Jysk Biogas International
Per Alex Sørensen og Orla Jørgensen, PlanEnergi
Jes la Cour Jansen, Fa Jes la Cour Jansen
Thomas Lyngholm, RenoNord
og Vaarst-Fjellerad Biogasselskab ved Preben Knudsen, Niras.

Til projektet er desuden knyttet en styregruppe, der omfatter repræsentanter fra Miljøstyrelsen, KL og deltagere fra de tre fuldskalaforsøg.

Sammenfattende artikel

Indsamling af organisk affald til biogas kan etableres teknisk og økonomisk forsvarligt.

Forsøg viser, at separat indsamling af organisk affald til bioforgasning har en positiv energibalance og CO₂ –effekt. Prisen bestemmes primært af antallet af indsamlinger. Hvis den eksisterende ugeindsamling erstattes af 14-dages indsamling af skiftevis organisk og restaffald, er det muligt at etablere systemet uden væsentlige ekstra omkostninger.

Baggrund og formål

Alt organisk affald skal udnyttes til biogas

Det fremgår af Aalborg kommunes affaldsplan 2000-2012, at alt organisk affald fra små erhvervskøkkener, husholdninger, supermarkeder og detailhandel skal behandles i biogasanlæg.

Forsøget er gennemført for at udvikle teknisk og økonomisk acceptable løsninger for indsamling og behandling samt bortskaffelse af slutprodukter.

Ordningen er frivillig for husholdninger og forretninger. For erhvervskøkkenerne er sorteringen obligatorisk. I forsøgsperioden har deltaget:

	151 køkkener,
	647 enfamilieboliger med individuelle skraldespande
	1647 etageboliger med fælles skraldespande
	6 supermarkeder
	21 små fødevareforretninger

Deltagerne har sorteret det organiske affald fra i køkkenet eller butikken. Affaldet samles udendørs i en grøn container (80 l ved boliger og større ved erhverv).

Den grønne container tømmes af renovationsvognen "Vaskebjørnen", som også skyller containeren, hvis den er snavset.

Enfamilieboligerne får i forsøget hentet organisk affald hver 14. dag (restaffald uændret hver uge). Erhverv og etageboliger får hentet både organisk og restaffald hver uge.

Det organiske affald forbehandles i en mikser og en skruepresse (DeWaster) som fjerner plastposer og hårde dele. Herved fremkommer en biomasse, der er en lind grød med en partikelstørrelse under 2 mm. Biomassen afgasses i en biogasreaktor. Til sidst spredes biomassen sammen med afgasset gylle på landbrugsjord.

Undersøgelsen

Alle led fra leverandør til slutdisponering er med i undersøgelsen

Der er gennemført undersøgelser af kundernes tilfredshed, arbejdsmiljø for renovationsarbejdere, mængde og sammensætning af det indsamlede affald, kvalitet af biomassen, gasproduktionen, økonomi, energi og massestrømme.

Hovedkonklusioner

Der er ingen teknisk eller miljømæssig barriere mod kildesortering og bioforgasning

Indsamling af organisk affald til bioforgasning fungerer tilfredsstillende, der er en lille, men sikker, positiv CO₂ –effekt og energigevinst.

Erfaringerne fra forsøget tyder på, at følgende hovedproblemer skal overvejes inden etablering af indsamlingssystem for kildesorteret organisk dagrenovation:

1. Kildesorteringen virker kun med brugerens gode vilje. Derfor skal brugerne have et enkelt og klart system at sortere efter, der skal være en tydelig mærkning af materiel samt en god service og information.
2. Volumen af restaffald bliver ikke væsentlig mindre af, at den organisk fraktion sorteres fra.
3. Ved indsamlingen skal tages højde for lugtproblemer. Containere til uemballeret madaffald skal kunne skylles og der skal evt. være udstyr til bekæmpelse af lugt på indsamlingsbilen.
4. Forbehandlingen skal sikre, at den leverede gødning er uden synlige plaststumper mv. og overholder gældende grænseværdier. Det kan være nødvendigt at acceptere en høj rejektprocent, for at sikre dette.
5. Antallet af indsamlinger er væsentlige for de samlede omkostninger. Ønskes indsamlingen af organisk affald indført sammen med en uændret indsamling af restaffald, vil omkostningerne stige tilsvarende. Modsat er det muligt at etablere et system uden væsentlige ekstra omkostninger, hvis indsamlingen af restaffald nedsættes, så det samlede antal indsamlinger er uændret.

Projektresultater

Ca. 13.000 tons organisk affald om året ved fuld udbygning

Renovationsvæsenet skønner at i alt ca. 48.000 boliger vil deltage i en frivillig ordning (65% af enfamilie- og 50% af etageboliger). Alle erhvervsenheder skal deltage. Ud fra de gennemførte forsøg, er det beregnet, hvor meget affald, der kan indsamles ved fuld udbygning (inklusiv storkøkkener). Mængden af slutprodukter er beregnet ud fra målinger på et antal stikprøver.

Tabel 1
Forventet mængde organisk affald fra hver kategori samt slutprodukter i form af biogas, afgasset biomasse og rejekt pr. år

Det skønnes at usikkerheden på mængderne er omkring 25%.

Stigningen af renovationsafgiften kan holdes på 6% , hvis serviceniveauet sænkes

Indsamlingsfrekvensen er afgørende for økonomien. I forsøget indsamles restaffald uændret hver uge, mens organisk affald indsamles separat hver 14. dag fra enfamiliehuse og hver uge i etageområder. Derfor er ordningen dyrere end den eksisterende uden kildesortering.

Ud fra renovationsvæsenets enhedspriser anslås forsøgsordningen ved fuld udbygning at koste 72 mill. kr. pr. år, mens indsamling uden kildesortering anslås at koste 59 mill. kr. pr. år.

Hvis de enfamilieboliger, der ønsker at kildesortere i stedet får 14-dages indsamling af 2 sække kan kildesorteringen gennemføres til ca. 63 mill. kr. eller 6% mere end indsamling uden kildesortering.

Til sammenligning anslås ugentlig indsamling med optisk sortering at koste omkring 77 mill. kr. pr. år, så det er ikke billigere.

Figur 1
Samlede årlige udgifter hhv. uden kildesortering, udbygning af forsøgsordning, 14-dages indsamling og optisk sortering

Et ton organisk affald giver 100 Nm³ biogas og 590 kg afgasset biomasse

Behandlingen medfører en klar opdeling i en våd fraktion af afgasset biomasse, en tør fraktion af rejekt samt biogas.

Den samlede behandling medfører, at et ton indsamlet organisk dagrenovation bliver til 100 kg (100 Nm³ ) biogas og 590 kg afgasset biomasse med 97% vand samt 310 kg rejekt til forbrænding. Usikkerheden på gasproduktionen skønnes til ±20%.

Figur 2
Massebalance beregnet for indsamlet organisk affald fra boliger

800.000 Nm³ naturgas sparet pr. år

Energiproduktionen i det undersøgte system sker på to kraftvarmeværker. Det ene er affaldsfyret (forbrændingsanlægget), det andet er gasfyret.

Når kildesorteringen indføres vil mindre affald blive brændt på forbrændingsanlægget og produktionen af kraftvarme vil falde.

Tilgengæld vil der blive produceret mere biogas til det gasfyrede kraftvarmeværk. Her vil produktionen af kraftvarme være uændret, men forbruget af naturgas vil falde.

Det betyder, at der produceres mindre el og varme på forbrændingsanlægget, tilgengæld fremstilles biogas, som erstatter naturgas på kraftvarmeværket.

Der vil være et forbrug på 1,9 GJ til indsamling, mistet forbrænding og behandling af et ton organisk affald. Til gengæld produceres 100 Nm³ biogas, som erstatter 58 Nm³ naturgas med et energiindhold på 2,3 GJ. Desuden erstatter biomassen kunstgødning, som det ville koste 0,1 GJ at fremstille. Selvom usikkerheden er omkring 20% vil der under alle omstændigheder være et forbrug af energi, som er mindre end energiindholdet i den sparede naturgas.

Ved fuld udbygning spares på et år ca. 800.000 Nm³ naturgas.

CO₂ effekt på 1.000 tons pr. år

Erstatning af naturgas med biogas giver en CO₂ –besparelse. Tilgengæld vil der være større udledning af CO₂ som følge af et øget forbrug af energi til transport og behandling samt til traditionel fremstilling af den el som skal erstatte den mistede forbrænding. Netto vil effekten svare til en sparet CO₂ udledning på 76 kg pr. ton indsamlet affald.

Ved fuld udbygning spares ca. 1.000 ton CO₂ pr. år.

Biomassen kan spredes på landbrugsjord

Forbehandlingen af organisk affald betyder, at det producerede gødning ikke indeholder partikler af betydning, så den visuelle forurening er lig nul. Desuden kan biomassen sandsynligvis overholde grænseværdierne for anvendelse af affald til jordbrugsformål.

Tabel 2
Sammenligning af indholdet af tørstof, kvælstof og fosfor i afgasset gylle og biomasse

Det nødvendige areal til udbringningen af afgasset biomasse kan beregnes ud fra den tilladelige tilførsel af næringsstoffer, tørstof og samlet mængde i slambekendtgørelsen. Biomassen blandes med gylle inden udbringning, derfor bliver det indholdet af fosfor der bestemmer det nødvendige areal. Biomassen fra organisk affald i Aalborg giver behov for et areal på mellem 90 og 150 ha.

1 Indledning

1.1 Baggrund

Det fremgår af Aalborg kommunes affaldsplan 2000-2012, at alt organisk affald skal behandles i biogasanlæg. Kildesortering af madaffald fra husholdninger skal indføres etapevis fra 2003 til 2006. For små erhvervskøkkener er kildesortering indført i 2000, supermarkeder og detailhandel forventes at følge i løbet af 2002.

Siden 1990 har kommunen indsamlet kildesorteret affald fra områder med forskellige former for bebyggelse fra i alt 2.300 husholdninger. Deltagelse i ordningen er frivillig.

I 2000 blev gennemført en indledende undersøgelse: "Forsortering af organisk affald til biogas med DeWaster". Undersøgelsen blev udført på husholdningsaffald indsamlet i papirsække, den viste at det organiske affald har et lavt indhold af tungmetaller, mens indholdet af DEHP og NPE er i samme størrelsesorden som afskæringsværdierne i Miljø- og Energiministeriets "Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen)" nr. 49 fra 20 januar 2000.

Affaldet behandles på Vaarst-Fjellerad biogasanlæg. Anlægget har en beregnet kapacitet på 170 t i døgnet i alt. Heraf 75% gylle og 25% andet organisk affald.

Anlægget har en separat linie med en kapacitet på 10-15 t i døgnet. På denne linie udføres forsøg med sortering, afgasning og indholdsbestemmelse af madaffaldet, som først efter afgasning blandes med den afgassede gylle/industriaffald.

