| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Betydningen af tørringen i renserier

7 Erfa-møde

Med henblik på formidling af den indsamlede viden beskrevet i foregående afsnit samt diskussion og prioritering af muligheder for forbedring af tørreprocessen blev der gennemført et erfaringsudvekslings-møde, i det følgende kaldt "erfa-mødet".

7.1 Deltagere i Erfa-mødet

Af nedenstående tabel 7.1 fremgår de inviterede deltagere i Erfa-mødet. Deltagerne er udvalgt således, at såvel renserier, leverandører, myndigheder samt rådgivere er repræsenteret.

Forud for Erfa-mødet var udsendt indbydelse samt udkast til nærværende rapport, dateret 20.01.2003 som oplæg. Mødet blev gennemført d. 23.01.2003 hos COWI A/S.

7.2 Erfa-mødets indhold

Efter en kort præsentation af resultaterne gengivet i afsnit 2-6 ved Søren Brødsgaard og Dorte Glensvig blev de potentielle optimeringsmuligheder nævnt under afsnit 5.6 præsenteret. Det blev diskuteret, hvorvidt optimeringsmulighederne skulle sorteres yderligere, men mødedeltagerne fandt, at alle mulighederne skulle diskuteres. Erfa-mødedeltagerne blev fordelt i 3 diskussionsgrupper. De potentielle optimeringsmuligheder og disses fordeling mellem grupperne fremgår af tabel 7.2.

Tabel 7.1:
Deltagere i Erfa-møde.

Tabel 7.2.
Optimeringsmuligheder og disses fordeling i mellem diskussionsgrupperne.

Optimeringsmulighederne blev herefter diskuteret i grupperne, idet et vurderingsskema blev udleveret som inspiration til gruppediskussionerne. Vurderingsskemaet fremgår af bilag 1.

Vurderingsskemaet bragte grupperne igennem følgende spørgsmål:

	Overordnet beskrivelse af optimeringsmuligheden
	Tekniske krav
	Fordele og ulemper ved anvendelse i kulbrinterenserier for så vidt angår tekniske forhold, miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold, økonomiske forhold samt andre forhold

Efterfølgende blev grupperne samlet og de mest lovende optimeringsmuligheder i hver gruppe blev præsenteret og diskuteret.

I det følgende afsnit 7.3 gengives i korte træk diskussionerne i grupperne. I afsnit 7.4 præsenteres gruppernes prioriteringer, idet den generelle diskussion gengives i afsnit 7.5.

7.3 Gruppediskussionerne

Af nedenstående afsnit fremgår resultatet af diskussionen af optimeringsmulighederne i grupperne. Visse af optimeringsmulighederne blev af tidsmæssige årsager kun diskuteret kort. En kortfattet eller overordnet diskussion af en optimeringsmulighed er således ikke et udtryk for, at gruppen fandt optimeringsmuligheden mindre relevant.

7.3.1 Optimeringsmulighed 1: Registrering af driftsforhold

I udkastet til en kommende bekendtgørelse om drift af renserier er indeholdt krav om registrering af driftsforhold, f.eks. antallet af charges pr. dag mm. Gruppen diskuterede, hvorvidt der var behov for yderligere registreringer. Gruppen vurderede, at optimal drift af rense- og tørreprocessen er afgørende for at opnå et lavt restindhold i de færdigbehandlede tekstiler. Da f.eks. tørretidens længde kan være en indikator for, om eksempelvis centrifugeringen eller kølingen fungerer optimalt, fandt gruppen, at der var grund til at foretage yderligere registreringer i renseriet: Installatører i gruppen pegede på, at indikatorer for, at rensemaskinen kører optimalt var særligt chargetiden, kemikalieforbruget pr. kilo renset tekstil og produceret affaldsmængde. Med affaldsmængde forstås i denne sammenhæng mængden af kontaktvand samt mængden af destillationsrest.

Gruppen pegede derfor på systematiske registreringer af:

	Antal minutter pr. charge
	Forbrug af kemikalier pr. kilo renset tekstil, f.eks. opgjort pr. uge eller måned
	Produceret mængde affald i form af kontaktvand og destillationsrest, f.eks. opgjort pr. uge eller måned
	Ydermere bør man registrere forbedringstiltag.

