Statusredegørelse om organisk dagrenovation

3 Status for affaldsmængder og affaldsbehandling

3.1 Affaldsmængder
3.2 Behandling af organisk dagrenovation


I løbet af foråret 2003 skal regeringen vedtage en ny affaldsstrategi for 2005-2008, og regeringen skal i den anledning tage stilling til den fremtidige håndtering af dagrenovationen i Danmark. Et af de afgørende spørgsmål er, om de miljømæssige fordele og om den velfærdsøkonomiske værdi af at kildesortere og genanvende organisk dagrenovation er tilstrækkelige store til at begrunde en særskilt indsamling af den organiske dagrenovation fremfor at afbrænde det med restaffaldet.

I den velfærdsøkonomiske analyse bliver de miljømæssige effekter prissat i det omfang, det er muligt. Ændringen i miljøtilstanden som følge af en øget genanvendelse af den organiske dagrenovation kan således indgå i den økonomiske analyse på lige fod med traditionelle indtægter og udgifter.

Miljøstyrelsen har igennem en årrække finansieret en række projekter med henblik på at etablere et fagligt grundlag for at vurdere hvilken behandlingsform – bioforgasning, kompostering eller forbrænding - der er den mest hensigtsmæssige for den organiske dagrenovation. Resultaterne fra disse projekter er grundlaget for denne statusredegørelse.

3.1 Affaldsmængder

I 2001 er den samlede mængde dagrenovation indsamlet via kommunale indsamlingsordninger opgjort til ca. 1.14 mio. ton pr. år fra samtlige husstande i Danmark /3/.

Tallet er fremkommet ved en kortlægning af dagrenovationens sammensætning udført på baggrund af indsamling af dagrenovation fra ca. 2.000 husstande i en række forskellige kommuner . I disse tal indgår derfor ikke glas/flasker og papir, der er udsorteret til genanvendelse og indsamlet særskilt. Der er regnet med i alt 2.398.389 husstande incl. beboede sommerhuse på landsplan.

I Statusredegørelsen fra 2000 blev den samlede mængde dagrenovation i 1998 opgjort til 1.70 mill. ton. Tallet stammer fra indberetninger til Affaldsstatistikken /7/. Efter et mindre fald i dagrenovationsmængden i 1999 og 2000 er tallet for 2001 igen opgjort til 1.70 mill. ton. I disse tal indgår glas og papir indsamlet via særskilte indsamlingsordninger. De 1,7 mill. ton omfatter tillige en mindre ikke kendt mængde dagrenovation fra erhvervsvirksomheder. Genanvendeligt papir og glas indsamlet fra husholdningerne opgøres til ca. 300.000 ton /8/. Der findes ikke en tilsvarende opgørelse af hvor meget affald fra erhvervsvirksomheder, der indsamles med dagrenovationen.

I kortlægningen af sammensætningen af den indsamlede dagrenovation er affaldet sorteret i 19 fraktioner, som er vist i tabel 3.1 /3/.

Tabel 3.1
Frembragt dagrenovation fordelt på boligtype pr. uge og på landsplan /3/.

Fraktion

Etage- bolig
Gns. Landsplan
kg pr. husstand
Pr. uge4)

Enfamilie- bolig. Gns. Landsplan
kg pr. husstand
Pr. uge5)

Etage- boliger1)
Ton pr. år.

Enfamilie- boliger2)
Ton pr. år.

Samtlige husstande3)
Ton pr. år.

Relativ fordeling (%)
Ton pr. år.

Ikke- forarbejdet veget.

1,69

2,32

83.803

174.298

258.101

22,6

Andet vegetabilsk affald

0,65

0,93

32.232

69.870

102.102

8,9

Animalsk affald

0,77

1,00

38.183

75.129

113.311

9,9

Genanvendeligt papir

0,96

0,98

47.604

73.626

121.230

10,6

Aftørringspapir

0,32

0,29

15.868

21.787

37.655

3,3

Andet rent, tørt papir

0,17

0,20

8.430

15.026

23.456

2,1

Andet snavset papir

0,45

0,76

22.314

57,098

79.412

7,0

Genanvendeligt Plastemballage

0,19

0,23

9.422

17.280

26.701

2,3

Andet plast

0,54

0,68

26.777

51.087

77.865

6,8

Haveaffald m.v.

0,24

0,51

11.901

38.316

50.217

4,4

Bleer m.v.

0,70

0,52

34.711

39.067

73.778

6,5

Andet brændbart

0,43

0,50

21.323

37.564

58.887

5,2

Glasemballage

0,21

0,25

10.413

18.782

29.196

2,6

Andet af glas

0,03

0,029

1.488

2.179

3.666

0,3

Metalemballage

0,18

0,29

8.926

21.787

30.713

2,7

Andet af metal

0,07

0,045

3.471

3.381

6.852

0,6

Andet ej brændbart

0,33

0,36

16.364

27.046

43.410

3,8

Sammensatte produkter

0,02

0,010

992

751

1.743

0,2

Farligt affald

0,01

0,018

496

1.352

1.848

0,2

Affald i alt

7,96

9,94

394.718

746.778

1.141.496

100,0


Kilde Danmarks Statistik 2002 – Husstande fordelt efter område, boligart og tid, pr. 1/1 2001

  1. Etageboliger omfattende: flerfamiliehuse (924.609 husstande) og kollegier (29.000 husstande). I alt 953.609 husstande.
  2. Enfamilieboliger omfattende: stuehuse (122.336 husstande), række-, kæde- og dobbelthuse (311.974 husstande), parcelhuse (996.156 husstande) og (beboede) sommerhuse (14.314 husstande). I alt 1.444.780 husstande.
  3. Etageboliger (953.609 husstande) og enfamilieboliger (1.444.780 husstande). I alt 2.398.389 husstande.
  4. I opgørelsen indgår ikke fælleshusholdninger (institutioner m.v.) (13.497 husstande) og anden helårsbeboelse (13.699 husstande).
  5. Pr. 1. januar 2001 var der registreret 198.860 sommerhuse, hvoraf kun en mindre del er registreret som beboet.
    Husstandsstørrelse 1,9.
    Husstandsstørrelse 2,4.

Ud fra tabellen kan den organiske del af den indsamlede dagrenovation opgøres. Indregnes madaffald, haveaffald, aftørringspapir og andet snavset papir, som er de fraktioner, der som minimum indgår i de fleste sorteringsvejledninger, kan potentialet for den organiske del af dagrenovationen opgøres til 640.800 ton affald.. I tabel 4.5 ses variationen inden for individuelle og fælles husstande.

I Affald 21 /1/ er det forudsat, at der er 700.000 ton organisk dagrenovation på landsplan. Tallet 640.800 ton vurderes ikke signifikant forskellig fra de 700.000 ton taget i betragtning, at tallet er fremkommet ud fra en undersøgelse af 2000 husstande. I denne statusredegørelse er det derfor fastholdt, at den indsamlede organiske del af dagrenovationen udgør 700.000 ton på landsplan.

Undersøgelsen af dagrenovationens sammensætning er den tredje landsdækkende undersøgelse, der er foretaget i Danmark. Tidligere undersøgelser er foretaget i 1979 og 1993. Set over tid er potentialet for den mængde dagrenovation – der ikke udsorteres og indsamles særskilt - per uge per husstand for enfamilieboliger faldet fra knap 12 kg i 1979 til knap 10 kg i 2001 /3/.

I de tre undersøgelser af dagrenovationens sammensætning er mængden af vegetabilsk og animalsk affald pr. husstand tilsyneladende uændret i perioden siden 1979. Samtidig er den samlede mængde dagrenovation per husstand faldet siden 1979, hvilket betyder, at madaffaldet i dag udgør en stigende andel af den del af dagrenovationen, der ikke udsorteres. Indregnes haveaffald og de ovennævnte papirfraktioner (aftørringspapir og andet snavset papir) i den organiske fraktion, er den samlede mængde organisk dagrenovation dog faldet lidt, hvilket skyldes, at der ses en faldende papirandel i dagrenovationen /3/.

3.2 Behandling af organisk dagrenovation

Forudsætningen for, at den organiske del af dagrenovationen kan genanvendes (succesfuldt), er etablering af et tostrenget indsamlingssystem, hvor den organiske del indsamles i en separat pose/beholder. Mængden af organisk dagrenovation, der genanvendes, afhænger bl.a. af borgernes indstilling til sortering, sorteringskriterier, indsamlingssystem og specielt forbehandlingen.

