|
Muligheder for genanvendelse af EPS 3 Genanvendelse af EPS i Danmark3.1 EPS international recycling agreementOrganisationerne for EPS-producenter i 25 lande har underskrevet en "International Agreement on Recycling". Underskriverne forpligter sig bl.a. til at fremme genanvendelsen af EPS. "International Agreement on recycling " er underskrevet af de fleste lande i EU, herunder også af Danmark. 3.2 Genanvendelse af EPS i DanmarkDer er taget kontakt til EPS-producenterne i Danmark, renovationsselskaber og genvindingsfirmaer som indsamler og genbruger EPS, samt producenter af udstyr til genanvendelse af EPS. Firmaerne har besvaret en række spørgsmål omkring hvad de gør med fejlproduktion og evt. indsamlet EPS, hvor meget der genbruges, afsætning mv. Spørgsmålene findes som Bilag A. Hovedkonklusionerne af relevans for nærværende projekt er beskrevet i de følgende afsnit. 3.2.1 EPS-producenter i Danmark samt plastindustriens returordningEPS-sektionen, Plastindustrien i Danmark, har etableret en frivillig tilbagetagningsordning for brugt EPS-emballage fra EPS-producenternes kunder. Ordningen finansieres ved en intern afgift for både køb (0,021 kr./kg) og salg (0,03 kr./kg) af EPS i Danmark. Det betyder at 1 kg indkøbt råvare bærer en afgift på 0,051 kr. pr. kg. Ordningen fungere på den måde at kunder til EPS-producenter der er tilknyttet ordningen, kan ringe til Plastindustrien i Danmark (PD) når de har affald nok til at fylde en container/vognlæs. Herefter sørger PD for at transport arrangeres med den nærmeste vognmand, og den mest hensigtsmæssige af de fire afleveringssteder anvises af PD. Som modtagestation fungerer et af de seks EPS-produktionssteder der via moderselskabet indgår i ordningen. Det drejer sig om SCA Packaging Flamingo i Hobro; SCA Packaging Flamingo i Holbæk, Rosti Termopack i Billund, Rosti Termopack i Brønderslev samt Dansk Styropack i Glejbjerg og Osted. Den indsamlede EPS til genanvendelse indsamles i store polyethylensække der rummer ca. 1 m3. Gennemsnitsvægten af en pose er 8,6 kg. Man har ikke foretaget nogen form for neddeling af EPS-produkterne på dette trin af indsamlingen. På modtagestedet opbevares det afleverede EPS-affald indtil sortering eller anden videreforarbejdning kan finde sted. De steder hvor man genanvender den indsamlede EPS til produktion af nyvare, sker der en kritisk manuel sortering. Det vurderes at i størrelsesordenen 15–25 % må frasorteres, idet det er for snavset til at indgå i produktionen af nyvare eller til eksport. Det indsamlede EPS der er for snavset til at kunne genanvendes, presses til pølser med en densitet på ca. 300 kg pr. m3 og sendes til forbrændingsanlæg. De ca. 80 % EPS-affald der er tilbage efter frasortering af den fraktion der skal til forbrænding, og som skal genanvendes i nye produkter, gennemgår en forædlingsproces hvor ca. 1/5 ender som støv der ligeledes presses og går til forbrænding. Der resterer således ca. 65 % som kan genanvendes. Hvor meget af det eksternt indsamlede EPS der kan blandes i nyvare, afhænger helt af kravspecifikationerne for det pågældende produkt og af kvaliteten af genbrugsgranulatet. Følgende forhold er gældende:
Afhængigt af hvor godt disse kriterier er opfyldt, vurderes det at man kan anvende fra 3–15 % regranulat i nyvare til fremstilling af formstøbte non-food produkter. Det skal dog tilføjes at den øvre grænse for genanvendelse ikke er kendt nøjagtigt, idet den afhænger af produktets geometriske udformning og kundespecifikationer. Til isoleringsformål kan tilsættes helt op til 30 %. EPS-producenter der er medlemmer af Plastindustrien i Danmark, er ikke nødvendigvis tilsluttet ovennævnte ordning, men kan have sin egen indsamlingsordning i forhold til sine kunder. Det skal supplerende oplyses at EPS-producenter tilsluttet ordningen uvilkårligt vil modtage brugt EPS-emballage fra andre leverandører til deres kunde, idet kunden meget vel kan have mere end én EPS-producent som leverandør. Udenlandske EPS-emballager indgår også i kredsløbet. I Danmark kan industrivirksomheder desuden bortskaffe EPS-emballage via Plastbranchens returordning for rent, hvidt EPS. Det er EPS-sektionens producenter der deltager i Plastbranchens returordning for rent, hvidt EPS. Brugt EPS kan granuleres og genanvendes til jordforbedring på gartnerier uden nogen risiko for forurening. Teknologisk Institut har i forbindelse med nærværende projekt indhentet oplysninger fra EPS-producenterne i Danmark dels ved møder og telefoninterviews, dels ved spørgeskemaundersøgelse. Med hensyn til besvarelser af spørgeskemaer foreligger der svar fra Styropack, SCA Packaging Flamingo, Rosti Termopack, Thermisol og Sundolit. De sidstnævnte to virksomheder fremstiller isoleringsmaterialer og er ikke omfattet af EPS-sektionens returordning. Begge virksomheder oplyser at man genanvender alle interne produktionsrester af EPS fra fejlskåret materiale eller fra renskæring. Man er positive over for at tage helt rent materiale retur, dvs. uden "byggepladsrester". Med hensyn til svarene fra Styropack, SCA Packaging Flamingo og Rosti Thermopack bekræfter alle tre virksomheder at man genanvender interne produktionsrester fra afskær, ikke-fuldstøbte emner mv. Genanvendelsen finder sted til nye produkter ved tilsætning af resterne efter en passende neddeling og fraktionering. Det anføres at skæreskrot fra EPS-blokke kan anvendes 100 % igen til fremstilling af nye blokke. Alle interne rester af EPS genanvendes af virksomhederne, medmindre det er indfarvet. Ved raffineringen af resterne opstår der noget støv som komprimeres og sendes til forbrænding. Med hensyn til eksternt EPS-affald fra kunder stiller alle tre virksomheder krav om renhed af det returnerede emballage. Netop af hensyn til renhedskravene sker en neddeling af EPS-returemballagen først hos EPS- producenten. Poser med returnerede EPS-emballager inspiceres visuelt. Er der snavsede emner i posen, går hele posen til forbrænding. En af virksomhederne beskriver renheden af den indsamlede EPS som meget svingende. Er der for meget snavset EPS-affald i den returnerede emballage "er der kun forbrænding som udvej". Dette er en direkte udgift for virksomheden hvilket kunderne gøres opmærksom på. Virksomhederne har erfaringer med udstyr leveret af maskinfabrikanterne KBM, CK-teknik og RUNI. Den returnerede brugte EPS-emballage komprimeres enten til pølser der eksporteres til fjernøsten, eller den raffineres ned i en størrelse og form så den kan genanvendes på fabrikken ved tilsætning til virgin EPS-råvare. Det anføres af en af virksomhederne at der kan tilsættes fra 0–40 % returneret EPS-emballage til ny produktion, men at det typisk drejer sig om få procent. En anden virksomhed oplyser tilsætning op til 5 %. Det kan i den forbindelse oplyses at der i et nyt projekt der netop er startet op af Plastindustrien i Danmark, vil blive fokuseret på at opnå bedre viden om hvor meget brugt EPS der kan genanvendes i nye produkter. Alle virksomheder giver udtryk for at det til emballage for fødevarer ikke er muligt at tilsætte granulat stammende fra brugt EPS-emballage. Alle tre virksomheder gør opmærksom på at