Sådanne registreringer ville iflg. gruppens vurderinger have følgende fordele:

	Variationer i f.eks. kemikalieforbruget eller affaldsmængden vil tidligt vise, at maskinen ikke kører optimalt.
	Registreringerne kan anvendes til at få fortaget service i god tid inden nedbryd og kan ydermere anvendes til en hurtigere fejlsøgning. I begge tilfælde kan fejlene udbedres hurtigere og dermed reduceres den tabte arbejdsfortjeneste.
	Registreringerne og heraf følgende tidligere konstatering af, at maskinen ikke kører optimalt, vil give bedre føling med ressourceforbruget.

Gruppen så kun få ulemper ved optimeringsmuligheden: Det kan erfaringsmæssigt være svært at få medarbejderne til at foretage registreringer, og det blev vurderet, at ovenstående registreringer vil tage 5-10 min. pr. dag. Da det foreliggende udkast til renseribekendtgørelse stiller krav om systematiske registreringer vurderes det ikke, at ovenstående supplerende registreringer giver anledning til uacceptabel merarbejde.

Gruppen vurderede, at metoden også var yderst anvendelig i tetrachlorethylen-renserier.

Gruppen vurderede, at der ikke var behov for yderligere undersøgelser.

7.3.2 Optimeringsmulighed 2: Forbedret chargesortering

Gruppen vurderede, at der kan opnås lavere og mere ensartet restindhold ved bedre sortering af tekstilerne i en given charge.

Vurderingen blev begrundet i erfaringer fra såvel gruppens installatører og renseriejer samt undersøgelsesresultaterne præsenteret i kapitel 4.

Gruppen diskuterede, at for en meget blandet charge af tekstiler kan tromleluftens indhold af kemikalier, hhv. kondensationshastigheden godt være så lav, at tørringen stopper, uden at alle tekstilerne nødvendigvis er tilstrækkelig tørre. Med andre ord – tromleluftens indhold af kemikalier hhv. kondensationshastigheden bliver mest retvisende for restindholdet i tekstilerne, når der er tale om en velsorteret og ensartet charge.

Ydermere blev der peget på, at chargestørrelsen (antal kg) skal overholde specifikationerne for maskinen – ellers kan der opnås en for dårlig tørring.

En bedre chargesortering kan opnås ved at lave særskilte charges til f.eks. overtøj samt tøj med besætninger og vatteringer. Om nødvendigt kan programmeres nye programmer til disse chargetyper, der sikrer lidt længere tørretid eller lavere stopkriterier.

Gruppen pegede på følgende fordele ved en bedre chargesortering:

	Et lavere restindhold i tekstilerne giver mindre påvirkning af renserimedarbejderne ved kontakt med tekstilerne, bedre luftkvalitet i renseriet og mindre miljøpåvirkninger i øvrigt.
	Yderligere fordele er mindre kemikalieforbrug, idet kemikalierne bliver i maskinen og genbruges.

Gruppen pegede på følgende ulemper ved metoden:

	Forbedret chargesortering kan give anledning til forholdsvis flere charges og dermed større ressource- og energiforbrug til drift af maskinen.
	Laves nye programmer til overtøj og lignende tekstiler, som erfaringsmæssigt er svære at tørre, kan dette også give et forøget energiforbrug, f.eks. til forlænget tørring.
	Det findes pt. ikke en billig og sikker målemåde til at eftervise, om restindholdet er blevet reduceret, så eftervisning af optimeringsløsningens effekt vil være dyr.

Gruppen vurderede, at også tetrachlorethylen-renserier vil kunne opnå lavere restindhold ved bedre chargesortering.

Gruppen vurderede videre, at der var behov for bedre retningslinier for sorteringen, samt en målemetode til at eftervise om metodens gevinster står mål med indsatsen.

