Frivillige dyrkningsaftaler i indsatsområder

Forord

Nærværende rapport er blevet til i et samarbejde mellem Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og NIRAS, Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S. Arbejdet er finansieret af Miljøstyrelsen under Program for Renere Produkter.

Formålet med projektet har været at belyse, hvorledes det eksisterende videns- grundlag og eksisterende redskaber kan danne grundlag for at indgå hensigtsmæssige og holdbare aftaler i de udpegede indsatsområder.

Det har ikke inden for projektets rammer været muligt at afprøve de forskellige typer aftaler i praksis. Men som et led i arbejdet har der været afholdt en workshop på Forskningscenter Foulum den 19. juni 2002, hvor ideerne er blevet præsenteret og diskuteret med de inviterede deltagere fra amter, vandværker og landbrugets rådgivningstjeneste. Hovedpunkterne fra denne workshop er integreret i rapporten.

Det har været en spændende og lærerig proces at arbejde sammen på tværs af forskningsverdenen og den anvendelsesorienterede verden. I forhold til at omsætte teoretisk viden til praksis kan denne projektkonstruktion anbefales, men den arbejdsopgave der ligger i at få to verdner til at nå sammen må ikke underestimeres.

Arbejdsgruppen har haft følgende deltagere:

Egon Noe, DJF
Anders Højlund Nielsen, DJF
Helene Simoni Thorup, NIRAS
Torsten Bliksted, NIRAS

Herudover har Tove Heidmann (DJF) bidraget i forbindelse med modelberegningerne med SKEP.

I Følgegruppen var:

Mads Leth-Petersen, Skov- og Naturstyrelsen (formand)
Bente Villumsen, Miljøstyrelsen