| Indhold |

Miljøprojekt nr. 792, 2003

Model til udpegning af fremtidige indsatsområder inden for Program for renere produkter

Indholdsfortegnelse

Forord

Dette projekt er en del af baggrunden for Miljøstyrelsens udpegning af fremtidige branche- og produktindsatser på miljøområdet. I projektet er foretaget en screening af mulige fremtidige branche- og produktindsatser, og der er udarbejdet den første version af en prioriteringsmodel. Prioriteringsmodellen er en første, indledende version, som kan videreudvikles i et eventuelt fremtidigt projekt.

Projektet er udarbejdet for Miljøstyrelsen og finansieret under Program for Renere Produkter.

Sammenfatning

Under de sidste knap 5 års Program for Renere Produkter har en central del af indsatsen været rettet mod udvalgte brancher og forankret i de tilhørende brancheorganisationer. Diverse evalueringer viser, at denne tilgang i mange tilfælde giver gode resultater.

En brancheindsats tager imidlertid ofte afsæt i fremstillingen af produkterne, mens især brugs- og bortskaffelsesfaserne med den miljøpåvirkning, der ligger her, ikke i samme omfang bliver genstand for en indsats. Omvendt skal indsatsen forankres et sted, og her har brancheorganisationerne vist sig at være værdifulde.

Idealet for den fremtidige indsats ville således være, at der både var fokus på forbedringer i produkternes samlede livsforløb, og at brancherne og andre, centrale aktører var involveret.

1.1 Baggrund og formål

Miljørådet for renere produkter prioriterede i 2001 at få udviklet en prioriteringsmodel, der kunne sikre, at den fremtidige, produktrettede indsats har fokus på de miljømæssigt vigtigste produkter. Prioriteringsmodellen skulle skabe et konsistent og dokumenteret grundlag, som alle produktgrupper kunne miljøvurderes ud fra og dermed støtte udpegningen af de fremtidige indsatsområder.

Dette projekt har derfor haft til formål at udvikle første, indledende version af en prioriteringsmodel, der kan udpege og konkretisere relevante indsatsområder for fremtidige produktindsatser. Projektet er tænkt som en forløber for et mere detaljeret projekt, der skal videreudvikle prioriteringsmodellen og styrke de svagheder, der naturligt er indbygget i en indledende, screeningsbaseret model.

Det har endvidere været et formål at koble den hidtidige brancherettede produktindsats med udpegningen af miljømæssigt relevante produktgrupper med henblik på at udpege produktgrupper, hvor der ikke har været eller er en brancheindsats.

1.2 Metode

Den udviklede prioriteringsmodel består af en Access-database, som er bygget op med en produkttilgang og en branchetilgang. Databasen er grundlæggende struktureret ud fra Danmarks Statistiks "Varestatistikken", "Råvarestatistikken" og "Udenrigsstatistikken". For at få et overskueligt antal produktgrupper, der kan anvendes til et screeningsformål, opererer prioriteringsmodellen med i alt 95 produktgrupper (2-cifret KN-kodeniveau) og 106 fremstillingsbrancher suppleret med 40 ikke-fremstillingsbrancher inden for bygge/anlæg og handel (3-cifret DB-93 kodeniveau). Via Varestatistikken er produktgrupperne koblet sammen med fremstillingsbrancherne, og der er endvidere tilknyttet oplysninger, som gør det muligt at beregne et forsyningstal, dvs. produktgruppens økonomiske betydning i Danmark. Via Udenrigsstatistikken er produktgrupperne koblet sammen med ikke-fremstillingsbrancherne (bygge/anlæg samt handel, som ikke indgår i Varestatistikken). Endvidere er data fra Udenrigsstatistikken sammen med Råvarestatistikken brugt til foretage indledende vurderinger af flowet gennem produktkæderne – fra råvarer over fremstilling til handel med færdigvarer. Eftersom der ikke på nuværende tidspunkt eksisterer én statistik, der samler oplysningerne om produkternes flow gennem varekæderne, har det således været nødvendigt at stykke et billede sammen ud fra flere statistikker.

Produkttilgangen

For hver af de 95 produktgrupper er der foretaget en miljøvurdering samt efterfølgende ranking i grupperne høj, mellem eller lav. Miljøvurderingen er foretaget ud fra den amerikanske input/output database "eiolca" (Economic Input/Output LCA), som indeholder data fra 485 produktgrupper. De amerikanske produktgrupper kan med rimelighed matches med de danske produktgrupper, og ved at bruge den amerikanske base var det således muligt at skabe et ensartet og konsistent vurderingsgrundlag for samtlige 95 danske produktgrupper. Dette var ikke muligt via de andre metoder, der blev undersøgt i projektet.

Input/output analyser medtager de faser i livscyklus, der ligger fra råvareudvinding til og med fremstilling. Dvs. at brugs- og bortskaffelsesfaserne ikke er med. Dette er – sammen med det faktum, at ressourcetrækket ikke indgår i miljøvurderingerne – formentlig de største begrænsninger ved at anvende den amerikanske database.

"eiolca" indeholder en lang række miljøparametre, hvor følgende otte (se figur 1) er udvalgt som repræsentative for en vurdering på screeningniveau:

Figur 1:
De otte miljøparametre anvendt i miljøscreeningen.

For hver af de 95 produktgrupper er der foretaget en scoring i høj, mellem og lav på alle 8 parametre og en samlet score, som er resultatet af miljøvurderingen.

Rankingen på tre niveauer er i denne screeningsversion af prioriteringsmodellen valgt, fordi der er en række indbyggede usikkerheder ved anvendelse af den amerikanske metode og ved at arbejde på det valgte, overordnede produktgruppeniveau. Det giver således ikke mening at gennemføre en ranking på et mere detaljeret niveau.

Om en produktgruppe er vurderet høj, mellem eller lav er fastlagt ud fra følgende fremgangsmåde:

1. For hver af de 8 valgte miljøkategorier er varegrupperne sorteret efter faldende miljøeffekt. Varegrupperne er herefter inddelt i tre lige store grupper "høj, mellem og lav". Dvs. der er lige mange varegrupper, som vurderes høj, mellem og lav.
2. Herefter er der givet en samlet vurdering af varegruppen på baggrund af vurderingerne af hver af de 8 miljøkategorier. Den samlede vurdering på "høj, mellem eller lav" er givet ud fra følgende regler:

Miljøvurderingen er efterfølgende suppleret med en miljø/økonomivurdering, hvor forsyningstallet (import + produktion – eksport) for hver produktgruppe er multipliceret med data for den samlede miljøvurdering som et udtryk for produktgruppens miljø/økonomiske betydning.

Branchetilgangen

Access-databasen indeholder endvidere oplysninger om den hidtidige, produktrettede miljøindsats. Dels i form af brancheindsatser (etablering af produktpaneler og gennemførte eller besluttede brancheprojekter), og dels i form af produktindsatser (fastlagte miljømærkekriterier og miljøvejledninger til indkøbere).

I Access-databasen er der desuden indarbejdet brancheoplysninger om tidligere indsats under "Program til fremme af miljøstyring og miljørevision" samt om virksomhedstyper tilknyttet branchen er underlagt godkendelsespligt i henhold til Miljølovens kapitel 5. Disse oplysninger kan indgå i en senere vurdering af grundlaget for at gennemføre en produktrettet indsats i brancherne.

Samlet set er udvikling af prioriteringsmodellen og anvendelse af den til at udpege potentielle, fremtidige indsatsområder gennemført i fem trin som angivet i Figur 2.

Figur 2:
De 5 trin i udvikling og anvendelse af prioriteringsmodellen

1.3 Projektresultater

Udpegning af relevante produktområder

Ved at anvende den beskrevne prioriteringsmodel på samtlige 95 produktgrupper, ender 45 af dem på miljøvurderingen "høj". Tilsvarende får i alt 34 produktgrupper en samlet "høj" miljø/økonomisk vurdering. Fællesnævneren for disse to vurderinger er i alt 19 produktgrupper, der således får både en høj miljøvurdering og en høj miljø/økonomivurdering.

For disse 19 produktgrupper er det undersøgt, om der har været en brancherettet miljøindsats under Program for Renere Produkter for de brancher, som produktgrupperne er knyttet til. Hvis der er eller har været en sådan indsats, er produktgruppen valgt fra.

Hidtidig indsats har haft god miljøfokus

Sammenligner man oversigten over de brancher, hvor der tidligere har været en miljørettet indsats under Program for Renere Produkter, med miljøvurderingen af produktgrupperne, fremgår det, at den hidtidige indsats har haft god miljøfokus. Brancher som tekstilbranchen, elektronikbranchen, byggebranchen, plastbranchen, vaske-, rengørings- og rensemiddelbranchen, farve/lak-branchen og transportbranchen, hvor der tidligere har været en indsats, eller hvor der er en indsats i gang i øjeblikket, fremstiller alle produkter, som har fået miljøvurderingen "høj".

Anbefalede fremtidige indsatstyper

For at vurdere hvilken form for fremtidig miljøindsats, der vil være relevant inden for de 14 produktgrupper, er deres karakteristika gennemgået i detaljer ud fra alle de oplysninger, der er inkluderet i Access-databasen. For eksempel er miljødata fra den amerikanske database undersøgt nærmere for hver produktgruppe for at få informationer om hvilke miljøforhold, der har størst betydning i livscyklus til og med fremstilling. Desuden er produktgruppens tilknytning til en eller flere brancher beskrevet, og der er fundet karakteristika for virksomheder tilknyttet de vigtigste brancher. Oplysninger om produktgruppens økonomiske betydning i den danske økonomi, samt om import og eksport er ligeledes beskrevet sammen med en række andre informationer om produktgruppen og de tilknyttede brancher. En stor del af oplysningerne er medtaget med henblik på at gennemføre nogle indledende betragtninger om produkternes varekæder og potentielle aktører og dermed potentialet for at gennemføre en miljøindsats, der inkluderer de vigtigste faser i produkternes livscyklus.

Gennemgangen af de 14 produktgrupper viser, at der er væsentlige forskelle. For nogle produktgrupper er der en stor import (gælder eksempelvis generelt for kemikalier og for produktgrupperne "Gummi og gummivarer", "Jern og stål" og "Kobber og kobbervarer"), hvilket indikerer, at det er relevant at fokusere på internationalt samarbejde og leverandørstyring i internationale produktkæder.

For andre produktgrupper (eksempelvis "Diverse kemiske produkter", "Jern og stål" og "Varer af jern og stål") spiller engros/detailhandlen en væsentlig rolle, hvorfor det vil være relevant at fokusere på en indsats, hvor både producenter og engros/detailhandlen indgår.

I projektet er de anbefalede indsatstyper opdelt i følgende:

1. Brancheindsats rettet mod fremstillingsvirksomheder, der ikke tidligere har været fokus på. Dette forudsætter, at der er en eller flere brancheorganisationer, som indsatsen kan forankres i.
2. Supplerende brancheindsats på igangværende områder.
3. Produktkædeprojekter med fokus på leverandørstyring i internationale varekæder.
4. Produktkædeprojekter med fokus på fremstilling, brug og bortskaffelse, dvs. hvor producenter og engros/detailhandlen indgår, eller hvor brugerne har stor betydning for de tidligere led i produktkæden.
5. Aktørprojekter, hvor der er særlig fokus på at nyttiggøre og sprede eksisterende viden, herunder også indarbejdelse i (offentlige) udbud.
6. Indarbejdelse i indsatsen for andre produktgrupper, hvilket specielt er relevant for de produktgrupper, der primært er råvarer og/eller halvfabrikata.

For hver af de 14 produktgrupper er det vurderet inden for hvilke af de 6 områder, der synes at være det største potentiale. Der kan godt være flere forskellige typer indsats knyttet til den enkelte produktgruppe.

Videreudvikling af prioriteringsmodellen

Prioriteringsmodellen, som er udviklet i dette projekt, er screeningsbaseret, dvs. at der er foretaget en række afgrænsninger og valg undervejs, og det har i sagens natur betydning for modellens udsigelseskraft.

Styrken ved den udarbejdede prioriteringsmodel er, at den giver et ensartet og konsistent miljøbaseret grundlag for udpegning af relevante produktgrupper for en fremtidig indsats. Begrænsningerne i metoden er primært knyttet til indholdet i den amerikanske database, samt det valgte detaljeringsniveau af produktgrupper og delbrancher.

I og med at den amerikanske database er baseret på input/output analyser, er brugs- og bortskaffelsesfaserne ikke med, og dette bør være i fokus ved en eventuel videreudvikling af prioriteringsmodellen. Endvidere bør oplysninger om ressourcetrækket og andre miljøaspekter (specielt affald og kemikalier) indarbejdes i modellen, idet de ikke eller kun i begrænset omfang er med i den amerikanske database.

For at kunne håndtere mængden af informationer knyttet til produktgrupper og brancher på et screeningsniveau er der valgt et forholdsvis overordnet niveau med 95 produktgrupper og 106 fremstillingsbrancher henholdsvis 40 ikke-fremstillingsbrancher. Dette valg betyder, at mange oplysninger er slået sammen og dermed kan dække over et bredt spektrum af produkter og brancher. I en eventuel videreudvikling af prioriteringsmodellen bør detaljeringsniveauet derfor uddybes, hvor det er praktisk muligt. Det er dog ikke givet, at det er muligt at få adgang til oplysningerne på et mere optimalt detaljeringsniveau for alle produktgrupper og brancher, idet de statistiske oplysninger allerede på det nuværende niveau visse steder er begrænset af fortrolighedshensyn.

Summary

During the last nearly 5 years’ Programme for Cleaner Products, a central part of the effort has been focused on selected industrial sectors and rooted in the matching sector associations. Several evaluations show that in many cases this approach is fruitful.

However, an industrial sector based effort is often linked to the production of the products, while especially the use and disposal phases with the related environmental impacts are not to the same extent the object of an effort. Conversely, the effort has to be rooted somewhere, and here the sector associations have turned out to be of great value.

Thus, the ideal of the future effort would be that there were both focus on improvements in the whole life cycle of the products, and that the associations and other central players were involved.

1.1 Background and purpose

The Environmental Council for Cleaner Products prioritized in 2001 the development of a method to secure, that the future product-orientated effort would focus on the most important products with regard to the environment. The method should create a consistent and documented basis covering environmental aspects of all product groups, and thus support the selection of the future fields of effort.

Therefore, this project has had the purpose to develop the first, preliminary version of the method, which can point out and specify relevant fields of efforts for the future Programme for Cleaner Products. The project is meant as a forerunner of a more detailed project, developing the model further and strengthening the weaknesses, which naturally occur in a preliminary, screening-based model.

Furthermore, it has been a purpose to link the product effort aiming at the line of industrial sectors up to now with the selection of environmentally relevant product groups, with the purpose to point out the product groups where no effort of the related sector associations has taken place or is going on.

1.2 Method

The developed method consists of an Access database, which is built up with a product approach and a sector approach. The database is fundamentally structured from "Varestatistikken" (goods statistics), "Råvarestatistikken" (raw material statistics) and "Udenrigsstatistikken" (foreign trade statistics) of Statistics Denmark. To get a manageable number of product groups, which can be used for a screening purpose, the method operates with in total 95 product groups (2-digit KN code level) and 106 industrial production sectors, complemented with 40 sectors with no production within building/construction and trade (3-digit DB-93 code level). Through the goods statistics, the product groups have been connected with the production sectors, and furthermore economic information from the goods statistic has been added to calculate a supply figure, illustrating the economic importance of the product group in Denmark. Through the foreign statistics, the product groups have been connected with the industries with no production (building/construction as well as trade which is not included in the goods statistics). Furthermore, data from the foreign statistics together with the raw material statistics are used to make the preliminary estimations of the flow through the product chains – from raw materials through production to trade with manufactured goods. As for the time being, there is not only one statistic gathering all information about the flow of the products through the product chains, it has thus been necessary to piece a picture together from several statistics.

Product approach

For each of the 95 product groups, an environmental assessment as well as a subsequent ranking in the groups in high, medium or low has taken place. The environmental assessment is carried out from the American input/output database "eiolca" (Economic Input/Output LCA), which contains data from 485 product groups. The American product groups can reasonably be matched with the Danish product groups, and by using the American database it was thus possible to create a homogeneous and consistent basis for evaluation of all 95 Danish product groups. This was not possible via the other methods, that were tested in the project.

Input/output analyses include the phases in the life cycle from raw material extraction to production of end products. Thus, the use and disposal phases are not included. This is probably– together with the fact that resource consumption is not a part of the environmental assessments – the major limitations in using the American database.

"eiolca" contains a number of environmental parameters, where the following eight (see figure 1) are selected as representative of an assessment at screening level:

Figure 3:
The eight environmental parameters used in the environmental screening.

For each of the 95 product groups, a scoring in high, medium and low on all 8 parameters, and a total scoring has been carried out. The total score is the result of the environmental assessment. The ranking at three levels in this screening version of the method is chosen, because there is a number of built-in uncertainties by using the American method and by working at the chosen, overall product group level. It makes no sense, thus, to carry out a ranking at a more detailed level.

