| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Statusredegørelse om organisk dagrenovation

8 Konklusion

8.1 Dagrenovation og mængder

Mængden af organisk dagrenovation i Danmark er stabil. Den seneste affaldsanalyse viser, at der samlet findes ca. 640.000 ton/år Denne mængde er i samme størrelsesorden som de hidtidige antagelser om ca. 700.000 ton/år, og i forhold til analysernes usikkerhed er der ikke forskel.

Ud fra opgørelsen af den nuværende håndtering af organisk dagrenovation i kapitel 3 kan forventes, at ca. 40.000 ton organisk affald svarende til ca. 55.000 ton indsamlet organisk dagrenovation vil blive genanvendt gennem bioforgasning og kompostering i 2002. Det er ikke sandsynligt, at denne mængde vil stige væsentligt i de kommende år. De i Affald 21 opstillede mål for 2004 om en samlet genanvendelse på 150.000 ton organisk dagrenovation med mindst 100.000 ton organisk dagrenovation håndteret i biogasanlæg vil derfor ikke blive opnået.

Ved behandling af organisk dagrenovation i biogasanlæg kræves en meget ren biomasse. Det kan opnås ved at indsamle affaldet i papirposer eller ved etablering af et forbehandlingsanlæg. Det kan dog være svært at opnå tilstrækkelig høj kvalitet ved alene at indsamle i papirposer og ikke forbehandle, og det forudsætter en løbende informationsindsats overfor borger, der fejlsorterer.

Det er afgørende for den videre behandling i biogasanlægget, at der ved forbehandlingen opnås en biomasse af tilstrækkelig renhed. Det vurderes, at de udviklede forbehandlingsteknologier kan leve op til kravet om en ren biomasse, men forbehandlingen er dyr, og der frasorteres en meget stor andel af affald på forbehandlingsanlæggene (rejekt ca. 35%). Der er derfor behov for en fortsat udvikling på området.

De gennemførte fuldskalaforsøg og erfaringerne fra Århus har dokumenteret, at forskellige indsamlingsmetoder og forbehandlingsmetoder kan implementeres, og at disse kan fungere tilfredsstillende. Erfaringerne viser imidlertid også, at det er relativt omkostningskrævende at etablere todelt indsamling- såvel ved decideret todelt indsamling som todelt indsamling med efterfølgende optisk sortering af grønne og sorte poser. Samlet indsamling med efterfølgende optisk sortering i sorte og grønne poser er den billigste løsning ved indsamling fra enfamiliesboliger, mens systemet i København med separat indsamling i papirposer er den billigste løsning ved etageboliger. Ved indsamling i mindre områder vil andre indsamlingssystemer dog sandsynligvis være billigere.

Der er gennemført en intensiv karakterisering af organisk dagrenovations kemiske sammensætning og af biogaspotentialet. Datagrundlaget for beslutningen om den fremtidige håndtering af organisk dagrenovation er dermed blevet endog meget væsentligt forbedret.

Undersøgelserne har vist, at biogaspotentialet af indsamlet organisk dagrenovation er lavere, end hvad tidligere undersøgelser har indikeret. Det skyldes dels, at mængden er lavere, da der frasorteres ca. 35% i forbehandlingsanlæggene, og dels at biogaspotentialet beregnet på basis af indholdet af organisk stof er mindre end tidligere rapporterede resultater. Per ton forbehandlet organisk dagrenovation fås mellem 100 og 150 Nm³ biogas. Det svarer til omkring 70-100 Nm³ per ton indsamlet organisk dagrenovation.

Der er ligeledes på kildesorteret organisk dagrenovation gennemført analyser af brændværdien, som viser en stabil brændværdi på mellem 4,1 og 4,4 MJ/kg. Det er større end de hidtidige analyser, der har antaget, at den var 3,5-3,7 MJ/kg. Der kan ikke påvises en systematisk forskel i brændværdien af organisk dagrenovation fra forskellige geografiske områder eller boligtyper.