7.3.3 Optimeringsmulighed 3: Reduceret chargestørrelse

Gruppen valgte at diskutere muligheden under overskriften "korrekt chargestørrelse". Ændringen af overskriften begrundes i, at man bør undgå både overfyldning og underfyldning af maskinen for at opnå korrekt tørring. Gruppen påpegede således, at det er vigtigt at følge leverandørernes anvisninger mht. fyldning af maskinen (typisk anbefales fyldningsforholdet 1:20 dvs. 1 kg tøj pr. 20 liter tromlevolumen).

Ved meget voluminøse tekstiler (f.eks. soveposer) anbefales fyldningsforholdet 1:40.

Ved at anvende en korrekt chargestørrelse (efter leverandørens anvisninger) vurderer gruppen, at de mest optimale forhold opnås.

7.3.4 Optimeringsmulighed 4: Reduktion af kemikalier

Gruppen valgte at diskutere muligheden under overskriften "korrekt dosering af kemikalier". Som udgangspunkt mener gruppen ikke, at renseriejerne har mulighed for at overdosere kemikalierne i forbindelse med rensning, idet kemikaliemængderne er forprogrammeret i maskinen og idet kemikalierne automatisk doseres i forbindelse med gennemkørsel af programmerne. Her er det dog vigtigt, at de enkelte programmer er hensigtsmæssige i forhold til kemikaliedoseringen og typen af tekstiler, som renses.

Ved anvendelse af forbehandlingsmidler kan der muligvis spares på kemikalieforbruget. Gruppen pointerede dog, at det kan føre til en dårligere renseeffekt, hvilket medfører omrensning og i sidste ende måske et samlet øget kemikalieforbrug.

Gruppen så endvidere en potentiel mulighed i at reducere antallet af anvendte kemikalier, uden at præcisere dette yderligere. Gruppen pegede dog på, at et reduceret antal kemikalier kunne have den fordel, at man vil have en mindre håndtering af kemikalier i renseriet, mere entydigt restindhold og i sidste ende en mere ensartet rensevæske efter mange destillationer.

Gruppen vurderede dog ikke dette som en reel optimeringsmulighed, men henviste til at renseriejerne i samråd med leverandørerne skulle søge råd og vejledning og bruge deres sunde fornuft ved valg og håndtering af kemikalier.

7.3.5 Optimeringsmulighed 5: Forbedret destillation

Gruppen nåede ikke langt i diskussionen af denne mulighed, men var dog overordnet enige om, at anvisningerne for indstilling af destillationsparametre fra maskinproducenternes side bør efterleves, og at der bør foretages periodiske service-eftersyn på destillationen.

Gruppen diskuterede mulighederne for at forbedre centrifugeringen i form af, hvad de kaldte intervalcentrifugering. Det var gruppens vurdering, at centrifugehastighederne typisk er de maksimalt mulige for rensemaskinerne, og derfor vurderede gruppen ikke, at der var optimeringsmuligheder i relation til forøgelse af centrifugeringshastigheden. Derimod så gruppen muligheder ved intervalcentrifugering. Med intervalcentrifugering forstod gruppen centrifugeringen på følgende måde:

1. Centrifugering som normalt (evt. lidt kortere tid)
2. Tøjet omlejres ved reversering (tromlen kører langsomt hhv. i den ene og den anden retning).
3. Ny centrifugering (rensevæske som evt. er blevet fastholdt i tekstilerne i eksempelvis vandtætte "lommer" eller pga. tekstilernes pakning ved første centrifugering slynges ud under denne centrifugering).

Gruppen vurderede ikke, at det umiddelbart ville have en direkte effekt på størrelsen af det endelige restindhold, men pegede på følgende fordele ved optimeringsmuligheden:

Centrifugering er en mindre energikrævende metode til at fjerne rensevæske fra tekstilerne end tørring. Dette begrundes primært i, at der ikke skal bruges energi til fordampning under centrifugeringen. Der kan derfor opnås et reduceret energiforbrug, jo mere rensevæske, der kan slynges ud af tekstilerne ved centrifugering. Gruppen vurderede, at tørreperioden vil blive afkortet ved bedre centrifugering - efter gruppens vurdering vil metoden føre til en samlet kortere chargetid, idet reduktionen i tørretiden formodes større end den forlængede centrifugeringstid ved intervalcentrifugering.