Whether a product group is assessed high, medium or low is defined from the following method:

1. For each of the 8 chosen environmental categories, the product groups are sorted according to descending environmental impact. The product groups are then divided equally into the three groups "high, medium and low".
2. Then an overall assessment – the total scoring - of the product group is conducted based on the assessments of each of the 8 environmental categories. The overall assessment on "high, medium or low" is made from the following rules:

The environmental assessment is subsequently complemented with a combined environmental/economic assessment, where the supply number (imports + national production – exports) for each product group is multiplied with data for the overall environmental assessment as an expression of the environmental/economic importance of the product group.

The sector approach

The Access database contains information, too, about the product-orientated environmental effort up to now, partly as efforts in the sector (establishment of product panels and sector projects carried out or planned), and partly as product efforts (measured by defined eco-label criteria and environmental guidelines for purchasers).

The Access database also includes sector-based information on efforts under the former "Programme for promotion of environmental management and revision in Danish small and medium sized enterprises". Correspondingly, information on whether company types connected to each of the sectors are subject to a requirement of environmental licences according to the chapter 5 of the Danish Environmental law. This type of information can form a part of an assessment of the basis for carrying through a product-orientated effort in the sectors.

Taken together, the development of the method and the use of it to select possible future fields of efforts are carried out in five steps as stated in Figure 2.

Figure 4:
The 5 steps in development and use of the method

1.3 Project results

Selection of relevant product areas

By using the described method on all 95 product groups, 45 of them reach "high" in the environmental assessment. Accordingly, in total 34 product groups reach an overall "high" environmental/economic assessment. The common denominator of these two assessments is a list of in total 19 product groups, that thus get both a high environmental assessment and a high environmental/economic assessment.

For these 19 product groups, it has been investigated whether there has been a sector-based environmental effort under the Programme for Cleaner Products . If such an effort is taking or has taken place the product group is eliminated from the list.

The effort up to now has had a sound environmental focus

If the overview of the sectors, where an earlier product-orientated effort under the Programme for Cleaner Products has taken place, is compared to the environmental assessment of the product groups it appears that the effort up to now has had a good focus on the environment. Sectors as the textile sector, the electronics sector, the construction sector, the washing, cleaning and cleansing sector, the dye/lacquer sector and the transport sector where an effort has taken place earlier or where an effort is going on for the moment, all produce products that have reached the environmental scoring "high".

Recommended types of efforts in future

In order to estimate which kind of future environmental effort, that will be relevant within the 14 product groups, their characteristics have been described in details from all the information included in the Access database. For example, environmental data from the American database are investigated closely for each product group, to get information about which environmental circumstances being most important in the life cycle to and including production of end products. Furthermore, the connection of the product group with one or several industrial sectors is described, and characteristics as size and number of employees for companies within the most important sectors are listed. Information about the financial importance of the product group in the Danish economy, and about imports and exports are also described together with a number of other information about the product group and the related sectors. A large part of the information is included in order to carry through some preliminary considerations about the product chains of the products and potential stakeholders, and thus the potential to carry through an environmental effort including all the critical phases in the life cycle of the products.

The examination of the 14 product groups shows substantial differences. For some product groups, there is a large import (applies for example in general for chemicals and for the product groups "Rubber and goods of Rubber", "Iron and steel" and "Copper and goods of copper"), which indicates that it is relevant to focus on international co-operation and control of suppliers in international product chains.

For other product groups (for example "Various chemical products", "Iron and steel" and "Goods of iron and steel"), the wholesale and retail trades are of great importance, and therefore it would be relevant to focus on an effort where both manufacturers and the wholesale and retail trades participate.

In the project the recommended fields of effort are divided into the following:

1. Sector based effort towards production companies where there has been no focus earlier. This implies that there are one or several sector associations in which the effort can be rooted.
2. Supplementary sector effort in ongoing areas.
3. Product chain projects with focus on supplier control in international product chains.
4. Product chain projects with focus on production, use and disposal, that means where manufacturers and the wholesale and retail trades participate, or where the end users have great influence on the decisions of the previous links in the product chain.
5. Stakeholder projects with special focus on making existing knowledge useful and spread it, among this also in (public) tenders.
6. Incorporation in the effort for other product groups, which especially is relevant for the product groups being primarily raw materials and/or semi-products.

For each of the 14 product groups, it is estimated within which of the 6 areas there seems to be the largest potential. There might be several types of efforts connected to the product group in question.

Further development of the method

The method developed in this project is based on a screening approach. Thus, a number of limitations and choices are made during the project, and this has naturally influenced the predications of the model.

The major benefit of the developed method is, that it gives a uniform and consistent environmentally based basis for selection of relevant product groups for a future effort. The limitations in the method are primarily connected to the content in the American database, as well as the chosen level of details of product groups and the underlying industrial sectors.

As the American database is based on input/output analyses, the use and disposal phases are not included and this ought to be in focus at a possible further development of the method. Furthermore, the information about resource consumptions and other environmental aspects (especially waste and chemicals) ought to be considered carefully, as they are not or only to a limited extent included in the American database.

In order to handle the amount of information connected to product groups and industrial sectors at a screening level, a relatively overall level with 95 product groups and 106 production industries as well as 40 industries with no production is chosen. This choice means that much information covers a wide spectrum of products and industrial sectors. In a possible further development of the method the level of details therefore ought to be clarified, where practically possible. However, it is not certain that it is possible to get access to information at a more optimal level of details for all product groups and sectors, as the statistical information already at the present level at certain areas is limited due to confidence.

1 Baggrund og formål

1.1 Baggrund

En væsentlig del af den hidtidige miljøindsats har været rettet mod brancher, og diverse evalueringer viser, at denne tilgang i mange tilfælde giver gode resultater. Men med den stigende fokusering på produkternes samlede miljøpåvirkning i hele livsforløbet stiger behovet for en miljøindsats, der i mindre grad er forankret i brancher og produktionssteder og i højere grad følger produkterne – også i brug og bortskaffelse. Der er derfor brug for større viden om, hvilke produktgrupper det er vigtigst at rette en indsats mod ud fra et livscyklusperspektiv, samtidig med at indsatsen skal rettes mod områder, hvor der kan opnås en effekt. Den økonomiske betydning af produkterne i den danske samfundsøkonomi er derfor også vigtig.

Endelig sker der i disse år også en udvikling af "bæredygtighedsbegrebet" i praksis, så både miljø, økonomi og sociale/etiske aspekter bliver omfattet. Dette er dog endnu i sin vorden.

Miljørådet har besluttet at igangsætte 2 projekter, der kan bidrage til afklaring af, hvor den fremtidige indsats skal ligge. Resultaterne af det første projekt, som denne rapport omfatter, skal dels kunne udpege indsatsområder for 2002, hvor der stadig er fokus på brancherne, og dels etablere grundlaget for en prioriteringsmodel, som kan videreudvikles i et senere projekt med henblik på prioritering af indsatsen i 2003 og frem.

1.2 Formål

Formålet med dette første projekt er således at udpege og konkretisere relevante indsatsområder for fremtidige branche- og produktindsatser. I denne del af projektet udvikles en foreløbig prioriteringsmodel, som bruges til at screene for mulige og oplagte indsatsområder – og ud fra dette udpeges områder for den branche-/produktorienterede indsats i 2002. Efterfølgende skal modellen kunne videreudvikles til støtte for prioritering af Miljøstyrelsens fremtidige indsats inden for renere produkter.

En sådan prioriteringsmodel skal således kunne koble produkter med de brancher, hvori produkterne bliver produceret, da modellen både skal kunne tage hensyn til den tidligere indsats rettet mod brancherne og den fremtidige relevante indsats på produktområder. Desuden skal prioriteringsmodellen kunne beskrive produkternes varekæder på et indledende niveau.

2.1 Kilder

I det følgende er der en kort gennemgang af data, kilder og øvrige input, der er brugt i forbindelse med udvikling af prioriteringsmodellen.

2.1.1 Input-output analyser

En økonomisk input/output model opdeler en total (national) samfundsøkonomi i sektorer. Input/output analyser brugt i miljøsammenhæng har den fordel, at miljøbelastningen beregnes per produceret værdienhed af et produkt. Dermed bliver belastningen sammenlignelig på tværs af produktgrupper og sektorer/brancher.

Tre forskellige kilder til input/output analyser har været overvejet:

1. En amerikansk input/output database på produktniveau, der er rimeligt detaljeret.
2. En svensk rapport, der refererer til forskellige input/output analyser og samlet dette for forskellige varegrupper.
3. En input/output analyse fra Danmarks Statistik, der beskriver miljøpåvirkninger for forskellige brancher i Danmark.

Den amerikanske input/output database er valgt til dette projekt, da den for det første er rimelig detaljeret, og da oplysningerne her findes på produktniveau. Selv om der findes en metode baseret på danske forhold, så er miljøoplysningerne her opgjort på brancheniveau, hvilket ikke er det væsentlige udgangspunkt for den screening, som er fundamentet i prioriteringsmodellen. Den svenske rapports data er samlet på et så overordnet niveau, at det ikke er velegnet som grundlag for prioriteringsmodellen.

Den amerikanske metode er nærmere beskrevet herunder, mens de to øvrige er beskrevet i kapitel 7: Videreudvikling af prioriteringsmodel.

2.1.1.1 eiolca.net

Den amerikanske database eiolca.net (Economic Input-Output LCA) fra Carnegie Mellon Green Design Initiative indeholder detaljerede input/output oplysninger om ca. 500 produktgrupper. Via hjemmesiden www.eiolca.net er det muligt at finde værdier for udledninger til luft, arbejdsmiljø, vandforbrug, udledning af giftige stoffer, drivhuseffekt, gødning, energiforbrug, forbrug af metaller, farligt affald og omkostninger på grund af miljøpåvirkninger per værdienhed produceret vare (vugge til port). "eiolca.net" og kilderne bag er nærmere beskrevet i Bilag A.

Oplysningerne i den amerikanske base bruges som grundlag for miljøvurderingen af produkt/varegrupperne i prioriteringsmodellen (se afsnit 2.4.2). Opdelingen på omkring 500 forskellige produkter eller services betyder, at nogle grupper skal slås sammen for at matche de danske varegrupper, baseret på Danmarks Statistik’s "Varegruppestatistik" (se afsnit 2.1.2 nedenfor).

2.1.2 Materiale fra Danmarks Statistik (DS)

DS udarbejder en del forskellige statistikker over varer og deres anvendelse i brancher, import, eksport, produktion m.m. Der findes ikke én statistik over varernes bevægelse gennem varekæderne (nationalt og internationalt), og det er derfor nødvendigt at stykke et billede sammen via en række statistikker – med den usikkerhed der er forbundet hermed. Nedenfor er kort beskrevet de mest relevante statistikker fra DS og deres anvendelse i prioriteringsmodellen.

Via Varestatistikken er det muligt at få oplysninger om i hvilke brancher, der produceres hvilke varer. Det gælder kun for de brancher, hvor der forekommer en produktion i Danmark. Varestatistikken er ikke så dækkende som Udenrigsstatistikken (se nedenfor), da det kun er virksomheder, der har 10 ansatte eller derover, der skal indberette produktionsoplysninger til Danmarks Statistik. Varestatistikken gælder for alle 10.000 varekoder (KN-koder på 8-cifret niveau), men kun for fremstillingsbrancher, dvs. for brancherne 15.1-36.5. For overskuelighedens skyld tager prioriteringsmodellen udgangspunkt i varekoder på 2-cifret niveau (= 99 varegrupper). Tilknyttet disse 99 varekoder er der indhentet oplysninger fra DS om værdien af import, eksport og produktion i Danmark.

Det er muligt via Udenrigshandlen at få koblet import og eksport af varer til brancher. Dvs. det kan oplyses hvilke varer, der importeres til hvilke brancher, og hvilke varer disse brancher eksporterer videre igen. Det er således muligt at få information om en del af en varekæde. Eksempelvis importeres råjern til "jern- og metalbranchen" og fra denne branche eksporteres jernvarer. Udenrigshandelen er dækkende, ment på den måde, at alle virksomheder i Danmark skal indberette oplysninger om import og eksport af varer til Danmarks Statistik. Udenrigsstatistikken gælder for alle 10.000 varekoder og for alle brancher.

DS har også en CPA-nomenklatur, som kobler varer med brancher. Nomenklaturen siger noget om hvilke varer, der må forventes at blive produceret i hvilke brancher. Det er altså en forventning om hvilke varer, der er knyttet til hvilke brancher – modsat varestatistikken og udenrigshandlen, der er baseret på virksomheders indberetninger af varer, og at virksomheden er knyttet til en bestemt branche via virksomhedens hovedaktivitet.

En samkøring mellem CPA-nomenklaturen og udenrigsstatistikkens import/eksport af varer fordelt på brancher vil således kunne belyse ledet mellem import og eksport på et overordnet niveau. For eksempel vil kørslen af import/eksport for en vare vise, at varen importeres til branche nr. 15 (Fremstilling af næringsmidler og drikkevarer), men eksporteres fra branche nr. 52 (Detailhandlen). Samkørsel med CPA-nomenklaturen vil vise i hvilken branche, varen burde høre hjemme rent fremstillingsmæssigt, og dermed kunne indikere handlen inden for Danmarks grænser (fra produktionssted til detailhandel).

Som noget nyt har Danmarks Statistik indført en årlig registrering af industriens brug af råvarer og halvfabrikata, hvilket giver oplysninger om varekæden før fremstilling. Råvareundersøgelsen viser alt, hvad virksomheder køber af råvarer og halvfabrikata til videre forarbejdning. Der kan således fås informationer om hvilke brancher, der anvender hvilke råvarer og halvfabrikata. Der skelnes ikke mellem om råvarerne er købt i Danmark eller er importeret fra udlandet. Råvareundersøgelsen er knap så dækkende, da den kun omfatter en population bestående af de store virksomheder i industrien med mindst 50 ansatte, hvilket svarer til, at det er de ca. 1300 største virksomheder i Danmark, der foretager denne tilbagemelding til Danmarks Statistik. Dog er der suppleret med mindre virksomheder i brancher, hvor der er ingen eller kun få store virksomheder. I alt er ca. 55% af den samlede industris omsætning omfattet af undersøgelsen. Desuden dækker råvarestatistikken ikke alle varekoder, kun råvarer og halvfabrikata, så der er tale om i alt ca. 1400 varer. Råvarestatistikken dækker kun industrien, dvs. fremstillingsvirksomheder.

2.1.3 Kilder til beskrivelse af branchernes hidtidige indsats

Prioriteringsmodellen indeholder oplysninger om den hidtidige, brancherettede miljøindsats baseret på følgende kilder:

"Beskrivelse af de udvalgte områder til hovedprojekter samt resumé af forprojekterne, 19. maj 2001" – giver et resumé af forprojekter (brancheprojekter), der er sat i gang/er udarbejdet.

"Generel orientering samt forventet indhold af et forprojekt" – giver for 2000 et overblik over de brancher, hvor der er igangsat forprojekter. Indeholder korte abstracts over afsluttede miljøprojekter inden for de nævnte brancher.

"Prioriteringsplan for Program for Renere Produkter, 1998-2002" – oversigt over, hvor der ifølge planerne skulle igangsættes brancherettede indsatser.

"Baggrundsmateriale for udvælgelse af nye forprojekter, 14. september 2001"– oversigt over for hvilke brancher, der er igangsat produktpaneler, for hvilke brancher, der er sket brancheindsatser. Samt overordnet vurdering af brancherne miljømæssigt.

"Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder, 2001"– oversigt over hvilke brancher, der har været prioriteret under ordningen.

2.1.4 Bæredygtighedsaspekter

Forbrugerinformationens internetbaserede "Etikbase" er under opbygning. Etikbasen er ikke en garanti- eller mærkningsordning, men de virksomheder, der er i Etikbasen, har frivilligt 'lagt kortene på bordet'. Et uafhængigt revisionsfirma foretager løbende en kontrol af oplysningerne i Etikbasen.

En virksomheds samfundsansvar har både en social, en miljømæssig og en økonomisk side – udtrykt ved de tre p'er: people, planet & profit. Etikbasen fokuserer i første omgang på "people" – mennesker, og standarden er sat i overensstemmelse med universelle standarder for menneskerettigheder.

P.t. (juni 2002) har 19 virksomheder tilmeldt sig, mens en del andre overvejer. Etikdatabasen vil være tilgængelig for offentligheden fra september 2002. De p.t. tilmeldte virksomheder fordeler sig på følgende brancher.

Tabel 2-1:
Oversigt over branchetilhørsforhold for virksomheder tilmeldt Etikbasen.

Når Etikbasen er tilgængelig, vil antallet af registrerede virksomheder i basen kunne være en indikator i tilknytning til bæredygtig udvikling – enten relateret til brancher eller til produktgrupper.