Mængden af indsamlet dagrenovation ved forskellige ordninger er kortlagt for 1998 og indgår i Aalborg kommunes affaldsplan 2000-2012.

Tabel 3
Opgørelse over dagrenovation fra husholdninger i 1998 indsamlet ved forskellige ordninger

Det forventes at der skal indsamles 10.600 ton organisk affald pr. år fra husholdninger, ca. 1.500 ton fra små erhvervskøkkener plus en ukendt mængde fra detailbutikker og supermarkeder.

1.2 Formål

Dette projekt har til formål at udvikle teknisk og økonomisk acceptable løsninger for indsamling og bioforgasning af organisk affald fra husholdninger, mindre erhvervskøkkener, supermarkeder og en række fødevareforretninger i Aalborg kommune.

1.3 Projektets omfang

Projektet omfatter

151 små erhvervskøkkener,
2300 husholdninger i tre forsøgsområder,
6 supermarkeder og
21 øvrige fødevareforretninger

Kildesortering af organisk affald hos:

	Særskilt indsamling med renovationsvogn af organisk affald i containere
	Forbehandling i skruepresse (DeWaster),
	Afgasning i biogasanlæg og
	Afsætning af slutprodukterne rejekt, gødning og biogas.

Figur 3
Det undersøgte system

Projektet er delt i 4 faser. I hver fase ændres indsamlingen:

1. Indsamling fra små erhvervskøkkener i plastcontainere i etkammerbil med skylleudstyr. Samtidig indsamles husholdningsaffald ugentlig i plastposer og papirsække.

2. Indsamling fra husholdninger ændres fra papirsække til plastcontainere og der anskaffes etkammerbil med skylleudstyr. Indsamlingen ændres til 14. dages indsamling.

3. Indsamlingen suppleres med supermarkeder. Indsamlingen sker dels i specialcontainer med kroghejsebil hver 14. dag, dels ugentlig med minicontainere og skyllebil.

4. Detailforretninger som slagtere, fiskeforretninger og bagere inddrages. Indsamlingen svarer til indsamlingen fra supermarkeder i fase C.

Undersøgelsen skal vise, om det valgte system fungerer fra leverandør til slutdisponering. Den skal afdække tilfredshed, praktiske problemer, økonomi og arbejdsmiljø samt beskrive affaldsmængder og –sammensætning. Undersøgelsesmetoderne er beskrevet i bilag A.

Rapporten er disponeret, så den følger affaldets vej fra leverandør, via indsamling og behandling til slutdisponering. Dernæst trækkes en samlet vurdering af systemet op og den samlede organisation af indsamling og behandling beskrives. Resultaterne fra det indledende projekt er inddraget som supplement til de nye undersøgelser.

2 Leverandører

Køkkenspande og containere er beskrevet i bilag B Indsamlingsudstyr. Hovedreglen er at madaffald er organisk affald fra køkkenet, andet organisk affald regnes som restaffald. For at sikre en god sortering, bør der være lige let adgang til udstyr til restaffald og til organisk affald.

Sorteringsvejledningen, der er udleveret er stort set de samme for alle leverandører. Det organiske affald må gerne være emballeret i plastic eller papir, men ikke i glas eller metal. Nedenfor er angivet kriterierne for kildesortering af organisk affald.

Tabel 4
Kriterier for kildesortering som de fremgår af kommunens sorteringsvejledninger

2.1 Små erhvervskøkkener

Madaffald fra køkkener indsamles i henhold til Aalborg kommunes "Regulativ for madaffald fra køkkener" fra januar 2001. Efter regulativet skal køkkener, der producerer mindre end 100 kg madaffald pr. uge benytte indsamlingsordningen til biogasproduktion. Madaffaldet afhentes normalt en gang om ugen.

Ved et køkken forstås et sted, hvor der produceres eller serveres mad. Ordningen gælder således køkkener i institutioner, på hospitaler og hoteller, restauranter, cafeterier, kantiner, cateringsvirksomheder, pizzabarer, burgerbarer og lignende.

Ved forsøgets start er kontaktet 280 køkkener, 129 er ikke tilsluttet enten fordi, de ikke er omfattet af definitionen på et køkken eller fordi de reelt ikke har madaffald. Desuden er der 20-30 af de tilsluttede køkkener, som reelt ikke leverer madaffald, heraf halvdelen pga. uvilje. Netto er der altså ca. 125 køkkener, der benytter ordningen.

Et udsnit på 17 af de deltagende køkkener er besøgt for at afklare om indsamlingen fungerer tilfredsstillende. Resultaterne fremgår af bilag C: Resultater af fase A: Små erhvervskøkkener.

Udvælgelsen af køkkener til interviewundersøgelsen er sket, så hver 10. restaurant, grillbar og kantine er besøgt. Der er 3 køkkener, der alene leverer "ud af huset", de er alle besøgt.

Omkring 60% af forbrugerne er tilfredse med ordningen. De mindste køkkener og særligt pizzabarer mener dog ikke, de har noget madaffald af betydning, fordi kunderne sjældent spiser på stedet og fremstilling af en pizza blot består i at drysse nogle færdigvarer på en dej.

Der leveres plastposer efter behov. Flere havde dog i starten haft problemer med at få nye plastposer til køkkenspandene.

Køkkenerne har ikke bemærket væsentlige problemer med arbejdsmiljø eller hygiejne ved de nye spande. Levnedsmiddelkontrollen kræver at køkkenspande skal tømmes og vaskes dagligt.

Nogle anfører at elever og andre nye kan have svært ved at huske, hvilken container, der er til madaffald ligesom andre beboere i gården kan finde på at bruge containeren til madaffald. Derfor er det vigtigt, containeren er tydeligt mærket: "Kun til madaffald".

Fire læs organisk affald fra september – oktober 2000 er undersøgt ved vejning, sortering og analyse.

Der blev afleveret 28 kg organisk affald/køkken/uge.

Affaldet var meget rent i prøveperioden, der er således kun fundet én procent fejlsorteringer i form af plast og stanniol. Efter prøveperioden har der dog været en tendens til flere fejlsorteringer bl.a. i form af øldåser og duge. Det vides ikke, om dette skyldes dårligere sortering i køkkenerne eller at containerne evt. bruges som skraldespand af andre.

Hvis kravet om særlig indsamling af storkøkkenaffald forsvinder, vil det være naturligt, at storkøkkener deltager i ordningen. Åbnes for deltagelse fra alle køkkener undgår man, at nogle køkkener kun leverer en del af deres madaffald for ikke at afsløre, at de faktisk er storkøkkener. Renovationsvæsenet vurderer, at storkøkkenerne leverer 500 tons affald pr. år, der lige så godt kunne indsamles sammen med det øvrige organiske affald.

Ved vejledning af kunderne bør der lægges vægt på, at de får et tilstrækkeligt antal køkkenspande i en passende størrelse. Antallet af køkkenspande til madaffald bør svare til antallet af spande til restaffald. Affald ryger let i den nærmeste spand, derfor bør de to spande stå side om side. Der burde måske udvikles en combicontainer med rum til de forskellige slags affald, så det altid er lige så nemt at benytte den rigtige spand som den forkerte.

Renovationsvæsenets service er vigtig for opfattelsen af ordningen. Hvis der er lovet plastposer til at fore køkkenspandene med, skal de naturligvis også leveres efter behov både for at sikre en positiv holdning til ordningen og for at sikre, at der ikke bruges poser med NPE eller DEHP til madaffaldet. Det bør også sikres, at poserne har den rigtige størrelse.

2.2 Husholdninger

Indsamling af organisk affald tilbydes i tre områder i henhold til "Regulativ for dagrenovation, november 1998".

Deltagelsen er frivillig, alligevel har de fleste af husholdningerne valgt at deltage. I en tidligere ordning blev afhentning af restaffald fastsat til hver14. dag. Det resulterede i, at flere meldte fra ordningen, fordi restaffaldet fylder for meget. Derfor er afhentningen af restaffald nu udvidet til en ugentlig afhentning.

Der følges ikke op over for tilflyttere, så der kommer ikke nye til ordningen.

I køkkenet samles affaldet i plastposer i et dobbeltstativ. Den fulde plastpose bindes og lægges i en papirsæk. I forsøgsperioden blev papirsækkene udskiftet med containere.

Ved boliger med individuelle skraldespande er opstillet et dobbeltstativ med plads til en container til organisk affald og en papirsæk til restaffald. Organisk affald indsamles hver anden uge og restaffald hver uge.

I etageområder med fælles affaldsøer er opsat ekstra containere til organisk affald. Affaldet afhentes ugentligt.

Ca. 2.300 husholdninger deltager i forsøgsordningen fordelt på 647 enfamilieboliger og 1647 etageboliger.

Der er gennemført interview med beboerne af 25 enfamiliehuse med individuelle skraldespande og 12 lejligheder med fælles skraldespande samt varmemestrene for de samme boliger. De udvalgte husholdninger er fordelt i alle indsamlingsområder.

Ordningen er frivillig og det må konstateres, at de, der er tilsluttet, er tilfredse. Næsten alle interviewede udtrykker tilfredshed med ordningen.

Varmemestrene savner information til tilflyttere, gerne på flere sprog eller forståelige billeder. Enkelte tilflyttere nævner, at de har måttet gætte sig til, hvordan systemet fungerer, men alle har dog hurtigt fundet ud af det.

I etageområder bør informationen bringes i samarbejde med varmemestrene.

Det ville være en hjælp, hvis varmemestrene havde nogle sedler eller ekstra foldere, der kunne smides ind i lejlighederne i bestemte opgange, hvis sorteringen er utilfredsstillende.

Sorteringsvejledning bør evt. klistres oven på låget på køkkenstativerne.

Der tales meget om, at affaldet nok alligevel bliver blandet sammen, når det er indsamlet. Derfor var der mange, der var glade for, at biogasanlægget har inviteret til åbent hus, så man kunne se, hvordan affaldet bliver behandlet.

2.2.1.2 Poser og stativer

Flere nævner, at bunden på poserne somme tider går ud, nogle mener, de er for små mens andre ikke har problemer.

Renovationsvæsenet deler grønne poser ud til husholdningerne. I etageopgangene forsvinder poserne, hvis de ikke leveres helt ind ad brevsprækken.

En boligforening har valgt at sætte nye stativer ind og lade folk selv købe poser, det fungere fuldt tilfredsstillende. Der bliver anvendt flere forskellige stativer på skinner, her er det vigtigt at skinnen er placeret, så spildt affald ikke forhindrer fri passage.

Den bedste løsning ser ud til at være en løs spand til den grønne pose, spanden kan nemt flyttes hen, hvor den skal bruges og den er nem at rengøre.

