|
Smitstoffer i spildevand 6 Resultater og diskussion6.1 PrøveudtagningEn oversigt over de gennemførte prøveudtagninger på de tre anlæg fremgår af tabel 6-1. Ved alle prøveudtagninger havde vejret i dagene op til prøveudtagningstidspunktet været tørt, og prøverne repræsenterer derfor spildevand uden påvirkning af overfladeafstrømning. Dog var det begyndt at regne kort inden sidste prøvetagning på Usserød Renseanlæg (12-11-2002), og visuelt bedømt var den deraf følgende overfladeafstrømning begyndt at påvirke flowet i indløbet. Tabel 6-1
* Ingen regn de sidste par dage op til prøveudtagningen Ved alle prøveudtagninger blev prøverne afleveret til de respektive laboratorier mindre end 2 timer efter udtagningen af den sidste prøve på renseanlægget, bortset fra protozo-analyser hos SMI i Stockholm, Sverige. Disse blev afsendt med kurer samme eftermiddag og modtaget i Stockholm næste formiddag. 6.2 Generelle spildevandsparametreResultater af analyser for de almindelige kemiske spildevandsparametre i indløb og udløb fremgår af tabel 6-2, tabel 6-3 og tabel 6-4 for hhv. Kalundborg, Avedøre og Usserød renseanlæg. Tillige er der for Kalundborg angivet niveauerne efter ozonbehandling ved 21,5; 53,5 og 88,4 g/m3. Kontakttiden var 15 minutter. Det skal bemærkes, at der kun er udtaget få prøver, specielt for Kalundborg Centralrenseanlæg (kun 1 prøve), hvorfor resultaterne og vurderingerne skal betragtes som orienterende. Tabel 6-2
* Ozondosering i g/m3. Det skal bemærkes vedr. bestemmelsen af COD, at den benyttede standardanalysemetode (DS 217) ikke er optimal til analyse af spildevandet på Kalundborg da dette spildevand har et meget højt indhold af chlorid. Dette er først blevet oplyst, efter at undersøgelsesprogrammet var iværksat. Imidlertid har data for COD fra anlæggets prøvetagning til egenkontrol, udtaget i samme døgn som prøverne til dette projekt, vist sig at stemme rimeligt overens med COD-værdierne i tabel 6-2 (hhv. 350 mg/l og 130 mg/l for indløb og udløb bestemt efter DIN38409). De målte niveauer af de kemiske spildevandsparametre for Kalundborg Centralrenseanlæg svarer generelt set til tyndt husspildevand. Det stemmer overens med, at ca. halvdelen af belastningen stammer fra en storindustri, hvorfra spildevandet måske ikke indeholder de normale spildevandsparametre som største andel. Tabel 6-3
De gennemsnitlige udløbskoncentrationer for SS, COD, Total N og Total P er opgjort til hhv. 5,5; 39; 4,9 og 0,9 mg/l hvorudfra de gennemsnitlige renseeffekter for SS, COD, Total N og Total P kan beregnes til hhv. 98,7; 94,5; 92,5 og 91,5 %. Tabel 6-4
De gennemsnitlige renseeffekter for SS, COD, Total N og Total P er beregnet til hhv. 99,7; 97,4; 94 og 99 %. De gennemsnitlige udløbskoncentrationer for SS, COD, Total N og Total P er opgjort til hhv. 1,6; 24,3; 3,4 og 0,14 mg/l. Der er som følge af sandfiltreringen en meget god fjernelse af specielt SS og Total P. 6.2.1 SammenfatningMan bemærker, at der er nogen forskel mellem niveauerne på de tre anlæg, især adskiller Kalundborgs spildevand sig ved kun at have omkring halvt så meget suspenderet stof, COD, N og P i indløbet som de to andre anlæg. Dette skyldes formentlig den store mængde spildevand fra en enkelt industriel kilde i oplandet. Samtidig er det målte indhold af COD i udløbet væsentligt større for Kalundborg Centralrenseanlæg end ved de to øvrige renseanlæg, selv efter ozon-behandlingen. Det skyldes svært omsætteligt COD fra enkeltindustrien. Generelt for alle renseanlæggene er indholdet af total P i indløbsprøverne lavt i forhold til sammensætningen af husspildevand. Driften af de undersøgte renseanlæg har i prøveudtagningsperioderne fungeret tilfredsstillende med normale renseeffekter af de traditionelle spildevandsparametre. 