Betydningen af tørringen i renserier
5 Stade og optimeringsmuligheder for alternative rensemaskiner
5.1 State of the art mht. kulbrintemaskinens opbygning
Indførelsen af kulbrinte-rensemaskiner i Danmark begyndte i midten af 1990’erne, bl.a. som konsekvens af, at det ikke længere var tilladt at anvende CFC-baserede rensemaskiner. Der er som nævnt i afsnit 3.1 pt. ca. 25 kulbrinterensemaskiner i Danmark.
Det skal bemærkes, at der i en tidligere periode før 1960’erne fandtes rensemaskiner, der anvendte aromatholdige kulbrinter. Da denne type kulbrinterensemaskine ikke længere benyttes, og da aromatindholdet i nutidens kulbrinterensevæsker er ubetydeligt i forhold til de tidligere anvendte mineralske terpentiner, ses der bort fra denne type maskine og aromatholdig rensevæske i denne sammenhæng.
De alternative kulbrinte-rensemaskiner, der findes på det danske marked, er primært af fabrikaterne Satec, Union, Ilsa, Swiss Clean og Böwe. Maskinerne er "dry to dry" maskiner (vask og tørring i samme enhed). Der er dog en enkelt undtagelse, idet der er manuel omladning på en af maskinerne, svarende til vask og tørring i separate enheder (Madsen, 2003).
I afsnit 5.2. gennemgås hovedlinierne i processer i de nyeste af Satec og Union-maskinerne, som eksempler på de tekniske muligheder ved de nyeste kulbrinte-rensemaskiner. Efterfølgende vurderes det i afsnit 5.3-5.7, hvor der er mulighed for optimeringer ved renserimaskinerne generelt samt ved de relaterede processer i renseriet.
5.2 Forløb af tørringsproces
Tørringsprocessens principper blev kort skitseret i afsnit 3.1. I nærværende afsnit uddybes de enkelte faser af tørreforløbet mhp. at identificere eventuelle indsatsområder for optimering af forløbet.
På trods af, at der eksisterer flere forskellige mærker af kulbrinterensemaskinerne, er tørringsprocessen sammenlignelig, dog med nogle væsentlige forskelle på sikkerhedssystemerne samt på selve styringen af tørringsprocessen.
Idet Satec og Union er de mest udbredte maskintyper i Danmark, tages der udgangspunkt i tørreforløbet for den nye Satec B-serie med paralleller draget til Unions nye HL-HP 800 serie i gennemgangen af state of the art på tørringsområdet.
5.2.1 Generelle forhold
Selve rensningen består af 2 bade i væske bestående af blanding af rensevæske og hjælpe- og tilsætningsstoffer. I såvel Satec som Unions kulbrinte-maskiner udgøres væsken i sidste bad af nydestilleret væske evt. tilsat hjælpe- og tilsætningsstoffer. Vaskeforløbet afsluttes altid med en centrifugering, hvor væskeindholdet i form af rensevæske og hjælpekemikalier (destillat) nedbringes til ca. 10 vægt % af tekstilmængden (Olsen, 2003). Det resterende kemikalieindhold fjernes helt eller delvist under tørringen, afhængig af tørringens effektivitet.
Destillationen foregår eksempelvis i Satec-maskinerne ved ca. 140 oC og vacuum (-0,7 til -0,9 bar).
Centrifugeringen i Satec-maskiner foregår ved 750-800 omdrejninger/min. og en G-faktor på 305-320 G - efter første bad typisk i 2 minutter, efter sidste bad typisk i ca. 5-6 min.
Tørringen forløber som en proces, hvor tørreluften cirkulerer i en lukket kreds, mens kondenseret væske kontinuerligt skilles fra. En skematisk illustration af tørringsprocessen fremgår af figur 5.1.
Figur 5.1:
Skematisk illustration af de typiske processer under tørringen i Kulbrinte- og
Rynex-rensemaskine.
