|
Vurdering af udvaskning fra havnesedimenter under forskellige redox-forhold 2 Udtagning og behandling af sedimentprøver
2.1 Valg af prøvetagningshavneDer er udtaget prøver fra tre forskellige typer havne:
Havnene er valgt som repræsenterende typiske forureningsniveauer i danske havne samt varierende kornstørrelsesfordeling for bundmaterialet og varierende indhold af naturligt forekommende organisk stof og saltholdighed. Kalvehave Havn er specielt udpeget, da der i denne havn udføres et projekt "Ren Havn", som forventedes at kunne give supplerende oplysninger om sedimentet. 2.2 Udvælgelse af prøvetagningssteder i havneneI hver af de tre havne er, i samarbejde med de lokale havnemyndigheder, udpeget prøvetagningssteder, hvor det kunne udelukkes, at man inden for en årrække havde foretaget uddybning eller anden form for udgravning i havnebassinerne. Prøvetagningsstederne fra de enkelte havne er gengivet i Figur 2.1-2.3. 2.3 Prøveudtagning2.3.1 Bestemmelse af nødvendig prøvemængdeTil opnåelse af en dobbeltbestemmelse af porevandsindholdet af PAH, TBT og metaller krævedes ca. 2,7 l porevand. For at bestemme den nødvendige sedimentmængde til opnåelse af denne mængde porevand er gennemført en test med sediment udtaget fra Rungsted Havn. Fra dette sediment kunne frafiltreres ca. 100 ml vand per 300 g sediment (vådvægt). Fra et tidligere arbejde med frafiltering af porevand fra sediment (Miljøstyrelsen, 1996b) er det fra DMU ligeledes oplyst, at der kan udvindes ca. 200-300 ml per kg sediment (vådvægt). Det er således vurderet, at der for at opnå tilstrækkelige mængder til dobbeltbestemmelse skal udtages ca. 15 kg (vådvægt) sediment fra hver havn. 2.3.2 Udførelse af prøvetagningSedimentprøvetagningen er udført i dagene den 16. og 17. juni 2002 vha. en dykker. Prøverne er udtaget i kajakrør med en indre diameter på 50 mm og en længde på ca. 700 mm. Rørene blev skubbet ned i sedimentet, indtil de stødte på betydelig modstand, således at kun det aflejrede sediment blev taget med i prøven, hvilket resulterede i en gennemsnitlig prøvetagningsdybde på ca. 20 cm. Rørene blev stukket i, indtil de var fyldt (3-4 gange). Efterfølgende er de fyldte rør forseglet med gummipropper i hver ende, løftet ombord i båden og anbragt i kølekasser indtil ankomsten til laboratoriet. Ved hvert prøvetagningssted er position og dybde fastlagt ved hjælp af GPS og ekkolod. Udover prøverne til de kemiske analyser er der udtaget sediment til måling af redoxpotentiale, sedimentdybde og teksturbeskrivelse. Disse målinger og beskrivelser er gengivet i Bilag A. På laboratoriet blev de uforstyrrede sedimentprøver trykket ud af kajakrørene med et stempel og direkte over i én-liters glas med tætsluttende teflonbelagt låg. Udstyret til udtagning af sedimentet fra kajakrørene var designet således, at prøverne kunne overføres og emballeres i kvælstofatmosfære. Overførslen af sedimentprøverne fra kajakrørene til glassene foregik i klimarum justeret til 8° C. Herefter blev prøverne opbevaret i et 4° C’s rum indtil og imellem de efterfølgende porevandsanalyser og udvaskningstest.
Figur 2.1
Figur 2.2
Figur 2.3
|