Global Reporting Initiative (GRI) er et internationalt initiativ til fremme af virksomhedernes samlede rapportering af økonomiske, miljømæssige og sociale forhold. GRI har udgivet "Sustainable Reporting Guidelines" rettet mod virksomheder, og på hjemmesiden www.globalreporting.org/GRIGuidelines/Reporters.htm findes en oversigt over virksomheder, der har udgivet rapporter baseret på GRI’s guidelines. Oversigten er ikke komplet, men kan i forbindelse med vurdering af bæredygtighedsaspekter på brancheniveau sige noget om, hvorvidt sociale og etiske aspekter er ved at komme på branchens dagsorden internationalt.

I forhold til den økonomiske betydning indeholder prioriteringsmodellen (ud over de tidligere omtalte aspekter) oplysninger om antal virksomheder i delbrancherne og fordelingen på antal ansatte. Som kilde er der anvendt søgeværktøjet MultiMark, der bygger på data fra Købmandsstandens Oplysningsbureau, opdateret februar 2002.

Ydermere dækker produktionen fra Varestatistikken ikke over virksomheder med mindre end 10 ansatte. For brancher med mange små virksomheder (mindre end 10 ansatte) vil de opgivne produktionstal således være misvisende. Dog opgiver Danmarks Statistik, at Varestatistikken normalt dækker over ca. 91% af den samlede omsætning opgivet som værdi.

2.1.5 Andre kilder

Prioriteringsmodellen indeholder også oplysninger om hvilke af de overordnede varegrupper, der kan miljømærkes, og hvor mange licenser, der er på det danske marked inden for hver produktgruppe. Oplysningerne er hentet fra Miljømærkesekretariatets hjemmeside (www.ecolabel.dk), hvor det fremgår, at materialet sidst er opdateret 1. februar 2002.

Tilsvarende er der i prioriteringsmodellen medtaget oplysninger om hvilke af de overordnede varegrupper, der er udarbejdet miljøvejledninger for. Til dette er anvendt Miljøstyrelsens hjemmeside som kilde. Listen over miljøvejledningerne er senest opdateret 19. februar 2002.

Endvidere er der indarbejdet oplysninger om hvilke brancher/virksomhedskategorier, der er underlagt miljøgodkendelser (kapitel 5 virksomheder). Denne oversigt er udarbejdet på baggrund af den nyeste bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 – "Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed". Det har ikke været muligt at udarbejde et komplet match, da der f.eks. er forbehold for produktionsstørrelse i bekendtgørelsen. Dvs. det kun er virksomheder med en vis produktion i visse brancher, der er omfattet af bekendtgørelsen. Listen er således udarbejdet efter bedste skøn og giver et overordnet billede af hvilke brancher (på 3-cifret niveau), der er omfattet af bekendtgørelsen.

Slutteligt er der på brancheniveau medtaget oplysninger om hvor mange virksomheder, der har fået tilskud under miljøkompetenceordningen. Oversigten er udarbejdet på baggrund af oplysninger modtaget fra Miljøstyrelsen² på 6-cifret brancheniveau. Denne liste er overført til det 3-cifrede brancheniveau, som prioriteringsmodellen opererer med. Der er desuden for hver branche tilføjet hvor mange virksomheder, der har fået tilskud til mere produktorienterede tiltag, såsom LCA, miljømærkeansøgning eller lignende.

2.1.6 Sammenhæng mellem kilderne

Prioriteringsmodellen skal, som tidligere nævnt, kunne udpege vigtige indsatsområder i forhold til produkter/varekæder, men også gøre det muligt at koble produkter og brancher.

Koblingen af brancher og varer, der fremstilles i Danmark, er foretaget via Varestatistikken. Koblingen af brancher og varer, der importeres og forhandles, men ikke fremstilles i Danmark, er foretaget via Udenrigsstatistikken.

Varekædeperspektivet er for produktionsleddet før fremstilling indarbejdet via Råvarestatistikken. Til belysning af handelsleddet efter fremstilling er anvendt Udenrigsstatistikken. Der er ingen tilgængelige data om vareflowet i Danmark, men via importtallene fra Udenrigsstatistikken kan der laves en antagelse om, at importeres der varer eller halvfabrikata til en branche, vil de samme varer eller halvfabrikata inden for Danmarks grænser sandsynligvis følge samme flow. Danmarks Statistik har oplyst, at omkring halvdelen af alle varer, der produceres i Danmark, sælges til slutbrugerne via engros/detailhandlere, mens den anden halvdel sælges direkte fra producenter til slutbrugere.

2.2 Forløbet i prioriteringen

2.2.1 Strukturen i prioriteringsmodellen

Strukturen i prioriteringsmodellen, som i denne første version er baseret på en screening, indeholder dels en varegruppeindgang og dels en brancheindgang, som på et tidspunkt i forløbet bliver koblet sammen – se oversigten på næste side.

Se her!

Oversigt over strukturen i prioriteringsmodellen, version 1

Screeningen gennemføres over 6 trin. Den tilhørende udvikling af prioriteringsmodellen, struktureret i en Access-database, består af trin 1-4:

Trin 1 er foretaget af Danmarks Statistik og består af de data, der gør det muligt at koble delbrancher og varegrupper. Koblingen af delbrancher og varegrupper er foretaget på baggrund af Varestatistikken og Udenrigsstatistikken, der indeholder oplysninger om, i hvilke brancher varerne bliver henholdsvis produceret i, importeret til eller eksporteret fra.

På baggrund af miljøscreeningen i trin 2 er der udvalgt en række varegrupper, der har en stor samlet miljø/økonomibetydning. Disse udvalgte varegrupper er knyttet til en række delbrancher (trin 3). Delbrancher, hvor der tidligere har været en produktrettet indsats på miljøområdet (trin 4), er frasorteret.

På trin 5 er der udpeget og beskrevet de delbrancher, hvor der synes at være et potentiale for at igangsætte initiativer, fordi den samlede miljøbelastning for de tilknyttede varegrupper er høj, fordi varegruppen også har en vis økonomisk betydning i Danmark – og fordi der ikke tidligere har været en produktrettet indsats. Dette munder ud i en anbefaling om hvilke indsatsområder, der synes at være mest relevante for indsatsen i 2002.

Projektgruppen har ikke taget kontakt til brancherne, men beskrevet en række spørgsmål og emner, der kunne være relevante at få afklaret i dialog med brancherne. Dvs. at der i projektrapporten er beskrevet input til trin 6, men det er kun delvist indarbejdet i prioriteringsmodellen.

2.3 Access-database som rygrad i prioriteringsmodellen

For at samle og styre den store mængde informationer er der opbygget en Access-database i version 2000 (kan konverteres til Access 97). Dette giver mulighed for at foretage de nødvendige søgninger og udvælgelser i screeningsforløbet.

Access-databasen er opbygget omkring varenumre fra KN-nomenklaturen og brancher fra DB-93 kodesystemet. Databasen har følgende oversigter ("forms"). Se figur 2-1 til 2-5, der illustrerer oversigterne under trin 1-4 nedenfor:

1. Oversigt på varegruppeniveau for alle varegrupper – er en oversigt over varenummer, varenummerbeskrivelse, import/eksport/produktion/forsyning for varen, samt en liste over de brancher varen er knyttet til. Se figur 2-1.
2. Vurdering af miljøforhold på varegruppeniveau for alle varegrupper – er en oversigt over varenummer, varenummerbeskrivelsen, hvilke brancher varegruppen er knyttet til, samt en vurdering af varegruppens miljøforhold. Se figur 2-2.
3. Oversigt over varegrupper, hvor der er miljømærkekriterier, miljømærkelicenser og/eller er udarbejdet miljøvejledninger. Se figur
   2-3
4. Branchernes hidtidige indsats på miljøområdet for alle brancher – er en oversigt over branche, branchebeskrivelse, samt hvad brancherne hidtil har gjort på miljøområdet. Se figur 2-4.
5. Oversigt over branchepotentiale for udvalgte brancher – er en oversigt over branche, branchebeskrivelse, hvilke varenumre der er tilknyttet branchen, samt en vurdering af branchens potentiale for at gå i gang med en forstærket miljøindsats. Se figur 2-5.

I nedenstående afsnit er nærmere beskrevet hvilke oplysninger, der er indtastet i de respektive oversigter, og hvordan oplysningerne er fremskaffet.

2.4 Uddybning af trinene i prioriteringsmodellen

2.4.1 Trin 1: Økonomiske tal for varegrupperne/kobling mellem varegrupper og delbrancher

Produktgrundstammen i databasen er Danmarks Statistiks varegruppestatistik for varer, der produceres og/eller anvendes i Danmark – i alt 95 varegrupper³. Til varegrupperne er koblet økonomiske oplysninger om værdien af import, eksport og produktion i Danmark, og disse bruges til at beregne Forsyningstallet (= produktion + import – eksport). Forsyningstallet anvendes sammen med miljøvurderingen i trin 2 til at finde frem til de varegrupper med en høj miljøpåvirkning, der er også er af en vis økonomisk størrelsesorden i Danmark (se afsnit 2.4.2.5).

Branchegrundstammen i databasen er 106 fremstillingsdelbrancher på 3-cifret DB-93 kode-niveau⁴, ligeledes fra Danmarks Statistik. Hertil kommer i alt 40 delbrancher inden for el-, gas-, vand- og varmeforsyning, bygge/anlæg, diverse handel (en gros og detail) og transport.

Fra Danmarks Statistik er der skaffet oplysninger om omsætning af varegrupperne fordelt på de enkelte fremstillingsbrancher. Dvs. at der således eksisterer en kobling mellem varegrupperne og brancherne, der giver oplysninger om hvilke varer, der bliver fremstillet i hvilke brancher. Denne tabel er ligeledes lagt ind i databasen, og det er muligt for hver varegruppe at se hvilke delbrancher, der er knyttet til den enkelte varegruppe (ligesom det er muligt at se hvilke varegrupper, der knytter sig til hvilke delbrancher – se senere).

Fra Varestatistikken sker koblingen af delbrancher og varer via virksomheder, der fremstiller varerne og den branche, virksomhederne er knyttet til. Fra Varestatistikken kan koblingen mellem delbrancher og varer dog kun foretages for fremstillingsvirksomheder, dvs. de 106 delbrancher.

Figur 2-1:
Oversigt på vareniveau

Oversigten er udarbejdet med det formål at kunne se, hvor "vigtige" de enkelte varegrupper er målt i økonomiske tal for import, eksport, produktion og forsyningen. Desuden fremgår det af oversigten, hvilke fremstillingsbrancher den enkelte vare er knyttet til.

Fra Udenrigsstatistikken sker koblingen af delbrancher og varer via den delbranche, varen bliver importeret/eksporteret til/fra. Koblingen mellem delbrancher og varer fra Udenrigsstatistikken kan foretages for alle delbrancher (inkl. bygge/anlæg, handel, transport m.m.). Import/eksport knytter sig altid til et noget større antal brancher, end fremstilling gør. En "Oversigt" som i Figur 2-1 giver derfor ikke et hurtigt overblik. I stedet er der i databasen oprettet en "Forespørgsel", der gør det muligt at se koblingen mellem en varegruppe og alle tilknyttede import/eksportbrancher.

2.4.2 Trin 2: Miljøvurdering

2.4.2.1 Datagrundlag

Miljøvurdering

Som udgangspunkt for vurdering/ranking af produktgrupperne er brugt input/output analyser, som har den fordel, at miljøbelastningen beregnes per produceret værdienhed af et produkt fra "vugge til port".

Produktgrupperne i den amerikanske base er delt op på 485 produkter, hvor dette projekt arbejder med 95 varegrupper. I de fleste tilfælde dækker de danske varegrupper over mindre end 6 amerikanske varegrupper, og her er der beregnet et gennemsnitstal for de amerikanske varegrupper.

F. eks. dækkes den danske varegruppe 49 "Bøger, aviser, billeder og andre tryksager, håndskrevne eller maskinskrevne arbejder samt tegninger" af følgende 6 produktgrupper fra den amerikanske database:

1. Newspaper
2. Book printing
3. Periodicals
4. Book publishing
5. Commercial printing
6. Greeting cards

Produktgrupperne Nikkel, Bly, Tin, Zink og Andre uædle metaller får også alle miljøvurderingen høj, hvilket er rimeligt.

Miljø/økonomivurdering

Resultaterne af ovennævnte miljøvurdering kan sammenholdes med økonomital for de enkelte varegruppers betydning modtaget fra Danmarks Statistik (Forsyningstallet) og give et samlet overblik over varegruppens totale miljøbelastning koblet med gruppens økonomiske betydning i Danmark.

I brancher med mange virksomheder med under 10 ansatte er der en risiko for, at brug af forsyningstallet ikke giver et helt retvisende billede, fordi virksomheder med under 10 ansatte ikke skal indberette til Varestatistikken. DS angiver dog, at Varestatistikken dækker omkring 91% af de producerede varer, og kun i 7 af de 116 delbrancher er andelen af virksomheder med 2-9 ansatte over 35%.

2.4.2.2 Miljøparametre i vurderingen

Ud fra en "best practice" tilgang i henholdsvis livscyklusvurderinger og miljøledelse bør en række parametre tages med i en beskrivelse af virksomheders og produktgruppers miljøpåvirkning. Nedenstående oversigt viser hvilke kategorier, der anvendes i EMAS II⁶ samt SETAC’s⁷ anbefalede kategorier til vurdering af miljøpåvirkninger i livscyklus.

Den amerikanske eiolca.net database indeholder et antal miljøkategorier, som produkterne er vurderet på.

I oversigten herunder fremgår dels alle hovedgrupper af miljøkategorier, og dels de kategorier, der er i prioriteringsmodellen, som er valgt ud som repræsentative for varegruppernes miljøbelastning:

Sammenlignet med SETAC’s anbefalinger og kravene i EMAS II er der en række miljøforhold, som ikke kan vurderes via den amerikanske database. De største mangler vedrører ressourcetrækket samt transport, humantoksikologi og arealanvendelse.

Manglerne vedrørende ressourcetrækket kan formentlig udbedres i næste version af prioriteringsmodellen, idet derpå det tidspunkt vil være tilgængelige data fra Danmarks Statistik om Direkte Materiale Input og Total Material Requirement, som er indikatorer for ressourcetrækket i Danmark henholdsvis globalt fordelt på produktgrupper og anvendelsesområder. Se også afsnit 2.1.2.

2.4.2.3 Prioritering

For hver miljøkategori er der fastlagt kriterier for, hvad der er "høj, mellem og lav" – vurderet ud fra de konkrete, amerikanske data. Vurderingen "høj, mellem eller lav" fremgår af oversigten i databasen (figur 2) for hver miljøkategori.

Om en varegruppe er vurderet høj, mellem eller lav er fastlagt ud fra følgende fremgangsmåde:

1. For hver af de 8 valgte miljøkategorier er varegrupperne sorteret efter faldende miljøeffekt. Varegrupperne er herefter inddelt i tre lige store grupper "høj, mellem og lav". Dvs. der er lige mange varegrupper, som vurderes høj, mellem og lav.
2. Herefter er der givet en samlet vurdering af varegruppen på baggrund af vurderingerne af hver af de 8 miljøkategorier. Den samlede vurdering på "høj, mellem eller lav" er givet ud fra følgende regler:

Ovenstående fremgangsmåde betyder, at alle 8 miljøkategorier vægtes ens i den samlede score (dvs. med faktoren "1") for alle varegrupper. Der er med andre ord ikke taget hensyn til, om varegruppens miljøbelastning inden for enkelte miljøkategorier er særlig væsentlig. Dette kan evt. videreudvikles i et efterfølgende projekt (se kapitel 7).

Denne metode til gruppering af varegrupperne i "høj, mellem eller lav" betyder, at den samlede vurdering af varegrupperne fordeler sig næsten med en tredjedel til hver gruppe, dog med en overvægt af grupperne høj og mellem (se Tabel 2-1). For miljøvurderingen alene er der en overvægt af varegrupper (op mod halvdelen), der vurderes som "høj", hvilket hænger sammen med kriterierne for fastlæggelse af den samlede vurdering.

Tabel 2-2:
Oversigt over fordelingen af varegrupper i grupperne "høj, mellem og lav"

Det kan diskuteres hvilken fremgangsmåde til vurdering af varegrupperne, der vil være den mest korrekte. Ovenstående fremgangsmåde med ranking af varegrupperne i kun tre kategorier "høj, mellem og lav" er valgt fordi der i forvejen er en række indbyggede usikkerheder ved anvendelse af den amerikanske metode på danske forhold og danske varegrupper. Det giver således ikke mening at udtale sig på et mere detaljeret niveau.

De amerikanske data er for hver miljøkategori ganget med det danske Forsyningstal (import – eksport + produktion i Danmark)⁸ for varegruppen. Herved opnås en vurdering efter en kombineret miljø- og økonomisk betydning. Formålet med dette er at finde frem til varegrupper med høj miljøbelastning, og som samtidig har en vis økonomisk betydning i Danmark.

Kriterierne for høj, mellem og lav for den miljø/økonomiske vurdering er fastlagt ud fra samme metode som miljøvurderingen alene.