Opvarmet luft blæses ind over tekstilerne i tromlen. Rensevæsken afgives som dampe fra tekstilerne til den opvarmede tørreluft. Herefter passerer luften hen over et fryseelement (kompressorkøling), hvor dampene fortættes til væske. Væsken løber tilbage til tankene over en vandudskiller, hvor kondensvand og vand fra tøjet skilles fra. Luften varmes atter op og cyklusen fortsætter, indtil tørringsprocessen er slut. Tørringsprocessen varer ca. 25-35 minutter, dog op til 50 minutter for de ældre maskiner. Styringsparametrene for processen beskrives nærmere i de følgende afsnit.
Den luftmængde, der cirkuleres rundt, er af størrelsesordenen 10 m3/time. Til sammenligning er tromlens volumen i en Satec B-300 kulbrintemaskine 300 l. Dette nævnte luftflow er fast indstillet, primært af hensyn til det nødvendige flow forbi fryseelementet.
Tørringen kan inddeles i tre faser, se også figur 5.2. Tørringsprincipperne i kulbrintemaskiner gennemgås i det følgende, idet der gøres opmærksom på, at det er de nyeste principper for kulbrintemaskinerne, der præsenteres.
Lignende tørrings- og styringsprincipper anvendes også i de nyeste tetrachlorethylen-rensemaskiner, dog således at indstilling af f.eks. tid og temperatur er forskellige. Tørreforløbet er i princippet det samme for de ældre tetrachlorethylen-rensemaskiner, der dog typisk afslutter tørringen med en udluftning af maskinen ved udsugning af tromleluften (Teknologisk Institut, 1982).
Figur 5.2:
Eksempel på tørringsforløb for en Satec B-440 22 kg maskine.
Ved opstart af tørringen er temperaturen af luften og tekstilerne ca. 20 – 25 °C. Luften opvarmes gradvis ved hjælp af damp til det ønskede sætpunkt for den øvre tørretemperatur (dvs. den fastsatte ønskede temperatur for den konstante tørringsfase, se også figur 5.2). Opvarmningen er termostatreguleret, og som det fremgår af figur 5.2 stiger koncentrationen af dampene i starten proportionalt med temperaturen. På et tidspunkt vil koncentrationen begynde at falde. Dette vurderes at skyldes en kombination af, at det frie kulbrinteindhold er fordampet og at den tilbageværende rensevæske er bundet i tekstilfibrene, hvorved afdampningen i stigende grad bliver afhængig af tekstilfibrenes retentionsevne samt diffusionen i fibrene, se også afsnit 4.2.
Koncentrationen registreres kontinuert på kulbrintemaskinerne i Satec B-serien og opvarmningen stoppes straks, hvis koncentrationen kommer op på 75% af den nedre eksplosionsgrænse (LEL). Forbliver koncentrationen under 75% LEL fortsættes opvarmningen indtil den ønskede øvre tørretemperatur er opnået. Denne styring er nødvendig for at undgå eksplosionsfare.
Kulbrintekoncentrationen i tromleluften registreres ikke i Unions kulbrinte-rensemaskiner. I stedet tilledes kvælstof til tørreluften, således at iltindholdet i tørreluften holdes på et så lavt niveau, at en eksplosion ikke kan finde sted. I forbindelse med fejl stoppes maskinen automatisk, varmetilførslen afbrydes og tromlen fyldes med kvælstof (Holm, 2003).
Sætpunktet for den ønskede øvre tørretemperatur ligger typisk i intervallet fra 65 – 80 °C. Det er dog muligt, afhængig af maskinfabrikat, at justere dette sætpunkt i området fra ca. 50 – 88 °C (Madsen, 2003). I eksemplet vist på figur 5.1 tager det ca. 12 minutter at nå den ønskede øvre tørretemperatur.