Hvis kommunen vælger at uddele stativer, bør der være flere valgmuligheder. Der bør i såfald være gode muligheder for at få eller købe nye stativer, når de går i stykker eller forsvinder i forbindelse med flytninger. Uddeling af poser og stativer i etageområder bør ske i samarbejde med varmemestrene.

I to boligforeninger har man afprøvet et system med en skakt, hvor sorteringen foregår ved tryk på en knap. Den ene forening har oplevet en klart mindre svineri i skakten, men den anden har oplevet det modsatte. Det er åbenbart vigtigt, at man kan vælge individuelle løsninger. Poser til skakte bør være med bindehanke, så selv en overfyldt pose kan bindes forsvarligt.

Mærkningen af containerne er meget forskellig. Nogle steder skal man gætte, at en grøn container kun må bruges til madaffald, andre steder er den tydeligt mærket.

2.2.1.5 Indsamling

Kun nogle få, synes at rengøringen af containere er for dårlig eller at de lugter, de fleste er godt tilfredse.

2.2.1.6 Affaldsmængder

Alle oplyser, at de kildesorterer glas, papir og haveaffald (hvis de har have), disse fraktioner afleveres på containerplads eller i særskilte containere.

Beboerne i enfamiliehuse skønner i gennemsnit, at de leverer ca. 50 l organisk affald hver anden uge, mens de fleste har omkring 80 l restaffald hver uge. Ifølge beboerne er 1/3 af affaldsvolumenet organisk affald. Det organiske er dog væsentligt tungere end restaffaldet, så vægtmæssigt udgør det en større andel.

Der er undersøgt et læs affald fra fælles skraldespande (inklusiv affald fra to Frugt og Grønt en gros) og tre læs fra individuelle skraldespande (heraf var ét læs samlet for to dage) fra 15/1 til 12/2 2001.

En prøve fra etageboliger er undersøgt for fejlsorteringer.

Resultaterne af undersøgelsen er nærmere beskrevet i bilag D. Resultaterne er suppleret med resultater fra tidligere målinger, mens der blev indsamlet i papirsække og fra sideløbende projekter om forbehandling og gaspotentialer.

Enfamilieboligerne har leveret 5,7 kg/bolig/uge. Etageboligerne (inklusiv Frugt og Grønt en gros) har leveret 2 kg/bolig/uge. Supplerende undersøgelser tyder på, at affaldet fra lejlighederne alene udgør 1,2 kg/bolig/uge.

Forskellen skyldes ikke mindst, at en enfamiliebolig, der deltager i ordningen, deltager fuldt ud. I et boligselskab vil det kun være en vis andel af lejerne, der reelt deltager.

I affaldsplanen har renovationsvæsenet regnet med at den potentielle affaldsmængde til biogas er ca. 4 kg pr. uge fra enfamilieboliger, hvoraf 80% forventes indsamlet. For etageboliger er den potentielle mængde regnet til godt 3 kg/bolig/uge hvoraf 70% forventes indsamlet. Enfamilieboligerne levere således væsentligt mere og etageboligerne noget mindre end forventet.

I Aalborg bor der 2,7 person pr. enfamiliehus og 1,6 person pr. flerfamiliehus. I enfamiliehuse afleveres således 2,1 kg/person, mens personer i flerfamiliehuse leverer 0,9 kg/person altså 40% i forhold til personer i enfamiliehuse.

Der er fundet ca. 1 vægt% fejlsorteringer i form af metal, folie og plast.

Analyser af det rå affald tyder ikke på, at der vil være problemer med miljøfremmede stoffer.

Brugerne er generelt tilfredse med ordningen, det er også årsagen til, at det indsamlede organiske affald er rimeligt rent og ikke at giver væsentlige problemer med fejlsorteringer eller miljøfremmede stoffer.

Det gør en klar forskel på deltagelsen om man har sin egen skraldespand eller skraldespandene står i en fælles affaldsø. Information og kommunikation er meget vigtig, da ordningen er helt afhængig af brugernes positive indstilling.

2.3 Supermarkeder

2.3.1 Beskrivelse af supermarkederne

Der er gennemført en forsøgsordning i samarbejde med Dansk Supermarked og med OBS!.

Der har deltaget to lavprisvarehuse (Bilka og OBS!), to varehuse (Føtex) og to discountbutikker (Netto).

Kildesorteringen omfatter alt madaffald inklusiv emballage (bortset fra glas og dåser).

De deltagende forretninger er opdelt i følgende kategorier:

Tabel 5
Kategorier af forretninger i undersøgelsen og antal containere af hver type

2.3.2 Undersøgelse hos 6 supermarkeder

I prøvetagningsperioden er affald fra 5 supermarkeder indsamlet separat om mandagen og den indsamlede mængde omregnet til hele uger. Lavprisvarehuset med 7 m³ container har ikke bidraget til de analyserede prøver.

Repræsentanter fra alle 6 supermarkeder er interviewet.

Resultaterne fremgår af bilag E.

Tabel 6
Indsamlet mængde organisk affald samt fordeling på biomasse og rejekt fra 5 supermarkeder

Der er i gennemsnit indsamlet 2.840 kg madaffald pr. uge. Heraf blev 85% til biomasse og resten til rejekt. Efter behandlingen af et separat læs, ligger der en del affald tilbage i mikseren, som først bliver behandlet med de efterfølgende læs. Derfor er summen af den målte biomasse og rejekt mindre end den indsamlede masse.

2.3.4 Fordeling på forretningstype

I runde tal er målt:

	2 tons (5 m3) organisk dagrenovation om ugen pr. lavprisvarehus
	250 kg. (1 m3) organisk dagrenovation om ugen pr. varehus med bager og bistro
	100 kg. (300 l) pr. uge pr. discountbutik uden specialafdelinger.

2.3.5 Fordeling på afdelinger

I to supermarkeder er containerne fordelt på flere afdelinger. Det er klart frugt og grønt, der giver mest affald, dernæst bistro og bageri. Slagterafdeling og varemodtagelse (hvor varer fra hylderne ender) bidrager med mindst affald. Dette stemmer overens med, at supermarkederne uden egen produktion afleverer mindst affald.

Butikkerne er generelt tilfredse med ordningen, kun en enkelt tilkendegav, at de accepterede ordningen men hellere ville have været fri. Til gengæld var der også en butik, der frivilligt har sorteret i flere år.

2.3.6 Hygiejne og arbejdsmiljø ved kildesortering i supermarkederne

De fleste er godt tilfredse med rengøring af containerne, som faktisk har forbedret hygiejnen i forhold til tidligere. To butikker var utilfredse og kunne fremvise eksempler på mangelfuld rengøring. De oplyste, at rengøringen var meget svingende. En enkelt mente desuden at containerne burde rengøres udvendig.

2.3.7 Kildesortering i supermarkederne

Containerne til madaffald bruges til frugt, grønt, brød og dej. Kød og pålæg, der har overskredet sidste salgsdato udgør ikke nogen væsentlig mængde, navnlig ikke i de største butikker. Det er lidt forskelligt om mælk smides ud som madaffald.

Frugt, grønsager og gammelt brød afleveres ofte til landmænd eller zoo. Fedt og friture afhentes af "daka". Klunsning efter lukketid er i øvrigt ret udbredt.

Nogle forretninger har pladsproblemer, fordi forretningerne ikke fra starten har været forberedt til kildesortering, men det vil naturligvis være et overgangsproblem. Det betyder faktisk at en enkelt forretning, som ikke har plads til flere grønne containere, fylder organisk affald i beholderen til restaffald, når den grønne container er fuld.

To steder blev nævnt, at affaldet nok bliver blandet sammen og brændt!

Der er udtaget 5 kg rejekt til sortering, for at finde mængden af fejlsorteringer.

Der var 0,2 vægt% glas, 0,1vægt% metal og 0,1vægt% folie. Det er et meget flot sorteringsresultat.

2.3.8 Forslag til forbedringer af indsamling fra supermarkeder

Kildesortering virker kun med brugernes gode vilje. For at bevare den gode vilje er det vigtigt at containerne er rene og tætte.

Alle renovationsvæsenets egne folk skal være ambassadører for projektet og vejlede personalet. I de større butikker bør der være rutinemæssige besøg af affaldskonsulenten, så problemer og usikkerheder afklares løbende.

Mange personer benytter containerne, derfor skal de være mærket og gerne påført en sorteringsvejledning.

De store butikker ønsker sig noget materiale til motivering af personalet f.eks. månedlig statistik over leveret affald (og helst sparet renovationsafgift).

2.4 Små fødevareforretninger

Der er gennemført en forsøgsordning ved 21 forretninger i Aalborg by.

De deltagende forretninger er opdelt i følgende kategorier:

Tabel 7
Kategorier af forretninger i undersøgelsen og antal containere af hver type

Indsamlingen er normalt fordelt på alle ruter, men ved prøvetagning er indsamlet på en fast dag. Resultaterne fremgår af bilag F.

I forsøgsperioden blev over tre uger i gennemsnit indsamlet 1660 kg/uge fra 21 butikker eller ca. 80 kg/butik/uge.

Mængden af affald fra hver butik er opgjort som volumen af hver container gange en skønnet grad af fyldning.

Tabel 8
Middelvolumen af organisk affald pr. butikstype opgjort som containervolumen * fyldning

Frugt og grønt samt fiskeforretningen har mest affald. En enkelt købmand har ligeså meget affald, mens alle øvrige butikker har væsentligt mindre. Fem ud af 21 har ikke brugt ordningen.

2.4.2 Leverandørundersøgelse ved fødevareforretninger

Butikkerne er generelt tilfredse med ordningen. Fire ud af 20 tilkendegav dog, at de accepterede ordningen men hellere ville have været fri. Det blev klart fremhævet, at den kommunale ordning var et godt, billigt alternativ til daka.

De fleste er godt tilfredse med rengøring af containerne og flere oplyste, at ordningen faktisk har forbedret hygiejnen i forhold til tidligere.

Slagter og fiskemand lægger vægt på hyppige tømninger, da deres affald let giver anledning til lugt. Derfor kan det være et problem, når der springes en tømning over efter skæve helligdage.

Containerne til madaffald bruges til frugt, grønt, kød og pålæg, der har overskredet sidste salgsdato. Knogler fra slagteren afhentes af daka.

Flere mindre købmænd ønskede at kunne nøjes med 14-dages tømning, da de ikke har meget affald.

2.4.4 Fejlsorteringer i affaldet fra fødevareforretninger

Af fejlsorteringer er der fundet 1,1% plast i form af to tuber samt 0,1% glas. Det er et meget flot sorteringsresultat.

2.4.5 Overholdelse af grænseværdier i biomasse fra fødevareforretninger

Grænseværdierne for tungmetallerne er overholdt, idet 75% af prøverne ligger under grænseværdierne og ingen prøver overskrider med mere end 50%. Da én af de 4 prøver overskrider grænseværdien for nikkel, vil der dog skulle udtages en fornyet prøve.