6.3 Mikrobiologiske parametreDe målte resultater sammenholdes dels renseanlæggene indbyrdes og dels med niveauerne angivet i litteraturen (jvf. tabel 2.3). 6.3.1 Kalundborg CentralrenseanlægKalundborg Centralrenseanlæg er opbygget som et MBNKDozon-anlæg. Analyseresultater for de mikrobiologiske parametre i indløb og udløb for Kalundborg Centralrenseanlæg fremgår af tabel 6-5. Der er samtidig angivet udløbsniveauerne efter ozonbehandling ved 21,5; 53,5 og 84,8 gram ozon/m3. Det skal bemærkes, at der kun er udtaget en prøve, hvorfor resultaterne og vurderingerne skal betragtes som orienterende. Tabel 6-5
Indholdet af kimtal 22° C, kimtal 37° C og coliforme bakterier i indløbet svarer stort set til litteraturens gennemsnitsniveauer. Indholdet af bakterierne termotolerante coliforme bakterier, enterokokker, og Clostridium perfringens, sporer af Clostridium perfringens i det urensede spildevand svarer til den lave ende af litteraturens indløbsniveauer (jvf. afsnit 2.2). Det kan hænge sammen med, at ca. halvdelen af det tilledte spildevand til Kalundborg Centralrenseanlæg stammer fra en enkelt industri. Campylobacter er ikke påvist i indløbet, men påvist i to af udløbsprøverne. Salmonella er påvist i det urensede og rensede spildevand (målt efter efterklaringstankene), men kun som kvalitativt resultat. Indholdet er dog større end 10 Salmonella-bakt. pr. 100 ml. Niveauet af coliforme bakterier i det rensede spildevand efter klaringstankene vurderes at være i den høje ende af litteraturens niveauer. Indholdet af termotolerante coliforme bakterier og enterokokker i det rensede spildevand efter klaringstankene svarer til de gennemsnitlige niveauer fra litteraturen. Enterovirus er, som forventet i henhold til litteraturen, påvist i indløbet, men ikke i udløbsvandet. Samtidig bemærkes, at der ikke er påvist protozoer (Giardia intestinalis og Cryptosporidium parvum) i hverken urenset eller renset spildevand, hvilket givetvis skyldes det specielle spildevand fra enkeltindustrien og oplandet. SMI har oplyst, at man i prøverne med ozondosering på 53,5 og 84,8 g/m3 dog påviste et antal objekter, som rent metodemæssigt skulle bedømmes som forventede/presumtative cryptosporidier. Der findes dog ingen yderligere metoder til at verificere resultatet, og det skal derfor tages som en observation ved opfølgende prøveudtagning. Antallet af objekter er således ikke oplyst. Både total coliforme bakterier, termotolerante coliforme bakterier (fækale colibakterier) og enterokokker er i udløbet målt over de eksisterende badevandskrav og forslag til nye kvalitetskrav (jvf. tabel 4-2). Det skal dog bemærkes, at der i recipienten vil ske et henfald samt fortynding af mikroorganismerne. Af tabel 6-6 fremgår renseeffekten for Kalundborg Centralrenseanlæg uden ozon-anlægget, dvs. med anlægsopbygningen MBNKD. Der henvises til afsnit 6.4 for vurderinger af effekten af ozonbehandlingen. Tabel 6-6
i.v.: Ikke vurderet pga. at begge resultater er under detektionsgrænsen, og/eller at resultaterne ("påvist" eller "under detektionsgrænse") er ens for de to prøveudtagningssteder. Kalundborg Centralrenseanlægs renseeffekt overfor coliforme bakterier og termotolerante coliforme bakterier samt enterokokker er lav set i forhold til de normal kendte reduktioner i renseanlæg med MBNKD-opbygning. Renseanlæggets effekt på Salmonella er uvist, da Salmonella er påvist i både det urensede og rensede spildevand, men kun som et kvalitativt resultat. Effekten overfor Campylobacter, Giardia intestinalis og Cryptosporidium parvum kan heller ikke vurderes. Enterovirus er reduceret til detektionsgrænsen og sporer af Clostridium perfringens til <500 pr. 100 ml gennem renseanlægget, inden det efterklarede spildevand behandles yderligere i ozon-anlægget. Hvis udløbskoncentrationen for sporer af Clostridium perfringens regnes som halvdelen af <500 pr. 100 ml, dvs. 250 pr. 100 ml, vil en orienterende renseeffekt være på ca. 95,8 %. 6.3.2 Spildevandscenter AvedøreSpildevandscenter Avedøre er opbygget som et MBNKD-anlæg. Analyseresultater for de mikrobiologiske parametre i indløb og udløb for Spildevandscenter Avedøre fremgår af tabel 6-7. Tabel 6-7