5.2.3 Konstante tørringsfase
I den konstante tørringsfase, se også figur 5.2, fastholdes temperaturen tæt på det øvre sætpunkt. Temperaturen fastholdes på dette niveau, indtil tekstilerne har opnået den ønskede tørhed. Den ønskede tørhed bestemmes indirekte ved eksempelvis at måle kulbrintekoncentrationen i tørreluften (Satec) eller vha. en sensor, der registrerer raten af den kondenserede kulbrintemængde i kondensatoren (Union). For begge principper gælder det, at der opnås ensartede kulbrintekoncentrationer i tørreluften ved hver tørring (jf. afsnit 5.3). De nævnte styringsprincipper vurderes derfor at betyde, at restindholdet i tekstilerne vil variere som funktion af tekstilfibrenes retentionsevne.
I Satec's rensemaskiner er der endvidere indlagt en minimumslængde af tørretiden. Holm (2003) oplyser, at de ved indstilling af Union rensemaskiner altid forlænger tørretiden med 10 – 15 minutter udover maskinens automatiske tørretid. Begge dele er formodentligt med til at imødegå et højt restindhold af rensevæske i tekstiler med meget høje retentionsevner.
Det er muligt for alle maskintyper at indstille tørreprogrammet, således at tørretiden kan forlænges til det, der ønskes.
5.2.4 Nedkølingsfase
Når den konstante tørringsfase er afsluttet, afkøles systemet til der opnås en temperatur på mindre end 40 °C. Nedkølingsfasen tager typisk ca. 5 minutter, hvorefter tørringsprocessen er færdig.
Under nedkølingen falder tromleluftens indhold af flygtige komponenter typisk lidt, idet dampformig forurening kondenseres i tekstilerne eller på kølefladen under luftcirkulationen.
Fælles for de to styringssystemer i Satec- og Union- kulbrintemaskinerne er, at det som udgangspunkt er kulbrintekoncentrationen i tørreluften, der er afgørende for hvornår tørringen slutter, direkte målt ved Satec’s princip og indirekte ved Union’s princip. Ved tørring i Satec-maskinerne er slutkoncentrationen i tromleluften typisk omkring 5 % af LEL, hvilket svarer til ca. 1.900 mg/m3. Union har i 2001 foretaget 4 forsøg med måling af slutkoncentrationen af kulbrinter i tromleluften på deres HL-850 rensemaskine. Dette gav resultater i intervallet 2.800 – 3.000 mg/m3 (Fresenius, 2001). De opnåede rensevæskekoncentrationer i tørreluften er på samme niveau, som kan opnås med tetrachlorethylen rensemaskiner med kulfilter. Her er det muligt at nå ned på en tetrachlorethylenkoncentration i tørreluften på 2000 mg/m3 (Madsen, 2003).
I forbindelse med tørrekontrollens styring er det vigtigt, at tørrekontrollen kalibreres regelmæssigt i forbindelse med service af maskinen. Hvis ikke tørrekontrollens styreinstrument viser rigtig, kan det under uheldige omstændigheder føre til et øget restindholdet af rensevæske i de rensede tekstiler.
5.2.5 Lugelås og udsugning under lugeåbning
Almindeligvis kan lugen ikke åbnes, før tromleluftens koncentration er tilstrækkelig lav og under et givent forprogrammeret niveau. Ved åbning af lugen er der udsugning af tromleluften, således at unødig emission af kemikalier til renserilokalet undgås.
5.3 Optimeringsmuligheder
Tørringsprocessen i den nyeste generation af kulbrintemaskiner i Danmark, som beskrevet ovenfor i afsnit 5.2, vurderes med de nævnte styrings- og kontrolparametre i væsentlig omfang at være optimeret.
Da restindholdet jf. afsnit 4, afhænger af flere af de parametre, som reelt kan styres på kulbrintemaskinerne, og da ældre maskiner ikke nødvendigvis har de nævnte styrings- og kontrolsystemer, vurderes det, at der er flere optimeringsmuligheder, som kunne være relevante i kulbrinte-renserier.
Ydermere vurderes det, at visse af optimeringsmulighederne kunne være relevante for tetrachlorethylen-rensemaskiner, idet tetrachlorethylen-maskinparken generelt er af ældre dato end kulbrintemaskinparken, og derfor ikke nødvendigvis er indstillet/optimeret med henblik på lavest muligt restindhold.