Afskæringsværdierne for miljøfremmede stoffer er ikke overholdt, idet én prøve har et indhold af DEHP på 128% af afskæringsværdien.

3 Renovationsvæsenets indsamling

3.1 Indsamlingsbil

Alt organisk affald indsamles med samme renovationsvogn "Vaskebjørnen". Bilen er monteret med tromlekomprimator, skylleudstyr og vejeudstyr.

I forsøgsperioden indsamles hver kategori for sig (enfamilieboliger 2 dage, etageboliger 1 dag, erhvervskøkkener 1 dag osv.) Det er hensigten, at indsamlingen i fremtiden skal ske ved ruteindsamling, derved vil affald fra boliger og erhverv blive blandet.

Tromlekomprimeringen åbner poserne og blander affaldet inden aflæsning.

Containerne skylles efter behov ca. hver 3. gang. Til skylning af en container anvendes 6 l vand. Skyllevandet skal kunne løbe fra affaldet gennem et ristesystem til en opsamlingsbeholder.

Bilen kan løfte containere på op til ca. 400 kg. Der kan være 4-5 tons affald i det roterende lad. Bilen er monteret med to aksler. Da affaldet ligger over bagakslen har der været problemer med for højt akseltryk. Derfor må det anbefales, at der ved nyanskaffelse anvendes et treakslet køretøj.

Der har været problemer med lugt. Der er derfor etableret lugtbegrænsning ved forstøvning af væske over affaldet i ladet. Væsken binder, indkapsler og nedbryder aerosoler. I øvrigt skal bilen forsynes med håndvaskeudstyr.

Bilen er forsynet med vejeceller, som dog ikke udnyttes i forsøgsfasen, men de giver mulighed for at indføre afregning efter vægt senere.

Bilen er desuden forsynet med kærrer til indsamling af 80 l containere uden hjul.

3.2 Arbejdsmiljø ved indsamling

Aalborg kommunes BST har vurderet ergonomi og arbejdshygiejne ved indsamlingen (Bilag G).

3.2.1 Ergonomi

Arbejdet med affaldsindsamling er karakteriseret ved at være varieret og dynamisk. Skraldemændene bevæger sig meget, og udfører mange forskellige processer. Kraftkravet og energikravet kan være stort ved denne form for arbejde.

Den ergonomiske belastning ved affaldsindsamling er meget afhængig af metode og udstyr. Fælles er dog at skraldemanden udsættes for en meget varieret belastning ved at skifte mellem perioder, hvor der arbejdes tomhændet og perioder med belastning, og endvidere ved at variere mellem træk og skub ved transport af kærre/container. Når affaldet transporteres i container er der meget få løft, men til gengæld er skraldemanden i kontakt med kærren en stor del af den effektive arbejdsdag.

Skal der indsamles i sække, vil der komme flere løft. Disse løft vil dog foregå tæt på kroppen. Hvis der fortsat indsamles med kærre vil bæring og kast af sække kunne begrænses.

Arbejdet med indsamling af biologisk affald må karakteriseres som et arbejde med varieret belastning, hvor der fortsat er muligheder for forbedringer.

Indsamling af organisk affald fra husholdninger giver ikke nogen nævneværdig arbejdshygiejnisk/biologisk påvirkning af medarbejderne. Den lille eksponering, der er tale om, opvejes af den korte eksponeringstid, og har dermed kun begrænset betydning i sundhedsmæssig henseende.

Eksponeringen er derimod langt større ved indsamling af organisk affald fra 300 - 400 ltr’s containere, hvor kun dele af affaldet er indpakket, og der specielt i forbindelse med skylle- og nedsænkningsprocessen er en del gasser og aerosoler i luften. Der er kun tale om en kortvarig eksponering, men det kan dog ikke udelukkes, at eksponeringen kan give anledning til gener.

Aflæsningsproceduren på biogasanlægget giver under de observerede forhold ikke anledning til eksponering af problematisk karakter.

3.3 Indsamling fra små erhvervskøkkener

Afhentning af organisk affald sker i forsøgsperioden hver onsdag. Ved fuld udbygning vil erhvervskøkkenerne indgå i en ruteopdelt indsamling. Nogle af køkkenerne ejer deres container andre lejer.

3.4 Indsamling fra husholdninger

Enfamilieboliger får afhentet organisk dagrenovation hver anden uge. Etageboliger får det afhentet hver uge.

Indsamlingen fra husholdninger er delt i 5 ruter, to dage indsamles fra enfamilieboliger (skiftevis i to områder), mens den 3. dag indsamles fra etageejendomme.

Containerne skylles efter behov. Forbruget af vand er målt på en tur i etageområde og en tur til enfamilieboliger.

I området med enfamilieboliger er brugt 0,3 l pr. bolig, heraf er 0,2 afledt som spildevand mens resten forblev i affaldet.

I etageområdet er brugt 0,036 l vand pr. bolig, der er afledt 0,043 l som spildevand, så affaldet har afgivet vand.

Forbruget af diesel er målt på de samme to ture til 13 l/tons i etageområde og 21 l/tons i enfamilieområde. Ved fuld udbygning må transporten forventes at blive mere effektiv, da affaldet vil blive indsamlet i samlede områder uden hensyn til om det stammer fra erhverv, enfamilie- eller etageboliger.

3.5 Indsamling fra supermarkeder og små fødevareforretninger

Indsamlingen foretages normalt ruteopdelt, så der indsamles fra både erhvervskøkkener, husholdninger og butikker på samme tur.

Det har vist sig, at affald fra supermarkederne til tider er ret kompakt, med en vægtfylde op til 0,8 kg/l mod normalt 0,5 kg/l. Derfor har det været nødvendigt at udskifte 660 l containerne med containere på hhv. 300 og 400 l.

3.6 Økonomi for indsamling

Husholdningerne tilbydes en frivillig ordning. Ved fuld udbygning antages, at 65% af enfamilieboligerne og 50% af etageboligerne deltager. Erhvervskøkkener, supermarkeder og fødevareforretninger får en tvungen ordning og forventes at deltage 100%. Desuden antages, at storkøkkener tilsluttes ordningen.

Der regnes med at indsamlingssystemet ved fuld udbygning omfatter følgende antal forbrugere og mængder:

Tabel 9
Antal enheder med kildesorteret, organisk affald og kg. pr. enhed pr. uge

Tabel 10
Antal enheder med restaffald og kg. pr. enhed pr. uge

3.6.1 Overslag over etableringsomkostninger

Etableringsomkostninger beregnes ud fra enhedspriser skønnet af renovationsvæsenet:

Tabel 11
Enhedspriser for etableringsomkostninger

På baggrund af antallet af enheder og enhedspriserne beregnes etableringsomkostningerne ved fuld udbygning.

Tabel 12
Omkostninger til etablering af indsamlingssystem til organisk affald (*1000 kr.)

Se her!

Tabel 13
Omkostninger til etablering af indsamlingssystem til restaffald (*1000 kr.)

Etableringen af et indsamlingssystem til kildesortering ved fuld udbygning af forsøgsordningen vil koste 25 mill. kr. for den organiske fraktion og 46 mill. kr. for restfraktionen. I alt 71 mill. kr.

Beregningerne laves ud fra renovationsvæsenets enhedspriser og normtal for indsamling. De anvendte tal bygger på lokale aftaler og priser i Aalborg, de vil antageligt være forskellige for forskellige kommuner.

Tabel 14
Normtal og enhedspriser for drift af indsamlingsordning

Tabel 15
Driftsomkostninger for indsamling og behandling af den organiske fraktion

Tabel 16
Driftsomkostninger for indsamling og behandling af restfraktionen

Indsamlingen af organisk affald koster årligt 24 mill. kr. inklusiv afskrivning af udstyr og behandling. Indsamlingen af restfraktionen koster 48 mill. kr. pr. år. I alt koster ordningen altså 72 mill. kr. pr. år.

Indsamling uden kildesortering vurderes i bilag N til at koste knap 60 mill. kr. pr. år, så udbygning af forsøgsordningen til fuld skala skønnes at være 20% dyrere end de nuværende omkostninger.

3.7 Vurdering af indsamling

Indsamlingen bør tilrettelægges, så affald fra forskellige leverandører blandes, da meget ensartet affald fra køkkener eller supermarkeder kan give problemer for forbehandlingen (se kapitel 4). Det er i praksis også lettest at tilrettelægge indsamlingen i områder uden hensyn til, om leverandørerne er erhverv eller boliger.

De anvendte kærrer bør kunne indstilles til den enkelte person for at sikre en god arbejdsstilling.

Den nuværende ordningen skønnes at fordyre renovationssystemet med 20%. Det skyldes først og fremmest en øget indsamling.

4 Behandling

4.1 Behandlingsanlægget

Det indsamlede affald aflæsses i en mikser, der neddeler affaldet. Fra mikseren føres affaldet med en snegl op til en DeWaster, der frasorterer fejlsorteringer og plastposer som rejekt. Biomassen til bioforgasning ender i en fortank, hvorfra det pumpes til biogasreaktoren. Selve DeWasteren er blevet udskiftet til prototype 2 mellem fase A og fase B.

Figur 4
Forbehandling af affald

Se her!

4.2 Undersøgelse af forbehandling i DeWaster

Det er undersøgt, hvordan DeWasteren er i stand til at behandle affald af hver type. Affaldets sammensætning før og efter behandling bestemmes ved analyser og ved sortering. Desuden er energiforbrug til behandlingen målt, det drejer sig om el til drift af motorer på mikser, sneglestransportører og DeWaster.

Rejektprocenten variere meget fra læs til læs, derfor er det ikke muligt at vurdere, om der er forskel mellem de enkelte typer affald eller der er tale om tilfældig variation.

Der er målt på indkommende organisk affald samt udgående i en periode på 12 måneder. På et år, hvor der kun er modtaget affald fra husholdninger, har DeWasteren delt affaldet i ca. 31 vægt% rejekt og 69 vægt% forbehandlet organisk affald jfr. bilag H.

4.3 Karakterisering af biomasse fra DeWaster

Biomassen, der er forsorteret i DeWasteren fremtræder som en tyk, grødagtig masse og den kan derfor ikke undersøges for tilstedeværelse af fejlsorteringer på samme måde som råaffald og rejekt.

I forbindelse med projektet "Dokumentation af teknologi til kvalitetssikring af restproduktet fra biogasbehandling med henblik på udbringning på landbrugsjord" udviklede og afprøvede Avdelningen for VA-teknik på Lunds Tekniska Högskola, for egen regning, to metoder til fysisk karakterisering af denne biomasse. Den ene metode er baseret på centrifugering af prøven, og den anden på sigtning af materialet i en almindelig sigtekolonne.

