|
Effektiv sløjfning af boringer 1 Indledning
1.1 BaggrundI gennem det seneste årti har der været en øget opmærksomhed på problematikken vedrørende grundvandsforurening. Talrige fund af miljøfremmede stoffer i relative store dybder har bevirket, at man i flere år har haft mistanke om, at fejlkonstruerede boringer, herunder boringer af dårlige/uegnede materialer, har fungeret som kortslutning mellem overfladenære magasiner og dybtliggende magasiner. Der er udført en række undersøgelser og projekter som bekræfter denne mistanke. På baggrund heraf er der iværksat en række initiativer og udredningsprojekter angående problemets omfang og hyppighed. F.eks. projektet Pesticider og vandværker /1/ som bl.a. består af et udredningsprojekt angående almindelig praksis inden for brøndboring og mulige kilder til dårlige boringer. 1.1.1 Utætte boringerUtætte boringer er en betegnelse, der dækker over lækager gennem eller langs forerør. Dårlig udførte boringsafslutninger har længe været kendt som en af årsagerne til forureninger af boringer. De er forholdsvis enkle at kontrollere og eventuelle fejl kan som regel udbedres uden større besvær. Det skyldes, at boringsafslutninger som regel er tilgængelige (terrænnær) i modsætning til utætte forerør (herunder forerør med skorstenseffekt), hvor årsagen ikke umiddelbart er synlig, da fejlen er i den underjordiske del af boringen. Dette medfører, at undersøgelserne bliver mere komplicerede. Begrebet utætte forerør dækker over gennemtærede forerør, utætte samlinger, bortrustede skruer og nitter m.m.. Begrebet skorstenseffekt er opstået i denne forbindelse og dækker over en vertikal strømning langs ydersiden af forerørene gennem de forskellige geologiske lag. Det nedsivende vand resulterer i en kontaminering af de underliggende magasiner. Årsagen til skorstenseffekten er en utilstrækkelig/fejlplaceret eller manglende lerspærre ved de gennemborede lerlag. Det kan også skyldes, at der til lerspærren blev anvendt et materiale, der senere har vist sig uegnet til forsegling. F.eks. blev Duranitkugler anvendt til lerspærre igennem en årrække. Det er senere konstateret, at kuglerne ikke har den forseglende virkning, der var angivet i produktbladet. Det kan også skyldes forkert anvendelse af de pågældende forseglingsmaterialer under udførelsen af boringen. Det vurderes, at skorstenseffekten er et problem, der er gældende for de fleste boringer udført før 1990`erne samt en del af de boringer, der er udført senere. Skorstenseffekten er forsat et problem for sløjfede boringer. Det skyldes, at boringerne kun er forseglet indvendig i forerøret, dermed forbliver annulus åben ved en almindelig sløjfning. Det medfører, at boringer, der "ikke eksisterer mere", stadig kan udgøre en skjult trussel mod grundvandet. 1.2 FormålSom en følge af de nævnte problemer med aktive og sløjfede boringer, er der opstået et behov for en effektiv metode, der kan sløjfe boringer forsvarligt. Nærværende projekt har til formål at udvikle nye metoder til sløjfning af boringer. Med realistisk menes, at metoden skal være robust, effektiv og samtidig økonomisk overkommelig. Metoden skal kunne stoppe nedsivende vand inden i såvel som uden for forerøret. Der fokuseres ikke udelukkende på den praktiske udførelse af sløjfningen af boringer, men også om der behov for ændringer af de administrative forhold vedrørende sløjfning af boringer.
|