det ikke er rentabelt for dem at indsamle brugt EPS-emballage. Der gives imidlertid udtryk for at det er af betydning for både branchen og kunderne at man fokuserer på at løse affaldsproblematikken omkring EPS-emballage af hensyn til miljøimage. Med hensyn til mulighederne for at genanvende nedsmeltet EPS i nye, sprøjtestøbte produkter har Teknologisk Institut modtaget følgende oplysninger. RUNI EPS RECYCLING Aps oplyser at komprimeret EPS-emballageaffald, eksempelvis fra brugte fiskekasser, efter komprimering og tilsætning af 10 % additiver kan anvendes til fremstilling af produkter i polystyren, eksempelvis videokassetter. Det vil reelt sige at 90 % af råvaren til nye produkter består af genbrugsmateriale. Generelt er oplysningerne i litteraturen og ved søgning på Internettet mht. beskrivelse af de mekaniske egenskaber af genanvendt nedsmeltet EPS sparsomme, upræcise eller på anden måde dårlige. En henvendelse via de europæiske EPS-producenters hjemmeside om mere konkret viden er forblevet ubesvaret. Ud fra en faglig vurdering virker det sandsynligt at det er nødvendigt at tilsætte compatibilizere og elastomerer sammen med stabilisatorer ved compounderingen af genanvendelses-EPS til sprøjtestøbte emner i en mængde der er afpasset efter kvaliteten af udgangsmaterialet. Firmaet Nordica der leverer hjælpestoffer til bl.a. plastindustrien, oplyser at copmpatibilizeren Bennett GR10 (Nu Booster-EP) er egnet til at gøre EPS slagfast. Forsøg med tilsætning af 3–4 % af Booster-EP til brugte petriskåle der er fremstillet i meget skørt PS-materiale, resulterer i et nyt granulat der er særdeles slagfast (High Impact). Firmaet vurderer at tilsætning af mellem 5 og 8 % af Booster-EP i form af en masterbatch til nedsmeltet og granuleret EPS vil være tilstrækkeligt til fremstilling af nye slagfaste produkter i PS. Prisen for Booster EP oplyses til at være 35 kr. pr. kg. 3.2.2 Danske renovationsselskaber og genbrugsfirmaerEn række renovationsselskaber og genbrugsfirmaer har været kontaktet vedrørende indsamling og håndtering af EPS-affald. Nedenfor angives svarene fra de mere detaljerede tilbagemeldinger. Reno ESØ 90 har givet følgende oplysninger om selskabets erfaringer med indsamling og komprimering af EPS på sneglekomprimator leveret af RUNI. På indsamlingssiden har man svært ved at skelne mellem ekspanderet polystyren (EPS) og ekspanderet polyethylen (EPE). Derfor forurenes EPS ofte med EPE. EPS tilsat flammehæmmere kan ifølge det oplyste ødelægge genbrug af almindelig EPS. Ifølge ESØ opfører fiskekasser sig forskelligt ved komprimeringen i RUNI- komprimatoren. Nogle typer "koger" og giver dermed luft i plasten så komprimeringen ikke er optimal. Man har løst problemet ved at blande fiskekasser af forskellig type sammen. Vægtfylden efter komprimering angives til ca. 200 kg pr. m3. Den komprimerede EPS sælges til Danfiber som afsætter varen i Hong Kong eller Tyskland. Her regenereres EPS til PS, og der fremstilles typisk videokassetter fra regeneratet. Den indsamlede mængde i 2001 er betydelig; ca. 130 tons i 2001. Størstedelen stammer fra fiskeindustrien. Renordvest I/S indsamler EPS fra private og erhverv. I 1999 var mængden af indsamlet EPS 7 tons, og mængden er faldende. Renordvest I/S har opstillet meget strenge renhedskrav i sorteringsvejledningen. Bl.a. modtages kun helt rene EPS-emballager stammende fra støddæmpende emballager til elektronik mv. Der anvendes en neddeler leveret af Styropack i 1995. Granulatet afsættes til gør-det-selv-folk til isoleringsformål og til efterisolering af mælketankanlæg. Kunderne