|
Skal husholdningernes madaffald brændes eller genanvendes? 2 Den danske affaldsmodel
2.1 Organisering, finansiering og lovgivningAffaldsreguleringen i EU er karakteriseret ved et tæt samspil mellem EU-regulering og national regulering. EU-reguleringen fastlægger de overordnede rammer og principper. Selve organiseringen og den faktiske implementering til national lovgivning er derimod en opgave for de nationale myndigheder. Den væsentligste EU-retsakt er det såkaldte Affaldsrammedirektiv16, som fastslår en række grundlæggende begreber på affaldsområdet og fastslår principperne for en miljømæssig forsvarlig håndtering af affald. Direktivet definerer et behandlingshierarki for affald – affaldshierarkiet - hvor affaldsforebyggelse prioriteres fremfor nyttiggørelse (dækker i Affaldsrammedirektivet både over genanvendelse og forbrænding med energiudnyttelse), der igen prioriteres fremfor deponering. Det er dette hierarki, hvor genanvendelse er bedre end forbrænding med energiudnyttelse, som er grundlaget for affaldshierarkiet i Danmark. Et af de væsentlige principper, som direktivet fastlægger, er "princippet om at forureneren betaler", dvs. at omkostningerne ved håndtering af affald skal afholdes af indehaveren (dvs. den der skaber affaldet) og/eller de tidligere indehavere. Affaldsområdet er i Danmark reguleret i Miljøbeskyttelsesloven og Affaldsbekendtgørelsen, som bl.a. implementerer Affaldsrammedirektivet. Genanvendelse af organisk affald til jordbrugsformål er reguleret i Slambekendtgørelsen. I loven er det anført, at det er kommunalbestyrelsen, der forestår håndteringen af affald. Kommunen er således ansvarlig for håndteringen af det affald, der bliver produceret i den pågældende kommune. Det er også fastlagt, at kommunen skal udarbejde affaldsplaner med hhv. et 4-årigt og et 12-årigt sigte. Reguleringen giver dog store muligheder for lokal selvbestemmelse, hvorfor affaldshåndteringen varierer imellem kommunerne. Håndteringen af affaldet består af en indsamlingsdel, en behandlingsdel (genanvendelse, forbrænding eller deponering) og eventuelt deponering af restprodukt. I de tilfælde, hvor kommunerne forestår opgaveløsningen, har de som oftest udliciteret indsamlingsdelen. Genanvendelse af affald foregår typisk i privat regi, hvorimod forbrænding af affald oftest foretages af et kommunalt/fælleskommunalt selskab. Deponeringsanlæg må som hovedregel kun ejes af det offentlige. Affaldshåndteringen er reguleret efter hvile-i-sig-selv princippet, således at kommunerne opkræver deres faktiske omkostninger i forbindelse med affaldshåndteringen gennem gebyrer. Derudover har staten i affaldsafgiftsloven fastsat en differentieret affaldsafgift som et økonomisk virkemiddel til at fremme målsætningerne på affaldsområdet. Det er således dyrest at deponere affald, billigere at forbrænde det og afgiftsfrit at genanvende affaldet. Affaldsafgiften opkræves ved behandlingsanlæggene. 2.2 Mål i affald 21Fra 1. januar 1997 har det ikke været tilladt at deponere forbrændingsegnet affald, herunder organisk dagrenovation17, og i dag forbrændes langt størstedelen af den organiske dagrenovation med energiproduktion til følge, mens kun en mindre del genanvendes ved bioforgasning eller central kompostering. I 1994 udgjorde den samlede dagrenovationsmængde 1.662.000 tons18, og denne mængde har været omtrent konstant siden dette år. I 2000 var mængden af dagrenovation således 1.676.000 tons. I denne analyse antages således en konstant mængde organisk og samlet dagrenovation over tid. Den samlede mængde organisk affald vurderes at udgøre 40-45 pct. af dagrenovationen, dvs. ca. 700.000 tons, hvilket er udgangspunktet for målene i Affald 21. Det er i Affald 21 målet at øge genanvendelsen af organisk dagrenovation, således at den kommer op på 150.000 tons i 2004. Heraf er det målet, at ca. 100.000 tons skal genanvendes ved bioforgasning. På længere sigt er målet at genanvende 20-25 pct. af den samlede mængde dagrenovation, hvilket svarer til ca. 50 pct. af den organiske dagrenovation. Under antagelse om, at den samlede mængde dagrenovation ikke ændres, svarer dette til ca. 350.000 tons. 2.3 Opstilling af scenarierTabel 2.1
Scenario 2 tager udgangspunkt i Affald 21s målsætning for 2004, men er justeret efter aktuelle data, så 130.000 tons organisk dagrenovation genanvendes. Heraf er det målet, at 100.000 tons skal genanvendes ved bioforgasning og 30.000 tons skal komposteres centralt. Scenario 3 afspejler Affald 21s langsigtede målsætning om genanvendelse af 50 pct. af den organiske dagrenovation. I scenariet antages 300.000 tons at blive bioforgasset, mens komposteringsmængden fortsat forventes at blive 30.000 tons. I scenario 4 og 5 er målet for genanvendelse det samme som i hhv. scenario 2 og 3, men genanvendelsen antages at ske ved central kompostering i stedet for ved bioforgasning.
|