| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af udvaskning fra havnesedimenter under forskellige redox-forhold

1 Baggrund

Det anslås, at der i Danmark for nuværende landdeponeres ca. 300.000 m³ havnesediment, svarende til ca. 10% af de i gennemsnit 3 mill. m³ sediment, der årligt opgraves i havne og sejlrender. Det skønnes, at de 300.000 m³ havnesediment, der landdeponeres i dag, potentielt kan blive på ca. 750.000 m³ årligt – svarende til ca. 25% af den totale mængde sediment, der opgraves. Størrelsen af det fremtidige deponeringsbehov vil især afhænge af, hvilket niveau der fastlægges som grænse for, om havnesediment kan klappes.

Implementeringen af EU's deponeringssdirektiv har endvidere medført, at deponering af havnesediment på land fremover skal ske efter reglerne for håndtering af affald. I Danmark er deponering af affald reguleret i bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponering (Deponeringsbekendtgørelsen), som er en del af den danske implementering af EU's direktiv om deponering. Heri er der ikke specifikt taget stilling til evt. specielle forhold, som knytter sig til håndteringen af havnesediment eller lignende, og der er således heller ikke specifikt taget stilling til, hvorvidt Deponeringsbekendtgørelsens bestemmelser kan modificeres under hensyntagen hertil. Der er dog i Deponeringsbekendtgørelsen anført, at f.eks. for kystnære deponeringsanlæg kan bekendtgørelsens krav til membran og perkolatopsamlingssystemer reduceres, såfremt der foretages en miljørisikovurdering, der godtgør, at deponeringen ikke giver anledning til potentiel fare for jord, grundvand og evt. overfladevand.

Der er i forbindelse med udarbejdelsen af baggrundsmateriale som grundlag for en handlingsplan for forurenede sedimenter stillet forslag om, at der opstilles niveaukrav til sedimentets indhold af forureningskomponenter som grundlag for valg af disponeringsform. Det er bl.a. foreslået, at dette kunne ske i form af en angivelse af, hvor mange gange baggrundsniveauet for de pågældende stoffer må være overskredet, for at en given disponeringsform kan anvendes (se f.eks. Miljøstyrelsen, 2001c).

Der er desuden udført et projekt, som overslagsmæssigt vurderer, hvilken størrelsesorden af eksponering der kan forventes ved de forskellige deponeringsformer i relation til sedimentets indhold af forskellige forureningskomponenter (Miljøstyrelsen, 2002). Som grundlag for vurderingerne er bl.a. indsamlet tilsynsdata fra forskellige af de eksisterende deponeringsanlæg. De indsamlede data er anvendt i sammenhæng med modelresultater dels vedrørende forventelig spredning af stof via resuspension af partikler (primært relevant for traditionel klapning), dels vedrørende speciering og dermed opløselighed og fasefordeling mellem stof bundet i sedimentet og stof opløst i porevandet (og dermed tilgængeligt for transport med dette som udsivende vand eller opsamlet perkolat).

Konklusionerne fra dette projekt var blandt andet, at problemstofferne for eksponeringen fra deponerede havnesedimenter er de organiske stoffer PAH og TBT på grund af deres - sammenlignet med metallerne - relativt lave K_d-værdi og de relativt strenge krav til udledningen af disse stoffer. Det til rådighed værende datamateriale til bedømmelse af indvirkningen af redox-forhold på udvaskningen var dog for sparsomt til at komme med egentlige anbefalinger angående deponeringsform.

Med henblik på at kunne rådgive tilsynsmyndigheden i relation til overgangsplaner for deponeringsanlæg til havnesedimenter på et bedre grundlag blev nærværende projekt igangsat. Formålet med projektet er indsamling af data for total-indholdet i sedimentet af en række vurderingsparametre for tre forskellige typer havne: de organiske stoffer PAH¹ og TBT² og metallerne Cd, Pb, Cu, Zn, Ni, Hg og As samt data for fordelingen mellem fast og opløst fase af stofferne under henholdsvis reducerede og iltede forhold. Endvidere ønskes indsamlet data til vurdering af tidsudviklingen i redox-forholdene for sediment deponeret i et miljø, hvor ilt er tilgængeligt. Samtidig ønskes en vurdering af anvendeligheden af batch-tests, svarende til hvad der foreskrives for vurdering af udvaskning fra affald, til vurdering af udvaskningen fra sedimenter. De indsamlede data ønskes anvendt ved modellering af udvaskningen fra to typer deponeringsanlæg: deponering på et traditionelt deponeringsanlæg (i henhold til Deponeringsbekendtgørelsen), hvor der kan forventes en vis iltning af sedimentet, og deponering under vand i kystnært deponeringsanlæg, hvor sedimentet forventes at forblive på reduceret form.

Kapitel 2 i rapporten giver en beskrivelse af proceduren for prøveudtagningen, og kapitel 3 beskriver de tests, der er udført på udtagne prøver. Kapitel 4 gengiver resultaterne fra analyserne af prøverne for koncentrationen i sedimentet og i vandfasen og fordelingen imellem dem. I kapitel 5 estimeres udvaskningen fra et kystnært deponeringsanlæg, der opfyldes med sediment fra de respektive havne, og udvaskningen holdes op imod kvalitetskriterierne for udledning til havet. Endvidere sammenlignes eksponeringen ved deponering i kystnært deponeringsanlæg med eksponeringen ved klapning af sedimentet. Kapitel 6 beskriver udviklingen af iltprofilet gennem sedimentet fra en af de tre havne ved deponering over grundvandsspejlet og vurderer udvaskningen fra et sådant deponeringsanlæg.