Feltafprøvning af sporgasmetode til brug for måling af transport af forureninger mellem renserier og tilstødende lejligheder
2 Kort præsentation af metoden
| 2.1 | Kort introduktion til den udviklede metode |
2.1 Kort introduktion til den udviklede metode
Den udviklede metode er baseret på brug af såkaldte perflourcarboner som sporgasser.
Figur 2.1:
Perfluorcarbon (Perfluoromethylcyclohexan, C7F14)
Metoden er en diffusiv multi-sporgasteknik efter konstantdoserings-princippet. Sporgas udsendes diffusivt fra et diffusionsrør.
Sporgaskoncentrationen i et rum afhænger af kildestyrken og luftudskiftningen i rummet efter følgende udtryk (stofbalanceligningen):
| (1) | C = Q/(n · V) |
hvor
| C | Rumkoncentration, µg/m3 |
| Q | Kildestyrke, µg/time |
| n | Luftskiftet, h-1 |
| V | Rumvolumen, m3 |
Ved den anvendte sporgasmetode bestemmes koncentrationen som en gennemsnitsværdi over 14 dage. Udfra kendskabet til kildestyrke, rumvolumen og den målte rumkoncentration af sporgasser beregnes flux og luftskifte. For definition af flux - se side 13 ligning 4.
Som adsorbent anvendes en passiv kulbaseret monitor. Blandt de i Miljøprojekt nr. 698 (Miljøstyrelsen, 2002) testede samplere viste Radiello-sampleren sig mest velegnet til formålet. Analyse foretages ved gaskromatografi med masse-specifik detektor (GC/MS).
Som sporgasser anvendes
 | Perflouromethylcyclohexan (CAS nr. 355-02-2) |
| Perflouro-1,3-dimethylcyclohexan (CAS nr. 335-27-3) |
Perflouromethylcyclohexan benævnes ofte PP2, mens perflouro-1,3-dimethylcyclohexan benævnes PP3.
Perflourcarbonerne er tidligere af Miljøstyrelsen blevet vurderet som uden sundhedsmæssige negative effekter i de koncentrationer, som anvendes ved sporgasmålingerne (Miljøstyrelsen, 2002a).
For at kunne bestemme størrelsen af transporten mellem renseri og lejlighed er det nødvendigt at anvende 2 sporgasser. Da rumkoncentrationen af sporgassen i lejligheden er afhængig af luftskiftet samme sted, er det nødvendigt at kende dette luftskifte for at kunne bestemme fluxen af sporgas fra renseri til lejlighed. Luftskiftet i lejligheden bestemmes vha. sporgas 2.
Modellen er illustreret på figur 2.2. På figuren er der sat ring om den lufttransport, der repræsenterer transporten af rensevæskedampe fra renseri til overliggende lejlighed.
Symbolforklaring:
| c11 | : koncentration af sporgastype 1 i zone 1 |
| c12 | : koncentration af sporgastype 1 i zone 2 |
| c21 | : koncentration af sporgastype 2 i zone 1 |
| c22 | : koncentration af sporgastype 2 i zone 2 |
| m1 | : tilført sporgasmængde i zone 1 |
| m2 | : tilført sporgasmængde i zone 2 |
| q1-2 | : luftoverføring fra zone 1 til zone 2 |
| q2-1 | : luftoverføring fra zone 2 til zone 1 |
| q1-0 | : luftoverføring fra zone 1 til ude, exfiltration |
| q2-0 | : luftoverføring fra zone 2 til ude, exfiltration |
| q0-1 | : luftoverføring fra ude til zone 1, infiltration |
| q0-2 | : luftoverføring fra ude til zone 2, infiltration |
I hver zone kan der opstilles to ligninger, der hver udtrykker sporstofbalancen for én af
de to sporgasser. Der kan endvidere opstilles en massebalanceligning for hver zone, der
udtrykker tilførslen af udeluft til zonen.
Samlet fremkommer et ligningssystem, der giver mulighed for at beregne alle de luftoverførsler, der er angivet på figur 2.2.
Luftskiftet (n) i lejligheden over renseriet beregnes ved hjælp af følgende ligning:
| (3) |  |
| hvor V er den undersøgte lejligheds rumvolumen |
Flux´en fra renseri til lejlighed bestemmes ved følgende ligning:
| (4) |  |
Den arealspecifikke flux q'1-2 opnås ved at dividere den samlede flux (q1-2)
med lejlighedens grundareal.
Ligningen er udledt på baggrund af de ovennævnte massebalancebetragtninger på de 2 sporgasser samt på udeluften. En uddybende gennemgang af ligningssystemerne findes i Bergsøe (1992) og Miljøprojekt nr. 698 (Miljøstyrelsen, 2002a).
I praksis udføres forsøgene som følger: Sporgaskilder opsættes i såvel lejlighed som renseri, idet der anvendes forskellig sporgasser hvert sted. Sporgaskilderne afgiver sporgas fra de opsættes. Opsamlingsmedierne (samplerne) opsættes, når det kan antages, at der er opstået en situation med stationær transport af sporgasser mellem renseri og lejlighed
På baggrund af kendskab til flux´ens størrelse, den gennemsnitlige koncentration af rensevæske dampe i renseriet samt oplysninger om lejligheden (grundplan og luftskifte) kan renseriets bidrag til koncentrationen af rensevæskedampe i lejligheden (Clejlighed) beregnes ud fra følgende udtryk:
| (5) |  |
|
| q'1-2 | : arealspecifik flux (m3/t/m2) | |
| A | : grundplan lejlighed (m2) | |
| Crenseri | : koncentration af rensevæske i renseri (mg/m3) | |
| Clejlighed | : bidrag fra renseri til lejlighedens koncentration af : rensevæskedampe (mg/m3) |
|
| n | : luftskifte i lejlighed (t-1) | |
| V | : rumvolumen af lejligheden (m3) |
Note: Betegnelsen flux anvendes i denne rapport om den ækvivalente overførte luftmængde mellem to zoner (her renseri og lejlighed) som funktion af tiden. Enheden er således m3 pr. time. For den enkelte zone (lejlighed) beregnes den arealspecifikke flux ved division med lejlighedens grundareal (m2).
Hvis man måler den aktuelle koncentration af rensevæske i lejligheden (hvilket ikke er gjort i dette projekt) kan man ved at sammenligne resultatet med den beregnede bidragsværdi på grundlag af sporgasmålingerne (flux´en) vurdere størrelsen af de interne kilder i lejligheden (rensede tekstiler, sinks etc).