Det vurderes derfor samlet, at der generelt for branchen kan opnås lavere restindhold ved yderligere optimeringer af tørreprocessen og relaterede processer i renserierne. Disse forslag gennemgås for så vidt angår kulbrinte-renserier i resten af afsnit 5, mens en overordnet vurdering af optimeringsmulighederne for tetrachlorethylen-renserierne fremgår af afsnit 6.
De beskrevne forslag er ikke prioriterede, men blot sorteret efter indsatsområde. Da der jf. afsnit 4 kun er publiceret forholdsvis få resultater på kulbrinterestindhold og dettes afhængighed af tørreprocessens specifikationer, kan det være nødvendigt at gennemføre forsøg til bestemmelse af den egentlige gevinst ved optimeringen - såvel i relation til effekten på restindholdet samt tekniske, miljømæssige, arbejdsmiljømæssige og økonomiske fordele og ulemper samt prioritering af de foreslåede tiltag.
5.3.1 Systematiske registreringer af driftsforhold
Da systematisk driftskontrol med alle processer i renseriet typisk vil reducere risikoen for fejl eller uheld i processen, som kan føre til anormale restindhold, anbefales det generelt, at renseriet gennemfører systematiske registreringer af driftsforhold. Sådanne registreringer kunne bl.a. omfatte
 | Registrering af kemikalieforbruget i forhold til tekstilmængden |
| Systematisk indsamling og registrering af indholdsstoffer i de anvendte kemikalier mhp. mere optimal sammensætning af kemikalievalget, se også afsnit 5.3.2. |
| Registrering af driftsforhold i relation til destillationsprocessen: Registrering og kontrol af destillationstemperatur og tryk, rensning af filtre, |
| Registrering og kontrol af driftsforhold i relation til tørreprocessen: Er den ønskede tørretemperatur nået, er restindholdet i tromlen efter afkøling tilstrækkelig lav? Dette kan opnås ved måling med enten håndholdt koncentrationsmåler eller med en automatisk koncentrationsmåler, såfremt maskinen har en sådan indbygget. Alternativt anbefales det, at få installatøren til at foretage periodiske målinger. |
| Kontrol af og regelmæssig service på alle vitale dele af rensemaskinen, herunder køle- og varmeanlæg, pumper, temperatur- og trykmålere mm. |
| Registrering og kontrol af ventilationsforhold og luftrensning |
| Kontrolmålinger af luftkoncentrationer i renseriet |
| Kontrolmålinger af restindholdet i de færdigbehandlede tekstiler (se også afsnit 5.5). |
Der er pt. ved at blive gennemført et miljøprojekt omkring implementering af miljøledelse i kulbrinte- og tetrachlorethylen-renserier, og der henvises til dette projekt for yderligere forslag til kontrolparametre, kontrolblade mm.
5.3.2 Kemikalievalg
Som det fremgår af afsnit 4.2, har kemikalievalget afgørende betydning for det resulterende restindhold. Jo flere kemikalier, der anvendes, des sværere er det at forudsige restindholdet.
I lighed med anbefalingerne i Miljøstyrelsen (2003) anbefales det, at renseribranchen i samarbejde med leverandører af renserimaskiner og kemikalieprodukter får belyst de forventelige restindhold for et givent kemikalie under givne ensartede driftsforhold. Hermed åbnes mulighed for, at renseribranchen kan sammenligne kemikalieprodukter. Ydermere åbnes mulighed for, at renserierne kan foretage egenkontrol af renseproceduren og restindholdet, og derved vurdere renseriets drift i forhold til disse ensartede driftsforhold.
Indtil sådanne resultater foreligger anbefales det, at
| antallet af produkter anvendt i renserierne generelt reduceres, og at |
| antallet af kemikalier, som indeholder de mere tungtflygtige komponenter og som tilsættes i andet bad eller under tørringen reduceres mest muligt. |
Da der i flere af produkterne anvendt i kulbrinte-renserierne (Miljøstyrelsen 2003) er konstateret chlorerede opløsningsmidler og/eller octyl- eller nonylphenolpolyethoxylater (nonioniske tensider), som er uønskede i miljøet, anbefales det, at renserierne stiller krav til producenterne om, at produkterne ikke indeholder disse stoffer.