Niveauet af kimtal 37° C i indløbsvandet er relativt højt i forhold til de typiske niveauer i litteraturen. Campylobacter er ikke påvist i det urensede spildevand. Indløbsvandets indhold af Clostridium perfringens og sporer af Clostridium perfringens er lavt i forhold til normalniveauer fra litteraturen. Hverken Giardia intestinalis eller Cryptosporidium parvum er påvist i indløbsspildevandet. Alle de udtagne prøver i indløbet har for hver mikrobiologisk parameter været forholdsvis ens (i samme niveau). Indholdet af coliforme bakterier, termotolerante coliforme bakterier, enterokokker og Salmonella i det rensede spildevand svarer til litteraturens niveauer. Campylobacter er ikke påvist i indløbsspildevandet, og kun ved en enkelt prøvedag i udløbet. Niveauet af Giardia intestinalis og Cryptosporidium parvum i det rensede spildevand er i den lave nede af normalniveauet fra litteraturen. Både total coliforme bakterier, termotolerante coliforme bakterier (fækale colibakterier) og enterokokker er i udløbet målt over de eksisterende badevandskrav og forslag til nye kvalitetskrav (jvf. tabel 4-2). Det skal dog bemærkes, at der i recipienten vil ske et henfald samt fortynding af mikroorganismerne. Af tabel 6-8 fremgår de gennemsnitlige koncentrationer og beregnede reduktioner i % og logaritmisk for de undersøgte mikroorganismer. Der er dog til tabellen beregningsmæssigt foretaget en modifikation for at få en indikation af indholdsniveauer for visse parametre, hvor resultaterne er målt i intervaller, f.eks. 10-100 pr. 100 ml, eller hvor antallet er angivet som "under detektionsgrænsen", som f.eks. <10 pr. 100 ml eller "ikke påvist". Modifikationen er ikke udført, hvor alle analyseresultater for en parameter er under den i projektet anvendte detektionsgrænse, men kun i de tilfælde hvor der både er resultater over og under detektionsgrænsen anvendt i projektet. Et resultat (indhold) for en sådan prøve er anslået ved at tage gennemsnitsværdien (halvdelen) af hvert målt indholdsinterval eller hver angivet detektionsgrænse. Ved et resultat på eksempelvis <10 pr. 100 ml bliver det beregningsmodificerede resultat til 5 pr. 100 ml, hvilket må betragtes som et bedre skøn end 0 eller 10 pr. 100 ml. De gennemsnitlige indhold i spildevandet er så beregnet ved at tage gennemsnittet af disse modificerede resultater og de faktiske målte indholdsniveauer. For at få en indikation af renseeffekten er der også foretaget en modifikation af de resultater, hvor en parameter er blevet reduceret til den i projektet anvendte detektionsgrænse fra indløb til udløb, som f.eks. Clostridium perfringens på prøvetidspunktet den 12/11-02. Her er detektionsgrænsen dog anvendt til beregningen. Den gennemsnitlige reduktion er bestemt ved at beregne middelværdien af reduktionen for hvert sæt af de modificerede ind- og udløbsresultater og af de faktisk målte reduktioner. Beregningsmodifikationerne er udført for Salmonella, Giardia intestinalis og Cryptosporidium parvum i indløbet og udløbet samt for Clostridium perfringens og sporer af Clostridium perfringens i indløbet. Tabel 6-8