I 2001 blev der i følge Statistik for behandling af organisk dagrenovation 2001 /9/ samlet tilført 37.133 ton organisk dagrenovation til kompost- og biogasanlæg. Tallet er stort set uændret i forhold til tidligere år. Af de 37.000 ton blev ca. 10.000 ton bioforgasset, mens resten – ca. 27.000 ton - blev komposteret /9/. Hovedparten af den organiske dagrenovation, der tilføres biogasanlæg, er forbehandlet, inden den kommer til biogasanlægget.

Ved forbehandlingen frasorteres mellem 15 og 40 % af den indsamlede mængde afhængig af behandlingsteknologien. Dvs. der er indsamlet op mod 50.000 ton organisk dagrenovation separat i 2001, hvilket skal sættes i forhold til måltallene i Affald 21 om, at der i 2004 skal genanvendes 150.000 ton.

I statusredegørelsen fra 2000 /2/, som er baseret på affaldsstatistikken fra 1998 /7/, angives, at ca. 45.000 ton organisk dagrenovation tilføres kompost- og biogasanlæg i 1999. Forskellen til de ca. 37.000 ton, der angives i Statistik for behandling af organisk dagrenovation 20001 /9/, kan delvis forklares med, at der er sket dobbeltregistreringer i forbindelse med affaldsstatistikken.

Fra 1996 til 1997 faldt mængden af forbehandlet organisk dagrenovation tilført biogasanlæg pga. lukningen af anlægget i Helsingør. Fra at der blev bioforgasset knap 7.000 ton i 1996, faldt niveauet til ca. 2.500 ton i 1997, hvor det forblev helt frem til 2001. I 2001 sker der næsten en firedobling af mængden til knap 10.000 ton dagrenovation, der bioforgasses. Stigningen skyldes, at næsten alle anlæg har modtaget og behandlet mere dagrenovation, end de gjorde de tidligere år, og at to nye anlæg indgår i forhold til det foregående års statistik.

I modsætning hertil har der siden 1997 været et konstant fald i mængden af organisk dagrenovation til kompostering. I 2001 er opgjort, at der er genanvendt ca. 27.000 ton ved kompostering.

Tabel 3.2.
Behandling af organisk dagrenovation fordelt på behandlingsmetode. Ton pr. år /9/.

Behandlingsmetode for Type 1 anlæg

År

1997

1998

1999

2000

2001

Højteknologisk kompostering1

25.334

23.437

24.041

22.005

17.229

Milekompostering

13.073

13.331

10.480

10.196

10.499

Bioforgasning2)

2.465

2.898

2.442

2.664

9.405

I alt

40.872

39.666

36.963

36.865

37.133

1) tromleanlæg + container-, kammer- og bokskompostering Kilde: Indberetninger til Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 1999.
2) Visse anlæg forbehandler bioaffald inden det anvendes til bioforgasning. Mængden er opgjort efter forbehandling.

På baggrund af de initiativer, der blev igangsat i 1999, bl.a. fuldskala forsøgene og anlæg, der forventedes at overgå til biogasproduktion, blev der i statusredegørelsen i 2000 /2/ formuleret en forventning om, at bioforgasningen af forbehandlet organisk dagrenovation ville forøges i de kommende år til skønsmæssigt 15-20.000 ton i 2000, ca. 25.000 ton i 2001 og omkring 35.000 ton i 2002.

Udgangspunktet var en forventning om, at der i 1999 blev behandlet 14.500 ton organisk dagrenovation på biogasanlæggene. Reelt blev der i 1999 kun behandlet mellem 2.500 ton og 3.000 ton /9/.

Ud fra opgørelser over biogasdata fra 2002 /10/ skønnes det, at mængden af forbehandlet organiske dagrenovation, der bioforgasses i 2002, bliver godt 15.000 ton. En stigning i forhold til 1999 på godt 12.000 ton organisk dagrenovation tilført biogasanlæg. Forventningen var, at der ville blive forgasset ca. 20.000 ton mere i 2002 end i 1998. At denne stigning ikke er nået skyldes, at mængden af organisk dagrenovation, der er bioforgasset på Århus Nord, har været væsentlig mindre end de forventede 17.000 ton, og AFAV og Novoren (Audebo) har heller ikke leveret de forventede mængder. Derudover er biogasanlægget i Herning ophørt med at bioforgasse organisk dagrenovation medio 2002.