Gruppen vurderede, at metoden vil kunne afprøves og effekten kontrolleres på enkel vis ved at registrere, hvor længe der skal centrifugeres, før der ikke længere slynges væske fra tekstilerne. Registreringen kan foretages enten ved en visuel vurdering eller ved en decideret aftapning og kvantificering af fracentrifugeret væske fra hhv. punkt 1 og punkt 3 i intervalcentrifugeringen nævnt ovenfor.

Gruppen anbefalede, at metoden blev vurderet nærmere ved forsøg, og såfremt forsøgene viste større væskefjernelse, at intervalcentrifugeringen generelt blev anvendt i kulbrinte- og tetrachlorethylen-renserier.

Gruppen vurderede endvidere, at intervalcentrifugering uden problemer kan lægges ind i maskinernes renseprogrammer

Gruppen fandt ikke umiddelbart nogle ulemper ved metoden.

7.3.7 Optimeringsmulighed 7: Forlænget tørretid / øget tørretemperatur

Gruppen diskuterede effekten af en forlænget tørretid og konkluderede, at forlængelse af tørretiden kun er ønskelig til en vis grænse. Begrundelsen var, at hvis man ved tørringen er nået ned på et restindhold i tekstilerne, hvor der er opnået ligevægt mellem tekstilernes retentionsevne og tørretemperaturen, har en forlænget tørretid ingen eller kun begrænset effekt.

Gruppen påpegede derfor, at der skulle anvendes en ppm-måler til at fastlægge den optimale tørretid, idet tørretiden bør stoppes, når koncentrationen af rensevæske i tromleluften kun ændres langsomt (svarende til tørringseffekten illustreret yderst til højre på figur 5.2).

Gruppen vurderede ligeledes, at man sammen med optimering af tørretiden bør justere tørretemperaturen til det maksimalt mulige under hensyntagen til de sikkerhedsmæssige samt de temperaturer, som tekstilerne kan tåle.

Gruppen pegede på følgende fordele ved at optimere tørretiden vha. ppm-måler:

Det vil sandsynligvis vise sig, at tørretiden for nogle renseprogrammer vil kunne forlænges med det resultat, at restindholdet i tekstilerne reduceres.

For andre renseprogrammer kunne man forestille sig, at tørretiden kunne reduceres uden at restindholdet vil ændre sig nævneværdigt, med heraf følgende besparelser i energiforbrug.

Af ulemper pegede gruppen på, at det vil blive dyrt at forsyne maskinerne med ppm-målere. Dette kunne dog undgås ved, at installatører, der servicerer maskinerne kunne have ppm-målere med til indkøring af renserimaskinen, herunder tørretid og -temperatur i de enkelte programmer.

7.3.8 Optimeringsmulighed 8: Optimal tromlerotation under tørring

Gruppen var enig om, at det er meget vigtigt, at den "rigtige" rotationshastighed findes. Gruppen vurderede, at det er enkelt at justere rotationshastigheden specielt på nye maskiner. Gruppen har dog ingen anvisning på, hvordan det skal håndteres i praksis og hvordan den optimale tromlehastighed findes for de enkelte charges.

7.3.9 Optimeringsmulighed 9: Skærpelse af stopkriterier

Gruppens diskussion af stopkriterier var centreret omkring forlængelse af chargetiden, svarende til en forlængelse af tørretiden. Det er gruppens oplevelse, at fabrikanterne af maskinerne som primær målsætning har at opnå så korte chargetider som muligt. Det vurderes dog, at skærpelse af stopkriterier ved reduktion af den tromlekoncentrationen, ved hvilken tørringen automatisk stopper, typisk vil føre til et lavere restindhold i tekstilerne. Det er uvist, hvorvidt en sådan skærpelse af stopkriterierne, vil give en reduktion af restindholdet, som står mål med indsatsen i form af forøget energiforbrug til forlænget tørring.

Gruppen pegede endvidere på, at der mangler en billig og entydig målemetode af restindhold i tekstiler, således at forskellige optimeringer kan sammenlignes.

