Metanemission fra lagring af bioforgasset organisk dagrenovation

Bilag 2: Beskrivelse af udvalgte systemer for gasopsamling fra lagertanke og opbevaring af udrådnet gylle og dagrenovation

Nedenstående tabel indeholder en sammenstilling af oplysninger om biogasproces og volumen af reaktor og lagertanke på 20 danske biogasfællesanlæg. Tabellen, der er udarbejdet på baggrund af kommunikation med Energistyrelsen /2/ har dannet grundlag for udvælgelse af de anlæg, der er indgået i det videre projektforløb.

Anlæg Reaktorvol-umen (m3) Efterlagervol-umen (m3) Proces mv.

Vester Jermitslev

1500

2500

 

Vegger

1400

2700

Termofil

Davinde

750

500-1000

Mesofil - ingen gasopsamling fra lager

Revninge

540

3000

Mesofil

Sinding

2100

12.000

Termofil - ingen gasopsamling fra lager

Fangel

3200

1600

Varmeveksler

Ribe

4700

?

Varmeveksler - ingen gasopsamling fra lager

Linkogas

9000 2 trin

4000

Tretrins varmeveksling

Lemvig

7000

?

Termofil - Varmeveksler -  ingen gasopsamling fra lager

Husager

880

1000?

Mesofil

Hashøj

2900

1000-1500?

Termofil - varmeveksler

Thorsøe

4600

1600?

Termofil - varmeveksler

Århus

9000

Meget store. utætte

Termofil og mesofil (flere reaktorer) - varmeveksler

Filskov

880

3000

Termofil

Studsgård

6000

3000

Termofil

Blåbjerg

5000

2-3000?

Termofil

Snertinge

2500

2000

Termofil

Blokhøj

1300

1000?

Termofil

Vaarst Fjellerad

1900

9000?

Termofil

Nysted

5000

15-2000?

Termofil - Varmeveksler

Det er Energistyrelsens vurdering, at biogasfællesanlæg i fremtiden vil blive drevet termofilt og enten vil blive udformet som mere højteknologiske anlæg, hvor biomassen omsættes i en reaktor med flere trin og køles i en varmeveksler, før den ledes til en lagertank (med gasopsamling) med en relativt kort opholdstid eller mere simple anlæg, hvor biomassen ikke køles før den ledes til lagertanken (med gasopsamling), men hvor opholdstiden i lagertanken til gengæld er længere, så tanken fungerer som et ekstra reaktortrin.

På baggrund af sammenstillingen af anlæg i tabellen blev Linkogas biogasfællesanlæg og biogasanlægget Århus Nord udvalgt som højteknologiske anlæg, mens Filskov blev valgt som eksempel på anlæg uden varmegenvinding, men med et stort efterlager.

Århus Nord
Dagrenovation sorteres optisk og separeres på rullesigte, blandes med separeret svinegylle og pumpes gennem en svea-separator, hvor den faste fraktion sendes til forbrænding inden materialet pumpes ind i biogasanlægget.

Biogasanlægget har to linier. Linie 1 er mesofil og modtager alene gylle og industriaffald. Det er hensigten at hæve temperaturen til termofil drift på denne linie i løbet af den kommende tid. Dagrenovation behandles på linie 2, der er termofil.

Fra reaktorerne ledes biomassen over vandbårne varmevekslere ind i en af fire efterlagertanke på i alt 15000 Nm3. Biomassens temperatur er 18 oC ved indløbet. Tankene fyldes en ad gangen og tømmes efter tur.

Der opsamles gas i efterlager ved at pumpe fra disse. Gasproduktionen kendes ikke, men det vurderes, at den er lav.

Linkogas
Linkogas er et termofilt biogasanlæg med tretrins afgasning. På Linkogas er der et lager med overdækning og gasopsamling hvortil den afgassede gylle ledes direkte fra den termofilt drevne reaktor. Det er derved blevet undgået at man skulle etablere mere reaktor kapacitet for at kunne behandle en stigende mængde biomasse. Gyllen fra efterbehandlingslageret ledes gennem en varmeveksler før det køres til slutlager.

Filskov
Filskov er et termofilt biogasanlæg, hvor gyllen uden varmeveksling ledes til et efterbehandlingslager, der har en hydraulisk opholdstid på 30 dage. I efterbehandlingslageret opsamles 25% af det samlede gasudbytte på anlægget.