På baggrund af Råvarestatistikken er der foretaget en specialkørsel i Danmarks Statistik, som viser hvilke råvarer (på 2-cifret KN-kodeniveau), der anvendes i hvilke delbrancher (på 3-cifret NACE-kodeniveau). Denne tabel er sat ind i databasen, og det er på baggrund af denne muligt at udtrække oplysninger om hvilke delbrancher, der anvender en specifik varegruppe som råvare. Disse oplysninger anvendes i forbindelse med at beskrive varekæden for de produktgrupper, der både har en høj miljøvurdering og en høj miljø/økonomivurdering – se kapitel 5.

Tilsvarende er der på baggrund af Udenrigsstatistikken foretaget en specialkørsel i Danmarks Statistik, der viser hvilke varer (på 2-cifret KN-kodeniveau), der importeres til hvilke delbrancher (på 3-cifret NACE-kodeniveau), og hvilke varer, der eksporteres fra hvilke delbrancher. Disse tabeller (for henholdsvis import og eksport) er sat ind i databasen, og det er på baggrund af disse muligt at udtrække oplysninger om hvilke delbrancher, der importerer/eksporterer en specifik varegruppe. Disse oplysninger anvendes i forbindelse med at beskrive varekæden for specifikke varer. Desuden er oplysningerne brugt til at koble varer med de brancher, der ikke er knyttet til fremstilling.

2.4.2.7 Andre produktoplysninger

Figur 2-2:
Vurdering af miljøforhold på vareniveau

Resultatet af trin 2 er således en oversigt over hvilke varegrupper, der har en høj samlet miljøpåvirkning og hvilke, der har en høj samlet miljø/økonomisk betydning. Desuden er der gennemført en vurdering af, i hvilket omfang datagrundlaget kan bruges til at sige noget om miljøforholdene i en varekæde. Dette er gennemført for 3 produkt/varegrupper, og resultaterne er beskrevet i kapitel 3.

Figur 2-3:
Oversigt over miljømærker og miljøvejledninger

Trin 3 omfatter søgninger i databasen dels efter varegrupper med "høj" miljøbelastning, og dels efter varegrupper med "høj" miljø/økonomibelastning. Fællesmængden er en oversigt over de, det er potentielt relevant at gennemføre en indsats overfor – se kapitel 3.

Alle de udpegede varegrupper er efterfølgende beskrevet i forhold til bl.a. branchetilknytning, branche- og virksomhedskarakteristika, væsentlige miljøforhold samt varekæden baseret på Råvarestatistikken og Udenrigsstatistikken – se trin 5.

Resultatet af trin 4 er en oversigt over branchernes hidtidige indsats – se Bilag C.

Figur 2-4:
Branchernes hidtidige indsats på miljøområdet

2.4.5 Trin 5: Udpegning af indsatsområder

På trin 5 er de indsamlede oplysninger, der ligger i Access-basen, opsamlet og vurderet med henblik på at udarbejde en samlet beskrivelse af de relevante oplysninger for de udvalgte indsatsområder samt foreslå indsatsområder for 2002 indsatsen. Rapportens kapitel 5 indeholder således en oversigt over potentielle fremtidige indsatsområder på produktgruppeniveau, mens kapitel 6 indeholder anbefalinger til hvilke indsatsområder, det vil være relevant at igangsætte i 2002.

2.4.6 Trin 6: Handlepotentiale fordelt på delbrancher

Figur 2-5:
Oversigt over branchepotentiale

I dette kapitel præsenteres resultaterne af den gennemførte screening og vurdering af produktgruppernes miljøpåvirkning. Screeningen omfatter dels en miljøvurdering og dels en miljø/økonomivurdering. I begge tilfælde er produktgrupperne ranket i "høj", "mellem" eller "lav". Metoderne er beskrevet i afsnit 2.4.2

3.1 Ranking af produkter ud fra miljø- og økonomisk betydning

Tabel 3-1:
Ranking af produkter ud fra en miljø- og økonomisk betydning

Se her!

Ovenstående tabel er en oversigt over alle de produkt/varegrupper, der er ranket som "Høj" i den samlede miljø/økonomi vurdering, dvs. at de både har en høj potentiel miljøpåvirkning og en vis økonomisk betydning i Danmark. Scoringen på de enkelte delparametre fremgår ligeledes.

I Bilag D findes en samlet oversigt over alle varegrupperne, dvs. også dem, der er ranket "Mellem" og "Lav" i totalscoren.

3.2 Ranking af produkter ud fra deres miljøpåvirkning

Tabel 3-2:
Ranking af produkter ud fra deres miljøpåvirkning

Se her!

Ovenstående tabel er en oversigt over alle de produkt/varegrupper, der er ranket som "Høj" i miljøvurderingen, dvs. at de har en høj potentiel miljøpåvirkning.

I Bilag E findes en samlet oversigt over alle varegrupperne, dvs. også dem, der er ranket "Mellem" og "Lav" i totalscoren.

En sammenligning af de to ovenstående lister viser følgende:

Den midterste kolonne i ovenstående oversigt viser således de vigtigste produktgrupper ud fra en samlet miljø- og forsyningsvinkel. Som nævnt i kapitel 2 har nogle produktgrupper et negativt eller et meget lavt forsyningstal blandt andet pga. en meget stor eksport. Nogle af disse har miljøvurderingen høj, og er derfor taget med i de efterfølgende vurderinger (se kapitel 5). Det drejer sig om produktgruppe 35: Lim m.m., 60: Trikotagestof og 97: Kunstværker.

4 Hidtidig branche- og produktindsats

4.1 Samlet overblik på brancheniveau

Desuden er der en række aktiviteter på tværs af brancherne, f.eks. vedrørende kemiske stoffer m.m. samt affald og genanvendelse.

Inden for dette projekts rammer har det ikke været muligt at undersøge detaljeret hvilke konkrete indsatsområder, der er eller har været fokus på under den enkelte brancheindsats. Det betyder, at der godt stadig kan være miljømæssigt betydningsfulde områder, der ikke er dækket, selv om der er en igangværende indsats i branchen som helhed. Ligeledes har det ikke været formålet at undersøge, om den igangværende indsats i brancherne er/har været tilstrækkelig til at løfte miljøaspektet ud på markedet og i produktkæderne. Der kan derfor godt være et fortsat behov for at videreudvikle indsatsen i de brancher, der har modtaget støtte under renere produktprogrammet.

Sammenholdes de produktgrupper, der har en høj miljøbelastning samt en høj miljø/økonomi betydning, med den igangværende brancherettede indsats, fremgår det, at nogle af de centrale produktgrupper er eller har været omfattet, mens andre ikke har.

I nedenstående oversigt er de produktgrupper, som i kapitel 3 blev udpeget som centrale, koblet sammen med primærbrancher, dvs. den eller de væsentligste brancher, som fremstillingen af den pågældende produktgruppe er knyttet til. Ligeledes fremgår det, hvor stor en del af den samlede, danske forsyning, som den enkelte produktgruppe står for (alle produktgrupper, dvs. også dem, der ikke er med i nedenstående oversigt er tilsammen = 100%). Desuden fremgår det, om branchen tidligere har været eller er omfattet af en produktrettet indsats under Program for Renere Produkter.

* Produktgruppen er omfattet af emballageindsatsen, som ikke er "talt med" i denne oversigt.

Brancher i parentes er sekundære, men stadig betydningsfulde. Flere brancher nævnt uden parentes betyder, at disse brancher har stort set samme betydning. "/" mellem to eller flere branchenumre betyder, at brancherne er slået sammen i statistikken.

Varegruppen "Fisk" er ikke taget med i det videre forløb, idet miljøvurderingerne er baseret på en meget bred gruppe (inkl. husdyr) – som primært går på opdræt og ikke forarbejdning.

Varegruppen "Lim, proteiner, stivelse, enzymer m.m." er ikke taget med i det videre forløb, idet lim, proteiner og stivelse er omfattet af igangværende eller kommende brancheindsatser. Tilbage for varegruppen er enzymer, som ikke vurderes at være central rent miljømæssigt – snarere tværtimod – da brug af enzymer i f.eks. vaskepulver betyder, at det er muligt at vaske tilsvarende rent ved lavere temperaturer, dvs. med et lavere energiforbrug.

Når de produktgrupper, hvor der er eller har været en brancherettet indsats, er valgt fra, resterer der 13 produktgrupper, som er potentielt interessante for en fremtidig produktrettet indsats, idet de har en potentielt høj miljøbelastning og samtidig en vis økonomisk betydning i Danmark. Disse produktgrupper er:

25: Salt, jord, stenarter
27: Mineralske brændsler
28: Uorganiske kemikalier
29: Organiske kemikalier
31: Gødningsstoffer
38: Diverse kemiske produkter
40: Gummi og gummivarer
72: Jern og stål
73: Varer af jern og stål
74: Kobber og kobbervarer
76: Aluminium og aluminiumvarer
83: Diverse varer af uædle metaller
86: Lokomotiver m.m.

Disse produktgruppers miljøforhold, varekæder m.m. er nærmere beskrevet i kapitel 5. Desuden er varegruppe 68: Varer af sten, gips m.m. taget med i kapitel 5, selv om denne gruppe i princippet er med under Byggepanelet. Dette skyldes, at Byggepanelet har defineret "deres" produkt (dvs. primære indsatsområde) til primært at være det samlede byggeri og dermed ikke de enkelte bygningselementer. En indsats rettet mod bygningsartikler kan derfor stadig være relevant.

I alt resterer der således 14 produktgrupper, der er potentielt interessante for en fremtidig produktorienteret indsats.

4.2 Produktrettet overblik

Parallelt til opgørelsen over den hidtidige, brancherettede indsats, er opgjort den produktrettede indsats, målt på miljømærker og miljøvejledninger til indkøbere. Oversigten herunder viser for hvilke produktgrupper, der findes miljømærkekriterier (svanen og/eller blomsten), hvor mange licenser der i givet fald er udstedt i Danmark i den pågældende produktgruppe, og om der er udarbejdet miljøvejledninger for produktgruppen. I alt er 29 af de 95 vare/produktgrupper i databasen helt eller delvist omfattet af miljømærker og/eller miljøvejledninger. Kun inden for få af produktgrupperne er der et så stort antal miljømærkelicenser, at der er tale om en betydende faktor på markedet.

* Antallet af licenser i Danmark er opgjort pr. juni 2002.

5 Potentielle fremtidige indsatsområder

Det skal bemærkes, at statistikkerne ikke er indrettet til at følge flowet i en varekæde. Ud fra Råvarestatistikken og Udenrigshandelsstatistikken er det forsøgt at pege på nogle mulige sammenhænge i varekæderne, men der er store usikkerheder. På samme vis betyder den måde, som de forskellige statistikker er opgjort på, at der i nogle tilfælde kan være forhold, der ser lidt mærkelige ud – f.eks. kan man undre sig over, at råvaren "Lim" ikke "slår ud" i forhold til træ- og møbelbranchen, som ellers bruger store mængder lim/bindemidler til spånplader, møbelplader m.m.

Når der i det følgende bruges begrebet "brancherettet indsats", menes der udelukkende brancheindsatser støttet af Miljøstyrelsens Program for Renere Produkter eller Program til Fremme af Miljøstyring. Der kan sagtens være andre former for brancheindsats, men det har ikke været muligt at kortlægge inden for dette projekts rammer.

Endelig skal det nævnes, at brugs- og bortskaffelsesfaserne kun er skitseret meget overordnet. Det skyldes, at de anvendte miljøvurderinger bygger på vugge-til-port input/output analyser og altså ikke inkluderer faserne efter fremstilling.

Den samlede beskrivelse for varegrupperne findes i Bilag G, mens dette kapitel indeholder en sammenfatning for hver produktgruppe.

5.1 Varegruppe 25: Salt, jord og stenarter

Varegruppen "Salt, jord og stenarter" er relativt lille (0,7% af den samlede forsyning i Danmark), men ikke ubetydelig. Ca. en tredjedel af den samlede forsyning importeres, men selve produktionen i Danmark er større end forbruget, og der er derfor en væsentlig eksport (ca. 40% af den samlede importerede og producerede mængde).

Fremstilling/udvinding af salt, jord og stenarter er knyttet til 5 brancher, hvoraf de 4 vedrører råstofudvinding/gravning af sten, grus, ler og salt m.m., mens den sidste branche er fremstilling af cement, kalk og gips. Der er en klar overvægt af små virksomheder – ikke mindst inden for branche 142: Grus-, sand- og lergravning. I de 5 tilknyttede brancher er der 8 større producenter i Danmark.

Miljømæssigt har produktgruppen "Salt, jord og stenarter" en potentielt høj miljøpåvirkning. I livscyklus til og med fremstilling af slutprodukterne er miljøbelastningen primært knyttet til udvinding af råstofferne og fremstilling af cement, men også energiforbruget er væsentligt. Cementfabrikker er underlagt krav om kapitel 5 godkendelse, det samme gælder kalcinering af flint.

Der har ikke hidtil været en specifik, produktrettet indsats for udvinding af de pågældende råstoffer, men fremstilling af cement m.m., samt ikke mindst anvendelsen af produkterne i byggesektoren er med under Byggepanelets indsats, ligesom der tidligere er gennemført livscyklusvurderinger af cement.

Der er udarbejdet miljømærkekriterier for produktgruppen "Isbekæmpelsesmidler", hvor der p.t. (juni 2002) er 1 licens i Danmark. Èn virksomhed er EMAS-registreret, og ligeledes en virksomhed har modtaget støtte under Miljøkompetenceordningen. Der har tidligere været en brancherettet indsats til fremme af miljøstyring inden for branche 265: Fremstilling af cement, kalk og gips.

Det synes logisk at koble en eventuel fremtidig produktrettet indsats sammen med den igangværende indsats inden for byggesektoren. De miljømæssige gevinster er dog formentlig ret begrænsede, idet de vigtigste forhold – knyttet til især cementproduktionen – allerede er eller kan tages med under en eksisterende indsats. Potentialet kan i stedet ligge i at få spredt det systematiske miljøarbejde (f.eks. via miljøledelse) til et større antal virksomheder i brancherne, hvilket erfaringsmæssigt er krævende fordi der er mange små virksomheder.

Eftersom ca. en tredjedel af den samlede forsyning importeres, kan der ligeledes være et miljømæssigt potentiale i at stille miljøkrav til de importerede varer. Dette kræver dog en nærmere analyse, da de indsamlede oplysninger ikke viser præcist hvilke råvarer/produkter, der importeres i hvilke mængder – og dermed om det er de miljømæssigt potentielt mest miljøbelastende produkter, der importeres, eller om disse primært produceres i Danmark.

5.2 Varegruppe 27: Mineralske brændsler

Varegruppen "Mineralske brændsler" står for 1,8% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed af en vis betydning. Der produceres langt flere mineralske brændsler, end der anvendes i Danmark. Samtidig er der en væsentlig import, og eksporten er 4 gange så stor som forbruget i Danmark.

Der er et relativt beskedent antal virksomheder tilknyttet varegruppen, og flere af dem er store, multinationale selskaber.

Miljømæssigt har mineralske brændsler en potentielt høj miljøpåvirkning. I livscyklus til og med fremstilling er såvel udvinding af råstoffer som fremstilling af asfalt, smøreolier og fedtstoffer samt raffinering af petroleum væsentlige bidragsydere til miljøbelastningen.

Også i brug og bortskaffelsesfaserne er der væsentlige miljøpåvirkninger. Således er affaldsprodukter fra varegruppen klassificeret som farligt affald.

Flere virksomhedstyper under de tilknyttede brancher er underlagt krav om kapitel 5 godkendelse, bl.a. raffinaderier, anlæg til indvinding af mineralolie, asfaltfabrikker og tagpapfabrikker.

Der har ikke hidtil været en specifik, produktrettet indsats for denne varegruppe bortset fra, at der er udarbejdet miljømærkekriterier for produktgruppen "Smøreolier" Der er p.t. (juni 2002) ikke givet nogen licenser i Danmark. Der er en vis international fokus på miljø og andre bæredygtighedsaspekter i relation til ikke mindst olieselskaberne, hvoraf flere har valgt at udgive egentlige bæredygtighedsrapporter.

En fremtidig produktrettet indsats vil, hvis den skal dække de relevante dele af produktkæden, skulle omfatte såvel producenter som engroshandel og detailhandel. Inden for flere af delbrancherne (f.eks. raffinaderier og asfaltfabrikker) er virksomhederne aktive i flere led i produktkæden – fra udvinding af råstoffer over produktion til salg/distribution og evt. vedligeholdelse.

5.3 Varegruppe 28: Uorganiske kemikalier

Varegruppen "Uorganiske kemikalier" står for 0,6% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed en relativt lille produktgruppe.

Der produceres kun en fjerdedel af den mængde "Uorganiske kemikalier", som der forbruges i Danmark. Der er således en væsentlig import (svarende til 93% af forsyningen). Der eksporteres kun en mindre del, svarende til 18% af forsyningsmængden.

Der er hverken miljømærkekriterier eller miljøvejledninger for denne produktgruppe.

Antallet af virksomheder i den primære, tilknyttede branche "241: Fremstilling af basiskemikalier" er under 200 med en ligelig fordeling af større og mindre virksomheder.