Af ulemper fremhæver gruppen, at jo mere behandling tøjet får under og efter tørringen, jo mere statisk elektriske bliver tekstilerne.

7.3.10 Optimeringsmulighed 10: Formbehandling af alle tekstiler

Gruppen vurderede, at da der er rensede tekstiler, som pt. ikke bliver formbehandlet før udlevering til forbrugeren, kan metoden være anvendelig og gavnlig for at sikre et lavere restindhold.

Dog vurderede gruppen, at det var bedre at få reduceret restindholdet ved processerne i rensemaskinen og dermed holde kemikalierne i renserimaskinen, frem for at få kemikalierne ud i renserilokalet.

Gruppen vurderede, at optimeringsmuligheden havde følgende fordele:

	Undersøgelserne præsenteret i kap. 4 viser, at formbehandlingen af tetrachlorethylen-renset tekstil fører til et reduceret restindhold. Et tilsvarende forhold forventes for kulbrinte-rensevæsker og øvrige hjælpemidler.
	Formbehandlingsteknikken anvendes allerede i renserierne og er derfor kendt og tilgængelig.

Gruppen pegede på følgende ulemper:

	Ved formbehandlingen frigives kemikalier på dampform. Fjernes disse ikke ved punktudsugning kan de forurene indeklimaet i renseriet med miljømæssige og arbejdsmiljømæssige gener til følge. Metoden kræver derfor god udsugning.
	Formbehandling af alle rensede tekstiler kan give en meromkostning for forbrugeren.

Gruppen vurderede, at metoden også umiddelbart er anvendelig i tetrachlorethylen-renserier, og at der ikke var behov for yderligere undersøgelser af metodens effekter, ud over en vurdering af optimeringsmulighedens potentiale i forhold til de øvrige optimeringsmuligheder.

7.3.11 Optimeringsmulighed 11: Opbevaring af tekstiler i renseriet uden pose.

Gruppen diskuterede undersøgelsesresultaterne præsenteret i kap. 4. Disse viser, at det er muligt at få reduceret restindholdet af tetrachorethylen hurtigere ved ikke at opbevare tekstilerne i poser i renseriet sammenlignet med den situation, hvor de opbevares i poser i renseriet indtil afhentning.

Gruppen diskuterede, hvorvidt det var praksisk muligt først at påsætte posen på tekstilerne 2-3 dage efter færdigbehandlingen, alternativt om der kunne anvendes perforerede poser eller papirsposer, som forventes at tillade større transport af kemikaliedampene.

Da effekten på emissionshastigheden af kemikalier ved opbevaring i f.eks. perforerede poser eller papirsposer ikke kendes, valgte gruppen at fokusere på den løsningsmulighed, hvor plastikposerne først påsættes 2-3 dage efter færdigbehandlingen. Som alternativ hertil kunne gruppen forestille sig en metode, hvor plastposerne påsættes delvist umiddelbart efter formbehandlingen – f.eks. foldet op omkring bøjlen – og at poserne først trækkes ned over tøjet, når det afhentes af forbrugeren.

Gruppen vurderede, at metoden havde følgende fordele:

Reduceret restindhold ved forbrugerens afhentning af tekstilerne, som følge af større afdampningshastighed under opbevaringen i renseriet. Dermed lavere emission af kemikalier hos forbrugeren.

Gruppen pegede på følgende ulemper:

	Metoden kræver mere manuel håndtering af tekstilerne
	Der kan være støvproblemer, idet posen formodes at reducere støvemissionen fra det færdigbehandlede tekstil
	Den højere emissionshastighed fører til en samlet større emission af kemikalier i renseriet. Denne forøgede kemikaliemængde skal håndteres ved øget udsugning, således at der ikke sker utilsigtet påvirkning af arbejdsmiljø eller miljø.
	Anvendes opfoldede plastikposer eller andre typer af pose kan metoden kræve udvikling af nyt værktøj og nye poser.

Gruppen påpegede, at der var behov for nærmere undersøgelser af den reelle effekt på restindholdet holdt op mod indsatsen i form af øget håndtering, evt. krav til ny udsugning mm., særligt hvis restindholdet allerede var reduceret væsentlig ved optimeringer af processer i renserimaskinen.