8.2 Energibalancer og miljøeffekter

De opstillede energibalancer viser, at der ikke er stor forskel på det samlede energiudbytte mellem bioforgasning og forbrænding, men at der er en svag tendens til at bioforgasning giver et lidt større energiudbytte.

I de opstillede energibalancer for håndteringen af organisk dagrenovation er de reviderede værdier for biogaspotentialet og brændværdien af afgørende betydning i forhold til tidligere opstillede energibalancer. Særligt ændringen af brændværdien af den organiske dagrenovation har betydning. Det forudsættes, at såvel el som varme kan udnyttes fuldt ud.

En anden væsentlig faktor for de ændrede energimæssige resultater er de forbedringer i energiudnyttelsen, der er sket på forbrændingsanlæggene i de seneste 3-5 år. Dels er affaldsforbrændingsanlæggene i stor udstrækning ændret til at være såvel el- som varme producerende, og dels er såvel total- som el-virkningsgraden på nye forbrændingsanlæg steget væsentligt.

Energimæssigt kan der således ikke generelt peges på, at bioforgasning er bedre end forbrænding eller omvendt. Lokale forhold som indsamlingssystem, indsamlede mængder, forbehandling m.m. vil have afgørende indflydelse på, om det miljømæssigt og økonomisk er en god ide at indføre separat indsamling af organisk dagrenovation.

I de energimæssige betragtninger indgår den energimæsige fordel ved substitutionen af kunstgødning med biologisk behandlet affald. Det vurderes at genanvendelse af halvdelen af den organiske dagrenovation ud fra indholdet af kvælstof og fosfor vil have et arealbehov på godt 7000 ha ud af et samlet dyrkningsareal på ca. 2,6 mio. ha.

Derimod indgår ressource betragtninger om sparet fosfor ikke. Fosforindholdet i halvdelen af den organiske dagrenovation udgør kun et gødningsbidrag på ca. 0,3 % af landbrugets samlede fosforbehov, og Miljøstyrelsen vurderer, at dette aspekt er af væsentlig større betydning for andre affaldsfraktioner som slam og animalsk affald.

I den samfundsøkonomiske analyse er ikke inddraget de positive miljøeffekter som f.eks. renere røggas på forbrændingsanlæggene som følge af en højere brændværdi ved forbrænding af rejektet, når der indføres kildesortering af organisk dagrenovation. Der er heller ikke inddraget, at fokus på nødvendigheden af udsortering af problematiske fraktioner som elektronikskrot og batterier fra dagrenovationen muligvis kan føre til forbedret kvalitet af slaggen, renere forbrænding m.m. Det har ikke været muligt at indsamle data, der kan dokumenter disse effekter.

I miljøvurderingen efter ORWARE-metoden indgår energibalancer og emissioner til luft, jord og vand. Som udgangspunkt fastsættes en produktion af el, varme og næringsstoffer i Danmark. I miljøvurderingen af hvert enkelt håndterings-scenarie indgår miljøeffekterne som følge af, at der skal suppleres op til det fastsatte niveau med energi og næringsstoffer fra andre kilder.

Når der tages hensyn til miljøeffekter som følge af supplering med energi og sparet gødning, er forbrændingsscenariet svarende til den nuværende håndtering overordnet det scenarie, der har den mindste miljøpåvirkning, mens kompostscenariet har den største miljøpåvirkning.

Kompost giver generelt ikke et energiudbytte, hvilket vejer tungt i negativ retning i miljøvurderingen, fordi der skal suppleres op med den største mængde energi fra andre kilder. Lokal- og specielt hjemmekompostering kan dog fortsat være en god ide. Samfundsøkonomisk er der stort set ingen forskel på, om der komposteres centralt eller bioforgasses.

