Resumé og konklusion, Miljøstyrelsen

Feltafprøvning af sporgasmetode til brug for måling af transport af forureninger mellem renserier og tilstødende lejligheder

Resumé og konklusion

Dette projekt er fase 2 i udviklingen af en diffusiv sporgasmetode til brug for måling af stoftransport og luftbevægelser mellem tilstødende rum i en bygning. Det primære formål med metoden er anvendelse til vurdering af påvirkning fra renseriers drift af en overliggende lejlighed, men metoden vil også kunne anvendes i andre sammenhænge.

I projektets første fase (Miljøstyrelsen 2002a) blev opsamlings- og analysemetoder udviklet ligesom metodens performance under laboratorieforhold blev undersøgt.

Formålet med fase 2 er at afprøve metoden under realistiske forhold i felten samt at indsamle de første informationer om størrelsen af stoftransporten mellem et renseri og en overliggende lejlighed.

Som et led i afprøvningen af metoden blev der foretaget en bestemmelse af sporgasser og rensevæskers diffusionshastighed gennem en intakt betonflise. Der viste sig at være en forskel på ca. 50%, når sporgasserne PP2 og PP3 sammenlignes med tetrachlorethylen og 30%, når sammenligningen foretages i forhold til kulbrinte (decan). Laboratorieforsøgene viste også, at der afsættes op til 30% af såvel sporgasser som tetrachlorethylen i betonflisen. Afsættelse af decan (kulbrinte) var op mod 60%. De gennemførte feltforsøg viste imidlertid samtidigt, at den diffusive transport udgjorde et ubetydeligt bidrag til den samlede stoftransport mellem renseri og lejlighed og det foreslås derfor, at der ikke skal foretages kompensation for forskelle i diffusionshastighed eller adsorption, når transporten af forureninger mellem renseri og lejlighed beregnes på baggrund af sporgaskoncentrationerne. Hvis det diffusive bidrag på et senere tidspunkt får større betydning som følge af indretningsmæssige krav til renserierne, bør dette punkt revurderes.

Tetrachlorethylen diffunderer gennem den anvendte betonflise med en hastighed som var ca. 50% større end sporgasserne. Tilsvarende var diffusionshastigheden for den anvendte kulbrinte (decan) ca. 30% mindre end tilsvarende for sporgasserne.

Laboratorieforsøgene viste videre, at transporten gennem betonflisen var meget hurtig og indikerede dermed, at en situation med stationær transport gennem en etageadskillelse vil indstille sig hurtigt. Det gav anledning til at vurdere, at man ved målinger i felten kan opsætte samplere få dage efter opsætning af sporgaskilder.

Feltforsøgene er foregået på tre lokaliteter i Københavnsområdet. Forsøgsstederne er valgt således, at spredning via andet end etageadskillelsen så vidt muligt er undgået. Dette er f.eks. gjort ved at sikre, at der ikke er færdsel mellem renseri og lejlighed via indvendige trapper. Forsøgslokaliteterne er tillige udvalgt som steder, hvor der på forsøgstidspunktet kun var foretaget ingen eller begrænsede tiltag (f.eks. tætning af synlige åbninger ved rørgennemføringer) for at undgå spredning til overliggende lejlighed. Der er således ikke opsat diffusionstætte membraner eller undertryksventilerede lofter på nogen af de anvendte lokaliteter.

I forsøgene blev anvendt 2 sporgasser benævnt PP2 og PP3. Sporgaskilder blev opsat 3 steder i hhv. renseri og overliggende lejlighed. I såvel renseri som lejlighed blev der 2 dage efter opsætning af sporgaskilder placeret et antal samplere. Der blev opsat samplere på 6 og 12 positioner i hhv. lejlighed og renseri med henblik på at vurdere vertikale og horisontale variationer i sporgaskoncentrationen.

Måleresultaterne viser, at sporgassen spredes jævnt i lokalerne, og at omfanget af målepositioner kan reduceres ved fremtidig brug af metoden.

Der blev gennemført i alt 55 dobbeltbestemmelser gennem forsøgsforløbet. Analyse af resultaterne viser en særdeles god repeterbarhed af metoden (prøvetagning og analyse) svarende til en relativ standardafvigelse på dobbeltbestemmelserne på 8%. Usikkerheden på den beregnede flux er estimeret til 25%.

De første måleresultater af stoftransporten mellem renserier og lejligheder viste, at der kunne være betydelige variationer mellem målinger inden for kort tid. Der blev således fundet variationer på 3-5 gange, når målinger over 14 dage blev foretaget med 14 dages mellemrum på den samme lokalitet. Årsagen formodes at være udefrakommende klimatiske forhold, som påvirker luftbevægelserne i bygningen. Det har ikke været muligt at finde undersøgelser af variationen i luftbevægelserne mellem etager, men erfaringer ved Statens Byggeforskningsinstitut, By og Byg samt Risø indikerer, at der er tale om ikke urealistiske variationer.

Det er sandsynligt, at kommende indretningsmæssige krav til renserierne såsom opsætning af diffusionstætte membraner eller undertryksventilerede nedhængte lofter vil reducere den tidslige variation.

Metoden tillader direkte måling og beregning af den aktuelle transport af forureninger mellem renseri og lejlighed. Størrelsen af dette bidrag til lejlighedens rumkoncentration af rensevæskedampe er omvendt proportional med det aktuelle luftskifte i lejligheden over renseriet. Det foreslås , at man ved fremtidige målinger, hvor metoden anvendes, bruger bygningsreglementets krav om et luftskifte på 0,5 gang pr. time i lejligheder i etageejendomme som fælles beregnings- og vurderingsgrundlag.

Det vurderes derfor, at den udviklede målemetode lader sig anvende med succes under realistiske forhold til vurdering af spredning af forureninger fra et renseri til en overliggende lejlighed. Ved vurderingen af resultaterne skal man være opmærksom på at der er tale om "øjebliksmålinger" (over 14 dage) og at der kan være væsentlige tidslige variationer.

Forsøgsresultaterne blev anvendt til at fastsætte forsøgsomstændighederne ved fremtidig anvendelse af metoden: Samplere kan opsættes 2 døgn efter sporgaskilderne er placeret i renseri og lejlighed. I forsøgene er der anvendt 3 sporgaskilder i såvel renseri som lejlighed. Dette antal bør bibeholdes ved fremtidige anvendelser af metoden. Ydermere anbefales det ved fremtidige anvendelser af metoden, at samplerne placeres jævnt fordelt med 4 stk. i renseriet og 3 stk. i hvert rum i lejligheden, alle 1,7 m over gulv. Sampler og sporgaskilder skal placeres så der er fri luftbevægelse omkring sampleren. Placering i hjørner skal således undgås.

I forbindelse med en kommende tredje fase i projektet bør det overvejes at supplere sporgasmålingerne med samtidige målinger for rensevæskedampe i renserier og lejligheder for dels at styrke metodens erfaringsgrundlag, dels at belyse variationen over tid.