Renseanlægget udviser generelt renseeffekter, som svarer til de gennemsnitlige størrelsesordener, som er angivet i litteraturen for renseanlæg med MBNKD-opbygning. Renseanlægget har reelt set gennemsnitlig reduceret sporer af Clostridium perfringens ned til <500 pr. 100 ml, og renseeffekten er større end 91,5 %. Der skal dog bemærkes, at de høje renseeffekter ikke er ensbetydende med, at der ikke findes smitstoffer i udløbsvandet (jvf. kolonne 2 og figur 6-1). Enterovirus er reduceret ned til detektionsgrænsen gennem renseanlægget. Litteraturen angiver dog, at enterovirus kan findes i renset spildevand. De gennemsnitlige indløbs- og udløbskoncentrationer er præsenteret grafisk på figur 6-1. Campylobacter og enterovirus er ikke præsenteret på figuren. Det skyldes, at Campylobacter ikke er målt over den i projektet anvendte detektionsgrænse hverken i indløbet eller udløbet, mens enterovirus ikke er kvantificeret (jf. tabel 6-7). Figur 6-1 6.3.3 Usserød RenseanlægUsserød Renseanlæg er opbygget som et MBNKDF-anlæg. Analyseresultater for de mikrobiologiske parametre i indløb og udløb for Usserød Renseanlæg fremgår af tabel 6-9. Tabel 6-9
Salmonella er påvist i både indløb og udløb i anden prøverunde (d. 9/10-02), men er ikke kvantificeret, hvorfor det er uvist om Salmonella er reduceret i den prøverunde. De målte indhold af kimtal 22° C, coliforme bakterier, termotolerante coliforme bakterier og Salmonella i indløbsvandet svarer til litteraturens gennemsnitsniveauer. Niveauet af kimtal 37° C og enterokokker i urenset spildevand er højt set i forhold til litteraturen, mens Clostridium perfringens, sporer af Clostridium perfringens og Campylobacter samt protozoerne er i den lave ende af litteraturens niveauangivelser. Indholdet af coliforme bakterier, enterokokker og Cryptosporidium parvum i det efterklarede og sandfiltrede spildevand er højt set i forhold til udløbsniveauerne fra litteraturen. Niveauet af Salmonella og Campylobacter ligger i den lave ende af litteraturens angivelser for renset og sandfiltreret spildevand. Indholdet i det rensede spildevand fra MBNKDF-anlægget med hensyn til termotolerante coliforme bakterier og Giardia intestinalis svarer til de gennemsnitsniveauer, som findes i litteraturen. Af tabel 6-10 fremgår de gennemsnitlige koncentrationer og beregnede reduktioner i % og logaritmisk for de undersøgte mikroorganismer. Der er dog til tabellen beregningsmæssigt foretaget en modifikation for at få en indikation af indholdsniveauer for visse parametre, hvor resultaterne er målt i intervaller, f.eks. 10-100 pr. 100 ml, eller hvor antallet er angivet som "under detektionsgrænsen", som f.eks. <10 pr. 100 ml eller "ikke påvist". Modifikationen er ikke udført, hvor alle analyseresultater for en parameter er under detektionsgrænsen anvendt i projektet, men kun i de tilfælde hvor der både er resultater over og under detektionsgrænsen anvendt i projektet. Et resultat (indhold) for en sådan prøve er anslået ved at tage gennemsnitsværdien (halvdelen) af hvert målt indholdsinterval eller hver angivet detektionsgrænse. Ved et resultat på eksempelvis <10 pr. 100 ml bliver det beregningsmodificerede resultat til 5 pr. 100 ml, hvilket må betragtes som et bedre skøn end 0 eller 10 pr. 100 ml. De gennemsnitlige indhold i spildevandet er så beregnet ved at tage gennemsnittet af disse modificerede resultater og de faktiske målte indholdsniveauer. For at få en indikation af renseeffekten er der også foretaget en modifikation, hvor en parameter er blevet reduceret ned til den i projektet anvendte reduktionsgrænse fra indløb til udløb, som f.eks. Clostridium perfringens på prøvetidspunktet den 12/11-02. Her er detektionsgrænsen dog anvendt til beregningen. Den gennemsnitlige reduktion er bestemt ved at beregne middelværdien af reduktionen for hvert sæt af de modificerede ind- og udløbsresultater og af de faktisk målte reduktioner. Beregningsmodifikationerne er udført for enterokokker, Clostridium perfringens og sporer af Clostridium perfringens i udløbet samt for Salmonella og Giardia intestinalis og Cryptosporidium parvum i både indløbet og udløbet. Tabel 6-10