Særligt tre faktorer er væsentlige for de miljømæssige vurderinger af behandling af organisk dagrenovation:

	mængden af organisk affald, der kan indsamles pr. husstand pr. uge. For så vidt angår mængden, der kan indsamles pr. husstand, er der store variationer mellem forskellige indsamlingsordninger, uden at det har været muligt at identificere grunden til disse forskelle.
	en ændring af biogasudbyttet pr. ton forbehandlet organisk dagrenovation gennem procesomlægninger eller –forbedringer.
	at forbrændingsanlæggene faktisk kan afsætte den producerede varme og ikke er nødsaget til at bortkøle den producerede energi. På grund af den højere elvirkningsgrad på biogasanlæggene udgør varmedelen en mindre andel af den producerede varme- og el-energi end i forbrændingsanlæggene. Afsætningsproblemer med varmedelen kan derfor forrykke den samfundsøkonomiske effekt til fordel for biogasanlæg.

8.3 Samfundsøkonomisk analyse

Samlet kan konkluderes, at der er en samfundsøkonomisk meromkostning i størrelsesordnen 250 mill. kr. pr. år på landsplan ved at indføre tvungen indsamling af organisk dagrenovation med henblik på bioforgasning eller kompostering. I beregningerne er forudsat, at omkring halvdelen af det organiske affald fra husstandene genanvendes (330.000 ton). Imidlertid kan lokale forhold, have indflydelse på de opstillede forudsætninger for beregningerne, og såvel bioforgasning som kompostering kan derfor være attraktive løsninger lokalt set såvel miljømæssigt som økonomisk.

Den samfundsøkonomiske analyse viser, at værdien af miljøeffekterne kun udgør mellem 5 og 10 % af de samlede velfærdsøkonomiske nettoomkostninger afhængig af, om der bioforgasses, forbrændes eller komposteres.

Den altafgørende omkostning er indsamlingen af dagrenovationen i et tostrenget system. Udgiften hertil udgør omkring 75 % af de samlede velfærdsøkonomiske nettoomkostninger. Merudgiften som følge af særskilt indsamling af den organiske dagrenovation overstiger langt den billigere behandling i biogas- og komposteringsanlæg.

For at bioforgasning skal blive mere attraktiv end forbrænding, skal meromkostningen for todelt indsamling ned under 50 kr./husstand pr. år for enfamilieboliger og under 20 kr./husstand pr. år for etageejendomme. Tilsvarende for kompostering skal meromkostningen helt ned under hhv. 30 kr./husstand pr. år og 10 kr./husstand pr. år.

I basisanalysen antages en meromkostning til indsamling på hhv. ca. 150 kr./husstand pr. år for enfamilieboliger og ca. 110 kr./husstand pr. år for etageejendomme. Det betyder, at meromkostningen pr. husstand skal reduceres med ca. 2/3 for enfamilieboliger og 5/6 for etageejendomme i forhold til basisanalysens forudsætninger for at ændre rangordenen til fordel for genanvendelse.

I områder hvor affaldet kan indsamles billigere end dokumenteret i fuldskalaforsøgene, og hvor de meste optimistiske forudsætninger fra fuldskalaforsøgene kan opnås, kan genanvendelse således lokalt set vise sig at være den samfundsøkonomisk billigste løsning.

I analysen er der en række positive sideeffekter, som det ikke har været muligt at inddrage som f.eks. forbedring af jordkvalitet og vandholdningsevne, forbedret forbrænding af restaffaldet og slaggekvalitet, reduceret forbrug af pesticider, positiv effekt på udnyttelsen af gylle og generel bedre kildesortering.

Som det er antydet, skal de velfærdsøkonomiske fordele af disse forbedringer være ganske betragtelige, for at de alene kan ændre på konklusionen, om hvilken håndtering af det organiske dagrenovation der vil være mest fordelagtig samfundsmæssigt set. Endvidere viser følsomhedsanalyserne at resultatet er robust.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |