Effektiv sløjfning af boringer

Sammenfatning og konklusion

Undersøgelse af eksisterende sløjfningsmetoder
Valg af metode
Forsøg
Konklusion og anbefaling

Undersøgelse af eksisterende sløjfningsmetoder

Der er foretaget en grundig undersøgelse af eksisterende sløjfningsmetoder og beslægtede teknologier i Danmark såvel som udlandet. De metoder, der anvendes i Europa afviger ikke meget fra de metoder, som benyttes i Danmark. I U.S.A. er der til gengæld flere metoder, der er relevante at tage med i betragtning ved udvikling af nye metoder til sløjfning af boringer. Olieindustrien gør brug af beslægtede teknologier, der kan modificeres til grundvandsbeskyttelse.

Valg af metode

Med udgangspunkt i den ovennævnte undersøgelse blev det vurderet, at der var behov for et samlet sløjfningskoncept.

Ved brug af udvælgelseskriterier blev der udvalgt et sløjfningskoncept, som består af følgende delelementer:
Dataindsamling
Udarbejdelse af sløjfningsstrategi for den pågældende boring
Udførelse af sløjfning
Kvalitetssikring

Sløjfningen af boringen udføres ved:
Perforering af forerør, udføres som intervaller ud for forskellige lerlag.
Forsegling i og omkring forerør ved groutinjicering.

Forsøg

Med henblik på en afprøvning af teorien bag den valgte metode blev der udført model- og feltforsøg. Med udgangspunkt i erfaringer, erhvervet under udførelsen af forsøgene, blev der sløjfet en vandforsyningsboring. Sløjfningen af boringen forløb tilfredsstillende.

Konklusion og anbefaling

Der er udviklet et sløjfningskoncept som efterfølgende er afprøvet med tilfredsstillende resultat. Konceptet er velegnet til sløjfning af de fleste slags boringer og kan modificeres, så det kan anvendes i traditionelle brønde.