Bekæmpelsesmiddelstatistik 20023 Pesticidsalg og behandlingshyppighed3.1 Pesticidsalget i 20023.1.1 Det samlede salg i 2002 3.1.2 De enkelte grupper af midler 3.2 Behandlingshyppighed i 2002 3.2.1 De enkelte grupper af midler 3.2.2 Pesticidhandlingsplan II 3.1 Pesticidsalget i 20023.1.1 Det samlede salg i 2002Der blev i 2002 solgt i alt 2868 tons pesticider (opgjort som aktivstoffer) til markanvendelse i dansk landbrugs planteavl, hvilket er ca. 7 % mindre end forbruget i 2001. Dertil skal lægges de ca. 44 tons fungicide og insekticide bejdsemidler, der blev solgt i 2002. Dette er det samme som i 2001. Salget fordelte sig på i alt 72 aktivstoffer til markudbringning samt 11 stoffer til bejdsning af udsæd. Tabel 3.1 og tabel 3.2 viser den overordnede udvikling i pesticidsalget gennem de seneste fire år, mens de solgte mængder i 2002 af de enkelte aktivstoffer (den del, der anvendes til landbrugsformål) kan findes i Bilag 1. Tabel 3.1
Tabel 3.2
3.1.2 De enkelte grupper af midlerDer blev i 2002 solgt 2105 tons herbicider (tons aktivstoffer) til landbruget svarende til ca. 73% af det samlede salg af pesticider. Herbiciderne er således fortsat den absolut dominerende pesticidgruppe, regnet på mængdebasis. Salget i 2002 var dog en smule lavere (3%) end i 2001. Gruppen omfattede 43 aktivstoffer i 2002. Det absolut dominerende aktivstof inden for herbicidgruppen er glyphosat, der tegner sig for 44% af den solgte mængde herbicider. Salget var i 2002 på 929 tons, hvilket er en stigning på over 13% i forhold til året før. Glyphosat anvendes overvejende til bekæmpelse af kvik og andet græsukrudt, og midler til disse formål udgør i alt 51% af herbicidsalget (1072 tons). Det næstvigtigste græsmiddel var i 2002 pendimethalin med et salg på ca. 99 tons. Andre, mængdemæssigt betydende aktivstoffer var i 2002 prosulfocarb (410 tons), hormonmidlet MCPA (145 tons) og roemidlet metamitron (96 tons). Desuden blev aktivstofferne bentazon, bromoxynil, ioxynil og terbuthylazin solgt i mængder lige over 50 tons. Sulfonylureamidlerne, de såkaldte minimidler, har stor betydning for bekæmpelse af ukrudt i landbrugsafgrøder, altovervejende korn, men er mængdemæssigt helt betydningsløse med et salg, der kun udgør 0,25% af herbicidsalget. Blandt de vækstregulerende midler er chlormequat-chlorid forsat altdominerende med et salg på næsten 144 tons i 2002, hvilket svarer til 92% af det samlede salg inden for gruppen (i alt 5 aktivstoffer). Der er dog tale om en meget væsentlig tilbagegang, 52%, i forhold til 2001, hvor der blev solgt 297 tons af dette stof. Formodentlig har en del af det ekstraordinært store salg i 2001 ligget på lager og er først taget i anvendelse i 2002. Salget af fungicider steg med ca. 2% fra 2001 til 2002, til i alt 574 tons. Gruppen omfatter p.t. 15 aktivstoffer med landbrugsanvendelse (bejdsemidler ikke medregnet), hvoraf mancozeb med 323 tons, svarende til 56% af det samlede fungicidsalg, stadig mængdemæssigt er det klart vigtigste stof. Andre vigtige aktivstoffer i fungicidgruppen er fenpropimorph (87 tons), azoxystrobin (55 tons) og tebuconazol (46 tons). Der blev desuden solgt 31 tons fungicide bejdsemidler fordelt på 9 aktivstoffer med bitertanol, pencycuron og imazalil som de vigtigste. Der blev i 2002 kun solgt 9 forskellige insekticider til landbrugsformål. Salget udgjorde i alt små 43 tons, hvilket er en nedgang på 12 % i forhold til 2001. Det mængdemæssigt klart mest betydende enkeltstof var dimethoat, der med 30 tons tegnedes sig for 70% af salget af insekticider. Gruppen af syntetiske pyrethroider (4 aktivstoffer) udgjorde tilsammen 22% af insekticidsalget. Der blev derudover solgt 13 tons insekticide bejdsemidler (furathiocarb og imidacloprid). 3.2 Behandlingshyppighed i 2002Behandlingshyppigheden for 2002 er i det følgende både beregnet efter den oprindelige metode, der blev benyttet i forbindelse med Pesticidhandlingsplan I, og en revideret metode, der første gang blev benyttet til at opgøre pesticidanvendelsen i 1998. Den ny metode blev indført for at tage højde for de mange nye aktivstoffer og ændringer i landbrugets praksis for anvendelse af pesticider, som er sket siden beregning af behandlingshyppighed for pesticider i landbruget blev introduceret i 1985. De overordnede resultater af de to typer beregninger for perioden 1999-2002 fremgår af tabel 3.3 (ny metode) og tabel 3.4 (gammel metode).Fordelingen af behandlingshyppigheden for 2002 på hovedafgrøder fremgår af tabel 3.5 (ny metode) og tabel 3.6 (gammel metode). Oversigter på aktivstofniveau over de teoretisk behandlede arealer i 2002 findes i Bilag 2A og Bilag 2B (hhv. ny og gammel metode). Bilag 3 angiver de standarddoseringer, der er anvendt til beregningerne efter ny metode. Tabel 3.3
Tabel 3.4 Behandlingshyppighed i 1999-2002 for det samlede landbrugsareal i omdrift beregnet efter gammel metode.