Chlorerede opløsningsmidler og de nævnte nonioniske tensider er muligvis ikke de eneste kemikalier, som anvendes i hjælpe- og tilsætningsprodukterne i renserierne og som er uønskede i miljøet. Da der sker en løbende udvikling af produkterne i renseribranchen, er det sandsynligt, at der med tiden vil blive introduceret nye kemikalier i branchen. Det anbefales derfor, at der på brancheplan forsøges indgået en frivillig aftale med producenterne af kemikalieprodukterne med henblik på bedre information om indholdsstofferne. En sådan frivillig aftale kunne eksempelvis indeholde en liste over de stoffer eller stofgrupper, som ikke ønskes i produkterne, frivillig aftale om deklarering af alle komponenter i koncentrationer over f.eks. 1,0 volumen % eller lignende. "Liste over uønskede stoffer", som kan rekvireres hos Miljøstyrelsen, kunne danne grundlag for den omtalte liste.
En anden mulighed for at opnå bedre kontrol med indholdsstofferne i de færdigbehandlede tekstiler er, at branchen indgår en frivillig mærkningsaftale f.eks. via "EU-blomsten" eller "Svane-mærket", se også afsnit 5.5.
5.3.3 Centrifugering
Som det fremgår af afsnit 4.2 er der almindeligvis ca. 10 vægt % væske fra første bad, som tilbageholdes i tekstilerne ved starten af andet bad og denne restmængde er afhængig af centrifugeringshastigheden og -tiden. Da væskerne i første bad kan indeholde tungtflygtige eller ikke-flygtige komponenter, kan disse stoffer ende som restindhold selv efter tørringen.
Optimeringen af centrifugeringen - såvel i relation til ovenstående som i relation til den samlede kemikaliemængde, som skal tørres ud af tekstilerne efter 2. bads centrifugering - er derfor af stor betydning. Eksempelvis centrifugeres der ved Satec-maskinerne kun ca. 2-4 minutter mellem første og andet bad, mod typisk 5 minutter efter 2. bad og det bør afklares, om der kan opnås mindre restindhold af f.eks. de tungtflygtige eller ikke-flygtige komponenter ved at forøge centifugeringstiden mellem første og andet bad. Er dette tilfældes bør det afklares, hvorvidt det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt at optimere centrifugeringen i form af øget centrifugeringshastighed og -tid, med de almindelige maskinopbygninger, alternativt foretage ombygninger.
5.3.4 Destillation
Effektiviteten af destillationen af første bads væske influerer direkte på restindholdet af kemikalier i de rensede og tørrede tekstiler. Fungerer destillationen ikke optimalt, kan der transporteres urenheder som snavs og tilsætningsmidler over i destillatet.
Det vurderes, at der kan være optimeringsmuligheder på flere områder. Indledningsvis anbefales det, at der bør foretages systematisk driftskontrol og vedligehold af selve destillationen og hjælpesystemer, for dermed at sikre at destillationen over tid bliver så ens som mulig.
Ydermere bør det undersøges, om det vil være teknisk muligt og rentabelt at sænke destillationstemperaturen for dermed at få en højere andel af de letfordampelige komponenter i destillatet, som erfaringsmæssigt er lettere at tørre ud af tekstilerne.
Bemærk, at en ændring af destillationstemperaturen vil påvirke mængden og sammensætningen af såvel destillationsresten som kontaktvandet.
5.3.5 Chargesortering og -størrelse
Da tørringen styres ved enten direkte eller indirekte måling af kulbrintekoncentrationen i tromleluften og ikke ved selve restindholdet i tøjet, får sorteringen, jf. afsnit 4.4.2, stor betydning. Jo mere ensartede fibertyper og tykkelse af tekstilerne, som renses i samme charge, des mere ensartet restindhold kan opnås.