Formålet var dels at vurdere den fysiske neddeling af affaldet i DeWasteren og dels at vurdere omfanget af fintneddelte fremmedlegemer i affaldet. - især plast. I forbindelse med ovennævnte projekt blev undersøgt de 4 prøver fra indsamling af kildesorteret affald i Aalborg fra en periode, hvor affaldet blev indsamlet i papirsække. I det aktuelle projekt er der undersøgt to prøver fra hver af faserne B (Indsamling fra husholdninger i containere i stedet for papirsække), C (Affald fra supermarkeder) og D (Indsamling fra detailforretninger). Prøverne fra fase A (Små erhvervskøkkener) var så flydende at de ikke kunne behandles i DeWasteren. Bilag I giver en samlet oversigt over analyseresultaterne og bilag J viser fotografier af sigterne efter sigtning af hver af de 6 prøver. Derudover er medtaget fotografier af 2 prøver fra ovennævnte projekt.

Ved centrifugering i en almindelig laboratoriecentrifuge skilles biomassen i tre klart adskilte fraktioner.

	På overfladen ligger en tynd olie/fedtfase. Tykkelsen af laget er i visse prøver 1-2 mm og kan være svær at bestemme præcist
	I midten findes en grumset vandfase
	I bunden afsættes en fast fase

Tabel 17 viser en sammenstilling af de 10 prøvers samlede indhold af tørstof, tørstofglødetab og COD og i figur 5 er resultaterne vist grafisk. Det ses at der ikke er stor forskel på de 6 prøver af husholdningsaffald, der alle har et tørstofindhold på omkring 20%, hvoraf glødetabet typisk udgør ca. 90%. COD er ca. 250 g/l i alle prøver. Affald fra supermarkeder har et noget højere indhold af tørstof og COD, medens affaldet fra de små detailbutikker ligner husholdningsaffaldet bortset fra et noget større COD-indhold. Der er dog noget større forskel mellem prøver fra supermarkeder og detailforretninger, hvilket også er at forvente, da der er tale om forholdsvis få leverandører til hvert læs, hvor der ydermere kan være stor forskel i affaldssammensætningen fra gang til gang.

Tabel 17
Indhold af tørstof, glødetab, tørstofglødetab og COD i de 10 prøver affald

Figur 5
COD, tørstof og tørstofglødetab i de 10 affaldsprøver

Figur 6 viser den volumenmæssige fordeling af de tre fraktioner efter centrifugering i de 10 prøver og det ses også her at biomassen fra de 6 prøver af husholdningsaffaldet ligner hinanden med et meget begrænset flydelag. Affaldet fra de 2 prøver fra detailbutikker svarer til biomassen fra husholdningsaffaldet dog med et lidt større flydelag; medens biomassen fra supermarkedsaffald dels er meget forskellige og dels afviger noget fra biomassen fra husholdningsaffaldet. Flydelaget er langt større og vandfasen er noget mindre. I den ene prøve udgjorde den faste fase også hovedparten af voluminet.

En visuel inspektion af flydelagene for de forskellige prøver viste at der i hovedsagen er tale om fedt/olie og i enkelte prøver lidt plast. Den faste fase har et betydeligt indhold af uorganisk materiale og en visuel inspektion af materialet viser også at der sker en tydelig lagdeling ved centrifugeringen. Materialet fremtræder som meget finpartikulært øverst og med mange fibre og enkelte plaststykker nederst. Der har ikke kunnet identificeres andre fremmedlegemer som f.eks. metalstumper.

Figur 6
Fordeling af voluminet af hver af de tre fraktionen efter centrifugering.

Da biogasproduktionen er tæt knyttet til biomassens glødetab (VS) er der i figur 7 vist de enkelte fraktioners andel af det samlede glødetab. De 6 prøver af husholdningsaffald ligner hinanden og det ses at hovedparten af det organiske stof findes i den faste fase, medens flydelaget kun udgør en mindre del her, dog større end svarende til voluminet da glødetabet er meget højt i flydelaget. For biomassen fra supermarkeder og detailforretninger ses flydelaget at bidrage med en større del af det samlede organiske stof.

Figur 7
Fordeling af prøvens indhold af organisk stof på de tre fraktioner ved centrifugering

4.3.2 Sigtning af biomasse

Ideen med sigtningen var dels at give et visuelt indtryk af tilstedeværelse og karakter af større partikler efter separation i DeWasteren og dels at give en størrelsesfordeling af det behandlede affald. Ved de første sigtninger blev benyttet en sigtekolonne med maskevidder 8, 5,6, 4, 2, 0,5 mm. Ved de senere undersøgelser blev benyttet maskevidderne 16, 8, 4, 2 og 1 mm, idet det viste sig at sigterne med de små maskevidder hurtigt stoppede til og således ikke længere fungerede som sigte.

Ved at afveje mængden af materiale efter tørring ved 105 ^oC kan den tilbageholdte mængde tørstof på hver sigte bestemmes. Denne tørstofbestemmelse viste sig imidlertid mindre anvendelig, idet der tilbageholdes mindre mængder tørstof på sigtens ribber af partikler mindre end maskevidden. Desuden vil der på sigter med mindre maskevidde ske en tilstopning, således at der dannes et filter, der tilbage holder meget større mængder tørstof end svarende til sigtens maskevidde. Sigtning af biomassen skønnes derfor at kunne anvendes til at karakterisere mængden og karakteren af mindre mængder større partikler; men ikke til at give en egentlig størrelsesfraktionering af biomassen.

I bilag J er vist fotografier af sigterne for de enkelte prøver fra faserne B,C og D. Der er herudover medtaget fotografier fra to prøver fra den oprindelige undersøgelse.

Det fremgår heraf at der ikke forekommer partikler der tilbageholdes på 16 mm sigten for supermarkeds og butiksaffaldet, medens der er papirrester i prøver fra husholdningsaffaldet. Det er også tydeligt på 8 mm sigterne, hvor der en enkelt partikel fra en af supermarkedsprøverne medens der er en del partikler også plast fra husholdningsaffaldet. På sigter med mindre maskevidde ses ophobning af materiale - mest tydeligt på prøverne af husholdningsaffaldet. Det er formentlig det store antal papirsposer der resulterer i at større partikler lukker porerne i sigterne. Generelt er det således kun en marginal del af affaldet der tilbageholdes på sigterne med maskevidde > 4 mm.

4.4 Gasproduktion

Det forbehandlede organiske affald afgasses i en separat biogasreaktor. Biogasreaktoren var navnlig i starten meget lavt belastet dvs. der var en høj opholdstid, som ikke vil forekomme ved normal drift. Den tilførte mænge biomasse er gradvist steget gennem forsøget, men belastningen er fortsat langt under den, der vil være gældende ved fuld udbygning.

Den målte gasproduktion har i øvrigt været så ustabil, at den ikke kan anvendes som grundlag for en vurdering. I bilag L Energibetragtninger er gasproduktionen i stedet anslået til omkring 100 kg, svarende til 100 Nm³ biogas pr. ton indsamlet organisk affald ±20%.

4.5 Massestrømme gennem behandlingen

Behandlingen medfører en klar opdeling i en våd fraktion af udrådnet biomasse, en tør fraktion af rejekt samt biogas.

Den samlede behandling medfører, at et ton kildesorteret organisk dagrenovation bliver til 100 kg gas og 590 kg afgasset biomasse med 97% vand samt 310 kg rejekt til forbrænding jfr. bilag K om afgasningen.

Figur 8
Massebalance beregnet for indsamlet organisk affald

4.6 Vurdering af behandlingen

Der har været problemer med at flytte affald med for lidt struktur (f.eks. rent affald fra erhvervskøkkener) med snegle. Desuden har plastposer en tendens til at vikle sig om sneglene.

Forsøgene med prototypen, har givet den erfaring, at et fremtidigt anlæg skal udføres med få snegle uden stigning. Evt. bør mikseren placeres højere end DeWasteren. Desuden vil det være en fordel, hvis indsamlingsruterne tilrettelægges, så affald fra erhvervskøkkener blandes med affald fra husholdninger. Store emner skal kunne lukkes bagud af DeWasteren, styringen skal automatiseres og anlægget skal udføres i rustfrit stål.

I øvrigt vil det være mest praktisk, at anlægget placeres i et ikke forureningsfølsomt område f.eks. ved forbrændingsanlægget. Derved spares desuden transport af rejekt.

5 Afsætning af biomasse og rejekt

5.1 Gødningsværdi af et ton afgasset biomasse

Den afgassede biomasse blandes med udrådnet gylle mv. inden det afsættes til jordbrugsformål. Produktet anvendes til gødning og til jordforbedring. I dette projekt kvantificeres den jordforbedrende effekt ikke.

Indholdet af kvælstof er i samme størrelsesorden som i afgasset gylle, mens indholdet af fosfor ligger på omkring det halve³:

Tabel 18
Indholdet af tørstof, kvælstof og fosfor i afgasset gylle og i afgasset biomasse.

5.2 Overholdelse af grænseværdier for biomassen

I "Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen)" skelnes mellem grænseværdier for tungmetaller og afskæringsværdier for miljøfremmede stoffer.

Afskæringsværdier skal overholdes i hver enkelt prøve. Grænseværdierne må godt overskrides i enkelte prøver.

Overholdelse af grænseværdier for tungmetaller

Overholdelse af afskæringsværdier for miljøfremmede stoffer

Ved sammenblanding af affaldsprodukter fra flere affaldsproducenter skal prøvetagning foretages inden sammenblanding. Det er ikke på nuværende tidspunkt helt klart, hvem der er kan betragtes som én affaldsproducent. I forbindelse med prøvetagning af spildevandsslam betragtes ét anlæg som én producent, selvom det modtager spildevand fra forskellige leverandører. Derfor antages, at ét forbehandlingsanlæg betragtes som én producent af biomasse, selvom det modtager dagrenovation fra både husholdninger og erhverv.

På forsøgsanlægget køres dagrenovation separat, men ved fuld udbygning vil dagrenovation, andet organisk affald og gylle blive blandet inden afgasning. Derfor tages prøverne inden afgasning, så det svarer til, at de tages inden sammenblanding med andet affald og gylle, når forsøgsperioden er slut.

Overholdelsen af grænse- og afskæringsværdier er undersøgt i følgende prøver af biomasse:

1. 4 læs kildesorteret organisk husholdningsaffald indsamlet i papirsække (oktober 2000).
2. 4 læs kildesorteret organisk husholdningsaffald indsamlet i containere (januar 2001)
3. 4 læs organisk affald fra supermarkeder (november-december 2001)
4. 4 læs organisk affald fra små fødevareforretninger
5. Et læs kildesorteret organisk husholdningsaffald fra etageområde og et læs affald fra enfamilieboliger er i september 2001 undersøgt iht. slambekendtgørelsen.