Gruppen vurderede med dette forbehold, at metoden kunne anvendes i såvel kulbrinte- som tetrachlorethylen-renserier.

7.3.12 Optimeringsmulighed 12: Opbevaring i varmeskab

Diskussion af optimeringsmuligheden blev varetaget af Gruppe 2.

En metode til reduktion af restindholdet er at opbevare de færdigbehandlede tekstiler ved højere temperatur i renseriet. Begrundelse herfor er, at halveringstiden reduceres med forøget temperatur.

Gruppen diskuterede indledningsvis, hvor længe tekstilerne skulle opbevares for at opnå den ønskede effekt. Da temperaturens effekt på halveringstiden for kulbrinter og andre kemikalier end tetrachlorethylen ikke kendes, er det uvist. Anvendes erfaringerne fra tetrachlorethylen og det forhold, at der i danske renserier typisk er rumtemperaturer på 25^oC vurderes det, at en stigning på 20-25 ^oC til ca. 40-50^oC i få timer vil kunne føre til en væsentlig reduktion af restindholdet. Gruppen diskuterede videre, hvorledes et sådant varmeskab kunne udformes: Varmeskabet kunne f.eks. være et rum i renserilokalet, hvor tekstilerne blev opbevaret hele perioden, indtil de blev afhentet af forbrugeren. Det kunne også være udformet som et mobilt varmeskab, hvor tekstilerne blev opbevaret i få timer inden de blev hængt ud i renseriet til afhentning. Evt. kunne varmeskabet primært anvendes til de tekstiler, som kan være svære at tørre tilstrækkeligt, dvs. overtøj, tøj med membraner og besætninger samt tykt tøj.

I visse renserier kunne overskudsvarmen fra f.eks. tørretumblere anvendes. Generelt vurderede gruppen, at det var afgørende, at afkastluften fra et sådant varmeskab blev håndteret korrekt, evt. med rensning inden afkastet.

Gruppen pegede på følgende fordele:

	Potentielt lavere restindhold – særligt for de tekstiler, som generelt er svære at tørre.
	Mulig genanvendelse af overskudsvarme i renseriet.

Gruppen pegede på følgende ulemper:

	Metoden er pladskrævende
	Metoden kan være omkostningstung som følge af anskaffelse af varmeskab samt håndtering og evt. rensning af afkastluften for at undgå forurening af arbejdsmiljø og miljø
	Kræver en ekstra håndtering af tekstilerne i renseriet.
	Hvis der ikke er overskudsvarme, som kan anvendes, kræves energi til opvarmning af varmeskab.

Gruppen vurderede, at metoden var anvendelig i såvel tetrachlorethylen-renserier som kulbrinte-renserier, men at metoden først skal tages i anvendelse, såfremt det viser sig, at man ikke kan opnå tilstrækkeligt lavt restindhold ved optimeringer på processer i forbehandlingen og selve rensemaskinen.

7.3.13 Optimeringsmulighed 13: Kontrolmåling af restindhold

Diskussion af optimeringsmuligheden blev varetaget af Gruppe 2.

Gruppen diskuterede de metoder, som pt. findes og anvendes i renserisammenhænge:

Klimakammermålinger som anvendt i Miljøstyrelsens miljøprojekter (2001, 2002a, 2003). Metoden er meget sikker og retvisende, idet der anvendes akkrediterede metoder og idet størstedelen af afdampningsforløbet kortlægges. Metoden er forholdsvis dyr (ca. kr. 5-20.000,- excl. moms pr. tekstil, afhængig af bl.a. måleprogram, måleprarametre og måletid).

Målinger med Drägerrør, som er pakket ind i de rensede tekstiler. Metoden er indikativ og der er flere fejlkilder ved metoden. Blandt andet har det betydning, hvor meget luft, der suges ind omkring Drägerrøret under selve målingen (svarende til om kemikalierne, der afdamper fra tekstilerne fortyndes mere eller mindre). Da Drägerrørene medtager alle chlor-bidrag i målingen kan det få betydning, om luftkoncentrationen i renseriet er høj eller lav, eller om der findes chlordampe i luften fra f.eks Klorin eller lignende chlorholdige produkter.