Ydermere har størrelsen af chargen betydning, sådan at forstå, at jo mindre chargestørrelse, jo flere kalorier er der pr. kg tekstil til tørringen og des lavere og mere ensartet restindhold kan der opnås.
Fastsættelse af chargestørrelsen og chargesorteringsprincippet skal selvfølgelig foregå under hensyntagen til produktionens forløb i renseriet. Bliver chargestørrelsen for lille, kan rensningsomkostningerne blive for store og renseriet kan dermed miste markedsandele. Det anbefales derfor, at der gennemføres forsøg til vurdering af de tekniske og økonomiske muligheder ved optimeret chargesortering og -størrelse. Da en reduktion af chargestørrelsen kan være meget omkostningstung for renseriet, bør det vurderes, hvorvidt det reducerede restindhold ved denne indsats står mål med den gevinst, som man kan opnå ved f.eks. forlænget tørretid eller øget tørretemperatur.
Når der foreligger mere detaljeret viden om restindholdets afhængighed af tekstilfibertypen, anbefales det, at renseriejere vurderer og informerer forbrugerne om, hvorvidt visse fibertyper eller tekstiltyper bør renses, og i givet fald hvilken renseform, der skal vælges.
5.3.6 Tromlehastighed under tørring
Tromlens rotationshastighed under tørring vurderes at have betydning for restindholdet i tekstilerne, idet tromlens rotation bevirker at tekstilerne blandes rundt under tørringen. Ved en god opblanding opnås, at alle tekstilerne kommer i god kontakt med tørreluften. Tromlehastigheden kan på den ene side blive for lav, således at tøjet ikke opblandes tilstrækkeligt med tørreluften, men i stedet blot "ruller" rundt i tromlen. Det har den konsekvens, at tekstilernes kontaktflade med tørreluften bliver lille og det resulterende restindhold bliver større. På den anden side kan tromlehastigheden blive for høj, således, at tekstilerne slynges ud mod tromlecylinderen ("centrifuge-effekten"). Dette giver ligeledes en dårlig kontaktflade med tørreluften (Teknologisk Institut, 1982).
Der foreligger forfatterne bekendt ikke undersøgelser, som afklarer betydningen af tromlehastigheden i forhold til de øvrige forhold. Det anbefales på denne baggrund, at ændringsmuligheder ved almindelige maskintyper samt effekterne af ændringer af tromlehastigheden belyses.
5.3.7 Tørretemperatur og koncentration af kemikalier i tromleluften
Jævnfør afsnit 4.4.1 vil temperaturen have en afgørende betydning for, hvor lang tid det tager før et givet tekstil har et givet lavt restindhold. Således vil højere tørretemperatur medføre hurtigere tørringsforløb, dvs. kortere tørretid. Ydermere er der forhold som indikerer, at det er diffusionen i fibrene, og dermed indirekte tørretiden, som er af betydning, således at jo længere tørretid, des lavere restindhold.
Tørretemperaturen og -tiden, alternativt stopkriterierne i form af den tromlekoncentration af kemikalier, der automatisk stopper tørreprocessen, er forprogrammeret i renserimaskinerne. Ud fra oplysninger fra leverandører af rensemaskiner samt optimeringsforsøg gennemført i et renseri, se også omtale i afsnit 4.4.1, vurderes det, at der er optimeringsmuligheder i relation til såvel forøget tørretemperatur, længere tørretid og skærpede stopkriterier i form af lavere tromleluftskoncentration eller kondenseringshastighed. Koncentrationsmålinger i kombination med lås på tromlelågen kan sikre, at tøjet ikke kan tages ud af rensemaskinen, førend grænseværdien er nået.
En ændring af stopkriterierne i form af f.eks. lavere tilladeligt restindhold i tromleluften procentvis i forhold til LEL (Satec-maskinerne), eller lavere tilladelig rate for kondenseringen (Union-maskinerne) vil alt andet lige føre til en længere tørretid, og dermed reduceret restindhold.