Branche 241 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer", "Kunstgødningsfabrikker", og "Petrokemisk industri". Branchen har været omfattet af en brancheindsats under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision.

Varegruppen har ikke været omfattet af en brancherettet produktindsats, men af den generelle indsats over for uønskede stoffer.

Miljømæssigt har uorganiske kemikalier en potentielt høj miljøpåvirkning. I et livscyklusperspektiv er selve fremstillingen af de uorganiske kemikalier den væsentligste bidragsyder til miljøbelastningen til og med fremstilling – sammen med toksiske udledninger fra primære, ikke-jernholdige metaller. Af tallene ses samtidigt, at fremstillingen er meget energikrævende.

Også i brugs- og bortskaffelsesfaserne er de uorganiske kemikalier potentielt meget miljøbelastende og derfor underlagt forskellige former for regulering og kontrol.

Der er stor overensstemmelse mellem de brancher, der anvender uorganiske kemikalier som råvarer og de fremstillingsbrancher, der importerer varer. Det antages derfor, at fremstillingsvirksomhederne selv importerer råvarer.

Engrosleddet er en vigtig del af varekæden, specielt ift. import. Det antages, at en vis, men begrænset del, videresælges til detailleddet, men at det meste går til fremstillingsvirksomheder. Dette bygger på, at de produkter, som varegruppen omfatter, næppe sælges til private i særlig stort omfang.

5.4 Varegruppe 29: Organiske kemikalier

Varegruppen "Organiske kemikalier" står for 1,0% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark. Der produceres en væsentlig større mængde organiske kemikalier, end der anvendes i Danmark (svarende til 179% af forsyningsmængden). Stadig importeres der en væsentlig del til Danmark – svarende ca. til det danske forbrug. Dvs. at der foregår en væsentlig handel med organiske kemikalier til/fra Danmark, da der eksporteres svarende til ca. 186% af den anvendte mængde i Danmark (forsyningen).

Antallet af virksomheder i de 2 primære, tilknyttede brancher er knap 200 med en nogenlunde ligelig fordeling af store og små. Disse brancher er "242: Fremstilling af pesticider og andre kemiske produkter" samt "244: Fremstilling af farmaceutiske produkter og andre kemiske produkter".

10 virksomheder inden for organisk kemi og farmaceutisk produktion har udgivet rapporter efter Global Reporting Initiative’s guidelines, hvilket er en indikator for, at der er en forholdsvis stor international fokus på bæredygtighedsaspekter – herunder miljøforhold – i disse brancher.

Branche 242 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der fremstiller, aftapper eller blander basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider". Branche 244 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der fremstiller lægemidler ved biologiske, kemiske eller andre processer".

Miljømæssigt har organiske kemikalier en potentielt høj miljøpåvirkning. I livscyklus til og med fremstilling er selve fremstillingen af industrielle organiske og uorganiske kemikalier den vigtigste bidragsyder til miljøbelastningen, men der er også et væsentligt energiforbrug. Miljø- og sundhedsaspekterne i brugs- og bortskaffelsesfaserne er ligeledes vigtige og underlagt regulering og kontrol på flere områder.

Den hidtidige produktrettede indsats inden for kemikalieområdet har primært været rettet mod substitution af uønskede stoffer på tværs af forskellige brancher. Der har således ikke været en egentlig produktrettet brancheindsats – hverken inden for kemisk industri eller farmaceutisk industri.

Udenrigshandelen er i høj grad knyttet op til den farmaceutiske industri, både hvad angår import og eksport, mens engroshandlen står for en væsentlig del af importen, men næsten ikke eksporterer.

I en eventuel fremtidig indsats inden for farmaceutisk industri vil det være vigtigt at få både producenter og engrosleddet med, men også andre aktører, idet der både i Danmark og internationalt er stærke interessegrupper, som arbejder bredt inden for bæredygtighedsaspekterne.

5.5 Varegruppe 31: Gødningsstoffer

Varegruppen "Gødningsstoffer" er lille (0,3% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark), men ikke ubetydelig. Ca. to tredjedele af den samlede importerede og producerede mængde anvendes her i landet, mens resten eksporteres. Produktion og import er nogenlunde lige store. Der er 3 større producenter i Danmark, og disse har ligeledes engroshandel med i deres forretningsområder.

Miljømæssigt har gødningsstoffer en potentielt høj miljøpåvirkning. I livscyklus til og med fremstilling af gødningsstoffer er miljøbelastningen primært knyttet til selve fremstillingen. Gødningsfabrikker er underlagt krav om kapitel 5 godkendelse.

Der har ikke hidtil været en specifik, produktrettet indsats for denne varegruppe bortset fra, at der er udarbejdet miljømærkekriterier for produktgruppen "Jordforbedringsmidler" Der er p.t. (juni 2002) ikke givet nogen licenser i Danmark. Anvendelsen af gødning er søgt reguleret via Vandmiljøplanen.

En fremtidig produktrettet indsats vil, hvis den skal dække de relevante dele af produktkæden, skulle omfatte såvel producenter (kemisk industri) som brugere (primært landbruget) og handelsleddet (primært engroshandel). Eftersom importen er i samme størrelsesorden som produktionen i Danmark, vil en indsats skulle omfatte miljøkrav til de importerede gødningsstoffer samt transporten af dem. Disse krav kan håndteres via de fremstillingsvirksomheder, der importerer gødningsråstoffer og/eller engroshandelsvirksomhederne, som importerer en meget stor del af gødningsstofferne.

5.6 Varegruppe 38: Diverse kemiske produkter

Varegruppen " Diverse kemiske produkter" står for 1,1% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed middelstor.

Der produceres nogenlunde samme mængde af "Diverse kemiske produkter", som der forbruges i Danmark – endda lidt mere (106%). Der er dog stadig en væsentlig import (svarende til 70% af forsyningen). Der foregår således en del handel med denne varegruppe til/fra Danmark, da der eksporteres svarende til 76% af forsyningsmængden.

Der er hverken miljømærkekriterier eller miljøvejledninger for denne produktgruppe.

Antallet af virksomheder i de 2 primære, tilknyttede brancher er omkring 600 med en lille overvægt af mindre virksomheder. De tilknyttede, primære brancher er "246: Fremstilling af andre kemiske produkter" og "266: Fremstilling af produkter af beton, gips og cement".

Branche 246 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien". Branche 266 er underlagt miljøgodkendelse via "Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier samt virksomheder, der fremstiller bygningsmaterialer af overvejende mineralske råmaterialer".

Under Program for Renere Produkter har ingen af brancherne (246 og 266) været omfattet af en brancheindsats. Begge brancher har været omfattet af en indsats til fremme af indførelse af miljøstyring under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision.

Miljømæssigt har kemiske produkter en potentielt høj miljøpåvirkning. I et livscyklusperspektiv er det fremstillingen, der er den væsentligste bidragsyder til miljøbelastningen til og med fremstilling. Af tallene ses, at fremstillingen er meget energikrævende, og at der er en potentiel væsentlig toksisk miljøpåvirkning.

Der er ligeledes væsentlige miljøpåvirkninger i brugs- og bortskaffelsesfaserne.

Engrosleddet spiller en central rolle i udenrigshandlen for denne varegruppe, specielt ift. import. Det antages, at engrosleddet sælger videre til både detailleddet og fremstillingsvirksomheder, idet varegruppen rummer både forbrugsprodukter og industriprodukter. Der er ingen væsentlig import til detailleddet.

Varegruppen er meget alsidig, og det er derfor vanskeligt at gennemføre en samlet indsats. I stedet kan den produktrettede indsats tænkes med ind i andre sammenhænge, hvor det er relevant.

5.7 Varegruppe 40: Gummi og varer deraf

Varegruppen "Gummi og varer deraf" står for 0,7% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed en relativt lille produktgruppe.

Der produceres ca. halvdelen (45%) af den mængde "Gummi og varer deraf", som der forbruges i Danmark. Til gengæld importeres der en langt større del end forbruget er i Danmark (svarende til 118% af forsyningen). Der foregår således en del handel med denne varegruppe til/fra Danmark, da der eksporteres svarende til 63% af forsyningsmængden.

Der er udarbejdet miljømærkekriterier for "Bildæk", og der er miljømærkekriterier på vej (juni 2002) for "Lastbildæk". P.t. (juni 2002) er der ingen licenser på det danske marked. Der er ligeledes en miljøvejledning for dæk.

Antallet af virksomheder i den primære, tilknyttede branche "251: Fremstilling af gummiprodukter" er ca. 150 med en overvægt af mindre virksomheder.

Branche 251 er underlagt miljøgodkendelse via "Gummivarefabrikker". Der har ikke hidtil været hverken en produktrettet brancheindsats eller en indsats under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision.

Miljømæssigt har gummi en potentielt høj miljøpåvirkning. I et livscyklusperspektiv er det fremstillingen, der er den væsentligste bidragsyder til miljøbelastningen til og med fremstilling. Af tallene ses samtidigt, at fremstillingen er meget energikrævende. Der er desuden en vis miljøpåvirkning fra tidligere trin i livscyklus, nemlig fremstilling af industrielle organiske og uorganiske forbindelser.

Danmark er netto-importør af gummi, som i stort omfang bruges i forbindelse med køretøjer. Eftersom den største forbruger af råvaren gummi (branche 292) ikke selv importerer, antages det, at engrosleddet sælger videre hertil. Formentlig er der også videresalg til detailhandlen, idet varegruppen også omfatter forbrugerprodukter.

5.8 Varegruppe 68: Varer af sten, gips, m.m.

Varegruppen "Varer af sten, gips m.m." står for 1,7% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark. Der produceres en lidt større mængde, end der anvendes i Danmark. Både import og eksport ligger på omkring en fjerdedel af den samlede forsyning, og der er således tale om en hjemmemarkedsbaseret varegruppe.

Antallet af virksomheder i de 2 primære, tilknyttede brancher er knap 600 med en nogenlunde ligelig fordeling af store og små. Disse brancher er "266: Fremstilling af produkter af beton, gips og cement" samt "268: Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter".

Branche 266 er underlagt miljøgodkendelse via "Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier samt virksomheder, der fremstiller bygningsmaterialer af overvejende mineralske råvarer". Branche 268 er underlagt miljøgodkendelse via "Asfaltfabrikker, tagpapfabrikker, tjæredestillationsanlæg og anlæg til udvinding eller fremstilling af asbest/asbestprodukter".

Miljømæssigt har "Varer af sten, gips m.m." en potentielt høj miljøpåvirkning. I livscyklus til og med fremstilling er selve fremstillingsprocesserne de væsentligste bidragsyder til miljøbelastningen, specielt pga. et stort energiforbrug. I cementfremstilling er toksiske stoffer dog også en væsentlig faktor.

Miljøaspekterne i bortskaffelsesfasen er ligeledes vigtig og underlagt regulering og kontrol på flere områder.

Via Byggepanelet er der kommet en vis produktrettet fokus på de produkter under varegruppen, der anvendes i byggeriet, men der anvendes en meget stor og blandet gruppe af produkter i byggesektoren, og det kunne derfor være relevant at overveje en specifik produktrettet indsats inden for udvalgte produktgrupper. Denne indsats kunne f.eks. kobles sammen i et varekædeperspektiv, som også omfattede udvindingen af sten, grus og andre relaterede råvarer.

5.9 Varegruppe 72: Jern og stål

Varegruppen "Jern og stål" står for 1,8% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed af en vis betydning.

Der produceres en mindre mængde af det danske forbrug i Danmark (39%). Der importeres en væsentlig del af jern og stål – en væsentlig større del, end der anvendes i Danmark (svarer til 113% af forsyningen). Resten eksporteres (svarende til 53% af forsyningen), dvs. der foregår en væsentlig handel med jern og stål til/fra Danmark, og producenter m.fl. indgår således i høj grad i internationale varekæder.

Antallet af virksomheder i de 3 primære, tilknyttede brancher er godt 250, og i to af brancherne "271: Jern- og stålværker" samt "273: Anden forarbejdning af jern og stål samt produktion af andre jernlegeringer" er der en nogenlunde ligelig fordeling af store og små. I den sidste branche "371: Genbrug af metalholdige affaldsprodukter" er der en overvægt af mindre virksomheder.

Branche 271 er underlagt miljøgodkendelse via "Jernværker, stålværker og stålvalseværker". Branche 273 er ikke underlagt miljøgodkendelse, og branche 371 er underlagt miljøgodkendelse via "Anlæg der nyttiggør affald", "Anlæg for bortskaffelse af affald", "Anlæg for omlastning/ompakning af affald", "Anlæg til biologisk eller fysisk/kemisk behandling af affald" og "Shredderanlæg". Alle brancher har været omfattet af en brancheindsats under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision, og der er således et vist fundament for at udbrede og videreudvikle en systematisk miljøindsats.

Miljømæssigt har jern og stål en potentielt høj miljøpåvirkning. I et livscyklusperspektiv er fremstilling af jern og stål i stålvalseværker og støberier de væsentligste bidragsyder til miljøbelastningen i livscyklus til og med fremstilling, ikke mindst pga. energiforbruget. Jern og stålstøberierne er omfattet af en brancheindsats under renere produktprogrammet, men det er jern- og stålværker samt andre virksomheder, der forarbejder jern og stål ikke.

Jern og stål anvendt til produktion af varer (dvs. næste led i produktkæden) er behandlet under varegruppe 73: Varer af jern og stål.

Af oplysningerne fra Udenrigshandlen fremgår det, at jern- og stålværkerne primært skaffer deres råvarer i Danmark, men eksporterer en del – formentlig bearbejdede produkter.

Der er en vis import, men ret lille eksport til/fra fremstilling af mindre enheder (metaltønder, bolte, skruer m.m.), dvs. at de fremstillede varer primært anvendes i Danmark. Inden for fremstilling af metalkonstruktioner (dvs. lidt større enheder) er der både en vis import og en vis eksport.

Der er en stor import og eksport via engroshandelsleddet, hvilket betyder, at engroshandelsleddet er en vigtig aktør i varekæden sammen med producenterne. Ikke mindst fordi det overordnede forsyningsmønster viser, at både importen og eksporten er noget større end produktionen i Danmark.

5.10 Varegruppe 73: Varer af jern og stål

Varegruppen "Varer af jern og stål" står for 4,6% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed en af de største produktgrupper.

Der produceres stort set den mængde (99%) der anvendes i Danmark. Der importeres dog stadig en stor mængde af varer af jern og stål, svarende til 47% af forsyningen i Danmark. Dvs. der foregår en væsentlig handel til/fra Danmark, da en stor del eksporteres (svarende til 46% af forsyningen).

Der er udarbejdet miljømærkekriterier for "brændeovne og lignende", og der er miljømærkekriterier undervejs for "afløbsrør" og "vandledningsarmaturer". Men der er p.t. (juni 2002) ingen licenser på det danske marked. Desuden er der udarbejdet miljøvejledninger for "fjernvarmerør" og for "komfurer". Ingen af disse peger dog på jern og stål som de væsentligste miljøproblemer.

Antallet af virksomheder i de 3 primære, tilknyttede brancher er stort – over 2000 med en overvægt af mindre virksomheder. De tilknyttede, primære brancher er "272: Fremstilling af rør", "281: Fremstilling af metalkonstruktioner og dele deraf" og "287: Fremstilling af metaltønder, trådvarer, bolte, skruer m.m.".

Branche 272 og branche 287 er ikke underlagt miljøgodkendelse. Branche 281 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der foretager forarbejdning af jern, stål eller metaller".

Bortset fra en andel i Emballageindsatsen, som går på tværs af flere brancher, har ingen af brancherne 272, 281 eller 287 været omfattet af en indsats under Program for Renere Produkter. Alle brancher har været omfattet af en brancheindsats under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision, og der er således et vist fundament for at udbrede og videreudvikle en systematisk miljøindsats.

Miljømæssigt har varer af jern og stål en potentielt høj miljøpåvirkning. I et livscyklusperspektiv er det bearbejdning af jern i stålvalseværker, der er den væsentligste bidragsyder til miljøbelastningen til og med fremstilling. For fremstilling af varer af jern og stål er det dog væsentligt at bemærke, at transporten mellem virksomheder af råvarer og halvfabrikata også har en vis betydning. Desuden viser tallene, at fremstilling af jern- og stålvarer er meget energikrævende. Endvidere er det også værd at bemærke den miljøpåvirkning fra toksiske stoffer, der stammer fra ikke-jernholdige metaller i varegruppen "Varer af jern og stål".

Af oplysningerne fra Udenrigshandlen fremgår det, at næsten halvdelen af importen – 45% - går via engrosled, mens under 10% eksporteres herfra. Eksporten er til gengæld domineret af færdigvarer, som eksporteres direkte fra producenterne.

En del af produkterne i varegruppen anvendes typisk af private forbrugere, mens andre produkter retter sig mod professionelle brugere, f.eks. håndværkere og entreprenører. Dvs. at de varer, der importeres via engrosleddet, formentlig sælges dels via detailhandlen til private og dels direkte til professionelle brugere.

Både import til og eksport fra detailhandlen udgør under 0,5% af den samlede import/eksport-værdi.