Tabel 19
Overholdelse af grænseværdier i biomasse fra husholdninger ved indsamling i papirsække (% af grænse-/afskæringsværdi)

I de tidligste prøver var indholdet af DEHP og NPE tæt på afskæringsværdierne. I én af de 4 prøver var afskæringsværdierne overskredet. Dette kan dog muligvis forklares ved, at netop dette læs var lagret 5 døgn inden forbehandlingen.

Tabel 20
Overholdelse af grænseværdier i biomasse fra husholdninger ved indsamling med container (% af grænse-/afskæringsværdi)

5.3 Overholdelse af krav til hygiejnisering af biomasse

Den afgassede biomasse er stabiliseret og må iht. slambekendtgørelsen anvendes til ikke fortærbare afgrøder, når det nedbringes inden 12 timer. Ved fortærbare afgrøder forstås afgrøder, der kan fortæres i rå tilstand af dyr eller mennesker, frugttræer er dog undtaget.

Skal biomassen anvendes på fortærbare afgrøder, skal etableres en kontrolleret hygiejnisering og grænseværdierne for salmonella og fækale streptokokker, skal være overholdt.

Den kontrollerede hygiejnisering kan være:

	Opvarmning til 70º C i en time
	Kalkning til pH 12 i 3 måneder
	Termofil afgasning i biogasreaktor, hvor der er en garanteret holdetid på 10 timer ved 52 oC og en hydraulisk opholdstid på mindst 7 døgn.
	Termofil afgasning kombineret med separat hygiejniseringstank, hvor forskellige kombinationer af holdetid og temperaturer er mulig.

Der har ikke kunnet påvises salmonella eller enterokokker i den afgassede biomasse jfr. bilag K.

Kravene til hygiejnisering vil måske blive strammet op som følge af en kommende EU-forordning om anvendelsesrestriktioner for animalske affaldsprodukter til regulering af BSE og mund- og klovsyge. Forordningen kan medføre at biomassen skal opvarmes til 70 ^oC i en time inden anvendelse til jordbrugsformål.

Det forventes at kravene vil kunne overholdes ved etablering af en central hygiejniseringsenhed ved forbehandlingsanlægget, så den hygiejniserede biomasse frit kan afhændes til forskellige biogasanlæg.

5.4 Overholdelse af arealkrav for afsætning af biomasse

Det nødvendige areal til udbringningen af afgasset biomasse kan beregnesud fra den tilladelige tilførsel af næringsstoffer, tørstof og samlet mængde i slambekendtgørelsen.

Tabel 24
Arealkrav iht. slambekendtgørelsen

Umiddelbart skal biomassen spredes på 225 ha. fordi kvælstof er den begrænsende faktor i ren biomasse.

Når biomassen blandes med gylle vil det blive fosfor, der bestemmer hvor stort et areal, det skal spredes på. Derfor vil biomassen kun give anledning til et arealbehov på 121 ha.

Usikkerheden er i bilag O skønnet til 25%. Der bliver altså behov for et areal på mellem 90 og 150 ha.

5.5 Afsætning af rejekt til forbrænding

Rejekt bortskaffes til affaldsforbrænding. Brændværdien sættes til 20 GJ/ton glødetab – 2,44 GJ/ton vand.

Når tørstofindholdet og glødetab vægtes i forhold til mængderne af rejekt ved fuld udbygning, kan den vægtede brændværdi for blandet rejekt beregnes:

Tabel 25
Brændværdi beregnet ud fra tørstof og glødetab i blandet rejekt som det vil være sammensat ved fuld udbygning

5.6 Energibalance pr. ton indsamlet organisk affald

Når kildesorteringen indføres vil mindre affald blive brændt i Aalborg, men der vil blive produceret mere biogas på biogasanlægget. Det betyder, at der produceres mindre el og varme i Aalborg og at der anvendes mindre naturgas på det gasfyrede kraftvarmeværk.

Den samlede energibalance omfatter:

1. Forbrug til separat indsamling og øget transport
2. Mistet produktion på forbrændingsanlæg
3. Forbrug til forbehandling og bioforgasning
4. Gasproduktion og substitution af naturgas
5. Bortskaffelse af rejekt og afgasset biomasse

Der bruges energi til separat indsamling, transport og behandling, ligesom der vil være mindre affald at brænde.

Den samlede energibalance omfatter:

Tabel 26
Energiforbrug til indsamling og behandling af et ton organisk affald (- = forbrug)

Tabel 27
Energiproduktion pr. ton indsamlet affald (- = forbrug)

Der vil være et forbrug på 1,9 GJ til indsamling, mistet forbrænding og behandling. Til gengæld produceres 100 Nm³ biogas, som erstatter 58 Nm³ naturgas med et energiindhold på 2,3 GJ. Desuden erstatter biomassen kunstgødning, som det ville koste 0,1 GJ at fremstille.

Usikkerheden på energiberegningerne er omkring 20% (jfr. bilag O). Der vil under alle omstændigheder være et forbrug af energi som er mindre end energiindholdet i den sparede naturgas.

Energibetragtningerne er nærmere beskrevet i bilag L.

5.7 CO₂ –effekt pr. ton indsamlet organisk affald

Forbrænding af dagrenovation regnes CO₂ -neutralt, idet der ses bort fra, at plastic er fossilt materiale.

Elforbrug sættes til en CO₂ -effekt svarende til energiproduktion med kul.

Afbrænding af biogas er i princippet CO₂ -neutralt. Tab af uforbrændt metan fra visse motorer giver anledning til en væsentlig CO₂ -effekt. Tabet er uafhængigt af, om motorerne anvendes til naturgas eller biogas, så der er ikke tale om noget ekstra tab ved erstatning af naturgas med biogas.

Tabel 28
Forudsætninger for CO₂ -beregning

Tabel 29
CO₂ -effekt af ændret indsamling pr. ton indsamlet affald

Ved erstatning af naturgas med biogas fremstillet af organisk affald vil drivhuseffekten blive mindre svarende til 76 kg CO₂ pr. tons indsamlet affald.

Den positive effekt opnås primært ved at naturgas erstattes med biogas.

Beregningerne af CO₂ –effekten fremgår af bilag M.

Usikkerheden på CO₂ -beregningen skønnes i bilag O til ca. 30%. Usikkerheden er ikke så stor, at den kan bringe tvivl om, at der er en positiv CO₂ -effekt ved at indsamle organisk affald.

6 Organisation

Indsamlingen foretages af Aalborg kommune, Renovationsvæsenet. I forsøgsperioden har renovationsvæsenet stillet udstyr til rådighed for husholdninger og supermarkeder. Erhvervskøkkenernes ordning er obligatorisk og de betaler selv udstyret.

Ved fuld udbygning bliver indsamlingen organiseret som ruteindsamling fra både husholdninger og erhverv, derfor vil man tilstræbe, at der benyttes et ensartet udstyr. Ordningen bliver frivillig for husholdninger og tvungen for erhverv. Målet er at tømningsprisen for organisk affald ikke skal overstige prisen for tømning af restaffald, så vidt muligt således, at der bliver en positiv belønning for kildesortering.

Forbehandlingen søges udført af den fælles kommunale forbrændingsselskab RenoNord i tilknytning til forbrændingsanlægget. Det vil således være RenoNord, der står for afsætning af biomasse til biogasanlæg.

Forgasning og afsætning af gas og gødning varetages af biogasanlægget.

Tabel 30
Organisering af indsamling og behandling af organisk affald

7 Samlet vurdering

7.1 Teknikken fungerer

Det er projektets formål at udvikle teknisk og økonomisk acceptable løsninger for indsamling og bioforgasning af organisk affald. Den samlede vurdering af det gennemførte forsøg er, at ordningen fungere godt rent teknisk og der er en energi- og miljømæssig fordel. Det øgede antal tømninger medfører en stigning af omkostningerne på 20%. I beregningerne skelnes ikke mellem omkostninger, der dækkes af takster og omkostninger til borgernes anskaffelse af udstyr.

Renovationsvæsenet skønner at i alt 48.000 husholdninger vil deltage i en frivillig ordning (65% af enfamilie- og 50% af etageboliger). Alle erhvervsenheder skal deltage. Ud fra de gennemførte forsøg, er det beregnet, hvor meget affald, der kan indsamles ved fuld udbygning (forudsat indsamling fra storkøkkener bliver lovligt). Mængden af slutprodukter er beregnet ud fra målinger på et antal stikprøver.

Tabel 31
Forventet mængde organisk affald samt slutprodukter pr. år

I alt vil der blive indsamlet 13.438 tons organisk affald om året ved fuld udbygning. Affaldet vil ende som ca. 4.648 ton rejekt til forbrænding, 8.787 ton afgasset biomasse samt 1.397.196 Nm³ biogas.

Det skønnes i bilag O, at usikkerheden på mængderne er omkring 25%.

Den samlede energibalance omfatter:

Tabel 32
Energiproduktion (- = forbrug) ved fuld udbygning

Der vil være et forbrug på 8.706 GJ til indsamling, mistet forbrænding og behandling. Til gengæld produceres biogas, som erstatter ca. 800.000 Nm³ naturgas med et energiindhold på ca. 31.000 GJ. Desuden erstatter biomassen kunstgødning, som det ville koste ca. 1.800 GJ at fremstille.

Når CO₂ –effekten pr. ton indsamlet affald ganges med den forventede indsamlede masse svarer det til følgende ton sparet CO₂ pr. år.

Tabel 33
Sparet CO₂ effekt på et år

Ved fuld skala spares altså ca. 1.000 ton CO₂ pr. år.

7.2 Økonomi

Hvis man sætter sig som mål, at etablering af kildesortering ikke skal medføre ekstra omkostninger, skal antallet af tømninger være mindre end i forsøgsordningen. Faktisk skal alle uanset om de deltager i kildesortering nøjes med 14-dages indsamling af restaffald.

I bilag N er økonomien gennemregnet for 4 indsamlingssystemer. Det viser sig, at der kan etableres kildesortering for 6% ekstra omkostninger, hvis de enfamilieboliger, der deltager, får 14-dages afhentning af restaffald i 160 l sække og 14-dages afhentning af organisk affald i 70 l sække.

Som konklusion på undersøgelserne beskrives nedenfor et samlet system, der lever op til projektets formål.

Figur 9
Samlede omkostninger ved alternative indsamlingssystemer

Den organiske fraktion vil kunne indsamles med 5 traditionelle biler og kunne etableres for 19 mill. kr.

Restfraktionen vil kunne indsamles med 16 traditionelle biler. Udstyret findes i forvejen, men da systemet skal vedligeholdes, foretages en årlig afskrivning af etableringsomkostningerne på ca. 42 mill. kr.

