Feltafprøvning af sporgasmetode til brug for måling af transport af forureninger mellem renserier og tilstødende lejligheder
1 Projektets baggrund og formål
| 1.1 | Baggrund |
| 1.2 | Formål |
1.1 Baggrund
En række undersøgelser (bl.a. Miljøstyrelsen 2001b) har vist, at interne kilder til rensevæskedampe i lejlighederne - deriblandt rensede tekstiler - kan give anledning til koncentrationer af f.eks. tetrachlorethylen i lejligheden, som overstiger Miljøstyrelsens luftkvalitetskriterie. Dette forhold kan give problemer ved måling og vurdering af bidraget fra driften af et renseri til en tilstødende bolig. Ved indeklimamålinger i boligen kan de interne kilder f.eks. "maskere" bidraget fra renseriet.
På tilsvarende vis kan det ved indeklimamålinger i boliger tæt på igangværende renserier være kompliceret at skille bidraget fra renseriets drift fra en jord- og grundvandsforurening. Ydermere viser erfaringerne fra bl.a. Miljøstyrelsen (2002b), at der kan være betydelige absorberede mængder af rensevæskerne i byggematerialer og inventar. Disse interne kilder udgør et væsentligt problem, når effekten af gennemførte tiltag i renseriet skal eftervises. Metoden gør det ikke muligt af adskille bidrag fra en jordforurening, som via renseriet påvirker en tilstødende lejlighed og bidraget fra selve renseriets drift. Det bemærkes, at bidrag fra en jordforurening normalt vil være størrelsesordener mindre end bidrag fra kilderne i selve renseriet.
Da det er ønskeligt at kunne skille bidraget fra driften fra f.eks. jord- og grundvandsbidrag eller interne bidrag, har der fra Miljøstyrelsens side været efterlyst en målemetode, som kan skille driftsbidraget fra de øvrige bidrag. Som et yderligere krav til metode, skal målingen kunne gennemføres over en periode af en vis længde, f.eks. fra nogle dage op til få uger, for dermed at undgå de kortvarige fluktuationer, som altid opstår i en bygning.
Statens Byggeforskningsinstitut, By og Byg har tidligere introduceret en passiv sporgasmetode, som tilfredsstiller disse forudsætninger (PFT-metoden). Metoden er baseret på opsætning af perfluorcarbonkilder med kendt kildestyrke og samtidig måling med passive prøvetagningsteknikker (rørmonitorer).
PFT-metoden har været forsøgt brugt i forbindelse med renserier (Miljøstyrelsen 2001c). Det viste sig, at der var metodiske problemer. Miljøstyrelsen har derfor igangsat et udviklingsarbejde med henblik på modifikation af PFT-metoden. Projektet er opdelt i 3 faser:
 | Fase 1: Afprøvning af opsamlings- og analysemetoder under laboratorieforhold. |
| Fase 2: Feltafprøvning af metoder udviklet i fase 1 |
| Fase 3: Feltmålinger på et større antal lokaliteter for at indsamle viden om typiske
bidragsstørrelser og for at belyse den tidslige variation. |
Fase 1 er gennemført med succes og publiceret i Miljøprojekt nr. 698 (Miljøstyrelsen 2002a). De gennemførte laboratorieforsøg har vist, at der ikke er metodiske problemer prøvetagningsmæssigt eller analytisk i forhold til anvendelse i renserier.
Denne rapport beskriver resultaterne af fase 2. Fase 2 gennemføres af samme projektteam, som stod bag fase 1, idet dk–Teknik A/S er blevet inddraget som underleverandør i en del af projektfasen.
1.2 Formål
Dette projekts formål er:
| feltafprøvning af en sporgasmetode, som kan anvendes til måling af transporten af forureninger mellem renseri og tilstødende boliger. |
Formålet med feltafprøvningen er at afprøve og tilrette metoden efter forholdene i renserierne og i den forbindelse at undersøge metodekritiske parametre som gennembrudstid gennem etageadskillelser og eventuelle sinkeffekter i bygningsmaterialer.
Output fra undersøgelsen vil dels være en tilrettet metodebeskrivelse, dels de første estimater for størrelsen af transporten af forureninger (flux) over etageadskillelser som funktion af bygningstype.