Den samlede behandlingshyppighed i landbruget i 2002 er således faldet en smule i forhold til året før, ca. 4% og ca. 2,5% efter hhv. ny og gammel opgørelsesmetode. Faldet i behandlingshyppighed er en smule mindre end faldet i mængde aktivstoffer (7%), hvilket indikerer, at det primært er stoffer med relativt høje standarddoseringer, der har været mindre salg af. Det samlede fald dækker over en stigning i behandlingshyppigheden for herbicider og tydelige reduktioner inden for vækstregulerende midler og insekticider. 3.2.1 De enkelte grupper af midlerDe herbicidbehandlede arealer udgjorde i 2002 ca. 62% af samtlige pesticidbehandlede landbrugsarealer. I gennemsnit er hver arealenhed således blevet behandlet med herbicider 1,3 gange i 2002 ud af en samlet behandlingshyppighed på 2,1 beregnet efter ny metode (som i øvrigt er grundlaget for sammenligningerne i det følgende). Behandlingshyppigheden med herbicider steg fra 2001 til 2002 med 0,12 svarende til ca. 10%. Inden for herbicidgruppen fordelte behandlingerne i 2002 sig med ca. 32% til bekæmpelse af græsukrudt og 24% til behandling af kornafgrøder med minimidler. Minimidlerne har således arealmæssigt fået relativt større betydning i 2002 end i 2001, hvor de udgjorde 15% af arealerne. I absolutte tal er arealerne behandlet med minimidler også steget markant; fra 374.000 ha i 2001 til 658.000 ha i 2002. Tallene illustrerer, hvordan behandlingshyppigheden for herbicider kan være steget samtidig med, at forbruget i tons a.i. er faldet. De resterende ca. 44% af herbicidbehandlingerne i 2002 fordelte sig på mere end 20 aktivstoffer, hvoraf dog blot fire midler - bromoxynil, fluroxypyr, ioxynil og prosulfocarb - tegnede sig for næsten halvdelen (i alt 574.000 ha). Arealmæssigt er glyphosat det vigtigste enkeltstof blandt herbiciderne med ca. 25% (690.000 ha) af samtlige behandlinger i 2002, mens tribenuron-methyl tegnede sig for små 13% (338.000 ha). Salget af vækstregulerende midler blev mere end halveret fra 2001 til 2002 (fra 329.000 ha til 163.000 ha), hvilket næsten udelukkende skyldes en tilsvarende omsætningsnedgang i det altdominerende middel, chlormequat-chlorid, der dog stadig alene tegner sig for 136.000 ha eller 84% af arealerne, der blev behandlet med vækstregulerende midler i 2002. Som tidligere nævnt antages en del af det store salg i 2001 at være kørt på lager og først anvendt i 2002. Behovet for stråforkortning vurderes ikke at være væsentligt forskelligt mellem 2001 og 2002. Arealet, der blev behandlet med fungicider i 2002, var med 989.000 ha ca. 8% mindre end året før (1.077.000 ha), mens den solgte mængde steg med ca. 2% i samme periode. Denne tilsyneladende uoverensstemmelse kan forklares ved, at der i 2002 blev solgt en betydelig større mængde (næsten 57.000 kg) mancozeb end i 2001, mens der blev solgt mindre af en række midler, der har lavere dosering. Mancozeb har en høj standarddosering (1,5 kg a.i./ha) i forhold til gennemsnittet af fungicider (0,58 kg a.i./ha i 2002). Fungicidbehandlingerne udgjorde på arealbasis ca. 22% af de samlede pesticidbehandlinger i 2002. De arealmæssigt vigtigste aktivstoffer var azoxystrobin (221.000 ha), mancozeb (215.000 ha), tebuconazol (179.000), det nye middel pyraclostrobin (134.000 ha) samt fenpropimorh (116.000 ha). Disse fem aktivstoffer tegnede sig for næsten 88% af de fungicidbehandlede arealer i 2002. Ca. 550.000 ha blev behandlet med insekticider i 2002 svarende til en behandlingshyppighed på 0,26. Dette er en nedgang på 28% i forhold til 2001. De syntetiske pyrethroider står for 80% af behandlingshyppigheden for insekticider (svarende til næsten 0,21 af de 0,26) og er dermed fortsat den absolut dominerende undergruppe. Den samlede tilbagegang for pyrethroiderne dækker over fremgang for alpha-cypermethrin, lambda-cyhalothrin og tau-fluvalinat, mens omsætningen af cypermethrin er halveret i forhold til 2001 og esfenvalerat ikke længere findes på markedet. De arealmæssigt vigtigste enkeltstoffer blandt insekticiderne var i 2002 lambda-cyhalothrin (129.000 ha ˜ 23%), tau-fluvalinat (117.000 ha ˜ 21%), cypermethrin (102.000 ha ˜ 18,5%) og dimethoat (98.000 ha ˜ 18%). 3.2.2 Pesticidhandlingsplan IIDet har været et konkret delmål for Pesticidhandlingsplan II at få den samlede behandlingshyppighed ved udgangen af 2002 reduceret til under 2,0 beregnet efter den gamle metode. Behandlingshyppigheden beregnet efter denne metode var i 2002 på 2,04 og dette delmål for handlingsplanen er dermed tæt på at være nået (overskridelse med ca. 2%). Tabel 3.5
|
