|
Muligheder for genanvendelse af EPS 4 Genanvendelse af EPS i udlandet
4.1 Resultatet af databasesøgning4.1.1 Indsamlingsordninger4.1.1.1 Lande med producentansvarsordninger Næsten alle EU-lande har producentansvarsordninger for emballager. Nedenfor er gengivet ordninger for de lande som det har været muligt at indhente oplysninger fra. Norge (Plastretur) Plastretur er et ikke-kommercielt selskab med 10 ansatte. Selskabet ejes af erhvervslivet i Norge repræsenteret ved producenter og brugere af plastemballager. Ifølge Plastretur var affaldsmængden af EPS 4.300 tons i 2000. Plastretur har sat et mål om 60 % materialegenanvendelse. Det vurderes at der vil blive indsamlet ca. 1.900 tons i 2002 hvoraf 80-90 % kommer fra fiskeindustrien. Af de indsamlede 1.900 tons vil de 1.800 tons blive materialegenanvendt. KD Miljøpartner i Stavanger har færdigudviklet et anlæg til regenerering af EPS. Anlægget har en kapacitet på 3.000 tons/år. Anlægget renser og ekstruderer EPS til PS-regenerat. Det anføres at regeneratet af EPS anvendes til kontorudstyr, havemøbler og bygningsmaterialer. Der er oprettet 28 modtagesteder i Norge hvoraf 11 er udstyret med opriver og komprimator. Maskinfabrikken RUNI er efter givne oplysninger til Teknologisk Institut en væsentlig samarbejdspartner og leverandør af udstyr til ordningen. Sverige (Plastkretsen og Svensk EPS Återvinning AB)) Plastkretsen oplyser at der ikke findes en sikker statistik for mængden af EPS-emballager i Sverige. Plastkretsen har givet Packforsk som opgave at analysere mængden af plastemballager på det svenske marked. Packforsk har vurderet at der er ca. 1.800 tons af EPS. Det indrømmes at antallet forekommer lavt i forhold til mængden i Danmark og Norge, men det oplyses at Sverige ikke har samme store mængde inden for fiskeindustrien. Der findes to indsamlingssystemer i Sverige. Det ene er Plastkretsens eget indsamlingssystem hvor EPS-emballagen altid ender som brændsel. Indsamlingen af EPS-emballagen sker som en del af virksomhedernes blandede fraktion til forbrænding. Indsamlingssystemet er nærmere beskrevet på Plastkretsens hjemmeside under "källsortering" i underrubrikken "företag". Det andet indsamlingssystem sker i regi af Svensk EPS-återvinning der er en genbrugsvirksomhed grundlagt af Porpack og SCA-packaging. Virksomheden indsamler EPS via butikshandelen, først og fremmest stammende fra emballering af tv-apparater og elektronik. Der stilles høje krav til renhed, og alt indsamlet EPS genanvendes. Plastkretsen kender ikke tallet for den indsamlede mængde. Ifølge Svensk Återvinning AB er mængden af EPS-emballageaffald 2.000 tons per år. Heraf indsamler firmaet 450 tons via 1.800 indleveringssteder. Her kan forbrugerne aflevere brugte EPS-emballager hvis de er rene og hvide og fri for etiketter og tape. Når der ved indsamlingsstedet er 3 fulde sække, kontaktes den anviste transportør som ved afhentningen efterlader tre tomme sække. Kun den absolut reneste fraktion af de indsamlede EPS-emballager genanvendes direkte til nye EPS-emballager ved indblanding med nye EPS-råvarer. Oparbejdningen finder sted 7 forskellige steder. Kun 10 % går til forbrænding, resten genanvendes til nye emballager (ca. 30 %), til løs isoleringsfyld (4 %), som isolering i beton (30 %) eller som PS-granulat (26 %). Man har ifølge Svensk Återvinning AB vurderet mængden af EPS-affald der stammer fra almindelig dagrenovation fra husholdningerne, til at udgøre 700 tons. Disse forbrændes og udnyttes således til energigenvinding. Tyskland: (Der Grüner Punkt, DSD) Duales System Deutschland (DSD) har ikke speciel indsamling af EPS fra husholdninger. Det oplyses dog at af de i 2000 indsamlede mængder af plastemballager på 570.000 tons udgøres to procent af EPS-bægre (www.dkr.de/469.html). I Tyskland har EPS-producenterne indgået en aftale om at tage alt EPS-emballage retur for genanvendelse. Der er i 2001 i alt 1.600 modtagesteder for EPS-emballage. Det oplyses at omkring 70 % tages tilbage og genanvendes. Det er ikke nærmere specificeret hvad de 70 % dækker, men det er rimeligt at antage at de dækker over virksomhedens salg på hjemmemarkedet. Der er ingen oplysninger om fordelingen mellem energigenvinding og materialegenvinding. Der forbruges ca. 200.000 tons EPS pr. år hvoraf ca. 45.000 tons er EPS- emballage. Ca. 25.000 tons brugt EPS indsamles af den samlede EPS-affaldsmængde. Der kan redegøres for genanvendelsen af de 40 % af den indsamlede mængde. De resterende 60 % eksporteres muligvis (www.oekutec.de/oekutec//styrelax-pres.html). Der findes flere materialegenvindingsvirksomheder der primært genvinder EPS til tilsætningsmaterialer til betonindustrien (Styropor Recycling og SVC-Breu). Der oplyses afsætningspriser for tilsætningsmaterialet på 15-18 euro pr. m3. EPS-emballager kan enten afhentes hos den enkelte virksomhed for en pris på godt 4 euro pr. m3, eller virksomhederne kan aflevere emballagerne til et af de 1.600 modtagesteder for en pris af knap 3 euro pr. m3. Indsamling af EPS sker med specielle lastvogne med et rumindhold på 120 m3. Østrig (Argev) Forbruget af EPS til emballage i Østrig er oplyst til ca. 3.000 tons pr. år; heraf materialegenanvendes ca. 1.000 tons pr. år (oplysninger fra ARA). EUMEPS-Packaging oplyser at der inklusive import genanvendes 2.600 tons EPS i Østrig. Ifølge østrigsk lov skal enhver som sender emballage på markedet, kunne dokumentere at de enten selv står for indsamlingen af den brugte emballage eller har entreret med en anden om at gøre det på deres vegne. Næsten alle anvender ARA. Herunder tager Argev sig af plastemballager, og ØKK står for genanvendelsen. Der har været gjort forsøg med at regenerere EPS til PS, men det var ikke rentabelt på grund af for små mængder. Det genanvendte EPS anvendes typisk i byggeindustrien som tilsætning til letvægtsprodukter. England (Valu-plast) Valu-plast indsamler ikke EPS-plast. Større producenter af EPS-emballager tager EPS-emballager fra non-food- produkter retur til genanvendelse. Flo-pack genanvender ca. 1.500 tons pr. år. Emballagen granuleres og ekstruderes til piller som opskummes til pakkefyld eller ekstruderes til kunstigt træ (Ultra Wood) eller iblandes virgint PS (20 %) Lacqrene wt 1451. Flo-pack arbejder på at oprette lokale EPS-centre til indsamling af EPS-emballager. Fra forretningskæden Comet Stores indsamles 300 tons EPS-emballager pr. år. Emballagerne genanvendes som pakkefyld eller til fremstilling af havemøbler. Frankrig (Valor plast) Valor plast indsamler ikke EPS. Ifølge EUWID no. 25, 2001 udgør mængden af EPS-emballage i Frankrig 23.000 tons. Oplysningerne stammer fra Eco PSE der skal etablere en indsamlingsordning for EPS i Frankrig med 60 opsamlingssteder. Ifølge Eco PSE indsamlede man 8.240 tons emballage af EPS til genanvendelse svarende til 35,8 % af det totale potentiale. Ifølge kilden blev 6.440 tons genanvendt, mens de resterende 1.800 tons blev anvendt til energigenvinding. Det anslås at EPS udgør 6,6 % på vægtbasis af den samlede transport- og salgsemballage i Frankrig. Den samlede mængde plastemballage angives til 345.300 tons. Heraf stammer de resterende affaldsmængder fra hule emner i HDPE, PP og big bags (74.600 tons) samt film og folier (250.000 tons). 4.1.1.2 Andre Lande USA Forbruget af EPS til emballager i USA opgives til ca. 90.000 tons pr. år (det synes lavt sat). Producenterne af EPS-emballage tager EPS-emballager retur. Der er oprettet i alt ca. 200 modtagesteder i USA og Canada. Der indsamles ca. 11.000 tons svarende til ca. 12 %. EPS-emballagen genanvendes primært til diverse produkter der substituerer træ. Indholdet af EPS i "municipal solid waste" opgives til ca. 0,4 %. Korea Forbruget af EPS til emballager i Korea opgives til ca. 50.000 tons, heraf indsamles 49 % til materialegenanvendelse, 18 % forbrændes og 33 % deponeres. EPS genanvendes primært til kunstigt træ, Everwood. Japan I Japan er etableret Jepstra (Japan Expanded Polystyrene Recycling Association). Det samlede forbrug af EPS i Japan opgives til 183.000 tons pr. år hvoraf 35 % indsamles og materialegenanvendes. Der er etableret ca. 145 afleveringssteder "Epsy Plazas" hvor EPS kan afleveres i særlige sække som kan købes på afleveringsstederne. Det indsamlede EPS genanvendes til:
Generelt findes der en indsamlingsordning for rene EPS-emballager til genanvendelse i de fleste vesteuropæiske lande, USA og Japan. Indsamlingsordningerne er primært baseret på bringeordninger for erhvervsaffald til centrale afleveringssteder. Indsamlingsordningerne er organiseret af EPS-producentforeninger og er primært baseret på bringeordninger for erhvervsaffald til centrale afleveringssteder. Her sorteres og forbehandles emballagen hvorefter en mindre del sendes til oparbejdning hos producenter, en del til forbrænding el. deponi, og resten sendes til regenerering til PS. 4.1.2 Teknikker4.1.2.1 Generelle teknikker Teknikker dækker oprivning, komprimering og ekstrudering. 4.1.2.2 Specielle teknikker Ud over de mere generelle metoder til genanvendelse af EPS er der også fundet følgende specielle metoder. Hudnut Industries Inc. har på websiden: http://www.hudnut.com beskrevet et udstyr firmaet benævner ReCyclotron RC-30, designet til at bibringe EPS samt PP– og PE-skum en højere densitet. Vægtfylden af plasten efter behandling er dog ikke angivet. Processen er kontinuert med en kapacitet på 110–180 kg pr. time. Det første procestrin består i en neddeling af den opskummede plast til en partikelstørrelse på 15 mm. En højhastighedsluftstrøm transporterer partiklerne videre til en mellemtank. Mellemtanken er udstyret med specielle røreværker der forhindrer materialet i at klumpe sammen. En transportsnegl i bunden af tanken sørger for den videre transport via en blæser til toppen af reaktionskammeret. Reaktionskammeret er et varmluftsbad der holder skumpartiklerne svævende indtil de kollapser på overfladen som følge af varmen og sedimenterer i tanken som følge af vægtfyldeforøgelsen. Fra bunden af reaktionskammeret blæses de kollapsede partikler efter afkøling til en container. Problemer med statisk elektricitet reduceres som følge af det formindskede overfladeareal. De kollapsede partikler kan også blæses direkte i siloer, blandeudstyr eller sneglekomprimatorer. I EPS-fremstillingsvirksomheder kan produktionsaffald ifølge Hudnut Industries blive regenereret ved ReCyclotron-processen og blandes op med virgint materiale. Processen hævdes at være eksplosionssikker, idet blæsemidlerne fortyndes af den varme luft til under eksplosionsgrænsen. Udstyret kræver 14 kWh og en gasopvarmning på 60 kWh. Det vurderes at processen rummer stor risiko for at der sker en oxidativ nedbrydning af polystyrenen, således at der sker en væsentlig forringelse af egenskaber. Polar Industries of Prospect, Connecticut beskriver på netadressen http://www.buildinggreen.com/products/polar.html en proces til genanvendelse af EPS-isoleringsplader. Processen betegnes pulfusion og er en hybridteknik der både anvender ekstrudering og ekspansion på samme tid. Ifølge beskrivelsen opnår man ved andre genanvendelsesprocesser for EPS partikler med hårde områder og uregelmæssigheder. Polar har perfektioneret pulfusionsprocessen så man kan fremstille nye isoleringsplader med en genanvendelsesgrad på 60 % eller lidt højere. Den administrerende direktør for EPS Molders Association citeres for at have udtalt at det ikke er uhørt med en genanvendelsesgrad på 25 % inden for emballage, men at man inden for isoleringsplader normalt er begrænset til en genanvendelsesgrad på 10 % som følge af funktionskravene. Ifølge artiklen sker 30 % af genanvendelsen af EPS i form af eksternt EPS-affald fra firmaets kunder. Densiteten af isoleringsplader fremstillet med 60 % genanvendt EPS er 32 kg pr. m3, mens den for en genanvendelsesgrad på 40–50 % er 16 kg pr. m3. Firmaet oplyser til Teknologisk Institut at teknologien ikke udbydes kommercielt. Det kunne dog være interessant at følge op på principperne i processen også i relation til EPS-emballageaffald, idet genanvendelsesgraden er usædvanlig høj. Firmaet Florida Chemical beskriver på netadressen http://www.floridachemical.com/d-limonenestyrofoamrecycling.htm en proces til volumenreduktion af EPS baseret på firmaets tekniske kvalitet af opløsningsmidlet d-limon. D-limonen fremstilles fra citrusskaller og er et godt opløsningsmiddel for polystyren. Opløseligheden er så høj at selv store blokke af EPS ifølge artiklen bringes i opløsning på sekunder. Den resulterende d-limonen-PS-blanding har et volumen der er mindre end 5 % af det oprindelige EPS. Firmaet har ved forsøg konstateret at 100 kg d-limonen kan opløse mellem 300 og 400 kg EPS. Mitsui Engineering & Shipbuilding Co., Ltd. Beskriver på netadressen. http:// www.mes.co.jp/english/news/20020213.html en genanvendelsesproces for EPS der er patenteret af SONY Corporation. Metoden er ligeledes baseret på at man opløser EPS i limonen og derefter skiller opløsningsmidlet og PS i en fordamper for højviskose væsker. D-limonen udvindes som nævnt af citrusfrugtskaller og må betragtes som et opløsningsmiddel på linie med terpentin. Det vurderes ikke realistisk at etablere et anlæg baseret på denne teknologi i Danmark, ligesom de miljømæssige gevinster synes mere end tvivlsomme. På netadressen http://www.rco.on.ca/policy95/mate0630.html omtales en genanvendelsesproces for EPS der betegnes ENCAP. Princippet er at indkapsle brugt EPS i fenolplast (en hærdeplast) som hærdes ved radiofrekvensinduceret opvarmning. Det resulterende materiale har ca. den dobbelte vægtfylde som EPS og har større styrke. Anvendelsesområdet skulle være isoleringsplader til væg og tagbeklædning. Phenolplast er en plasttype der sædvanligvis anvendes hvor man har brug for en god varmestabilitet. Mineralfyldt bevarer phenolplasten sine stuetemperaturegenskaber op til 160 ° C. Denne fordel vil ikke være til stede når der iblandes EPS som jo har et blødgøringspunkt omkring 100 ° C. Teknologien er endnu på forsøgsstadiet. 4.1.3 ØkonomiDer er ved internetsøgningen ikke fundet konkrete økonomiske tal for genanvendelsesprocesserne. 4.1.4 AfsætningDet indsamlede EPS anvendes typisk som følger:
Tilsætning til nye produkter sker kun i et begrænset omfang. 4.1.5 MiljøDer er ikke i databasesøgningen fundet oplysninger om miljømæssige konsekvenser vedr. indsamling og genanvendelse af EPS. 4.2 SammenfatningDer er stor forskel på hvad der gøres på verdensplan vedr. indsamling og genanvendelse af EPS. Graden af indsamling og genanvendelse afhænger af bl.a. infrastrukturen, eksisterende indsamlingssystemer og genanvendelsesanlæg, typen af energiproduktion (forbrænding) samt tilskud/afgifter ved bortskaffelse af affald. I mange af de industrialiserede lande foregår der indsamling og genanvendelse af EPS i større og mindre udstrækning, herunder også i Danmark. Nogle lande har opbygget eller udvidet eksisterende genanvendelsessystemer til også at omfatte EPS. Det gælder bl.a. Tyskland, Norge, USA og Japan. De fleste lande indsamler kun "rent" EPS-emballage, dvs. EPS der ikke har været anvendt i forbindelse med detailsalg af fødevarer. Genanvendelse af EPS er ofte styret af de muligheder der er for samarbejde med virksomheder hvortil EPS kan afsættes. Rundt om i verden genanvendes EPS til bl.a. produktion af videokassetter, kontorartikler, bøjler, jordforbedring, dræn, letvægtsbeton og vejelementer, fartbump, isolering og støjisolering, pakkefyld, havemøbler, blomsterkasser, pottebakker og energiproduktion. En stor fraktion af EPS anvendes i byggeindustrien til isoleringsplader o.lign. I byggeriet er EPS-produkterne "bundet" i mange år og sidder ofte sammen med tagpap, beton og glasuld hvilket gør det meget svært at indsamle og genanvende i fremtiden. Der er ved Internetsøgningen fundet eksempler på virksomheder der har specialiseret sig i genbrug af EPS fra byggeindustrien, men det er en fraktion der ikke er anvendelig ved de almindeligt tilgængelige metoder til genanvendelse.
Figur 1 Indsamling og genanvendelse af EPS sker typisk ved at virksomheder kan aflevere rent EPS-emballage på centralt placerede indsamlingssteder. Her sorteres materialet, og det meget rene materiale kan derefter indgå i produktion af nye EPS-produkter. Det meget forurenede materiale komprimeres og tilføres forbrændingsanlæg eller deponi, mens resten efter komprimering transporteres til et regenereringsanlæg hvor det oparbejdes til PS-råvare. Der er ikke fundet kommercielt tilgængelige, specielle teknikker til genanvendelse af EPS. I nogle lande, primært Tyskland, anvendes EPS som tilsætningsmateriale til især beton, men også til tegl, for at opnå bedre isoleringsevne. Enkelte steder anvendes EPS også som jordforbedringsmiddel på gartnerier etc.
|
