Betydningen af tørringen i renserier

Forord

Dette miljøprojekt er udarbejdet for Miljøstyrelsen som et af flere projekter om renseribranchen i Danmark. Projektet omhandler betydningen af tørreprocessen for kemikalieindholdet i tekstiler renset med kulbrinter.

Projektarbejdet er gennemført af et tværfagligt team bestående af medarbejdere fra Aktern A/S, HJM Teknik ApS, Sober Rens ApS - Texpert - Allerød, Eurofins Danmark A/S og COWI A/S. Disse er
Aktern A/S: Michael Holm
HJM Teknik ApS: Jan Madsen
Sober Rens ApS Texpert - Allerød: Flemming Gordon Olsen
Eurofins Danmark A/S: Søren L. Brødsgaard og Peter Mortensen
COWI A/S: Dorte Glensvig (projektleder), Susse Wade og Ninna Ravnsbæk, idet sidstnævnte har gennemført intern kvalitetskontrol på projektrapporten.

Projektets succes har været helt afhængig af dialog med myndigheder, renserier og leverandører til renserier. Der skal derfor rettes en særlig tak til Michael Bendsen, Bendsen A/S; Peer Nielsen og Ole Larsen, begge Dansk Renseriforening; Jan Krog, Aktern A/S, Gitte Ploug Lorenzen og Morten Damgaard Andersen, begge Københavns Kommune, Miljøkontrollen samt Bibbi Walsh, Lyngby Taarbæk Kommune, som har deltaget i projektets erfa-møde og velvilligt har besvaret spørgsmål fra projektgruppen.

Nærværende projekt har været fulgt af en følgegruppe bestående af:
Lisbet Heerfordt, Miljøstyrelsen
Lea Frimann Hansen, Miljøstyrelsen
Anette Ejersted, Miljøstyrelsen
Peter Mortensen, Eurofins Danmark A/S
Søren L. Brødsgaard, Eurofins Danmark A/S
Dorte Glensvig, COWI A/S

Projektets primære målgruppe er Miljøstyrelsen samt renseriejere, som ønsker at mindske restindholdet af kemikalier i det rensede tekstil. Projektets resultater vil endvidere have interesse for danske kommuner, rådgivningsfirmaer, embedslægeinstitutionerne og andre, der varetager forvaltning eller rådgivning i relation til renserier.