Resultaterne bør derfor anvendes med stor forsigtighed.

Metoden er forholdsvis billig, idet Drägerrør kan anskaffes for ca. kr. 100,- excl. moms pr. stk..

Det var gruppens vurdering, at Drägerrørsmetoden med forsigtighed kan anvendes som indikationmåling til at vurdere, om man ligger højt eller lavt. Det var dog gruppens vurdering, at resultaterne skal anvendes med stor omtanke, og at der var behov for at få eftervist om Drägerrørsmetoden giver tilstrækkeligt entydige resultater til, at metoden generelt kan anvendes og anbefales. Alternativt skal der udvikles en billig, mere velafprøvet og entydig retvisende metode til bestemmelse af restindholdet.

I det følgende diskuteres en sådan "velafprøvet og retvisende metode".

Gruppen pegede på følgende fordele ved en velafprøvet og retvisende metode:

	Metoden kan anvendes som almindelig driftskontrol, og kan medvirke til at fange eventuelle de ændringer i driften, som fører til forhøjet restindhold.
	Metoden kan anvendes som kontrol af optimeringer og til sammenligning af effekten på restindholdet ved forskellige tiltag.
	Såvel driftskontrol som kontrol af optimeringer kan anvendes i reklamesammenhæng: God kontrol med restindholdet og generelt lave restindhold formodes at blive konkurrenceparametre.

Gruppen pegede på følgende ulemper ved en velafprøvet og retvisende metode:

Uanset metodens udformning forventes en meromkostning til anskaffelse og drift af måleudstyret, alternativt til betaling af eksterne konsulenter for udførelse af målingerne.

Gruppen vurderede, at en velafprøvet og retvisende metode vil være ønskelig såvel i tetrachlorethylen-renserier som i kulbrinte-renserier.

7.3.14 Optimeringsmulighed 14: Frivillig miljø-mærkningsordning

Gruppe 1 nåede ikke at færdiggøre diskussionen af optimeringsmulighed nr. 14. Forfatterne har derfor valgt at supplere oplysningerne fra gruppen.

Der eksisterer flere mærkningsaftaler, men de mest kendte er "Svanen" og "EU-blomsten". For disse mærkningsaftaler fastsætter et mærkningsudvalg en række mærkningskriterier, som skal være opfyldt. Disse kriterier kunne i relation til renserier f.eks. være, at de anvendte kemikalieprodukter ikke må indeholde nogle givne kemikalier, at restindholdet ikke må overstige et givent niveau, o.lign.

Et alternativ til miljø-mærkningsaftaler som "Svanen" eller "EU-blomsten" er en branchespecifik aftale.

For renseribranchen kunne man forestille sig en frivillig mærkningsaftaler, som relaterer sig såvel til de anvendte produkter som til selve processen i renseriet.Man kunne forestille sig, at producenterne af kemikalieprodukterne ud fra konkurrencehensyn vælger at deltage i mærkningsordningen for så vidt angår deres produkter. Derved vurderes det, at det vil blive lettere for renserierne kun at anvende mærkede produkter i renseriet, og dermed lettere og billigere for renseriet at opnå den frivillige mærkning af det færdigbehandlede tekstil.

Forfatterne ser følgende fordele ved en miljømærkningsordning, hvad end det er en ordning som "Svanen", "EU-blomsten" eller en privat branchespecifik ordning:

	Mere fokus på miljøforhold i relation til forbrugeren – såvel hos producenterne som hos renseriejerne.
	Konkurrencefordel for de renserier, som har opnået miljømærket

Forfatterne ser følgende ulemper ved en miljømærkningsordning:

Omkostninger forbundet med opnåelse og vedligeholdelse af miljømærket

7.4 Gruppernes prioriteringer

Grupperne præsenterede de 2 mest lovende optimeringsmuligheder, for de øvrige erfa-mødedeltagere. De prioriterede løsninger fremgår af nedenstående tabel 7.3. Der henvises til beskrivelsen af optimeringsmulighederne i afsnit 7.3, samt den generelle diskussion i afsnit 7.5.