kan aflevere den rene kvalitet EPS i 800 liter klare plastsække placeret i bur eller posebøjle eller i 110 liter klare plastsække i stativ. Pallebure udlejes for kr. 250 pr. enhed pr. år og affaldsstativer (110 liter) for kr. 50 pr. enhed pr. år. Afhentningsprisen for en 800 liter pose er kr. 58, og prisen ved aflevering på genbrugscentret kr. 375 pr. ton. Renordvest I/S oplyser at genbrugsordningen for EPS ikke er rentabel for selskabet. Afsætningen af granulat er meget ringe, og en stor del går derfor til forbrænding. Meldgaard Miljø & Genbrug A/S oplyser at de indsamler ca. 1 ton EPS-affald om året, men at det ikke kan afsættes og derfor går til forbrænding. Smørumgruppen oplyser at man for ca. 10 år siden gennemførte et pilotprojekt med indsamling af EPS, men at materialet var for snavset til genanvendelse. KAVO oplyser at man har etableret en fælleskommunal indsamlingsordning for transportemballager af plast, herunder EPS. EPS-virksomheder som har EPS-affald, kontakter en transportør som kører EPS til et godkendt modtageanlæg. Mængderne vurderes som værende små. Erhvervsregulativet kræver at emballageaffaldet skal sorteres hvis det udgør mere end 50 kg om måneden. KAVO modtager også EPS på genbrugsstationen, primært fra private. Affaldet placeres i container for brændbart affald. Affaldsregion Nord I/S oplyser at man kun modtager emballageaffald fra radio- og tv-forhandlere til genanvendelse, idet det er det eneste EPS-affald der er rent nok. Materialet granuleres og sælges til private i 250 liter poser. Det anvendes til hulrumsisolering. I 2001 solgte man ca. 640 poser til private. Det er ikke rentabelt, men man genanvender for at mindske andelen der går til forbrænding. Alt EPS fra private husholdninger forbrændes. Silkeborg Kommune oplyser at man granulerer rene transportemballager i EPS samt løst pakkefyld i EPS. Det pakkes i 250 liter poser. Det anvendes som hulrumsisolering og til sækkestole. Umiddelbart anser man det ikke for økonomisk rentabelt at indsamle EPS. 3.2.3 Danske producenter og leverandører af udstyr til genanvendelse af EPSMed hensyn til udstyr til genanvendelse af EPS-emballage der sælges i Danmark, kan man skelne mellem to kategorier. Den ene består i udstyr der har til formål at foretage en volumenreduktion af hensyn til transport og lagerkapacitet, den anden består af udstyr til granulering af EPS med det formål at bevare EPS-materialets cellestruktur så det kan anvendes til isoleringsmateriale, løst pakkefyld eller til iblanding i ny råvare for fremstilling af EPS-emballager. Med hensyn til den første kategori består det simpleste og mindst kostbare udstyr i ballepresser hvor man komprimerer EPS i samme udstyr som også finder anvendelse til komprimering af pap- og plastfolier mv. Prisniveau mellem ca. 10.000 kr. og 100.000 kr. afhængig af kapacitet og pressetryk. Der er flere leverandører af udstyr, og presserne kan enten være hydraulisk eller pneumatisk styret. Maskinfabrikken RUNI har udviklet en speciel sneglekomprimator specielt egnet til komprimering af EPS-emballage. RUNI har leveret flere standardanlæg til kunder i Danmark, men har også etableret eget anlæg i Hirtshals som et selvstændigt firma under navnet: RUNI EPS Recycling Aps. Anlægget i Hirtshals er væsentlig mere automatiseret end de øvrige standardanlæg. Processen i Hirtshals består hovedsagelig af tre trin: Trin 1: EPS granuleres. Kapacitet: ca. 1.200 fiskekasser/time (ca. 800 kg). Trin 2: Det granulerede EPS komprimeres i en lang sammenhængende firkantet streng. Kapacitet: ca.: 180 