Dvs. at engroshandelsleddet er en vigtig aktør i varekæden sammen med producenterne. Dels fordi en pæn del af importen går via dem, og fordi de formentlig har den videre kontakt til brugere og detailhandel.

5.11 Varegruppe 74: Kobber og varer deraf

Varegruppen "Kobber og varer deraf" står for 0,3% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed lille.

Der produceres kun 41% af den mængde "Kobber og varer deraf", som der forbruges i Danmark, og der er ingen produktion af selve råvaren kobber. Til gengæld importeres der en større mængde, end der forbruges i Danmark (svarende til 115% af forsyningen). Der foregår således en del handel med denne varegruppe til/fra Danmark, da der eksporteres svarende til 56% af forsyningsmængden.

Der er hverken miljømærkekriterier eller miljøvejledninger for denne produktgruppe.

Antallet af virksomheder i de 3 primære, tilknyttede brancher er stort – omkring 1500 med en overvægt af mindre virksomheder. De tilknyttede, primære brancher er "287: Fremstilling af metaltønder, trådvarer, bolte, skruer m.m.", "274: Fremstilling af ædelmetaller og uædle ikke-jernholdige metaller" samt "323: Fremstilling af radioer, fjernsyn, højtalere, antenner m.m.". Dvs. at kobberprodukter i alt væsentligt forarbejdes i samme brancher som jern og stålvarer, suppleret med anvendelse i audio-visuelt udstyr.

Branche 274 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter, herunder fra skrot". Hverken branche 287 eller branche 323 er underlagt miljøgodkendelse.

Under Program for Renere Produkter har branche 274 og branche 323 været omfattet af en brancheindsats. Branche 274 via en speciel indsats for tin og bly – hvilket ikke er relevant for varegruppen kobber – og branche 323 via elektronikpanelet. Branche 287 har ikke været omfattet af en brancheindsats, men har været omfattet af en emballageindsats, der dog formentlig heller ikke er relevant for denne varegruppe.

Miljømæssigt har kobber en potentielt høj miljøpåvirkning. I et livscyklusperspektiv er det både udvinding af kobbermalm samt primær smeltning af raffinering af kobber, der er de væsentligste bidragsydere til miljøbelastningen til og med fremstilling. Af tallene ses samtidigt, at fremstillingsprocessen er meget energikrævende.

Danmark er netto-importør af kobber, som bruges i mange forskellige sammenhænge. En egentlig brancheindsats for denne varegruppe er derfor ikke relevant. Til gengæld kunne en eventuel indsats rettes mod maksimal genvinding af kobber, som er en knap ressource.

5.12 Varegruppe 76: Aluminium og varer deraf

Varegruppen "Aluminium og varer deraf" står for 1,7% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed en relativt stor produktgruppe.

Der produceres næsten den mængde (92%), der anvendes i Danmark. Der importeres dog stadig en væsentlig mængde, svarende til 74% af forsyningen i Danmark. Dvs. der foregår en væsentlig udenrigshandel, da en stor del eksporteres (svarende til 66% af forsyningen).

Der er hverken miljømærkekriterier eller miljøvejledninger for denne produktgruppe.

Antallet af virksomheder i de 3 primære, tilknyttede brancher er stort – omkring 2200 med en overvægt af mindre virksomheder. De tilknyttede, primære brancher er "274: Fremstilling af ædelmetaller og uædle ikke-jernholdige metaller", "281: Fremstilling af metalkonstruktioner og dele deraf" og "287: Fremstilling af metaltønder, trådvarer, bolte, skruer m.m.". Dvs. at aluminiumsprodukter i alt væsentligt forarbejdes i samme brancher som jern og stålvarer, mens fremstillingen af basisprodukterne foregår i en anden branche.

Branche 274 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter, herunder fra skrot", og branche 281 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der foretager forarbejdning af jern, stål eller metaller". Branche 287 er ikke underlagt miljøgodkendelse.

Bortset fra en andel i Emballageindsatsen, som går på tværs af flere brancher, har ingen af brancherne 281 eller 287 været omfattet af en indsats under Program for Renere Produkter. Branche 274 har været omfattet af en speciel indsats over for tin og bly (der fremstilles i denne branche). Herudover har der været Renere Teknologi projekter inden for galvanovirksomheder, der også er omfattet af branche 274. Alle brancher har været omfattet af en brancheindsats under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision, og der er således et vist fundament for at udbrede og videreudvikle en systematisk miljøindsats.

Miljømæssigt har aluminium en potentielt høj miljøpåvirkning. I et livscyklusperspektiv er både udvinding af primær aluminium og fremstilling af aluminiumsprodukter væsentlige bidragsydere til miljøbelastningen til og med fremstilling. Det er væsentligt at bemærke, at transporten mellem virksomheder af råvarer og halvfabrikata også har en vis betydning. Desuden viser data, at fremstilling af aluminium og varer af aluminium er meget energikrævende. Aluminium kan med fordel genvindes, idet omsmeltning af aluminium kun "koster" 10% af energiforbruget ved primær fremstilling.

Af oplysningerne fra Udenrigshandlen fremgår det, at det primært er råvarer og halvfabrikata, der importeres og eksporteres og ikke så meget færdigvarer. En vis del af udenrigshandelen går via engrosled, men hovedparten går via fremstillingsvirksomheder.

Detailhandlen står for en meget lille del af den samlede import og eksport af varegruppen – under 1,5% af den samlede importværdi og under 0,5% af den samlede eksportværdi. Dette ligger formentlig inden for produktgrupperne beholdere samt bord/køkken/husholdningsartikler og sanitetsartikler.

5.13 Varegruppe 83: Diverse varer af uædle metaller

Varegruppen "Diverse varer af uædle metaller" står for 0,7% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed relativt lille.

Der produceres nogenlunde samme mængde af "Diverse varer af uædle metaller", som der forbruges i Danmark (92%). Der er dog stadig en væsentlig import (svarende til 75% af forsyningen). Der foregår således en del handel med denne varegruppe til/fra Danmark, da der eksporteres svarende til 67% af forsyningsmængden.

Der er p.t. (juni 2002) ikke udarbejdet miljømærkekriterier for varegruppen. Til gengæld er der udarbejdet en miljøvejledning for "Kontorartikler", der dækker en meget lille del af varegruppen.

Antallet af virksomheder i de 2 primære, tilknyttede brancher er stort –over 1700 med en overvægt af mindre virksomheder. Der er dog også mange større virksomheder. De tilknyttede, primære brancher er "286: Fremstilling af bestik, skære- og klipperedskaber, håndværktøj og diverse metalprodukter" og "287: Fremstilling af metaltønder, trådvarer, bolte, skruer m.m.".

Hverken branche 286 eller 287 er underlagt miljøgodkendelse, og ingen af dem har været omfattet af en brancheindsats under Program for Renere Produkter. Branche 287 er dog omfattet af emballageindsatsen. Begge brancher har via Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision været omfattet af en indsats til fremme af miljøstyring i brancherne.

Miljømæssigt har varer af uædle metaller en potentielt høj miljøpåvirkning. I et livscyklusperspektiv er det udvinding af de uædle metaller, der er den væsentligste bidragsyder til miljøbelastningen til og med fremstilling. Af tallene ses samtidigt, at udvinding og fremstilling er meget energikrævende. Transporten i livscyklus til og med fremstilling har også en vis betydning.

Engros og agenturhandel står for halvdelen af importen, men for en noget mindre del af eksporten, og der er således en vis handel med varegruppen i Danmark. Formentlig både til detailhandel og fremstillingsvirksomheder, ligesom der kan være direkte engrossalg til bl.a. håndværkere.

5.14 Varegruppe 86: Lokomotiver m.m.

Varegruppen "Lokomotiver m.m." står for 1,3% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed en middelstor produktgruppe.

Der importeres nogenlunde samme mængde, som der produceres i Danmark. Eksporten udgør blot omkring 6% af den samlede forsyningsmængde i Danmark, dvs. at stort set hele den producerede og importerede mængde anvendes i Danmark.

Der er hverken miljømærkekriterier eller miljøvejledninger for denne produktgruppe.

De tilknyttede, primære brancher er "342: Karrosserifabrikker" og "352: Fremstilling af lokomotiver, jernbanevogne m.m.". Antallet af virksomheder i disse 2 primære brancher er begrænset – under 200 - men med en overvægt af mindre virksomheder. Dog domineres den sidstnævnte branche af én stor, international virksomhed.

Hverken branche 342 eller 352 er underlagt miljøgodkendelseskrav. Ingen af brancherne har været omfattet af en indsats under Program for Renere Produkter eller en brancheindsats under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision.

Miljømæssigt har produktgruppen en potentielt høj miljøpåvirkning. I et livscyklusperspektiv er fremstilling af stålet, der anvendes til jernbaneudstyret, den væsentligste bidragsyder til miljøbelastningen til og med fremstilling. Af tallene ses samtidigt, at fremstillingen er meget energikrævende.

Af oplysningerne fra Udenrigshandlen fremgår det, at importen hovedsagelig går til "Anden landtransport"(anden end jernbaner og rør) og bruges i Danmark, eftersom der ikke er nogen eksport herfra. Eksporten går fra Fremstilling af lokomotiver – formentlig især fra firmaet Bombardier – den eneste store virksomhed i de primære brancher. Engrosleddet har ikke nogen betydning i denne varegruppe.

6 Anbefalede indsatsområder i 2002

Som det fremgår af de tidligere kapitler, peger brugen af den miljø/økonomibaserede prioriteringsmodel på følgende 14 produktgrupper, som ikke hidtil har været omfattet af en brancherettet produktindsats:

25: Salt, jord, stenarter
27: Mineralske brændsler
28: Uorganiske kemikalier
29: Organiske kemikalier
31: Gødningsstoffer
38: Diverse kemiske produkter
40: Gummi og gummivarer
68: Varer af sten, gips m.m.
72: Jern og stål
73: Varer af jern og stål
74: Kobber og kobbervarer
76: Aluminium og aluminiumvarer
83: Diverse varer af uædle metaller
86: Lokomotiver m.m.

Der er i alt 45 produktgrupper, som er ranket "høj" i miljøvurderingen, og 34 er ranket "høj" i den samlede miljø/økonomivurdering. Når kun de 14 ovenstående produktgrupper i gruppen med rankingen "høj" endnu ikke har været omfattet af den hidtidige produktrettede brancheindsats, tyder det på, at den hidtidige indsats i høj grad har fokuseret på produktgrupper og fremstillingsvirksomheder, hvor der er en potentiel høj miljøbelastning, og hvor der har været basis for at gennemføre en brancherettet indsats.

Prioriteringsmodellen er i den nuværende version en første udgave, hvilket betyder, at omfanget og specielt detaljeringsgraden af de oplysninger, der er indarbejdet, er begrænset. Prioriteringsmodellen indikerer 14 miljømæssigt relevante produktgrupper, som en brancheorienteret indsats kunne rettes mod, men for at udpege hvilke indsatsområder, der er mest hensigtsmæssige at pege på i 2002, er det nødvendigt at supplere med andre informationer, f.eks. oplysninger om kapacitet og ønsker i brancherne selv.

Endvidere kan det være relevant at supplere den miljøfaglige vurdering med andre forhold, ikke mindst politiske prioriteringer og muligheden for at opnå stor synlighed og spredningseffekter af indsatsen. Sådanne prioriteringer kan medføre, at der i stedet (eller som supplement) vælges en indsats over for produktgrupper, som ikke er ranket "høj" i den miljø/økonomiske ranking.

Et eksempel på dette er produktgruppen "biler", som er vurderet "mellem" og ikke "høj" i miljøvurderingen. Biler er imidlertid en stor og synlig varegruppe i Danmark, og der er flere væsentlige miljøaspekter knyttet til brugen og bortskaffelsen. Desuden er der også internationalt blandt de store producenter og deres interessenter en bred bæredygtighedsfokus (flere er f.eks. registreret i den danske Etikdatabase og/eller udgiver bæredygtighedsrapporter baseret på Global Reporting Inititives guidelines). Indsatsen kunne blandt andet gå på at indsamle og strukturere den eksisterende viden mhp. en forbrugerkampagne for "Grønne biler" med gode råd ved køb, brug vedligeholdelse og bortskaffelse af biler. Der er adskillige forbruger- og interesseorganisationer, som formentlig vil have interesse i at deltage i en sådan indsats. Desuden vil det være vigtigt at involvere engros- og detailhandlen aktivt.

6.1 De 14 produktgrupper

Nedenstående oversigt viser hvilke brancher, de 14 produktgrupper primært er knyttet til samt et udpluk af hvilke brancheorganisationer m.v., det som udgangspunkt kunne være relevant at inddrage jvf. vurderingerne senere i kapitlet.

For hver af de 14 udpegede produktgrupper er nedenfor vurderet hvilke typer fremtidig indsats, der kunne være relevante. Vurderingerne bygger på den information, der er samlet i rapportens kapitel 5 samt bilag G. For alle produktgrupper gælder, at de dels er miljømæssigt og økonomisk betydningsfulde, og at der ikke p.t. har været en brancherettet indsats. Med brancherettet indsats menes her en renere produktindsats, der er forankret i en brancheorganisation og/eller i et produktpanel. Der er ikke foretaget en yderligere prioritering mellem de 14 produktgrupper, da dette som nævnt forudsætter nogle supplerende vurderinger, som ligger uden for rammerne af dette projekt.

De vurderinger og anbefalinger, der er beskrevet, tager udgangspunkt i, at flere muligheder og typer af produktrettet indsats kan være relevante - herunder følgende:

1. Brancheindsats rettet mod fremstillingsvirksomheder, der ikke tidligere har været fokus på. Dette forudsætter, at der er en eller flere brancheorganisationer, som indsatsen kan forankres i
2. Supplerende brancheindsats på igangværende områder
3. Produktkædeprojekter med fokus på leverandørstyring i internationale varekæder
4. Produktkædeprojekter med fokus på fremstilling, brug og bortskaffelse, dvs. hvor producenter og engros/detailhandlen indgår, eller hvor brugerne har stor betydning for de tidligere led i produktkæden
5. Aktørprojekter, hvor der er særlig fokus på at nyttiggøre og sprede eksisterende viden, herunder også indarbejdelse i (offentlige) udbud
6. Indarbejdelse i indsatsen for andre produktgrupper, hvilket specielt er relevant for de produktgrupper, der primært er råvarer og/eller halvfabrikata

Erfaringerne fra den hidtidige brancherettede indsats peger på, at det er vigtigt at samle centrale aktører i og omkring varekæderne. Et andet væsentligt aspekt er markedsorienteringen, dvs. arbejdet med at få miljø m.m. integreret som en naturlig parameter i udbud og efterspørgsel. De projekter, der sættes i gang, bør med andre ord fokusere på både miljøgevinster og markedsudvikling, så virksomhederne i de deltagende brancher og/eller varekæder bliver stimuleret til at fortsætte indsatsen, når projektet er slut, og Miljøstyrelsens/Miljørådets fokus flytter til andre områder.

Matricen herunder giver et overblik over de beskrevne anbefalinger i relation til de 14 produktgrupper:

6.1.1 25: Salt, jord, stenarter

Der har ikke hidtil været en specifik, produktrettet indsats for udvinding af de pågældende råstoffer, men fremstilling af cement m.m., samt ikke mindst anvendelsen af produkterne i byggesektoren, er med under Byggepanelets indsats, ligesom der tidligere er gennemført livscyklusvurderinger af cement.

Det synes logisk at koble en eventuel fremtidig produktrettet indsats sammen med den igangværende indsats inden for byggesektoren. De miljømæssige gevinster er dog formentlig ret begrænsede, idet de vigtigste forhold – knyttet til især cementproduktionen – allerede er eller kan tages med under den eksisterende indsats. Potentialet kan i stedet ligge i at få spredt det systematiske miljøarbejde (f.eks. via miljøledelse) til et større antal virksomheder i brancherne, hvilket erfaringsmæssigt er krævende, fordi der er mange små virksomheder. Ud fra en kombineret livscyklus og markedsvinkel kan der være et potentiale i at stimulere en produktkædeindsats fra udvinding af råvarer som sten og grus over fremstilling af produkter og til brug af disse produkter i bygge- og anlægssektoren. Grusgrave, stenbrud og lignende vil næppe af sig selv starte en produktrettet miljøindsats, hvis der ikke er efterspørgsel efter sådanne løsninger.

Eftersom ca. en tredjedel af den samlede forsyning importeres, kan der ligeledes være et miljømæssigt potentiale i at stille miljøkrav til de importerede varer. Dette kræver dog en nærmere analyse, da de indsamlede oplysninger ikke viser præcist hvilke råvarer/produkter, der importeres i hvilke mængder – og dermed om det er de miljømæssigt potentielt mest miljøbelastende produkter, der importeres, eller om disse primært produceres i Danmark.

6.1.2 27: Mineralske brændsler m.m.