Tabel 7.3:
De højest prioriterede optimeringsmuligheder af gruppens diskuterede optimeringsmuligheder

7.5 Generel diskussion

Indledningsvis diskuterede erfa-møde-deltagerne de præsenterede optimeringsmuligheder. Gruppe 2 pointerede, at deres valg af mest lovende optimeringsmuligheder var præget af, at de i realiteten fandt, at kun én af de diskuterede optimeringsmulighed - mulighed nr. 9 - var reelt egnet. Dette begrundede gruppen i, at det alene var denne mulighed af gruppens øvrige muligheder, som var rettet mod reduktion af restindholdet, mens tekstilerne var i rensemaskinen.

Der var generel enighed blandt erfa-møde-deltagerne om, prioritering af optimeringsmulighederne og sammenligning af disse ikke var mulig pt,. idet vidensgrundlaget var for spinkelt. Dermed må anbefalinger bero på en generel og overordnet vurdering af tekniske krav og økonomiske muligheder. Ved valget af tiltag i det enkelte renseri, bør de af de mest potentielle tiltag, som kun kræver en lille indsats i renseriet vælges, frem for de mere omkostningstunge tiltag.

Ydermere var der enighed om, at renserier – hvad enten det var kulbrinterenserier eller tetrachlorethylen-renserier – skulle sætte ind så tæt på kilden til forurening som muligt for at opnå lavere restindhold: Kan man reducere restindholdet generelt og indholdet af miljømæssigt problematiske stoffer specifikt ved en indsats før og under selve rensningen og tørringen er dette mest fordelagtigt, idet kemikalierne da holdes i maskinen og spredningen af kemikalier i renseriet og miljøet derved begrænses mest muligt.

Tiltag som f.eks. forbedret chargesortering, forbedret centrifugering, forbedret kemikalievalg, forbedret destillation og forbedret tørring med henblik på reduceret restindhold er således bedre end f.eks. forbedret formbehandling, og tiltag under opbevaringen.

I relation til optimeringsmuligheden omkring forbedret centrifugering blev det påpeget, at da der i første bad kan blive tilsat kemikalier, som er svært fordampelige og dermed er svære at tørre ud af tekstilerne, er det hensigtsmæssigt, at centrifugeringen mellem første og andet bad er så effektiv som muligt.

Erfa-møde-deltagerne pegede ydermere på, at der var behov for en metode, hvorved man kunne kontrollere effekten af et givent tiltag – herunder sammenligne flere tiltag. Jf. diskussion af optimeringsmulighed nr. 13, kan man ved f.eks. måling med Drägerrør pakket ind i det rensede tekstil få en overordnet indikation af restindholdets variation. Metoden er dog behæftet med stor usikkerhed. Der blev derfor efterlyst en simpel og billig metode som med en given sikkerhed kan eftervise restindholdet i et givet tekstil.

Det blev diskuteret, hvorledes branchen kunne komme videre med tiltagene. Det blev fra installatørerne påpeget, at det var en mulighed at stille krav til producenterne af såvel maskiner som kemikalieprodukter. Der var en generel fornemmelse hos leverandørerne om, at producenterne ved opsætning af renseriprogrammerne i væsentlig grad afvejer miljøforhold i forhold til økonomiske omkostninger ved driften. Det formodes derfor, at producenterne har yderligere erfaringstal i relation til opnåelse af lavere restindhold. Indledningsvis kunne man efterlyse erfaringstal eller undersøgelsesresultater i relation til restindhold, alternativt forespørge, hvorledes man skal optimere maskinen for at få et så lavt restindhold som muligt.

I relation til videreudvikling af f.eks. en målemetode til kontrol af restindholdet i et givent tekstil, blev der peget på, at man kunne søge støtte via Dansk Renseri Forening eller Miljøstyrelsen.

Det blev fra flere af erfa-mødedeltagerne tilkendegivet, at man med det foreliggende udkast til en kommende bekendtgørelse vil få reguleret nogle af de renserier, som kører dårligst og dem som har de højeste restindhold.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |