| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Betydningen af tørringen i renserier

8 Diskussion og udarbejdelse af informationsfolder

8.1 Diskussion

Det er forfatternes vurdering, at der i projektforløbet er identificeret flere optimeringsmuligheder for så vidt angår reduktion af restindholdet af kemikalier i renset tekstil, hvad end rensningen foregår i tetrachlorethylen- eller kulbrinte-renserier.

Dog er det samtidig forfatternes opfattelse, at der pt. ikke er publiceret undersøgelsesresultater, der muliggør en vurdering af de enkelte optimeringsmuligheder fordele og ulemper i forhold til hinanden. Trods dette vurderes det, at der er identificeret enkelte optimeringer, som umiddelbart kan igangsættes i renserierne. Ydermere vurderes det, at der i projektet er peget på behovet for en strategi for indsamling af yderligere oplysninger, som med tiden vil gøre det lettere at reducere restindholdet under hensyntagen til økonomiske, tekniske, arbejdsmiljømæssige og miljømæssige fordele og ulemper.

8.1.1 Prioriter indsatsen

Generelt vurderes det som mest miljømæssigt og økonomisk hensigtsmæssigt at anvende de optimeringsmuligheder, som påvirker forbehandlingen og processer i selve rensemaskinen frem for processer i form- og efterbehandlingen. Dette begrundes i, at man dermed optimerer direkte på de processer som skaber restindholdet og dermed undgår at få kemikalierne ud i renserilokalerne.

8.1.2 Forslag til indsatsområder

Ud fra de indsamlede oplysninger rapporteret i afsnit 3-5 samt diskussioner på Erfa-mødet, se også afsnit 6 og 7, vurderes det, at følgende tiltag er mest lovende:

1. Registrering af driftsforhold for så vidt angår

	Registrering af chargetid
	Opgørelse af forbrug af kemikalier pr. renset tekstilmængde
	Periodisk registrering af produktion af affald som destilationsrest og kontaktvand.
	Tidspunkt og omfang af tekniske ændringer i produktionen

2. Forbedret chargesortering, dvs. ensartede tekstiltyper og tekstiltykkelser renses i samme charge.
      
3. Formbehandling af alle tekstiler.
      
4. Dialog med installatørerne mht. optimering af rensemaskinerne for så vidt angår

	Forbedret centrifugering, f.eks. intervalcentrifugering
	Optimeret tørring i form af forøget tørretid og tørretemperatur samt skærpede stopkriterier i relation til lavere tromlekoncentration eller kondenseringshastighed, som tillader åbning af tromlelågen.
	Optimering af renseprogrammerne, således at de sikrer et lavt restindhold for de givne tekstiltyper.

5. Dialog med producenter af rensemaskiner og kemikalier til renseribranchen med henblik på fremskaffelse af yderligere data, der beskriver optimeringsmuligheder særligt inden for følgende områder:

	Forbedret centrifugering
	Optimeret tørring i form af optimeret tørretid, tørretemperatur, tørreforløb og stopkriterier
	Optimerining af renseprogrammerne til tekstiltyperne og krav om lave restindhold,
	Identifikation af kemikalier som ikke eller kun i begrænset omfang indeholder komponenter, der er uønskede i miljøet (jf. "Listen over uønskede stoffer") samt kemikaliesammensætninger, som resulterer i lave veldefinerede restindhold.

Det vurderes, at renseriejerne umiddelbart kan igangsætte optimeringsmulighed A, B, C og D. Prioriteringsskemaet og vurderingsskemaet i bilag 1 kan muligvis være en hjælp til vurdering af optimeringernes fordele og ulemper samt dialogen med installatørerne.

Pt. har man ikke en velegnet og billig metode til at eftervise et givent tiltags effekt på restindholdet og det anbefales derfor, at renseribranchen udvikler og efterprøver en sådan målemetode. Med fordel kan støtte søges via offentlige puljer.

Indtil en sådan metode foreligger anbefales det, at der som led i optimeringerne foretages måling af tromleluftens indhold af kemikalier.

Det vurderes, at tiltag i relation til optimeringsmulighed E med fordel kan ske via et samarbejde mellem installatører, forhandlere samt brancheorganisationer eller branchekæder, f.eks. i samarbejde med andre europæiske eller internationale brancheorganisationer.

Ydermere bør dialogen om miljømærkning af kemikalier og med tiden de færdigrensede tekstiler hos renserier opstartes. Det vurderes, som mest hensigtsmæssigt og økonomisk fordelagtigt for den danske renseribranche, at man medvirker til, at der på internationalt plan stilles krav om miljømærkning af renseriprodukterne, som anvendes i renserierne. Herved lettes en eventuel miljømærkning af de færdigbehandlede tekstiler i det enkelte renseri.

I kombination hertil anbefales det, at der laves en brancheaftale for de danske renserier om periodiske målinger af restindholdet. En sådan aftale forudsætter føromtalte målemetode til måling af restindholdet og aftalen kunne ud over en fastsat hyppighed for målingerne og fastsat målemetode med fordel omfatte nogle branchegrænseværdier for tilladeligt restindhold i et givent tekstil. Kan renseriet efterleve aftalen, kunne man forestille sig, at renseriet havde ret til at reklamere med resultatet.

8.2 Udarbejdelse af oplysningsfolder til danske renserier

I forlængelse af erfamødet blev der udarbejdet en folder til udsendelse til danske renserier. I pjecen er projektarbejdet kort beskrevet, idet der er lagt vægt på de miljø- og arbejdsmiljømæssige problematikker ved for højt restindhold af kemikalier i rensede tekstiler. Der er givet eksempler på, hvorledes man ved forskellige tekniske tiltag typisk kan opnå lavere restindhold. Det er ikke målet med folderen at give specifikke tekniske beskrivelser af løsningsforslagene, med derimod at skitsere de mest lovende tiltag.

Folderen i sin endelige form fremgår af bilag 2.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |