Betydningen af tørringen i renserier
Sammenfatning og konklusioner
Nærværende projekt omhandler restindhold af kemikalier i rensede tekstiler med vægt på betydningen af tørringen i kulbrinterenserier. Projektet, som er finansieret via Miljøstyrelsens Udviklingsordning, har omfattet følgende aktiviteter:
 | En gennemgang af hvilke parametre, der er betydende for restindholdet: fibertyper, kemikalievalg, charge-sortering, tørretemperatur og tørretid mv. |
| En beskrivelse af state of the art og optimeringsmuligheder for kulbrinte- rensemaskiner. |
| Gennemførelse af et erfaringsudvekslingsmøde med deltagelse af aktører i renseribranchen med henblik på at identificere og diskutere de mest lovende optimeringsmuligheder. |
| Diskussion af projektets resultater samt udarbejdelse af en informationsfolder til renserierne i Danmark. |
Via de 2 førstnævnte aktiviteter blev der identificeret i alt 14 forskellige optimeringsmuligheder, som ikke alene var rettet mod selve tørreprocessen, men derimod omfattede alle relevante processer i renseriet. Optimeringsmulighederne er:
| Registrering af driftsforhold |
| Forbedret chargesortering |
| Reduceret chargestørrelse |
| Reduktion af antallet og mængden af kemikalier |
| Forbedret destillation |
| Forbedret centrifugering |
| Forlænget tørretid / øget temperatur |
| Optimeret tromlerotation under tørring |
| Skærpelse af stopkriterier |
| Formbehandling af alle tekstiler |
| Opbevaring af tekstiler uden pose i renseriet. |
| Opbevaring i varmeskab |
| Kontrolmåling af restindhold |
| Frivillig miljø-mærkningsordning |
De 14 optimeringsmuligheder blev diskuteret på erfaringsudvekslingsmødet.
Der er pt. ikke er publiceret undersøgelsesresultater, der muliggør en detaljeret vurdering af de enkelte optimeringsmuligheders fordele og ulemper i forhold til hinanden.Projektet har dog identificeret enkelte optimeringer, som umiddelbart kan igangsættes i renserierne.
Generelt vurderes det som mest miljømæssigt og økonomisk hensigtsmæssigt at anvende de optimeringsmuligheder, som påvirker forbehandlingen og processer i selve rensemaskinen frem for processer i form- og efterbehandlingen. Dette begrundes i, at man dermed foretager optimeringerne på de steder i processen, hvor forureningerne sker, dvs. de steder, hvor tekstilerne er i kontakt med kemikalierne.
Det vurderes, at følgende tiltag er mest optimale:
- Registrering af driftsforhold for så vidt angår
| Registrering af chargetid |
| Opgørelse af forbrug af kemikalier pr. renset tekstilmængde |
| Periodisk registrering af produktion af affald som destilationsrest og kontaktvand. |
| Tidspunkt og omfang af iværksatte forbedringstiltag i produktionen |
- Forbedret chargesortering, dvs. ensartede tekstiltyper og tekstiltykkelser renses i
samme charge.
- Formbehandling af alle tekstiler.
- Dialog med installatørerne mht. optimering af rensemaskinerne for så vidt angår
| Forbedret centrifugering, f.eks. intervalcentrifugering |
| Optimeret tørring i form af optimeret tørretid, tørretemperatur, tørreforløb og stopkriterier |
| Optimering af renseprogrammerne, således at de sikrer et lavt restindhold for de givne tekstiltyper. |
- Dialog med producenter af rensemaskiner og kemikalier til renseribranchen med henblik på fremskaffelse af yderligere data, der beskriver optimeringsmuligheder særligt inden for følgende områder:
| Forbedret centrifugering |
| Optimeret tørring i form af forøget tørretid og tørretemperatur samt skærpede stopkriterier i relation til lavere tromlekoncentration eller kondenseringshastighed, som tillader åbning af tromlelågen. |
| Optimerining af renseprogrammerne til tekstiltyperne og krav om lave restindhold, |
| Identifikation af kemikalier som ikke eller kun i begrænset omfang indeholder komponenter, der er uønskede i miljøet samt kemikaliesammensætninger, som resulterer i lave veldefinerede restindhold. |
Det vurderes, at renseriejerne med fordel umiddelbart kan igangsætte optimeringsmulighed A, B, C og D.
Pt. har man ikke en velegnet og billig metode til at eftervise et givent tiltags effekt på restindholdet og det anbefales derfor, at renseribranchen får udviklet og efterprøvet en sådan målemetode. Indtil en sådan metode foreligger, anbefales det, at der som led i optimeringerne foretages måling af tromleluftens indhold af kemikalier.
Det vurderes, at tiltag i relation til optimeringsmulighed E med fordel kan ske via et samarbejde mellem installatører, forhandlere samt brancheorganisationer eller branchekæder, f.eks. i samarbejde med andre europæiske eller internationale brancheorganisationer.
Ydermere bør dialogen om miljømærkning af kemikalier og med tiden de færdigrensede tekstiler hos renserier opstartes. Miljømærkningen kan f.eks. følge principperne i "Svanen"- eller "EU-blomsten". Alternativt kunne udarbejdes kriterier for en frivillig branchemærkning styret af renseribranchen selv. Sidstnævnte brancheordning kunne f.eks. omfatte periodiske målinger af restindholdet. En sådan aftale forudsætter føromtalte målemetode til måling af restindholdet og aftalen kunne, ud over en fastsat hyppighed for målingerne og fastsat målemetode, med fordel omfatte nogle branchegrænseværdier for tilladeligt restindhold i et givent tekstil. Kan renseriet efterleve aftalen, kunne man forestille sig, at renseriet havde ret til at reklamere med resultatet.
Resultaterne af projektet er kort skitseret i en informationsfolder, som er udsendt til alle danske renserier. Der henvises til denne samt læsevejledningen i afsnit 2 for nærmere præsentation af projektet.
Projektrapporten er publiceret på Miljøstyrelsens hjemmeside på www.mst.dk.