Normalt er kulbrinte-rensemaskiners stopkriterier indstillet til størst mulig følsomhed, og almindeligvis er tørretiden indstillet til længere end standardindstillingen.
Det vurderes dog, at der ved den rette kombination af tørretemperatur, tørretid og stopkriterier kan opnås endnu lavere restindhold. Eksempelvis vil et lavere restindhold af rensevæsken i tekstilerne kunne forventes ved højere tørretemperatur i Satec’s tørreprincip. Dette skyldes, at damptrykket af rensevæsken stiger i takt med temperaturen, hvorved en koncentration af kulbrinter i tromleluften på 5% af LEL ved 75 ° C vil stå i ligevægt med et lavere restindhold i tekstilerne end ved eksempelvis 5 % LEL ved 65 ° C.
Ændringerne kunne f.eks. være
| Reduktion af stopkriteriet til halvdelen eller en tredjedel af nuværende |
| Forøgelse af tørretemperaturen i den konstante tørrefase med 3-5 oC i forhold til den nuværende, dog under hensyntagen til de maksimalt tilladelige temperaturer af hensyn til eksplosionsfare og varmpåvirkningen af tekstilerne |
| Forøgelse af tørretiden med 10-15 min. i forhold til det nuværende. |
Som det fremgår af afsnit 4.4.1 er det ikke ud fra de publicerede resultater muligt at fastsætte den optimale tørretemperatur, tørretid og de optimale stopkriterier. Det anbefales, at sådanne data forsøges fremskaffet via aftaler med maskinproducenter, alternativ fremskaffes via forsøg. Det anbefales, at de økonomiske og tekniske fordele og ulemper inddrages i disse forsøg. Ved sådanne betragtninger bør energiforbrug medtages i overvejelserne.
Ændringer kan muligvis gennemføres ved omprogrammering af rensemaskinerne, alternativt udskiftning af styringsdele til mere følsomme.
5.4 Optimeringsmuligheder under formbehandlingen og opbevaringen
Som det fremgår af afsnit 4.5 opnås generelt lavere restindhold af tetrachlorethylen efter formbehandling af de rensede og tørrede tekstiler. Formbehandlingen kan f.eks. omfatte presning eller dampbehandling på gine. Det må formodes, at en lignende reduktion opnås ved formbehandling af Rynex- og kulbrinterenset tekstil.
En åbenlys mulighed for reduktion af restindholdet er derfor, at renserierne anbefaler forbrugerne renseformer, hvor formbehandling indgår og at kilorens, dvs. rensning uden formbehandling, bør undgås.
Som det fremgår af afsnit 4.6 reduceres emissionshastigheden af tetrachlorethylen generelt, hvis de færdigbehandlede tekstiler opbevares i plastpose. Det er rimeligt at antage, at lignende forhold også gør sig gældende for andre kemikalier. Ud fra et forbrugerhensyn vil det være hensigtsmæssigt, at størstedelen af emissionen af kemikalierne sker i renseriet i stedet for i hjemmet. En optimeringsmetode kunne således være, at de færdigbehandlede tekstiler opbevares i renseriet uden pose og først indpakkes i plastposer ved afhentningen. Metoden kræver dog, at den forøgede mængde kemikalier i indeklimaet i renseriet kan håndteres, således at der ikke opstår arbejdsmiljømæssige - eller nabomæssige gener. Det anbefales, at gevinsten i relation til restindholdet størrelse ved afhentningen af tekstilerne eftervises for kulbrinter-rensevæsken og relaterede hjælpe- og tilsætningsstoffer.
Emissionen af restindhold, hvad end det er kulbrinter, glycolethere eller tetrachlorethylen forventes jf. regneeksemplet i afsnit 4.6 yderligere forøget, såfremt tekstilerne opbevares ved højere temperatur i renseriet end de typisk 20-25 oC, som pt. er almindeligt i renserierne. Den forøgede opbevaringstemperatur kunne f.eks. opnås i et tørre/varmeskab eller et mindre pladskrævende tørretelt. Der kunne eventuelt anvendes overskudsvarme fra renseriet til opvarmning af tørreskabet. Da restindholdet jf. resultaterne i Tichenor et al. (1988) kan reduceres væsentligt ved denne driftsændring, anbefales det, at der gennemføres feltforsøg til bestemmelse af effekten, samt belysning af økonomiske og tidsmæssige samt andre miljømæssige fordele og ulemper.