Den samlede ordning forventes at koste 63 mill. kr. En tilsvarende beregning af udgifterne til indsamling uden kildesortering giver en årlig omkostning på 59 mill. kr., så kildesorteringen koster 6% ekstra.

7.3 Arbejdsmiljø

Indsamling af organisk affald giver ikke anledning til væsentligt anderledes arbejdsmiljø end den eksisterende indsamling af blandet affald. Dog skal man være opmærksom på lugt og arbejdshygiejne i forbindelse med indsamlingsbilen og skylning af containere jfr. bilag G.

7.4 Affaldets fysiske karakter

Affaldet er generelt godt sorteret og der er kun fundet mellem 0,1% og 1,2% fejlsorteringer i prøver af det rå affald.

7.4.2 Biomasse

Ved centrifugering i en almindelig laboratoriecentrifuge skilles biomassen i tre klart adskilte fraktioner.

	På overfladen ligger en tynd olie/fedtfase. Tykkelsen af laget er i visse prøver 1-2 mm og kan være svær at bestemme præcist
	I midten findes en grumset vandfase
	I bunden afsættes en fast fase

Generelt er det kun en marginal del af affaldet der tilbageholdes på en sigte med maskevidde > 4 mm.

Ved centrifugering fremtræder biomassen som meget finpartikulært øverst og med mange fibre og enkelte plaststykker nederst. Der har ikke kunnet identificeres andre fremmedlegemer som f.eks. metalstumper.

Biomasse fra husholdningsaffald giver et meget begrænset flydelag af fedt og olie og i enkelte prøver lidt plast. Hovedparten af det organiske stof findes i den faste fase efter centrifugeringen. Der forekommer papirrester, der tilbageholdes på 16 mm sigten.

Affald fra supermarkeder har et noget højere indhold af tørstof og COD. Flydelaget er langt større og vandfasen er noget mindre. Der forekommer ikke partikler, der tilbageholdes på 16 mm sigten.

De små detailbutikker ligner husholdningsaffaldet bortset fra et noget større COD-indhold et lidt større flydelag. Der forekommer ikke partikler, der tilbageholdes på 16 mm sigten.

Både fra supermarkeder og detailforretninger ses flydelaget at bidrage med en større del af det samlede organiske stof.

Biomassens fine struktur betyder, at den ikke vil medføre visuelle gener på landbrugsjord, den vil være let at hygiejnisere og de små partikler må forventes at blive hurtigere nedbrudt end et grovere materiale.

7.5 Affaldets kemiske sammensætning

Tabel 34
Sammensætning af kildesorteret affald (middel af 4 prøver)

Affaldet fra detailforretninger adskiller sig fra det øvrige affald. Det er mere vådt. Tørstofindholdet svingede fra 6 til 26% i perioden afhængig af, hvor meget frugt o.lign., der var i affaldet.

Glødetabet er i gennemsnit mindre for erhvervskøkkener end for de øvrige. De enkelte resultater ligger dog mellem 73 og 93 % af TS, så forskellen er ikke sikker.

Detailforretningernes affald indeholder mere kvælstof og fosfor end det øvrige affald. Desuden er indeholdet af cadmium og DEHP meget varierende. Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på dette.

Tabel 35
Sammensætning af biomasse (middel af 4 prøver)

I biomassen er der en klar forskel på indholdet af COD og af fedt. Indholdet af COD er klart mindre for detailforretninger og fedtindholdet er klart større for husholdninger. Forskellen skyldes formentlig et stort indhold af grøntsager fra forretningerne. I øvrigt er der et højere indhold af nikkel i biomasse fra detailforretninger.

Tabel 36
Sammensætning af rejekt (middel af 1-4 prøver)

Der er ikke stor forskel på de tre typer rejekt, dog er indholdet af NPE noget højere i rejekt for husholdninger, det kunne hænge sammen med valget af poser.

7.6 Hovedproblemer

Erfaringerne fra forsøget tyder på, at følgende hovedproblemer skal overvejes inden etablering af indsamlingssystem for kildesorteret organisk dagrenovation:

1. Kildesorteringen virker kun med brugerens gode vilje. Derfor skal brugerne have et enkelt og klart system at sortere efter, der skal være en tydelig mærkning af materiel samt en god service og information.
2. Volumen af restaffald bliver ikke væsentlig mindre af, at den organisk fraktion sorteres fra.
3. Ved indsamlingen skal tages højde for lugtproblemer. Containere til uemballeret madaffald skal kunne skylles og der skal være udstyr til bekæmpelse af lugt i indsamlingsbilen.
4. Forbehandlingen skal sikre, at den leverede gødning er uden synlige plaststumper mv. og overholder gældende grænseværdier. Det kan være nødvendigt at acceptere en høj rejektprocent, for at sikre dette.
5. Antallet af indsamlinger er væsentlige for de samlede omkostninger. Ønskes indsamlingen af organisk affald indført sammen med en uændret indsamling af restaffald, vil omkostningerne stige tilsvarende. Modsat er det muligt at etablere et system uden ekstra omkostninger, hvis indsamlingen af restaffald nedsættes, så det samlede antal indsamlinger er uændret.

1 Bilag A: Undersøgelsesmetoder

Neden for beskrives den samlede undersøgelse.

Følgende undersøges:

Et udsnit af leverandørerne interviewes af PlanEnergi for at afdække tilfredshed med systemerne, sorteringsvejledning og instruktion. Desuden registreres affaldstyper, praktiske problemer samt vurdering af hygiejne og arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøet ved indsamlingen vurderes af Aalborg kommunes BST.

Indsamlet organisk affald, rejekt, forbehandlet og udrådnet biomasse analyseres af MiljøKemi for relevante næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

Prøver af det indsamlede organiske affald og rejekt sorteres af Jysk Biogas International for at vurdere indholdet af fejlsorteringer. Karakteren af det forbehandlede produkt beskrives udfra sigtning og centrifugering.

Muligheden for slutdisponering af det afgassede produkt vurderes på baggrund af analyserne og "Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål".

1.1 Leverandørundersøgelse

Efter en indkøringsperiode på mindst 4 uger interviewes et antal affaldsproducenter for at klarlægge tilfredshed, problemer, fordele/ulemper samt mulighed for forbedring. Samtidig undersøges andel af organisk affald og restfraktioner (dagrenovation til forbrænding, papir, glas og evt. andet). Karakteren af det organiske affald noteres og evt. prøver udtages for at vurdere, om der skulle være problemstoffer (f.eks. blødgjort PVC).

Der udvælges 10% af hhv. små erhvervskøkkener, etageejendomme og parcelhuse dog mindst 10 og højst 50 interview i hver fase. Udvælgelsen sker så flest mulige grupper er repræsenteret. Henvendelse sker efter mindst 4 ugers drift pba. adresseliste fra Aalborg kommune.

Der rundsendes en kort orientering til de udvalgte, hvorefter de kontaktes pr. telefon for at aftale tid for besøg. Alle interviews udføres på stedet, så forholdene kan besigtiges. Der spørges om tilfredshed, forslag til forbedringer, hygiejne, arbejdsmiljø samt hvilke typer affald, der afleveres og hvor meget.

1.2 Arbejdsmiljøundersøgelse

Formålet med denne undersøgelse er at få et indblik i de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af indsamling af organisk affald.

Vurderingen vil omfatte de positive og negative ændringer i arbejdsmiljøet for indsamlingspersonale, som udelukkende beskæftiger sig med indsamling af organisk affald.

Følgende arbejdssituationer og personalegrupper er af renovationsvæsenet valgt som værende de mest aktuelle i forhold til en begrænset undersøgelse:

Husstande (2300 stk.) Indsamling af 80-ltr’s. plastcontainer med kærre fra Miri-stativ, påsætning af tom container. Vurdering af arbejdsstillinger, håndterbarhed, underlag, adgangsveje, biologisk påvirkning samt arbejdssituation ved skylning.

Aflæsning/behandling. Aflæsningssituationen på Vaarst-Fjellerad biogasanlæg skal vurderes med henblik på en afklaring af de ergonomiske og arbejdshygiejniske påvirkninger af skraldemændene.

Undersøgelsen består i en beskrivelse af anvendt materiel, teknik og metoder ved indsamling af organisk affald. BST’s vurdering af væsentlige påvirkninger af ergonomisk og arbejdshygiejnisk art, foretages på baggrund af observationer og interviews med det involverede personale.

Ved besigtigelse og interviews vil der, afhængig af arbejdssituation og personale, blive lagt vægt på følgende faktorer:

Tunge/uhensigtsmæssige løft/bæring

Vægt/nødvendig træk/skubkraft ved håndtering af container i forbindelse med underlag

Arbejdsstilling, gode håndtag, mulighed for at komme til uden at trække/skubbe uhensigtsmæssigt

Tømning af container på bil.

Den biologiske og arbejdshygiejniske påvirkning af skraldefolk i forbindelse m. afhentning ved husstande, tømning af alle containere, skylning af container på bil samt aflæsning.

1.3 Undersøgelse af affaldet

Analyser og målinger skal give en oversigt over det rå affald og biomassen fra de forskellige leverandører, så der kan laves en målrettet indsats, hvis der viser sig problemer i forhold til slambekendtgørelsen eller processen.

Målingerne udføres på 4 prøver af råaffald og af biomasse på hver af de fire affaldstyper, der indgår. Af rejekt tages kun én prøve af hver type affald, prøven skal blot vise, om karakteren af rejekt ændres væsentligt.

COD, fedt, kulhydrat og protein måles på to prøver af hver type affald, biomasse og en prøve i hver fase af afgasset biomasse.

Prøverne fryses inden levering til et akkrediteret laboratorium, som forestår den videre behandling. Analyser, der er omfattet af slambekendtgørelsen udføres i overensstemmelse med denne. Prøver af rå affald og rejekt homogeniseres inden analyse.

Tabel 1.1
Analysemetoder

1.3.1.2 Hygiejniske analyser

Hygiejniske målinger foretages i det afgassede materiale, som en del af en "deklarationen" af materialet. Desuden tages en prøve af hver type biomasse for at vise indgangsniveauet.

Denne del af måleprogrammet omfatter løbende registrering af affald og forbrugsmidler samt karakterisering af fremmedlegemer i affaldet.

Alle læs der kommer til anlægget vejes for at få en rimelig massebalance, idet der formentlig vil være betydelig forskel på størrelsen af de forskellige læs i indkøringsperioden.

Elforbrug følges løbende. Procesvarme og gasproduktion kan ikke måles direkte.

Der foretages en sortering én gang pr affaldstype dvs. 4 gange for at se om der dukker nye typer fejlsortering op og om niveauet er som tidligere eller lavere. Desuden registreres rutinemæssigt, hvis der er større fremmedlegemer, som giver problemer.