kg/time. Vægt: 300 kg/m3. Trin 3: Den komprimerede streng saves over i passende længder og skubbes til side for palletering. Det er vigtigt at gøre sig klart at trin 1 kræver én mand, medens trin 2 og 3 foregår fuldautomatisk uden opsyn. RUNI har i alt solgt 72 stk. af sneglekomprimatoren SK 370 H til bl.a. Norge, England, Holland og Belgien. I Danmark er der opstillet 10 sneglekomprimatorer SK 370 H. RUNI vurderer at ca. 10–15 % af det potentielle EPS-emballageaffald (4.985 tons) i dag komprimeres på RUNI´s sneglekomprimatorer opstillet i Danmark. RUNI EPS Recycling modtager komprimeret EPS-emballageaffald fra nogle af de lokaliteter hvor Maskinfabrikken RUNI har leveret komprimatorer. RUNI EPS Recycling afsætter det komprimerede EPS-affald til fjernøsten. Det komprimerede EPS fra anlægget i Hirtshals afsættes ligeledes i fjernøsten. RUNI EPS Recycling betalte i 2001 400 kr. pr. tons komprimeret EPS ab anlæg. I indeværende år har betalingen til dato været 0 kr. ab anlæg. Prisnedgangen skyldes en ringere afsætning af færdigvaren i Fjernøsten. Det er vanskeligt at vurdere prisudviklingen. 3.3 Tidligere erfaringer/forsøg i DanmarkDer er gjort flere forsøg i Danmark på at genudnytte EPS ved at smelte det om og granulere det til PS. Der er dog væsentlige problemer i forbindelse med smeltning af EPS til PS. Bl.a. kræver det meget energi at smelte EPS på grund af den gode varmeisoleringsevne, og samtidig skal det undgås at PS bliver "branket" hvorved kvaliteten forringes væsentligt. Teknologisk Institut (Det tidligere Jydsk Teknologisk) har udarbejdet en rapport om alternative anvendelser for granuleret EPS (maj 1987). Forsøg på fremstilling af isoleringsplader fra EPS-regenerat ved anvendelse af polyurethanklæber (5–10 vægtdele) er beskrevet. Vandoptagelsen viste sig at være 3-4 gange højere end for ren EPS (6,6 %). Det blev konkluderet at materialeomkostningerne ville være ca. 20–30 % lavere end ved anvendelse af nyt EPS. 3.3.1 Indsamlede mængder til genanvendelseI 2000 blev der ifølge statistik for plastemballage 2000 indsamlet 116 tons EPS til genanvendelse. I 2001 blev der iflg. Plastindustrien indsamlet ca. 480 tons EPS til genanvendelse. Heraf blev de 80 tons indsamlet via Plastindustriens indsamlingsordning. De resterende 400 tons er primært fiskekasser indsamlet fra fiskeindustrien og afsat til eksport. Som emballage anvendes EPS til:
Der findes ingen opgørelser over den danske forsyning af de enkelte EPS- emballageprodukter, men anvendelsen til kødbakker mv. samt til engangsservice anses for meget beskeden og er faldende på grund af konkurrence fra bakker i almindelig PS eller eksPS. 3.4 SammenfatningGenanvendelsen af EPS i Danmark er begrænset. I 2000 udgjorde den 116 tons (ca. 2 % af potentialet). Plastindustrien vurderer at ca. 10 % af potentialet blev genanvendt, medens RUNI EPS Recycling Aps vurderer, at det er 10–15 % af potentialet der genanvendes. Det er absolut RUNI EPS Recycling der står som den primære faktor ved genanvendelse af EPS via eksport af komprimeret EPS til Fjernøsten. Næstefter kommer Plastindustriens returordning. Der findes ingen virksomheder i Danmark der regenererer EPS til PS. Der er ifølge de nyeste oplysninger fra EPS-emballageproducenter ingen interesse i Danmark for at anvende EPS til beton eller tegl, ligesom der kun i begrænset omfang er interesse for EPS som jordforbedringsmiddel. Granuleret EPS-emballage har i et begrænset omfang tidligere været brugt som hulrumsisolering, men nye standarder og krav til hulrumsisolering har stort set stoppet denne anvendelse.
|