5.5 Måling af restindhold eller frivillig mærkning
Større kendskab til restindholdet i et givent tekstil er afgørende for såvel vurderingen af en enkelt optimeringsmulighed, som vurdering af optimeringsmulighederne i forhold til hinanden. Ydermere vurderes det, at en systematisk måling af restindholdet i givne tekstiler vil kunne anvendes af renserier som en driftskontrol og dermed som indikation for, at alle driftsparametre er optimerede, og systemet fungerer optimalt.
I de af Miljøstyrelsen gennemførte undersøgelser af restindhold i tekstiler er anvendt afgasningsmålinger på tekstiler i klimakamre over 1-2 uger som målemetode. Denne metode er meget sikker, men også forholdsvis dyr og vurderes derfor ikke egnet som driftskontrol for renserierne.
Det vurderes dog, at der vil være andre egnede metoder, som kunne anvendes. Den simpleste ville være at måle med f.eks. Dräger-rør på et færdigbehandlet tekstil efter opbevaring i en gastæt pose ved stuetemperatur i f.eks. 2 timer. Alternativt kunne man forestille sig en certificeringsmetode, hvor et laboratorium foretager regelmæssige og akkrediterede målinger på fastlagte tekstiler. Ingen af de nævnte metoder er afprøvet i praksis - herunder eftervist i forhold til målinger i klimakamre - og det anbefales derfor, at der igangsættes forsøg til udvikling af en egnet metode.
Med en sådan systematiseret metode ville renserierne kunne reklamere med deres restindhold, og dermed vil restindholdet kunne være en konkurrenceparameter.
En anden løsning kunne være at få fastlagt mærkningskriterier for renset tekstil - f.eks. via Svanemærket eller EU-blomsten - som omfattede restindholdet. En sådan mærkningsaftale vil tilsvarende kunne være en konkurrenceparameter for renserierne.
5.6 Opsummering af optimeringsmuligheder
Jf. ovenstående vurderes det, at følgende optimeringsmuligheder bør undersøges nærmere. De beskrevne forslag er ikke prioriterede. Det vurderes, at der vil være behov for visse forsøg til bestemmelse af den egentlige gevinst ved en given optimering - såvel i relation til effekten på restindholdet samt tekniske, miljømæssige, arbejdsmiljømæssige og økonomiske fordele og ulemper som i forhold til de andre optimeringsforslag.
| Systematisk vedligehold og registreringer af driftsforhold generelt i renseriet |
| Forbedret chargesortering ud fra fibertype og -kvalitet |
| Mindsket chargestørrelse |
| Frivillig mærkningsaftale omfattende restindholdet |
| Måling af restindhold i udvalgte tekstiler som frivillig driftskontrol |
| Anvendelse af færrest mulig kemikalier, særligt i 2. bad |
| Optimering af genindvindingen af rensevæske, således at kun let flygtige komponenter destilleres over i destillatet |
| Forbedring af centrifugeringen |
| Øgning af tørretemperaturen til maksimalt muligt under hensyntagen til sikkerhedsmæssige forhold samt tekniske og økonomiske muligheder |
| Forøgelse af tørretiden til maksimalt muligt ud fra tekniske og økonomiske overvejelser |
| Skærpelse af stopkriterierne i form af kondensationsrate eller tromleluftskoncentration, herunder periodisk måling af tromlekoncentrationen |
| Formbehandling af alle rensede tekstiler |
| Opbevaring af tekstilerne uden pose i renseriet indtil afhentning |
| Opbevaring af tekstilerne i varmeskab eller telt med udnyttelse af overskudsvarme fra renseriet. |