På hver ny type biomasse foretages centrifugering og sigtning en til to gange.

Tabel 1.2
Det samlede måleprogram

1.3.2 Prøvetagning

Prøverne er udtaget efter følgende procedure:

1.3.3 Fejlsorteringer i affald og rejekt

Sorteringen sigter mod at give et repræsentativt indtryk af forskellige typer fejlsorteringers tilstedeværelse i affaldet og i DeWasterens evne til at fraseparere uønskede fraktioner. Sorteringen koncentreres om fraktioner, der kan indeholde større mængder af cadmium, DEHP og NPE.

Som udgangspunkt sker en sortering i 6 hovedfraktioner, disse fraktioner tørres og vejes separat.

Metal og plastfraktionen sorteres videre i en række underkategorier. Hver af underfraktionerne vejes separat.

Opdelingen tager udgangspunkt i hvilke delfraktioner, der kan tænkes at have en cadmium eller DEHP-koncentration væsentligt over det gennemsnitlige.

Tabel 1.3
Sortering i fraktioner

1.3.4 Fysisk karakterisering af forsorteret biomasse

Det forsorterede biomasse, som er affaldets vandige fase kan ikke sorteres som rå affald og rejekt.

For at karakterisere denne slam undersøges den ved centrifugering og ved sigtning.

1.3.4.1 Centrifugering

Prøverne skilles i tre klart adskilte fraktioner ved centrifugering i en almindelig laboratoriecentrifuge.

	På overfladen ligger en olie/fedtfase
	I midten en grumset vandfase
	I bunden en fast fase

For hver fraktion angives tørstof, COD, gløderest og glødetab både den målte % og stofmængden i g/l produkt.

1.3.4.2 Sigtning

Der ophældes 100 g af biomassen fortyndet 10 gange. Mængden af materiale, der genfindes på hver sigte efter tørring vejes og beskrives.

2 Bilag B: Indsamlingsudstyr

I forsøgsperioden har husholdninger og supermarkeder fået udstyret stillet til rådighed. Erhvervskøkkenerne er tilsluttet en permanent ordning og betaler selv for udstyr.

2.1 Køkkenspande

2.1.1 Små erhvervskøkkener

Små erhvervskøkkener kan vælge mellem følgende udstyr:

	40 liter køkkenspande á ca. kr. 220,00 inkl. plastposer.
	16 liter køkkenspande inkl. poser uden meromkostninger. Max. 3 pr. køkken.

2.1.2 Husholdninger

Husholdningerne får udleveret et dobbeltstativ og grønne plastposer til organisk affald. Leverandøren af plastposerne oplyser, at de ikke indeholder DEHP og indholdet af nonylphenol er max. 30 mg/kg.

2.1.3 Supermarkeder mv.

Supermarkeder mv. får ikke udleveret udstyr til indendørs opsamling.

2.2 Containere

2.2.1 Små erhvervskøkkener

Små erhvervskøkkener kan vælge mellem følgende udstyr:

	140 liter plastcontainer á ca. kr. 473,00 eller 192,00 kr. i leje pr. år.
	80 liter plastcontainer á ca. kr. 267,00 eller 168,00 kr. i leje pr. år.

2.2.2 Husholdninger

Ved husholdninger med individuelle skraldespande opstilles stativ med to rum: et til containeren til organisk affald og et til en papirsæk til restaffald. Containerne er på 80 l. Ved etageboliger anvendes enten 120 l containere eller 80 l containere i skjul.

2.2.3 Supermarkeder mv.

Supermarkederne kan vælge mellem et antal containere i følgende størrelser:

	300 liter plastcontainer (4-hjulet)
	400 liter plastcontainer (4-hjulet)
	7 m3 lukket container

Der eksperimenteres med at finde containerne, som er tætte ved hjulene, så mælk og grønsagssaft ikke siver ud. Da organisk affald fra supermarkeder er kompakt, er erfaringen, at man ikke kan håndtere containere over 400 liter.

2.3 Indsamlingsbil

Indsamlingsbilen anvendes kun til organisk affald, så sammenblanding i ladet ikke forekommer.

På indsamlingsbilen er monteret skylleudstyr, så beskidte containere kan skylles. Det forventes, at ca. hver 3 container skal skylles.

Bilen er desuden forsynet med vejeceller, som man er forberedt på evt. afregning efter vægt.

3 Bilag C: Resultater små erhvervskøkkener

3.1 Modtaget affald fra erhvervskøkkener

Når affald fra erhvervskøkkener indsamles separat af hensyn til prøvetagningen bliver det ved miksningen til en blød masse, der ikke kan behandles i DeWasteren, uden at der tilsættes strukturmateriale (andet affald eller halm). Derfor har det kun været muligt at måle på det rå affald.

Tabel 3.1
Indsamlet mængde fra små erhvervskøkkener

I gennemsnit er der indsamlet 3455 kg pr. uge fra 125 køkkener, det svarer til 28 kg pr. køkken pr. uge.

Der er tilsluttet 151 køkkener til ordningen, men kun 125 deltager reelt. Renovationsvæsenet forventer, at der kan skabes 100% deltagelse ved fuld udbygning. Derfor ses bort fra de køkkener, der reelt ikke har deltaget i undersøgelsesperioden.

3.2 Leverandørundersøgelse hos erhvervskøkkener

Inden udvælgelsen er 3 køkkener sorteret fra, fordi de enten lukker, overgår til storkøkkener eller ikke passer ind i kategorien. Resten er delt i kategorier, hvorefter hver 10. køkken er valgt ud fra en liste sorteret efter adresser. Dermed sikres, at alle kategorier repræsenteres og at adresserne er spredt.

Tabel 3.2
Stikprøver af små erhvervskøkkener

3.2.1 Resultater

Tabel 3.3
Erhvervskøkkenernes tilfredshed med indsamlingen

Kantiner, der ikke selv laver mad, kasserer typisk brød og kaffegrums. Tre pizzabarer oplyser samstemmende, at de ikke har madaffald, da der ikke er spild ved bagning af pizza og de færreste spiser på stedet. Andre smider alle typer madaffald i den grønne spand.

Det er nævnt to steder, at kommunen har lovet at levere plastposer til køkkenspanden, men der kommer ikke nogen. En enkelt kantine har problemer med at plastposerne går i stykker, fordi de er for små.

I et restaurationskøkken er der typisk 3-4 affaldsspande. Da man kun har én spand til madaffald ryger affaldet let i de forkerte spande, desuden nævner to, at de hvide køkkenspande er for små. Da det er muligt at købe ekstra spande i forskellige størrelser skal problemet måske mere ses som en uvilje mod at betale til systemet.

En restaurant oplyser, at de har over 200 kg madaffald om ugen. Da de ikke ønsker at betale som storkøkken kommer kun ca. 50% i den grønne spand (ordningen for storkøkkener er dyrere end ordningen for små erhvervskøkkener).

Et "ud af huset" køkken finder ordningen irrelevant for små køkkener. Der er ikke plads til ekstra spande i køkkenet.

De fleste har separate containere til mad, glas, papir og restaffald. Det er dog ikke muligt at vurdere fraktionernes størrelse.

En enkelt restaurant ønsker flere sorteringsmuligheder f.eks. plast og metal.

Nogle har problemer med at elever og nye i køkkenet har svært ved at huske forskel på de forskellige containere. Mange containere står i baggårde, hvor man kan forvente, at andre end ejerne bruger dem, derfor skal mærkningen med "madaffald" være tydelig.

Ingen har problemer med hygiejne eller arbejdsmiljø. En enkelt kantine påpeger dog, at det er besværligt at man skal bukke sig for at åbne den grønne køkkenspand.

En enkelt restaurant har det ikke været muligt at komme i kontakt med.

Det bør evt. overvejes om køkkener, der reelt ikke leverer madaffald, kan forlade ordningen. Desuden bør det overvejes, hvordan man vil håndterer storkøkkener, der faktisk leverer eller kunne levere over 100 kg affald pr. uge.

Hvis kravet om særlig indsamling af storkøkkenaffald forsvinder, vil det være naturligt, at storkøkkener deltager i ordningen. Åbnes for deltagelse fra alle køkkener undgår man, at nogle køkkener kun leverer en del af deres madaffald for ikke at afsløre, at de faktisk er storkøkkener. Renovationsvæsenet vurderer, at storkøkkenerne leverer 500 tons affald pr. år, der lige så godt kunne indsamles sammen med det øvrige organiske affald.

Ved vejledning af kunderne bør der lægges vægt på, at de får et tilstrækkeligt antal køkkenspande i en passende størrelse. Antallet af køkkenspande til madaffald bør svare til antallet af spande til restaffald. Affald ryger let i den nærmeste spand, derfor bør de to spande stå side om side. Der burde måske udvikles en combicontainer med rum til de forskellige slags affald, så det altid er lige så nemt at benytte den rigtige spand som den forkerte.

Renovationsvæsenets service er vigtig for opfattelsen af ordningen. Hvis der er lovet plastposer til at fore køkkenspandene med, skal de naturligvis også leveres efter behov både for at sikre en positiv holdning til ordningen og for at sikre, at der ikke bruges poser med NPE eller DEHP til madaffaldet. Det bør også sikres, at poserne har den rigtige størrelse.

3.3 Fejlsorteringer i affaldet fra erhvervskøkkener

Tabellen viser resultatet af sorteringen af en prøve af affald fra erhvervskøkkener. Prøverne er sorteret som beskrevet i bilag A.

Tabel 3.4
Sortering af affald fra erhvervskøkkener

Affaldet var meget rent i prøveperioden, der er således kun fundet én procent fejlsorteringer i form af plast og stanniol. Efter prøveperioden har der dog været en tendens til flere fejlsorteringer bl.a. i form af øldåser. Det vides ikke, om dette skyldes dårligere sortering i køkkenerne eller at containerne evt. bruges som skraldespand af andre. Desuden har man oplevet at få hele duge, måske fordi de har været brugt til at si fond.

4 Bilag D: Resultater husholdninger

Husholdningerne er fordelt på følgende forsøgsområder:

Tabel 4.1
Tilmeldte husstande

Indsamlingen er tilrettelagt, så der mandag og tirsdag indsamles individuelle skraldespande fra enfamilieboliger (hver anden uge). Restaffaldet indsamles hver uge. Fra starten blev restaffaldet kun indsamlet hver anden uge, men det viste sig ikke at være tilstrækkeligt.

Torsdag indsamles fælles containere fra etageområder og rækkehuse (samt fra to butikker med Frugt og Grønt en gros). Restaffaldet indsamles hver uge.

4.1 Modtaget affald fra husholdninger

Tabel 4.2
Indsamlet mængde husholdningsaffald i papirsække (etage inkl. 2 butikker)

Tabel 4.3
Indsamlet mængde husholdningsaffald i containere fra villaområder