Renseanlægget udviser generelt renseeffekter, som svarer til de størrelsesordener, som er angivet i litteraturen for renseanlæg med MBNKDF-opbygning. For coliforme og termotolerante coliforme bakterier samt enterokokker har Usserød Renseanlæg dog lidt højere rensegrader end angivet i litteraturen. Samtidig er effekten overfor Salmonella, Giardia intestinalis og Cryptosporidium parvum lidt lavere end litteraturens niveauer. Renseanlægget har gennemsnitlig reduceret enterokokker, Clostridium perfringens, sporer af Clostridium perfringens og Salmonella ned til detektionsgrænsen anvendt i projektet. Der skal dog bemærkes, at de høje renseeffekter ikke er ensbetydende med, at der ikke findes smitstoffer i udløbsvandet (jf. talkolonne 2). De gennemsnitlige udløbsværdier for både total coliforme bakterier, termotolerante coliforme bakterier (fækale colibakterier) og enterokokker er målt over de eksisterende badevandskrav og forslag til nye kvalitetskrav (jvf. tabel 4-2). Det skal dog bemærkes, at der i recipienten vil ske et henfald samt fortynding af mikroorganismerne. De gennemsnitlige målte indløb- og udløbskoncentrationer er vist grafisk på figur 6-2. Det bemærkes, at Campylobacter og enterovirus ikke er præsenteret på figuren. Det skyldes, at disse mikroorganismer gennemsnitligt ikke er målt over detektionsgrænserne hverken i indløbet eller udløbet (jf. tabel 6-9). Figur 6-2 viser samtidig, at renseeffekter på 100 % for hhv. kimtal 37° C, coliforme bakterier, termotolerante coliforme bakterier og enterokokker ikke betyder, at disse mikroorganismer ikke findes i det rensede spildevand. Figur 6-2 6.3.4 SammenfatningSom udgangspunkt bør det lave datagrundlag medtages i betragtningerne, hvorfor størrelsesordener og vurderinger er af orienterende karakter. Det gennemsnitlige indhold af mikroorganismer i det urensede spildevand for de tre renseanlæg fremgår af tabel 6-11 til sammenligning. Tabel 6-11
I Usserød Renseanlæg er den gennemsnitlige mikrobielle belastning fra termotoletante coliforme bakterier (ca. 11 gange), enterokokker (ca. 64 gange), Clostridium perfringens (ca. 9 gange), sporer af Clostridium perfr. (ca. 9 gange) væsentlig større end i Kalundborg Centralrenseanlæg. De øvrige parametre er forholdsvis i samme niveau. Indløbsspildevandets indhold af mikroorganismer i Usserød og Avedøre er i relativ samme niveau, bortset fra Salmonella, som er ca. 9 gange lavere i Usserød. Samtidig er indholdet af hhv. termotoletante coliforme bakterier, Clostridium perfringens og sporer af Clostridium perfr. dog hhv. ca. 4½, 3,2 og 3 gange højere i Usserød end i Avedøre. Det gennemsnitlige indhold af mikroorganismer i det rensede spildevand for de tre renseanlæg fremgår af tabel 6-12 til sammenligning. Tabel 6-12
Usserød Renseanlæg udviser som forventet væsentligt bedre udløbsresultater end Kalundborg Centralrenseanlæg, dels pga. sandfilteret som sidste rensetrin og dels pga. spildevandssammensætningen. Kalundborg Centralrenseanlæg modtager en del svært biologisk omsætteligt organisk stof, og reduktionen af bakterier følger generelt reduktionen af organisk stof. Usserød Renseanlæg har som forventet væsentligt bedre udløbsresultater end Spildevandscenter Avedøre, hvilket skyldes sandfilteret. For alle bakterierne er udløbskoncentrationerne gennemsnitligt ca. 15 gange lavere, mens det kun for kimtalsbestemmelserne og indikatorbakterierne (coliforme bakterier og termotolerante coliforme bakterier samt enterokokker) er gennemsnitligt ca. 20 gange lavere udløbsniveauer. Usserød Renseanlæg har af de tre renseanlæg generelt den bedste udløbskvalitet for de undersøgte mikroorganismer. Udløbsværdierne for coliforme bakterier, termotolerante coliforme bakterier (fækale colibakterier) og enterokokker er for de tre undersøgte renseanlæg over de eksisterende badevandskrav og forslag til nye kvalitetskrav. Der vil dog i recipienten ske et henfald og en fortynding. Udløbsværdierne for Usserød Renseanlæg er tættest på at kunne overholde de nuværende badevandskrav, hvilket skyldes den bedre fjernelse af mikroorganismerne forårsaget af sandfilteret. Den gennemsnitlige renseeffekt for renseanlæggene fremgår af tabel 6-13. Kalundborg og Avedøre har samme procesmæssige opbygning (MBNKD), mens Usserød har et sandfilter som sidste rensetrin (MBNDKF). Tabel 6-13
Spildevandscenter Avedøre har generelt både større indløbskoncentrationer og lavere udløbskoncentrationer end Kalundborg Centralrenseanlæg. Spildevandscenter Avedøre har derfor en bedre renseeffekt end Kalundborg. Sammenfattende har disse få undersøgelser vist, at MBNKD-anlæg kan reducere sporer af Clostridium perfringens ned til <500 pr. 100 ml og enterovirus ned til detektionsgrænsen. Usserød Renseanlæg har som forventet en væsentlig bedre renseeffekt end Kalundborg Centralrenseanlæg overfor alle de undersøgte mikroorganismer. Samtidig har Usserød Renseanlæg som forventet en bedre renseeffekt end Spildevandscenter Avedøre overfor mikroorganismerne. Usserød Renseanlæg har af de tre renseanlæg således som forventet generelt den bedste renseeffekt overfor de undersøgte mikroorganismer. Dette skyldes at dette renseanlæg har et sandfilter som yderligere rensetrin. Spildevandscenter Avedøre har generelt den næstbedste renseeffekt. Kalundborg Centralrenseanlæg udviser den dårligste effekt overfor coliforme bakterier, termotolerante coliforme bakterier og enterokokker. Renseeffekten er lav set i forhold til litteraturens renseniveauer for en sådan anlægsopbyning. 6.4 Effekt af ozonbehandlingDer vurderes på ozonbehandlingens effekt i forhold til MBNKD-anlægget ved forskellige ozon-doseringer. Samtidig vurderes på de testede ozon-doseringernes effekt indbyrdes. Det pointeres, at der kun foreligger et meget lille datagrundlag, hvorfor resultaterne og vurderingerne skal betragtes som værende af orienterende karakter. Litteraturen angiver, at ozonanlæg kan reducere indholdet af termotolerante coliforme bakterier fra typisk 4´ 105 - 4´ 106 pr. 100 ml til under 1.000 pr. 100 ml (Absi et al). Det vil sige renseeffekter på ca. 99,8 – 100 % (eller log 2,6 - 3,6). Reduktionen er dog meget afhængig af doseringsmængden. Der er nogen uklarhed om den nødvendige doseringsmængde. Dog synes en dosering i størrelsesordenen 20 g/m3 at give en betydelig reduktion (<5.000 CFU pr. 100 ml). Det skal anføres, at en lang række lokale faktorer har stor indflydelse på resultatet af ozonbehandlingen. Af tabel 6-14 fremgår renseeffekten af ozon-anlægget med hensyn til mikroorganismerne ved de forskellige testede ozon-doseringer. Reduktionen er angivet i % og logaritmisk. Tabel 6-14
Viderebehandling af renset spildevand med ozondosering medfører en forbedret rensning af alle de undersøgte mikroorganismer. Det ses generelt for alle mikroorganismerne, at jo højere ozon-doseringen er, jo større er renseeffekten. Ozon-behandling med en dosering på 84,8 g/m3 fjerner indikatorbakterierne, total coliforme bakterier (udløbskoncentration, 800 pr. 100 ml vand) og termotolerante coliforme bakterier (udløbskoncentration, 100 pr. 100 ml vand), næsten fuldstændigt. Til sammenligning er det danske badevandskrav på 1.000 termotol. colibakt. pr. 100 ml, dvs. ca. 10 gange højere end det målte udløbsniveau. EU’s forslag til nyt badevandsdirektiv opererer til sammenligning med en kravværdi for E. coli på 500 pr. 100 ml. Litteraturen angiver renseeffekter på ca. 99,8-100 % for ozonanlæg på renseanlæg for termotolerante coliforme bakterier (Absi et al.). Det renseniveau opnås i Kalundborg Centralrenseanlæg med en dosering på 84,8 g/m3. Enterokokker blev ved udløbet efter ozondosering på 21,5 g O3/m3 målt til 1.000 pr. 100 ml (10 pr. ml), mens der ved en forøget dosering til både 53,5 og 84,8 g O3/m3 blev konstateret <1.000 pr. 100 ml (<10 pr. ml). Enterokokker blev således reduceret yderligere ved en forøgelse af ozon-doseringen fra 21,5 til 53,5 og 84,8 g O3/m3. Hvis man anvender <1.000 pr. 100 ml i et skøn over renseeffekten for ozon-doseringen på 53,5 og 84,8 g O3/m3, opnås en renseeffekt på minimum 97,2 %. Til sammenligning angiver EU’s forslag til nyt badevandsdirektiv med en kravværdi for intestinale enterokokker på 200 pr. 100 ml. Clostridium perfringens blev ved ozon-behandlingen reduceret til 500 pr. 100 ml ved en dosering på 53,5 g O3/m3 og til 900 pr. 100 ml ved dosering på 84,8 g O3/m3. Den tilsyneladende stigning i antallet med stigende ozondosis antages ikke at være reel, men snarere et udtryk for usikkerheden på et niveau, der er tæt på metodens påvisningsgrænse. Hvorvidt sporer af Clostridium perfr. reduceres yderligere ved ozon-behandlingen kan ikke vurderes, da de er reduceret til <500 pr. 100 ml allerede i udløbet efter efterklaringstankene. Hvis man anvender dette niveau i et skøn over renseeffekten, opnås en renseeffekt på minimum 91,5 % for alle de testede ozon-doseringer. En efterbehandling af renset spildevand fra renseanlæg med ozon-dosering medfører en reduktion af antallet af indikatorbakterier. Ozon-behandlingen ved alle tre doseringsniveauer bevirker, at Salmonella bliver fjernet til detektionsgrænsen, da Salmonella er påvist i udløbet efter efterklaringstankene, men ikke efter ozon-anlægget. Reduktionen af de kemiske spildevandsparametre gennem renseanlægget og ozon-anlægget ved de forskellige ozon-doseringsniveauer fremgår af tabel 6-15. Dette anvendes til at sammenholde reduktionen af de kemiske parametre med reduktionen af mikroorganismer, idet det normalt forventes, at reduktionen af organisk stof (COD) følger reduktionen af bakterier, hvilket også er vist tidligere i nærværende undersøgelse. Tabel 6-15
En forøgelse af ozon-doseringen har ligeledes kun en forbedret effekt på suspenderet stof og COD. For COD har den højeste ozon-dosering på 84,8 g O3/m3 den bedste renseeffekt, mens den bedste effekt for suspenderet stof og fosfor er opnået med mellem-doseringen på 53,5 g O3/m3. Ozonbehandlingen har ingen effekt på indholdet af Total N i det rensede spildevand. Af tabel 6-16 fremgår renseeffekter for udløb til de tre testede doseringer på hhv. 21,5; 53,5 og 84,8 g O3/m3. Dette anvendes til en orienterende vurdering af de forskellige ozon-doseringernes effekt i forhold til niveauerne i udløbet efter efterklaringstankene (specifik renseeffekt). Tabel 6-16
En dosering på 21,5 g O3/m3 reducerer antallet af mikroorganismer i det rensede efterklarede spildevand med 25-95 %. En dosering på 53,5 g O3/m3 reducerer antallet af mikroorganismer i det rensede efterklarede spildevand med 69-99,7 %. En dosering på 84,8 g O3/m3 reducerer antallet af mikroorganismer i det rensede efterklarede spildevand med 66-100 %. En forhøjet ozon-dosering i forhold til 21,5 g O3/m3bevirker således en forøget reduktion af de undersøgte mikroorganismer. Eksempelvis medfører en ozon-dosering på 53,5 g O3/m3frem for 21,5 g O3/m3en reduktion af hhv. coliforme bakterier, termotolerante coliforme bakterier og Clostridium perfringens på hhv. ca. 22, 12 og 3 gange, jvf. tabel 6-17. Tabel 6-17
Der er anvendt den samme kontakttid på ca. 15 minutter for hver af de testede ozon-doseringer, hvorfor betydningen heraf ikke kan vurderes.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||