En fremtidig produktrettet indsats vil, hvis den skal dække de relevante dele af produktkæden, skulle omfatte såvel producenter som engroshandel og detailhandel. Inden for flere af delbrancherne (f.eks. raffinaderier og asfaltfabrikker) er virksomhederne aktive i flere led i produktkæden – fra udvinding af råstoffer over produktion til salg/distribution og evt. vedligeholdelse, hvilket betyder, at en integration af livscyklustankegangen i virksomhedernes miljøledelsessystemer kan anbefales – specielt ift. styring af processerne i de tidligere faser af livsforløbet.

Asfaltindustrien har f.eks. gennem flere år gjort en indsats for at fremme renere teknologi, miljøledelse og udvikling af mindre miljøbelastende produkter. Asfaltvirksomhedernes vigtigste kunder er offentlige myndigheder og entreprenører, som også har en vis fokus på miljø. Det er imidlertid endnu ikke blevet et vigtigt markedsaspekt, og en produktrettet indsats kunne styrke indarbejdelse af produkt/livscyklusrelaterede miljøaspekter i udbudsmaterialer.

6.1.3 28: Uorganiske kemikalier

Den hidtidige produktrettede indsats inden for kemikalieområdet har primært været rettet mod substitution af uønskede stoffer på tværs af forskellige brancher. Der har således ikke været en brancheforankret produktindsats.

Eftersom en meget væsentlig del af de uorganiske kemikalier, der anvendes i Danmark, bliver importeret, anbefales det at fokusere en eventuel brancheindsats på internationalt samarbejde, f.eks. via produktkædeprojekter med fokus på leverandørstyring. Kemikaliebranchen, som bl.a. tæller mere end 50 importører/ distributører, kunne være en potentiel partner.

6.1.4 29: Organiske kemikalier

Den hidtidige produktrettede indsats inden for kemikalieområdet har primært været rettet mod substitution af uønskede stoffer på tværs af forskellige brancher. Der har således ikke været en egentlig produktrettet brancheindsats – hverken inden for kemisk industri eller farmaceutisk industri, som er de to vigtigste tilknyttede brancher.

En eventuel fremtidig indsats inden for farmaceutisk industri kunne fokusere på en videreudvikling og integration af produktmiljøaspektet i miljøledelses- og andre ledelsessystemer, som er udbredte i branchen – f.eks. via miljøledelse i produktkæder. Dette ville også omfatte internationalt samarbejde, idet markedet for farmaceutiske produkter i høj grad er globalt, og der i øvrigt er fokus på bæredygtighedsaspekter bredt set.

6.1.5 31: Gødningsstoffer

En fremtidig produktrettet indsats vil, hvis den skal dække de relevante dele af produktkæden, skulle omfatte såvel producenter (kemisk industri) som brugere (primært landbruget) og handelsleddet (primært engroshandel). Eftersom importen er i samme størrelsesorden som produktionen i Danmark, vil en indsats skulle omfatte miljøkrav til de importerede gødningsstoffer samt transporten af dem. Disse krav kan håndteres via de fremstillingsvirksomheder, der importerer gødningsråstoffer og/eller engroshandelsvirksomhederne, som importerer en meget stor del af gødningsstofferne. Markedet tegnes især af 3 større producenter i Danmark, og disse har ligeledes engroshandel med i deres forretningsområder.

6.1.6 38: Diverse kemiske produkter

Varegruppen er meget alsidig, og det er derfor vanskeligt at pege på en specifik indsats. En sådan vil formentlig skulle kobles sammen med en indsats på andre områder/brancher, der anvender produkterne.

6.1.7 40: Gummi og gummivarer

Råvaren gummi importeres til Danmark, hvor den anvendes til fremstilling af diverse gummiholdige produkter, ikke mindst med tilknytning til køretøjer. Der er ikke basis for en brancherettet indsats for gummi isoleret set. I stedet kunne en indsats kobles sammen med en bredere indsats inden for fremstilling, brug, vedligeholdelse og bortskaffelse af køretøjer.

Desuden anvendes gummi til fremstilling af farmaceutiske artikler, og en brancheindsats i farmaceutisk industri kunne således omfatte gummiprodukter.

6.1.8 68: Varer af sten, gips m.m.

Via Byggepanelet er der kommet en vis produktrettet fokus på de produkter under varegruppen, der anvendes i byggeriet, men der anvendes en meget stor og blandet gruppe af produkter i byggesektoren, og det kunne derfor være relevant at overveje en specifik produktrettet indsats inden for udvalgte produktgrupper. Denne indsats kunne f.eks. kobles sammen i et varekædeperspektiv, som også omfattede udvindingen af sten, grus og andre relaterede råvarer (se også varegruppe 25).

6.1.9 72: Jern og stål, råvarer

Jern- og stålværker i Danmark har i mange år været lig med Stålvalseværket. Med dennes nylige konkurs er det på nuværende tidspunkt ikke relevant at overveje en brancherettet indsats for varegruppen isoleret set. Til gengæld bliver det endnu mere aktuelt at arbejde for miljøforbedringer i de internationale varekæder. Her kunne en potentiel samarbejdspartner være Stålforeningen, som er en sammenslutning af stålgrossister. Se endvidere varegruppe 73.

6.1.10 73: Varer af jern og stål

Varer af jern og stål er en af de største produktgrupper i Danmark, hvilket i sig selv taler for en indsats. Til gengæld er det en meget bred varegruppe, og der er et meget stort antal (også små) producenter i Danmark, ligesom der er mange tilknyttede brancheorganisationer. Der er med andre ord basis for en nærmere undersøgelse af, hvor de vigtigste miljøforhold er, og hvem der er centrale aktører. En del af produkterne i denne gruppe anvendes af håndværkere (f.eks. inden for VVS-branchen), som udfører arbejde på vegne af private forbrugere og andre uden speciel viden om produkterne. Der kunne være et potentiale i at rette indsatsen mod et aktørsamarbejde, som omfattede såvel producenter som håndværkere, idet håndværkere som målgruppe for den produktorienterede miljøindsats hidtil ikke har været involveret i særlig stort omfang.

En anden mulighed er en indsats i samarbejde med byggevaremarkeder og lignende, ift. at fremme udbud og efterspørgsel efter renere produkter og/eller produkter fra producenter, der har et aktivt miljøarbejde. F.eks. i form af en kampagne for "grøn" vedligeholdelse af hjemmet – inkl. rådgivning af forbrugerne/gør-det-selv folket.

6.1.11 74: Kobber og kobbervarer

Der er ingen produktion af råvaren kobber i Danmark, men kobber anvendes i produktionen af et meget stort antal varegrupper og dermed også af mange producenter. En egentlig brancherettet indsats for denne varegruppe er derfor ikke relevant. Til gengæld kunne en eventuel indsats rettes mod maksimal genvinding af kobber, som er en knap ressource.

6.1.12 76: Aluminium og aluminiumvarer

Aluminium anvendes ligesom kobber i mange forskellige sammenhænge, og også her er det ud fra en miljøvurdering fornuftigt at fokusere på størst mulig genvinding. Omsmeltning af aluminium "koster" kun 10% af energiforbruget ved primær fremstilling. En produktrettet indsats kunne rettes mod at afklare, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt at bruge genanvendt aluminium, og derefter arbejde for størst mulig udbredelse.

Aluminiumvarer omfatter bl.a. produkter som bord/køkken/husholdningsartikler og sanitetsartikler. Dermed kunne en indsats for aluminium eventuelt kobles sammen med en indsats, der involverer VVS-branchen.

6.1.13 83: Diverse varer af uædle metaller

Set i et livscyklusperspektiv er udvindingen af uædle metaller samt transport meget væsentlige bidragsydere til miljøbelastningen til og med fremstilling. Dermed er det relevant at stille miljøkrav tilbage i de internationale produktkæder. Dette kunne involvere engros og agenturhandelsvirksomheder, som står for halvdelen af importen.

6.1.14 86: Lokomotiver m.m.

Den danske produktion af lokomotiver og jernbanevogne er for nedadgående, hvilket betyder, at det bliver stadig mere relevant at indarbejde miljøkrav i forbindelse med internationale udbud, når jernbaneselskaberne udbyder ordrer. Miljømæssigt er det specielt relevant at fokusere på fremstilling af stålet, der anvendes til jernbaneudstyret.

6.2 Indsatstyper

Anbefalingerne i tilknytning til den fremtidige indsats kan opsummeres som følger i forhold til de 6 tidligere omtalte indsatstyper:

6.2.1 Brancheindsats rettet mod fremstillingsvirksomheder, der ikke tidligere har været fokus på

De produktgrupper, hvor det synes mest relevant at starte en brancherettet indsats, er jern og metal, farmaceutisk industri og muligvis kemisk industri. I alle brancher er der et vist kendskab til miljøledelse bl.a. via gennemførte brancheindsatser til fremme af miljøstyring. De to sidstnævnte brancher er meget internationalt orienteret og domineret af meget store virksomheder. Jern og metalvirksomhederne indgår også i internationale varekæder, men har større tyngde på hjemmemarkedet, og der er mange mindre virksomheder i denne branche.

6.2.2 Supplerende brancheindsats på igangværende områder

Inden for kemisk industri bredt set er der en generel indsats rettet især mod substitution af miljøfarlige stoffer. Dette arbejde er det naturligvis vigtigt fortsat at prioritere, idet miljøbelastningen fra mange kemiske produkter er meget stor. Det kan overvejes at supplere med en brancheindsats, hvor branchen selv er med til at udvikle løsningsmodeller, der kan speede den igangværende indsats op samt sprede viden om mindre miljøbelastende alternativer.

Også inden for byggesektoren kan det være relevant at supplere den igangværende indsats under Byggepanelet. Specielt i forhold til aktiviteter der har fokus på råstofudvinding og fremstilling af bygningsartikler. Dette bliver dog muligvis i et vist omfang medtaget via de nye projekter, som sættes i gang på baggrund af Miljøstyrelsens 2. udbudsrunde 2002.

6.2.3 Produktkædeprojekter med fokus på leverandørstyring i internationale varekæder

6.2.4 Produktkædeprojekter med fokus på fremstilling, brug og bortskaffelse, dvs. hvor producenter og engros/detailhandlen indgår, eller hvor brugerne har stor betydning for de tidligere led i produktkæden

I mange varekæder spiller engroshandelsleddet en vigtig rolle i forbindelse med import og distribution af varerne. Dermed bliver engrosleddet centralt som formidler af miljøkrav og miljøforbedringer, både bagud i varekæden (til producenter i andre lande) og fremad (til detailhandelen og andre, som engrosleddet afsætter deres varer til). En indsats, der involverer engrosleddet, forudsætter dog en uddybning af de data, som på nuværende tidspunkt er indarbejdet i databasen. Her findes oplysningerne p.t. på 3-cifret brancheniveau, og det er ikke tilstrækkeligt til at udpege de relevante aktører i engrosleddet for den enkelte varegruppe.

6.2.5 Aktørprojekter hvor der er særlig fokus på at nyttiggøre og sprede eksisterende viden

I flere brancher har der gennem en årrække været miljøaktiviteter til fremme af renere teknologi, miljøledelse og nu også renere produkter. Hvor de førstnævnte langt hen ad vejen skal implementeres på den enkelte virksomhed, kræver produktindsatsen et direkte samarbejde med mange aktører – ikke mindst markedet. De fakto mangler miljø dog stadig at slå igennem som en vigtig parameter på de fleste markeder, og der kan derfor være behov for at fastholde og videreudvikle indsatsen på de igangværende områder med henblik på at opnå et egentligt markedsgennembrud. Markedsorientering er i sagens natur også relevant for nye områder.

Et særligt område kan være en forstærket indsats for at styrke miljøaspekterne i (offentlige) udbud. I relation til de 14 produktgrupper kunne det være relevant ift. asfalt (med under varegruppen mineralske brændsler) samt lokomotiver m.m.

6.2.6 Indarbejdelse i indsatsen for andre produktgrupper

Prioriteringsmodellen, der er udviklet i dette projekt, er udviklet med det formål at kunne udpege miljømæssigt relevante indsatsområder for fremtidige branche- og produktindsatser, samtidig med at modellen skal kunne videreudvikles for prioritering af Miljøstyrelsens fremtidige indsats for renere produkter. Prioriteringsmodellen skal således kunne koble produkter med de brancher, hvori produkterne bliver produceret, da modellen både skal kunne tage hensyn til den tidligere indsats rettet mod brancherne og den fremtidige relevante indsats på produktområder.

7.1 Inddragelse af flere miljøaspekter

Ressourcetræk

Danmarks Statistik er ved at udvikle oplysninger om DMI – Direkte Materialeinput og TMR – Total Material Requirement, som er opgørelser over ressourcetrækket fordelt på produktgrupper og brancher i Danmark og globalt. Ressourcetrækket opgøres på nationalregnskabsbrancher, der ikke er direkte sammenlignelige med DB-93 branchekoderne samt på varegrupper med en anden kode end KN-nomenklaturen. Projektet var ved at blive afsluttet samtidigt med udarbejdelsen af dette projekt, hvorfor disse data ikke er med i denne første version af prioriteringsmodellen. I forbindelse med en videreudvikling er DMI og TMR er potentielt relevante, men det kræver en række specialkørsler hos Danmarks Statistik.

Kemikalier

Projektet "Status og perspektiver på kemikalieområdet, 1996" indeholder en oversigt over de kemikalietunge brancher og en omfattende oversigt over hvilke produkter, som stofferne på "Listen over uønskede stoffer" indgår i. I en videreudvikling af prioriteringsmodellen kan produkterne fra denne liste matches med de anvendte varenumre i prioriteringsmodellen. Det er et omfattende arbejde at lave denne kobling, og det har derfor ikke været muligt i den første version af modellen, men det er oplagt at gøre det i næste version.

Affald

Herudover produceres der årligt Affaldsstatistikker, der baserer sig på de oplysninger om affald, en række virksomheder og myndigheder i forskellige brancher årligt er forpligtet til at registrere og indberette til Miljøstyrelsen. Det bør undersøges, om det er muligt at udtrække oplysninger om produktion af affald fra forskellige brancher, for herefter at overføre disse til en produktvurdering. Det vil formentlig være et større arbejde, men vil kunne styrke affaldsdelen i miljøvurderingen af produktgrupperne.

Alternativt kan projektet "Affaldstunge brancher, 2001" give oplysninger om de mest affaldsproducerende brancher. Projektet indeholder en kortlægning af affaldsmængder og typer for de udpegede, affaldstunge brancher - farmaceutisk industri, elektronikindustrien, jern- og metalindustrien, træ- og møbelindustrien. Projektet vil dog ikke kunne give et grundlag, så der kan foretages en konsistent vurdering af alle delbrancher, som prioriteringsmodellen på nuværende tidspunkt er i stand til for de medtagne miljøparametre.

7.2 Større detaljeringsgrad af oplysningerne i modellen

Den nuværende version af prioriteringsmodellen opererer med i alt 95 varegrupper (2-cifret KN-kodeniveau) og 106 fremstillingsbrancher samt yderligere 40 handel/ servicebrancher (3-cifret DB-93-kodeniveau). Det var et valg i projektet at holde antallet af varegrupper og delbrancher på dette niveau for at være i stand til at foretage en screening, der var konsistent i behandlingen af oplysninger for alle varegrupper.

Begrænsningen ved dette valg er, at udsigelsesgraden om de enkelte varegrupper er knap så høj, især for store uens varegrupper. Eksempelvis indeholder varegruppe 73 "Varer af jern og stål" alt fra skruer og søm til komfurer og brosektioner (bygningssektioner), og varegruppe 74 "Kobber og varer deraf" indeholder alt fra uraffineret kobber til husholdningsartikler af kobber.

I det fortsatte arbejde med prioriteringsmodellen bør det undersøges, om udsigelsesgraden – og dermed muligheden for at fokusere indsatsen - bliver bedre ved at øge detaljeringsgraden – især på varegrupperne, dvs. anvende et 4-cifret KN-kodeniveau (3-cifret niveau er ikke muligt). Et 4-cifret vareniveau vil dog øge antallet af varegrupper til ca. 1200, hvilket vil betyde en stor forøgelse af tidsforbruget til miljøvurderingen. Desuden indeholder den amerikanske input/output database "kun" oplysninger om i alt ca. 500 produktgrupper og services. Det bør derfor undersøges på hvilke områder, den amerikanske database tillader en yderligere detaljering af varegrupperne for, at den videreudviklede prioriteringsmodel kan få større udsigelsesgrad.

En for stor detaljeringsgrad kan imidlertid give problemer med brancheoplysningerne fra Danmarks Statistik (DS), da DS skal holde oplysninger fortrolige, hvis kun få virksomheder indgår i det deludtræk, der efterspørges. Det ses allerede fra de modtagne oplysninger fra DS, at det selv på 3-cifret niveau har været nødvendigt at holde nogle oplysninger fortrolige (dvs. at oplysninger fra flere delbrancher er slået sammen). Erfaringsmæssigt betyder det, at det for nogle brancher vil være muligt at få oplysninger på både 4- og 5-cifret branchekodeniveau, mens det for andre brancher kun vil være muligt på 3-cifret niveau eller slet ikke være muligt. Eksempelvis er der ikke mange producenter af isoleringsmaterialer i Danmark.

Brugen af Udenrigsstatistikken har vist, at der er behov for en større detaljeringsgrad af brancherne inden for især engroshandlen, hvis statistikken skal kunne give praktisk anvendelige oplysninger. Det bør derfor undersøges, om der generelt skal arbejdes med en større detaljeringsgrad på brancheniveau, eller om der som for varegrupperne bør arbejdes med en øget detaljering på udvalgte områder. Især bør Danmarks Statistik høres om, hvilken betydning det får for data mht. fortrolighed, hvis detaljeringsgraden for brancherne generelt øges til et 4- eller 5-cifret brancheniveau.

Hvis antallet af varegrupper og delbrancher skal udvides, er det vigtigt at være klar over, at det vil kræve nye, omfattende specialkørsler fra Danmarks Statistik som erstatning for de nuværende statistikker i den udviklede database.

7.3 Tilpasning til danske forhold

Den nuværende prioriteringsmodel er som beskrevet baseret på amerikanske forhold. I en videreudvikling af prioriteringsmodellen bør der foretages en vurdering af, hvor stor betydning forskellen mellem danske og amerikanske forhold har for resultaterne, samt hvilke muligheder der i givet fald er for at tilpasse resultaterne til danske forhold.

Det anbefales at starte en videreudvikling af prioriteringsmodellen med at undersøge, hvor stor betydning det har at anvende amerikanske data i stedet for danske. De nedenstående kilder, der er gennemgået i forbindelse med projektet, kan indgå i undersøgelsen. Hvis det viser sig, at de amerikanske forhold ligger alt for langt fra de danske, må det undersøges, om det er muligt eksempelvis at arbejde med en korrektionsfaktor, eller om modellen kan/skal udvikles på anden måde.

Danmarks Statistik’s "Input-output tabeller og analyser 2000 - Import, beskæftigelse og miljø" indeholder opgørelser af energi, vand og diverse udledninger til luft. Miljødata opgøres enten som totalt for en samlet branche i miljøenhed, f.eks. tons CO₂ eller i tons CO₂ pr. krone, dvs. relateret til produktionsværdien i branchen. Miljødata opgives for 130 nationalregnskabsbrancher, der ikke er helt enslydende med brancherne fra DB-93-koderne, men de kan dog sammenholdes. Denne input/output model blev fravalgt til brug for den første version af prioriteringsmodellen, da miljødata relaterer sig til brancher og ikke produkter. I en videreudvikling kan miljødata i denne danske input/output model overføres til varegruppeniveau via Danmarks Statistiks kobling mellem varer og brancher. En ombrydning til varegruppeniveau vil dog givetvis medføre en del usikkerhed på validiteten af data for varegrupperne, men resultaterne vil kunne anvendes til at vurdere, hvor langt de anvendte amerikanske forhold i første version af prioriteringsmodellen er fra danske forhold.

UMIP-databasen indeholder data om miljøpåvirkninger for enkeltprocesser. Til brug for den udviklede prioriteringsmodel var UMIP-databasen et alt for detaljeret og tidskrævende værktøj. Derimod kan enkelte eksempler på udvalgte varegrupper beregnet i UMIP-databasen anvendes i en videre udvikling af prioriteringsværktøjet i forhold til at undersøge, om de amerikanske forhold ligger langt fra danske forhold. UMIP-metoden bør dog anvendes på de mere homogene varegrupper for at få et bedre sammenligningsgrundlag i forhold til den amerikanske metode. Alternativt er det nødvendigt at lave flere vurderinger i UMIP, dvs. vurderinger af flere forskellige produkter i hver varegruppe for de mere uens varegrupper.

7.4 Inddragelse af brugs- og bortskaffelsesfaserne

Input/output analyser er "vugge til port"-vurderinger og inddrager således hverken brugsfasen eller bortskaffelsesfasen. I en prioritering af den fremtidige indsats er det imidlertid væsentligt at få brugs- og bortskaffelsesfasen med, da disse faser (især brugsfasen) i livscyklussammenhæng ofte er af stor miljømæssig betydning.

Umiddelbart synes der at være to måder at inddrage disse faser. Enten som "add-on" parametre til miljøvurderingen – evt. blot i form af en vurdering af om brugsfasen for produktgruppen er energikrævende eller ej, og hvor miljøbelastende bortskaffelsesfasen vil være for produktgruppen (høj, mellem, lav - vurderinger). Eller også kan brugs- og bortskaffelsesfaserne integreres i selve modellen, så disse faser vurderes på alle otte miljøparametre (samt de evt. ekstra miljøparametre der medtages i videreudviklingen af modellen). Hvordan denne integration kan finde sted, vil til dels også afhænge af de andre valg til udvikling af prioriteringsmodellen, og skal således indgå i de samlede overvejelser.

Hvis brugs- og bortskaffelsesfaserne skal integreres fuldt ud, kan UMIP-databasen eller tilsvarende evt. anvendes. Dog vil brugen af UMIP være omfattende i en vurdering af varegrupperne, hvis antallet af disse udvides meget i en videreudvikling af prioriteringsmodellen.

7.5 Videreudvikling af selve vurderingsmetoden

Udover de ovenstående aspekter er det relevant at overveje en udvikling af selve vurderingsmetoden, eksempelvis om og hvordan der skal foretages en vægtning af de enkelte miljøparametre i forhold til hinanden.

I den eksisterende prioriteringsmodel indgår alle de otte medtagne miljøparametre med samme vægt for alle produktgrupper, men der kan evt. fås en miljøfagligt bedre prioritering ved at vægte de anvendte miljøparametre i forhold til hinanden.

I en videreudvikling af prioriteringsmodellen bør det derfor undersøges, hvor relevant det vil være at foretage en vægtning af de enkelte miljøparametre samt undersøge, hvordan denne vægtning skal foretages – f.eks. i forhold til politiske prioriteringer. Behovet og metoden for vægtning af miljøparametrene vil selvfølgelig afhænge af hvor mange ekstra miljøparametre, der medtages i en videreudvikling af modellen, men i høj grad også af måden hvorpå brugs- og bortskaffelsesfasen inddrages i prioriteringsmodellen (hvis de inddrages).

7.6 Kobling til andre internationale metoder

Endelig bør sammenhængen med andre, internationale metoder undersøges. Specielt i forhold til at sikre en vis ensartethed i hvilke produktgrupper, der bliver udpeget som miljømæssigt vigtigst. Desuden kan der være metodemæssige områder, hvor andre metoder kan bidrage til en forbedring af den metode, der er udviklet i dette projekt og vice versa. Nedenfor er skitseret et par eksempler, men der er givetvis flere.

I forbindelse med udviklingen af prioriteringsmodellen deltog dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ i en workshop i et EU (DG V) projekt, "Study on external environmental effects related to the life cycle of products and services", der for udvalgte produktgrupper (20-30) skal skabe et overblik over, hvor de store belastninger findes. Produktgrupperne er p.t. udvalgt på basis af "sund fornuft" i kombination med projektgruppens forventninger om at finde egnede LCA-data. For hver produktgruppe skal der gennemføres mere detaljerede livscyklusvurderinger af fem konkrete produkter med henblik på at kortlægge forskelle mellem "gode" produkter (f.eks. med miljømærke) og "dårlige". Projektet er i skrivende stund (august 2002) ikke færdigt og kunne derfor ikke anvendes i forbindelse med første version af prioriteringsmodellen. Til en videreudvikling af prioriteringsmodellen bør det dog undersøges, om der ligger nogle anvendelige resultater fra dette projekt.

7.7 Konklusion

Det anbefales derfor at strukturere det videre arbejde i 3 overordnede faser:

For det første er det afgørende at præcisere, hvilken rolle prioriteringsmodellen skal spille i prioriteringen af den fremtidige, produktrettede miljøindsats. Skal den f.eks. udelukkende eller hovedsageligt omfatte miljøfaglige aspekter, eller skal andre forhold mere med (økonomiske, politiske osv.)? Hvilken detaljeringsgrad er hensigtsmæssig i den ønskede brug af modellen? Hvor kan man f.eks. acceptere overordnede betragtninger, og hvor er det afgørende med et højt detaljeringsniveau?

For det andet bør omfanget af de begrænsninger, der er skitseret i dette kapitel, vurderes nærmere. F.eks. om det, at prioriteringsmodellen er baseret på amerikanske forhold, har så afgørende betydning, at det er centralt at "fordanske" data. Ligeledes bør det vurderes hvilke ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre tilpasning og videreudvikling af modellen på hvert område.

Endelig skal der ske en videreudvikling af modellen på de områder, der ender med at blive prioriteret.

8 Referenceliste

Danmarks Statistik 2002. Direkte Materialeinput, DMI – Danmark 1997. Pedersen OG, Danmarks Statistik, Foreløbig rapport – februar 2002.

Danmarks Statistik 2002. Særskilt kørsel fra Varestatistikken, maj 2002. Kontaktperson Karin Duer Holst.

Danmarks Statistik 2002. Særskilt kørsel fra Råvarestatistikken, juni 2002. Kontaktperson Karin Duer Holst.

Danmarks Statistik 2002. Særskilt kørsel fra Udenrigsstatistikken, juni 2002. Kontaktperson Carsten Zornig.

Eiolca.net 2002. Carnagie Mellon, Green Design Initiative, eiolca.net – Economic Input-Output Life Cycle Assessment. http://www.eiolca.net/

Erhvervsfremme Styrelsen 2001. DANAK’s retningslinie for Kvalifikationskrav ved Miljøcertificering og Miljøverifikation Nr. RL 13, 07.02.2001.

Europa Kommisionen 2001. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 af 19. marts 2001 om organisationers frivillige deltagelse i fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision.

European Commission 2002. Study on External Environmental Effects related to the life cycle of products and services. Interim report. 3. June 2002.

European Commission 2002. Study on External Environmental Effects related to the life cycle of products and services. Interim report appendix. 3. June 2002.

European Commission 2002. Study on External Environmental Effects related to the life cycle of products and services. Technical Annex.

Forbrugerinformationen 2002. Etikdatabasen på Forbrugerinformationens hjemmeside: www.fi.dk

Global Reporting 2002. Global Reporting Initiatives oversigt over virksomheder, der har udgivet bæredygtighedsrapporter baseret på GRI’s guidelines: www.globalreporting.org/GRIGuidelines/Reporters.htm

Kommunernes Landsforening 2001. Socialaftaler. Spørgsmål fra kontaktautomaten. KL 2001.

Miljø- og Energiministeriet 2001. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (Godkendelsesbekendtgørelsen). Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001.

Miljøkoordinatorforeningen 2002. Certificerede virksomheder. http://www.mkf.dk/medlem/certvirk.php3.

Miljøstyrelsen 1996. Debatoplæg om Status og perspektiver for kemikalieområdet.

Miljøstyrelsen 1998. Program for renere produkter m.v. Kontor for renere teknologi og produkter. December 1998.

Miljøstyrelsen 1998. Redegørelse om den produktorienterede miljøindsats. Februar 1998.

Miljøstyrelsen 1999. Prioriteringsplan for Program for renere produkter m.v. 1999. Miljørådet for renere produkter. Revideret udgave af 10. juni 1999.

Miljøstyrelsen 2000. Generel orientering samt forventet indhold af et forprojekt til brancheindsatsen under udviklingsordningen under Program for renere produkter. Andersen TV, Hansen GS. Kontoret for renere produkter.

Miljøstyrelsen 2000. Notat vedrørende Anvendelse af livscyklusscreening i forprojektet under brancheindsats. Kontoret for renere produkter. 29. marts 2000 mth/10.

Miljøstyrelsen 2000. Prioriteringsplan for Program for renere produkter m.v. 2000. Miljørådet for renere produkter. Januar 2000.

Miljøstyrelsen 2000. Årsberetning for Program for renere produkter m.v. 1999. Miljørådet for renere produkter. 4. juli 2000.

Miljøstyrelsen 2001, Erhvervsfremme Styrelsen. Miljøledelse – katalog over 66 projekter.

Miljøstyrelsen 2001, Erhvervsfremme Styrelsen. Rapport om Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder. Miljønyt nr. 62, 2001. Kvistgaard M, Egelyng H, Frederiksen BS, Johannessen TL, Kvistgaard Consult ApS.

Miljøstyrelsen 2001. Bilagsrapport til "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder". Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 23, 2001. Kvistgaard M, Egelyng H, Frederiksen BS, Johannessen TL, Kvistgaard Consult ApS.

Miljøstyrelsen 2001. Evaluering af produktpanelerne. Endelig udgave november 2001. Oxford Research A/S.

Miljøstyrelsen 2001. Midtvejsevaluering af Programmet for renere produkter m.v. Oxford Research A/S.

Miljøstyrelsen 2001. Miljøprojekt no. 581, 2001. "Input/output analysis". Kapitel 7: Pedersen OG, Danmarks Statistik.

Miljøstyrelsen 2001. Notat vedrørende Baggrundsmateriale for udvælgelse af nye forprojekter til 1.5 Brancheindsats inden for fremstillingsindustri. Sekretariatet for Miljørådet for renere produkter. 14. september 2001 tva/10.

Miljøstyrelsen 2001. Notat vedrørende Brancheindsats for udvalgte brancher m.v., hovedprojekter, under Udviklingsordningen under Program for Renere Produkter. Beskrivelse af de udvalgte områder til hovedprojekter samt resumé af forprojekterne. 19. maj 2001 tva/10. Kontoret for renere produkter.

Miljøstyrelsen 2001. Notat vedrørende Brancheindsats for udvalgte brancher m.v. Indkaldelse af hovedprojekter under Udviklingsordningen under Program for Renere Produkter. Kontoret for renere produkter. 15. maj 2001 tva/10.

Miljøstyrelsen 2001. Prioriteringsplan for Program for renere produkter m.v. 2001. Januar 2001.

Miljøstyrelsen 2001. Rapport om Opdatering af UMIP database. Frees N og Pedersen MA, IPU, Bendtsen N og Drivsholm T, COWI.

Miljøstyrelsen 2001. Rapportudkast om Affaldstunge brancher, kortlægning af farmaceutisk industri, elektronikindustri, jern og metal samt træ- og møbelindustri. 1. udkast 10/10-2001. Pommer K, Bender S, Malmgren-Hansen B, Jensen MS, Kofod C, Kvist KE, Olesen S, Olsen LS.

Miljøstyrelsen 2001. Årsberetning for Program for renere produkter m.v. 2000. Miljørådet for renere produkter. Maj 2001.

Miljøstyrelsen 2002. Branchekodeliste. Oversigt over samtlige tilskudsmodtagere under miljøkompetenceordningen. Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen 2002. Håndbog med resultater fra projektet "Miljørigtig udvikling inden for produktfamilier". Erichsen H, Frees N, Lenau T, Molin C, Olsen SI, Wenzel H, Willum O, IPU, Sternest T, Dansk Industri.

Miljøstyrelsen 2002. Liste over EMAS registrerede organisationer i Danmark per 26. november 2001. http://www.mst.dk/produkt/04020700.htm.

Miljøstyrelsen 2002. Notat vedrørende Miljøledelse – branchespecifikke forhold. http://www.mst.dk/produkt/04040100.htm.

Miljøstyrelsen 2002. Prioriteringsplan for Program for renere produkter m.v. 2002. April 2002.

Miljøstyrelsen 2002. Statistik over EMAS-registrerede virksomheder. http://www.mst.dk/produkt/04020600.htm.

Rejserapport, Wuppertal Instituttet 8. – 11. november 2000, 3. udkast (29.11.00). Projekt for videnhjemtagning vedr. metode til vurdering af produkters økologiske rygsække ("VAPØR-projektet").

SETAC 2001. Towards best available practice in Life Cycle Impact Assessment. Society of Environmental Toxicology and Chemistry. Udo de Haes HA, Jolliet O, Finnveden G, Goedkoop M, Hauschild M, Hertwich EG, Hofstetter P, Klöpffer W, Krewitt W, Lindeijer EW, Mueller-Wenk R, Olson S I, Pennington DW, Potting J, Steen B. 2001. (To be published).

Stockholms Universitets/Systemekologi och Foi 2001. Miljöpåverkan från olikan varugrpper, fms Nr. 167, Rapport, Maj 2001. Finnveden G, Johansson J og Moberg Å, fms, Palm V og Wadeskog A, Miljöstatistik, SCB. Forskningsgruppen för Miljöstrategiska Studier.

Bilag A
1 Om eiolca.net

Citeret fra www.eiolca.net:

What is the EIOLCA model used on the eiolca.net web site?

The Economic Input Output-Life Cycle Assessment software traces out the various economic transactions, resource requirements and environmental emissions require for a particular product or service. The model captures all the various manufacturing, transportation, mining and related requirements to produce a product or service. For example, you might wish to trace out the implications of purchasing $ 46,000 of reinforcing steel and $ 104,000 of concrete for a kilometer of roadway pavement. Environmental implications of these purchases can be estimated using EIOLCA. The model is based upon the Department of Commerce's 485x485 commodity input-output model of the US economy.

What are the data sources for the eiolca.net software?